Om euroen

3) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Med hvilken begrundelse kan ministeren få sig selv til at betegne euroen som »en fantastisk succes«?«

Skriftlig begrundelse

I sit afsluttende mundtlige svar i Folketingssalen på spørgsmål nr. S 407 onsdag den 17. november 1999 betegnede ministeren ØMU'en som »en fantastisk succes«. Det skete med ordene: »Og jeg synes, når man ser på euroens udvikling, EU og eurolandenes økonomiske udsigter, så er euroen nu her 11 måneder efter dens start en fantastisk succes«. Ministeren fortsatte med at fastslå, at dette var »realiteternes verden«. De realiteter, som imidlertid fremgår af ministerens egen »Økonomisk Oversigt« (august 1999) fra Økonomiministeriet, er bl.a. følgende:
1. Arbejdsløsheden i eurolandene er her i 1999 oppe på 10,4 pct. mod en arbejdsløshed i Danmark på kun 4,4 pct., i Sverige på 7,3 pct, og i Storbritannien på 6,3 pct. EU-landene uden for euro-området har altså en væsentlig lavere arbejdsløshed, end man har i euro-området.
2. Beskæftigelsen i de 11 euro-lande vokser her i 1999 med 0,8 pct., mens den vokser dobbelt så kraftigt i f.eks. Danmark (1,5 pct.). I samtlige seks år forud for indeværende år har beskæftigelsen udviklet sig bedre i Danmark end i euro-området.
3. Mens euro-landene i år har underskud på deres offentlige budgetter svarende til 2,0 pct. af bruttonationalproduktet, har Danmark og Sverige overskud, mens Storbritannien har ligevægt på budgettet. EU-landene uden for euroen klarer sig altså også på dette område bedre end euro-landene.
4. Euroen er faldet mærkbart i kurs siden den blev søsat for 11 måneder siden. I forhold til amerikanske dollars er euroen faldet med 13-14 pct., men også over for engelske pund og japanske yen har euroen mistet værdi. På grundlag af disse fakta fra realiteternes verden er det en gåde, hvordan ministeren kan få sig selv til at betegne euroen som »en fantastisk succes«.

Frank Dahlgaard (UP):
Økonomiministerens glæde over euroen, EU's fællesmønt, er jo kendt. Men når ministeren betegner den som en succes, ja, oven i købet i spørgetiden sidste onsdag som en fantastisk succes, kræver det da en forklaring, ikke mindst når man tager i betragtning, at euroen rent faktisk er faldet mærkbart i kurs, siden den blev indført for snart 11 måneder siden.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil gerne takke hr. Frank Dahlgaard for lejligheden til lige nu at få mulighed for at forklare, hvorfor jeg er så glad for den fælles valuta, og jeg skal gøre det kort i første omgang.
Hr. Frank Dahlgaard bruger i sin begrundelse for sit spørgsmål en lang række taludviklinger vedrørende ledighedsudvikling osv. Det er i virkeligheden ikke det helt centrale set med mine øjne, for det, der er så centralt, er, at der et økonomipolitisk landskab i Europa, som med den fælles valuta giver os nogle helt nye muligheder, vi ikke har haft før. Det er fantastisk vigtigt, at 15 regeringer har kunnet gennemføre, planlægge og gennemføre en fælles valuta.
Det er også vigtigt, at den fælles valuta, euroen, nu er en del af det store finansielle marked, og netop euroens bevægelse i forhold til f.eks. dollaren er et udtryk for, at den fungerer fuldstændig, som det var planlagt, og som det var forventet, i hvert fald af tilhængerne.
Det, det handler om, er, at vi nu har en flydende valuta, euroen, ligesom D-marken tidligere var en flydende valuta i forhold til f.eks. dollaren, og valutamarkedet reagerer jo ikke på, hvad regeringerne mener, men efter hvordan man vurderer vækstudsigterne for de forskellige områder - her USA og Europa. USA har jo i en meget lang række år haft en høj vækst og har kunnet styre den, men euroområdet har en lavere vækstudsigt sammenlignet med USA, og derfor må euroen selvfølgelig have en værdi, der må afspejle forholdet mellem euroen og dollaren.

