Om Den Europæiske Centralbank kan udstede lovregler med retsvirkning for landene i EU

3) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Er det korrekt, at Den Europæiske Centralbank på egen hånd kan udstede lovregler med direkte retsvirkning for alle mennesker og virksomheder i euro-landene?«

Skriftlig begrundelse

Den seneste månedsoversigt fra Den Europæiske Centralbank i Frankfurt (november 1999) indeholder en artikel om Euro-centralbankens retlige beføjelser. Det fremgår heraf, at euro-banken er tillagt direkte lovgivningsbeføjelser på et stort område. Det kunne være interessant at få eksempler på, hvilke typer af forordninger og lovregler EU-banken kan finde på at pålægge borgere og virksomheder i euro-landene.

Frank Dahlgaard (UP):
Dette spørgsmål vedrører også euroen og ØMU'en.
Det fremgår af den seneste månedsrapport fra Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, at denne bank kan udstede forskellige former for lovgivning og regler, også regler, der har direkte retsvirkning for virksomheder og personer i medlemslandene. Hvis Danmark kommer med, vil der altså være en ny institution, som kan lovgive på dansk område. Er det rigtigt forstået?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Delvis rigtigt - karakteren er 8.
Jeg er sikker på, at hr. Frank Dahlgaard har læst Maastrichttraktaten mange gange og derfor også har læst regelsættet for Den Europæiske Centralbank: hvilke beføjelser og kompetencer Den Europæiske Centralbank har i forhold til de andre banker i euro-området.
Det er fuldstændig korrekt, at ECB kan vedtage forordninger, som f.eks. vedrører mindstereserver i kreditinstituttter, sikring af effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer og pålæggelse af statistiske rapporteringskrav over for de nationale centralbanker og andre finansielle institutioner og formidlere i de deltagende medlemslande. Men det drejer sig altså om den finansielle sektor og ikke om hr. Jensen fra Bjerghusvej et eller andet i Næstved. Det er den finansielle sektor, der er tale om.
ECB kan også give bøder, hvis man ikke afleverer det, man skal aflevere, og det svarer i virkeligheden til det, Danmarks Statistik kan gøre. Danmarks Statistik kan også bestemme - og endda langt bredere end ECB, nemlig på virksomhedsniveau - hvilke data der skal afleveres til Danmarks Statistik, og Danmarks Statistik har også kompetence til at give bøder til de virksomheder, som ikke afleverer data.
Der er sådan set en parallelitet, men vi har bare fordelt kompetencerne lidt anderledes i Danmark, end ECB har. Det er vedtaget på demokratisk vis, og det fremgår af Traktaten. Der er intet nyt; det har været kendt lige så længe, som Maastrichttraktaten har været kendt.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg ved ikke, hvilken karakter jeg skal give ministerens svar. Det var præget af nogen rutine og manglende overblik og måske også en manglende sammenhæng at sætte tingene ind i.
Her er der jo tale om en ny institution, som - hvis Danmark tiltræder Den Økonomiske og Monetære Union - overtager lovgivningsfunktioner, som hidtil er varetaget af danske institutioner, der er oprettet af det danske demokrati og det danske folkestyre. Det er vel realiteten.
Det kan da godt være, at der er nogle økonomer, der har kendskab til det her og ved, at der ikke er noget nyt i det, men den bredere offentlighed har ikke kendskab til det. Hvis ministeren går ud og spørger, om euroen er sat i gang, siger folk: Nej, men den kommer om 2 år. Det gør de også i Tyskland, hvor D-marken kun eksisterer som en underenhed af euroen, for den er sat i gang, og systemet fungerer, og der er lovgivning på de 11 landes egne områder.
Ministeren må vel medgive mig, at disse lovregler, som kan udstedes og har virkning på det finansielle område, da også vedrører mennesker og virksomheder. Ligesom det sker i dag i Danmark fra Danmarks Statistik, vil det også ske fremover fra Den Europæiske Centralbank. Og er det ikke rigtigt, at træder vi ind i Den Økonomiske og Monetære Union, afskaffer den danske krone og får den fælleseuropæiske bastardvaluta - for at sige det lidt politisk - bliver Nationalbanken omdannet til en filial af Den Europæiske Centralbank i Frankfurt og skal bare følge de retningslinjer, der kommer, herunder de lovgivningsmæssige retningslinjer, der kommer fra Frankfurt? Er det ikke rigtigt forstået?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg skal gerne gentage: ECB skal sikre, at der er et betalingssystem mellem centralbankerne og bankvæsenet som sådan og kreditinstitutterne i euro-området - det er fastlagt
i traktaten - og for at ECB skal kunne det, er der givet nogle værktøjer, nogle muligheder for ECB til at træffe beslutninger om, hvordan et sådant clearingsystem og betalingssystem mellem bankerne skal kunne fungere til glæde for borgerne. Det er også klart, at ECB skal føre pengepolitik, og til den brug har ECB et netværk, kan vi kalde det, af nationalbanker rundtomkring i medlemslandene. ECB skal bl.a. kunne sige, at det er hensigtsmæssigt, hvis der er en mindstereserve af fremmed valuta, dollars eller noget andet,
i bankerne, for det er jo et af redskaberne til i givet fald at føre pengepolitik med. Nu skal det næste spørgsmål ikke blive, hvor mange dollars der skal ligge, for jeg har kun givet det som et eksempel og har ikke nogen kendskab til, hvilke beslutninger der er truffet.