Frank Dahlgaard (UP):
Det synes jeg ærlig talt var et svagt svar i betragtning af ministerens meget stærke udtalelse om euroen som en fantastisk succes.
Når ministeren kører så let hen over dette, at der er en betydelig arbejdsløshed i euroområdet, nemlig over 10 pct., mens den f.eks. i Danmark er under 5 pct., må det nok undre, for det er jo bl.a. som følge af optakten til euroområdet og Den Økonomiske og Monetære Unions betingelser for at være med, at arbejdsløsheden i eurolandene er blevet presset op, og her har vi heldigvis stået udenfor.
Ministeren vil altså ikke tale om arbejdsløsheden og måske heller ikke om den økonomiske vækst, som i landene uden for euroen, bl.a. Danmark, har været væsentlig større end i eurolandene. Det er da i hvert fald ikke noget, der får den almindelige dansker til at sige: Du godeste, euroen er en fantastisk succes, her må vi være med!
Når man så ser på det mest målbare, nemlig hvordan valutamarkederne og finansmarkederne har modtaget euroen, var forventningen jo især fra tilhængernes side for 11 måneder siden, at euroen var stærk og ville stige i kurs. Men det viste sig, at den ikke var så stærk. Kursen er faldet med 12-13 pct. over for dollaren, med over 20 pct. over for den japanske yen og med godt 10 pct. over for svenske kroner og engelske pund, men ikke særlig meget over for danske kroner, fordi vi har valgt at følge med euroen nedad. Ministeren må ærlig talt uddybe sin begrundelse for, at euroen er en fantastisk succes.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil bare spørge ministeren, om det ikke er korrekt, at uanset hvordan det går med euroen, vil ministeren under alle omstændigheder hævde, at den er en succes, og jeg vil godt begrunde mit spørgsmål.
Da euroen startede, var den utrolig stærk og stod i høj kurs, og det mente ministeren, som jeg husker det, var dejligt, for det var jo godt med en stærk og sund valuta. Så raslede den ned og tabte alle disse mange kurspoint, som hr. Dahlgaard har været inde på, og så er det også fantastisk dejligt, at vi nu har en svag euro, fordi det er godt at have en svag euro. Er det ikke sådan, det forholder sig, minister?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dahlgaard: Det lyder, når hr. Frank Dahlgaard udtaler sig, som om verden på beskæftigelses-, ledigheds- og vækstområdet har ændret sig totalt fra den 1. januar 1999, men det er jo ikke rigtigt.
Ledigheden har i Tyskland - for nu at tage Tyskland som et eksempel blandt de 11 eurolande - gennem adskillige år været højere end den danske ledighed, men det har intet med euroen at gøre, og det har den danske beskæftigelsesfremgang og faldet i ledigheden heller ikke. Den danske vækst har intet at gøre med, at euroen er skabt og virker fra den 1. januar 1999.
Det er jo ikke et billede, der pludselig har ændret sig radikalt pr. den og den dato. Det bygger jo bl.a. på, at Danmark med en kickstart satte en økonomiudvikling i gang i 1993, og at Danmark samtidig løbende har lavet strukturreformer på arbejdsmarkedet og på skatteområdet - nogle gange endda støttet af hr. Frank Dahlgaards tidligere parti, Det Konservative Folkeparti. Det berømmes og anerkendes Danmark for for af OECD, af Valutafonden, af EU-Kommissionen og af vore kolleger i EU.
Problemet er, at andre lande af indenrigspolitiske grunde ikke har været i stand til i samme hastighed som Danmark at skabe de strukturreformer, der skal til for at løse nogle af de problemer, der findes. Der er jo ingen OECD-rapporter eller Valutafondsrapporter eller EU-Kommissionsrapporter, der påstår, at Tysklands ledighed er forårsaget af euroen, så derfor blander hr. Frank Dahlgaard tingene sammen for at fremme sit eget synspunkt.

Til hr. Keld Albrechtsen: Jeg tror, hr. Keld Albrechtsen har ret i, at under alle omstændigheder vil jeg synes, at den fælles valuta er en god idé, og det vil jeg, fordi det er en fantastisk vigtig politisk begivenhed og et skridt, som jeg tror og er overbevist om er en af de bedste stabiliserende faktorer, der er set i Europas 1000-årige historie. Hvis hr. Keld Albrechtsen havde mulighed for det, ville han inderst inde give mig ret i det.