Det er der ikke noget nyt i, og det er jo derfor, regeringen i dag fremlægger en detaljeret overgangsplan for, hvad der skal til, fra der er stemt ja ved en folkeafstemning, til Danmark kan være med, og her er bl.a. beskrevet de her ting. Betalingssystemerne skal fungere, inden kronen kan låses fast til euroen.
Der er med min bedste vilje intet nyt i det; det har været kendt hele tiden. Jeg har svaret på spørgsmål om det i Folketinget osv., men jeg vil gerne medvirke til at formidle det til bredere kredse, så jeg er taknemlig over at få lejlighed til det her om onsdagen.

Peter Skaarup (DF):
Jeg kunne da godt tænke mig at spørge økonomiministeren om den artikel, der var i Berlingske Tidende i mandags. Det fremgik deri bl.a., at der bliver offentliggjort en rapport her i dag, hvor Økonomiministeriet med detaljer beskriver, hvordan det skal være, når nu euroen bliver vedtaget, hvordan man så skal tackle den nye situation fra myndigheders og virksomheders side. Man er ligesom gået ud fra som en forudsætning, at euroen selvfølgelig bliver vedtaget ved en folkeafstemning, at danskerne siger ja.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der i forbindelse med den rapport, der bliver offentliggjort i dag, også er noget, hvor man ligesom belaver sig på, at Den Europæiske Centralbank kan udstede de her lovregler, som altså har direkte retsvirkning. Er der nogen ting med i den rapport, der bliver offentliggjort i dag, der handler om de her lovregler, som får direkte retsvirkning?
Så kunne jeg også godt tænke mig at spørge økonomiministeren, om ikke det er korrekt, at der er et problem i, at man ligesom har sagt på forhånd, inden der har været en folkeafstemning, at det sikkert bliver et ja, så vi lige så godt kan gøre bl.a. virksomhederne klar til at indberette løn i euro, og om ikke den administrerende direktør i Coloplast, Sten Scheibye, har ret, når han siger, at han har svært ved at se, at nogen virksomhed kan bruge muligheden for at indberette i euro til noget som helst, hvis det bliver et dansk nej.
Er det ikke spild af kroner og ressourcer, at man er gået i gang med det her projekt allerede nu inden folkeafstemningen?

Frank Dahlgaard (UP):
Kan ministeren bekræfte, at hvis Danmark går med i Den Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en, så afskaffes den danske krone, og så nedlægges Nationalbanken og omdannes til en filial af Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, der herefter overtager pengepolitikken, rentepolitikken og valutapolitikken og udstikker retningslinjer for den økonomiske politik i øvrigt?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er rigtigt, at hvis der bliver ja ved en folkeafstemning
i Danmark til, at vi tilslutter os den fælles valuta, så kommer ECB's pengepolitik til også at omfatte Danmark - det er klart - og så flyttes der en formel kompetence fra Nationalbanken til Den Europæiske Centralbank. Danmarks Nationalbank har vi stadig væk, og nationalbankdirektøren deltager i styrelsesrådets møder og har en stemme på lige fod med Luxembourg, Tyskland og de andre, når man skal udforme pengepolitikken. I dag sidder Nationalbanken og venter på, at ECB, tidligere Bundesbank, ændrer renten, og så følger vi med, fordi vi har en fastkurspolitik. Så til hr. Peter Skaarup: Jeg var meget ked af at se hr. Thulesen Dahls skarpe reaktion, for den bunder jo i en misforståelse, som jeg beklager har fundet sted. Jeg svarede på et spørgsmål fra fru Pia Christmas-Møller i foråret om, hvordan en overgangsplan for Danmark ville se ud. Jeg var til samråd i Europaudvalget, og dér blev jeg bedt om at udforme en mere detaljeret plan, og der blev endda spurgt, om den kunne blive af samme detaljeringsgrad som den engelske overgangsplan. Det, jeg lovede i et svar på et spørgsmål fra et stort flertal i et samråd i Europaudvalget, er det, som nu kommer i dag. Der kommer også en informationspjece, der hedder: »Hvem bestemmer hvad i den fælles valuta?« Deraf vil det fremgå, hvilke kompetencer bl.a. ECB har i forhold til danske banker.

Peter Skaarup (DF):
Så vil jeg godt spørge økonomiministeren, om det ikke er det sædvanlige problem, som regeringen nu får her. Man siger godt nok, at der skal være en folkeafstemning, men alligevel forbereder man alt muligt til, at virksomheder kan udbetale i euro, og at det offentlige kan håndtere ting i euro. Samtidig siger man, at vi skal have en fri debat, og at der også er nogle vanskeligheder ved euroen og sådan noget. Altså, er det ikke at foregøgle befolkningen noget, at den på den ene side er nødt til at sige ja, og at der på den anden side skal være en fri debat?
Når man læser den artikel og formentlig også den rapport, der kommer fra Økonomiministeriet, kan det ikke tolkes på anden måde, end at man ligesom sætter danskerne stolen for døren og siger til dem: I har ikke andre muligheder end at sige ja til det her projekt, ellers får vi en masse problemer, for så kan vi ikke afregne i euro, og så kan vi ikke samarbejde med de andre lande.
Er det ikke den knibtangsmanøvre, man er i gang med over for den danske befolkning? Og vil ministeren ikke godt sige inden for regeringen, at det har været et problem i forbindelse med alle de danske folkeafstemninger, og at det er endt med, at befolkningen har protesteret, bl.a. ved at sige nej i 1992.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Altså der er vedtaget en lov i Folketinget i sidste folketingssamling. Den lov fik et meget bredt flertal. Ifølge den lov kan virksomheder aflægge regnskaber i euro. Det er en gældende lov i dette land, og derfor kan jeg ikke forstå, at det skal mistænkeliggøres, at der f.eks. udarbejdes en informationspjece, der handler om virksomhederne og euroen. De danske virksomheder er påvirket af det, der sker i Europa.
Jeg tror ikke, hr. Peter Skaarup mener det alvorligt eller er klar over, hvad det er for konsekvenser, der ligger
i det, hr. Peter Skaarup siger. Det er ikke et problem, at der er stor åbenhed; det er en demokratisk fordring. Det ville da være fuldstændig utilstedeligt, at den viden, jeg sidder med, ikke måtte komme danskerne til gavn. Vælgerne har krav på at vide, hvad det er, der foregår i Europa, hvad det er, der påvirker os. Det er åbenhed. Folketinget har via finansloven sidste år bevilget penge til den informationsvirksomhed, der foregår
p.t. for at skabe åbenhed om alle forhold, og det vil jeg tro hr. Peter Skaarup også er tilhænger af.

Hermed sluttede spørgsmålet.