Frank Dahlgaard (UP):
Det forekommer mærkeligt, når ministeren siger, at euroen er en meget stabiliserende faktor i Europa - jo, den har stabiliseret arbejdsløsheden i eurolandene på et meget højt niveau.
Ministeren siger i sit svar til mig, at det har ikke noget med euroen at gøre, for arbejdsløsheden var også høj før den 1. januar 1999, hvor det hele blev sat i gang. Ja, men i hele optakten, årene op til den 1. januar 1999, ville landene jo kvalificere sig til at komme med i euroen, og det kneb, fordi man var ved at have for store underskud på statsfinanserne, og derfor skulle der spares.
Der er mange, der husker - ikke bare jeg, men givetvis også økonomiministeren - at man i både Tyskland og Frankrig foretog store offentlige besparelser, og at der var demonstrationer og social uro i Frankrig, fordi man skar ned på pensionerne for at kunne opfylde kravet om at holde underskuddet nede. Når man skærer ned på den måde, er det med til at øge arbejdsløsheden, så det har i høj grad noget med euroen at gøre, at arbejdsløsheden her ved indgangen til euroens startfase ligger på et så højt niveau.
Jeg må altså stadig spørge ministeren, hvilken betegnelse hun ville have brugt om euroen, hvis den var steget i kurs. Havde den så været en helt utrolig, gigantisk, fantastisk succes, eller hvilket udtryk havde ministeren da brugt?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil lige uddybe det, jeg sagde om valutabevægelserne, også fordi hr. Keld Albrechtsen ikke fik et svar på sit sidste spørgsmål.
Den 31. december 1998, da jeg deltog i mødet i Bruxelles, hvor euroen blev underskrevet i billedlig forstand, skulle bl.a. Danmark jo have sit særlige valutaarrangement ved den lejlighed, og da sagde jeg til medierne: Jeg tror, der går 6 måneder, inden euroen finder sit leje. Det er en ny valuta, den skal finde sin plads, om man så må sige, og det finansielle marked skal finde ud af, hvor den befinder sig i forhold til f.eks. dollar og yen.
Det var egentlig ganske klogt sagt, for vi ser jo, hvordan markedet vurderer fremtidsudsigterne og vækstudsigterne. Der er givet fuldstændig udtryk for, at det globale finansielle marked fungerer uden for politisk beslutningskraft. Derfor må euroen bevæge sig, ligesom D-marken gjorde, dengang den var ankervaluta for Europa, og derfor har jeg ikke den opfattelse af, at det er godt, hvis euroen har en bestemt styrke i forhold til dollaren eller en bestemt svaghed i forhold til dollaren, for det er helt uinteressant set med mine øjne.
Det, der er interessant, er: Fungerer euroen på det store finansielle marked? Er der en sammenhæng mellem dens placering i forhold til dollaren, eller er der ikke? Det er der, når man ser på vækstudsigterne, og det er der intet nyt
i. Hr. Frank Dahlgaard kan slå op i alle sine gamle nationaløkonomilærebøger og også i de nye og se, at der er en fuldstændig naturlig sammenhæng i det her.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren kan ikke mene det, hun her siger, for euroen er jo ikke en D-mark i udvidet version. Nu sidder der pludselig 11 lande med omkring bordet med vidt forskellig økonomisk baggrund. Der er økonomisk vækst i nogle af landene, men der er afmatning og høj arbejdsløshed i de fleste af landene, så der er altså forskellige interesser om f.eks., hvor høj renten skal være.
Derfor vil finansmarkederne og valutamarkederne selvfølgelig vurdere alle udtalelser, der kommer fra eurolandenes centralbankchefer finansministre og økonomiministre og fra Den Europæiske Centralbank, og i det omfang, der ikke er enighed, vil markederne reagere negativt. Det så vi jo f.eks., da Italien pludselig sagde, at de fik for resten et større underskud, og Den Europæiske Centralbank sagde: Ja, det er bare i orden. Men det skulle den ikke have sagt. Euroen faldt som en sten på valutamarkederne.
Det er en helt ny situation, vi er i, og vil ministeren ikke medgive, at det her ikke er en fantastisk succes, men et fantastisk hasarderet spil med Europas økonomi?

Keld Albrechtsen (EL):
Nu vil jeg ikke kvittere over for ministeren ved at beskylde hende for i virkeligheden at være kryptoeuromodstander, selv om ministeren var inde på, hvad der ligger dybt i mig.
Men jeg vil godt spørge ministeren: Bekymrer det ikke, hvis disse voldsomme kursudsving, som vi har set mellem dollar og euro, fortsætter og forstærkes? Hvis der pludselig sker det, at en af de to valutaer falder meget voldsomt i forhold til den anden, kan det udløse voldsomme kapitalbevægelser og dernæst i anden omgang kurstab på de internationale børser og sætte en meget uheldig spiral i gang. Det er efter min opfattelse en af de dybt risikable virkninger af, at man nu har lavet denne euro uden at have fået etableret det internationale valutasystem, som bl.a. præsident Clinton slog til lyd for, men som det ikke lykkedes at etablere, fordi man var monomant optaget af at få lavet denne europæiske fællesvaluta.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Altså hr. Frank Dahlgaard: Uanset hvor meget der forsøges at kringle rundt omkring det her, er virkeligheden jo det bedste sandhedsvidne.
Lad os se på beskæftigelsesudviklingen i Tyskland og Frankrig, som hr. Frank Dahlgaard nævnte som to af de lande, der skulle gennem store besparelser for at passe ind i kravene til den fælles valuta. Jeg mindes at have læst hr. Frank Dahlgaards udmærkede økonomiske analyser gennem 10 år i de danske aviser eller hørt dem. Jeg har ikke noget præcist citat, men jeg er overbevist om, at det gang på gang blev sagt - sådan husker jeg det, og jeg var dybt enig med hr. Frank Dahlgaard - at man ikke kan løse beskæftigelsesproblemer i et land ved at have store underskud og ved at have høj inflation, for det er uholdbart.
Men det er jo det, hele den den fælles valuta går ud på. Frankrigs beskæftigelse og økonomiske udvikling kører fint på skinner i dag, og Frankrig har gennemført en række strukturreformer og har vist, at de økonomiske rammer og den politiske enighed om, hvordan man fører økonomisk politik med et globaliseret marked, virker.

Formanden:
Hr. Frank Dahlgaard for den sidste bemærkning.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak for ministerens svar.
Det er rigtigt, at jeg har skrevet meget om økonomisk ansvarlighed i Berlingske Tidende og andre steder i tidens løb, men jeg har jo også skrevet, at man kan føre finanspolitik, når væksten er gået i stå og arbejdsløsheden er høj, og det var jo det, vi gjorde her i lille, gode, selvstændige, pragtfulde Danmark.
Ministeren var selv med til som minister at give Danmark en kickstart. Det var mit tidligere parti også, og der var stort flertal i Folketinget for at få gang i væksten - ikke med store, vedvarende underskud, men i en kortere periode, for bliver man ved i det uendelige med underskud, vokser gælden, og så har man problemerne. Men det spørgsmål løste vi jo netop fint, og den mulighed havde vi her i Danmark uden overhovedet at skulle spørge eller få det godkendt i EU.
Nu siger ministeren - og det lægger så op til mit sidste spørgsmål - at man har løst en række problemer i Frankrig hen ad vejen. Ja, det er måske rigtigt, og det er da godt, men hvad har man gjort i Tyskland, i Italien, i Spanien? Det er jo vidt forskellige lande med vidt forskellige behov, men de har én valuta og ét fælles pengevæsen, og det er da ikke en tordnende succes. Det er et kæmpeproblem.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Kære hr. Frank Dahlgaard: Siden foråret 1994 har Danmark afleveret sit konvergensprogram og fået sin økonomi diskuteret i Ministerrådet i Bruxelles. Det vil sige, at fra den 1. januar 1994, hvor en ny kurs blev lagt med kickstarten
i dansk økonomi, er det, vi lavede, blevet anerkendt og berømmet af mine ministerkolleger i EU. Selv om vi i konvergensprogrammet skal ligge inden for de rammer, vi kender i dag, er der intet i vejen, for vi får større frihed til at føre finanspolitik i den fælles valuta, fordi pengepolitikken er lagt fast og ligger centralt. Der skal langt mindre indgreb til for at få en effekt magen til det, vi lavede i 1993. Der er så megen fornuft i den fælles valuta, så selv hr. Frank Dahlgaard må have svært ved at blive ved med at være imod.

Hermed sluttede spørgsmålet.