Om at der i Danmark kommer til at cirkulere mange euromønter med den tyske ørn, hvis Danmark tilslutter sig ØMU'en.

1) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Kan ministeren bekræfte, at der i Danmark kommer til at cirkulere massevis af euromønter med den tyske ørn, såfremt vi afskaffer vores egen krone og tilslutter os ØMU'en?«

Skriftlig begrundelse

Det fremgår af Økonomiministeriets pjece »ØMU - ABC - Hvad er den Økonomiske og Monetære Union og euroen?« udsendt i august 1999, at euromønter og -sedler skal erstatte de nuværende penge i ØMU-landene fra 1. januar 2002. Af den nævnte pjece (s.32-34) fremgår, at euromønternes ene side skal være en fælles europæisk side og den anden side en national side. På den nationale side af euromønten har Tyskland valgt at afbilde den tyske ørn, mens f.eks. spanierne på deres euromønter har valgt et billede af Spaniens konge, Juan Carlos.
Tilslutter Danmark sig ØMU'en, vil vi formentlig vælge et billede af dronning Margrethe på den nationale side af vores euromønt.
Da ØMU'en udgør et fælles valutaområde for alle deltagerlandene, vil euromønterne imidlertid hurtigt sprede sig over landegrænserne. Det vil selvsagt ske i kraft af turisme, forretningsrejser og samhandel. Såfremt Danmark tilslutter sig ØMU'en, vil danske euromønter med dronning Margrethes portræt hurtigt begynde også at cirkulere i Tyskland og andre eurolande, mens tyske euromønter med den tyske ørn hurtigt vil sprede sig i Danmark. Tyskland er jo et naboland og det eneste, land vi har en fælles landegrænse med.
Da Tyskland befolkningsmæssigt og økonomisk er 16 gange større end Danmark, vil der selvsagt hurtigt komme langt flere tyske euromønter i Danmark end danske euromønter i Tyskland. Der vil også efter nogen tid i vores eget Danmark cirkulere flere euromønter med den tyske ørn på end euromønter med dronning Margrethes portræt. Ganske enkelt fordi der i euro-området vil være omkring 16 gange så mange tyske mønter som danske euromønter.
Tilsvarende vil franske, spanske, italienske, belgiske
m.fl. euromønter med disse landes nationale symboler brede sig i Danmark og fortrænge vore egne euromønter.
I løbet af få år vil de danske euromønter med vor dronnings portræt kun udgøre nogle få procent af møntcirkulationen herhjemme. For hver dansk euromønt vil der nemlig være omkring 60 euromønter fra de øvrige ØMU-lande. Få år efter at Danmark har tilsluttet sig ØMU'en, vil hovedparten af de euromønter, der befinder sig i danske tegnebøger, derfor have andre landes nationale symboler på sig.

Frank Dahlgaard (UP):
Økonoministeriets pjece om ØMU'en, der oplyser om forholdene omkring Den Økonomiske og Monetære Union og euroen, fortæller, at euromønterne har en fælles side på den ene side, men en national side på den anden side, og så viser den
i øvrigt, gengivet med billeder, hvad det er for nogle symboler, man har valgt i de forskellige lande. I Tyskland er det den tyske ørn, i Spanien er det et billede af kong Juan Carlos, osv. Jeg går ud fra, at hvis Danmark skulle komme med, ville vi vælge et nationalt symbol, f.eks. vores dronning, dronning Margrethe. Det er jo også det, som regeringen og ikke mindst økonomiministeren har slået på: Vi kan bevare et nationalt symbol på vore mønter, også når vi afskaffer kronen og får euromønter. Men kan vi det? For folk rejser jo; der kommer tyskere, franskmænd og italienere herop, og vi rejser derned, og vi bruger mønterne, som er fælles og dog alligevel forskellige. Og vil det ikke efterhånden blive sådan - det er det, spørgsmålet går ud på, og som jeg beder ministeren bekræfte eller afkræfte - at efterhånden vil der være flere euromønter
i Danmark med den tyske ørn på, end der vil være euromønter med den danske dronning på?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg beklager; der kommer ikke til - og nu citerer jeg fra spørgsmålet - »at cirkulere massevis af euromønter med den tyske ørn, såfremt vi afskaffer vores egen krone og tilslutter os ØMU'en.« Men ville det være sådan, at hr. Dahlgaard måske ville gå ind for euroen, hvis den nationale side på de mønter, som i givet fald skulle cirkulere i Danmark, alle var med den danske regent, var det jo et interessant budskab.
Det er korrekt, som hr. Dahlgaard siger i sin begrundelse for spørgsmålet, at der er en fælles side på mønterne og en national side på mønterne. Det vil sige, at der er en europæisk side og en national side, som det enkelte land selv bestemmer. Det er også korrekt, at hvis jeg har indflydelse på det, vil jeg vælge dronningens portræt til den danske nationale side.
Nu er det jo sådan, at mønterne skal kunne bruges som betalingsmiddel i alle eurolande, og derfor vil mønter, der er præget i Italien, Tyskland, Irland osv., selvfølgelig komme til Danmark i et vist omfang, ligesom danske mønter vil kunne findes i eksempelvis Italien.
Pointen er imidlertid, at når der cirkulerer euromønter
i Danmark, bliver langt den største del sat i omløb af Nationalbanken, og de vil jo alene være med danske nationale sider. Nationalbanken vil som i dag hele tiden sende helt nye mønter på gaden, og her synes jeg størrelsesforholdene er lidt interessante: I dag er der 1 milliard mønter i Danmark, og hvert år sender Nationalbanken 80 millioner nyprægede mønter ud i samfundet. Det er nogenlunde det samme størrelsesforhold, der vil være gældende, hvis Danmark kommer med i euroen. Jeg beklager, at jeg ikke kan undgå at mærke hensigten. Men hvis nu hr. Frank Dahlgaard koncentrerer sig om den tyske ørn, kan jeg for det første oplyse, at den tyske ørn kun vil findes på 1- og 2-euromønterne, hvilket hr. Dahlgaard kan læse i det udmærkede skrift, og dernæst, at de tyske euromønter med disse to værdier kun vil udgøre 3 pct. af det samlede antal euromønter i cirkulation.

Frank Dahlgaard (UP):
Hvis jeg forstod det rigtigt, var det en bekræftelse af, at der vil komme euromønter fra de andre lande med deres nationale symboler herop i Danmark, og at der vil komme danske mønter ud i de andre lande.
Det er jo klart, at det ikke bare er et spørgsmål om nationale symboler. Men for mig som konservativ spiller det med de nationale symboler en vis rolle, og det tror jeg det gør for mange mennesker. Derfor er det vigtigt at få ministerens ord for, at vi vil få andre landes nationale symboler på mønter i danske tegnebøger, hvis vi afskaffer kronen og får EU's fællesmønt.
Ministeren er utvivlsomt klar over, at i løbet af et år er den nationalitet, der overnatter mest overhovedet på vandrehjem, på hoteller, på campingpladser og i sommerhuse i Danmark, tyskerne. De har 18 millioner overnatninger i løbet af et år, og det er lidt flere, end vi selv har i vores eget land på hoteller og vandrehjem og i sommerhuse osv.
Alene i kraft af disse turistovernatninger og forretningsovernatninger, med hvad deraf følger, nemlig at man også betaler lidt i mønter, vil der især fra tyskerne spredes en række mønter ud. Der er ingen andre lande, der overhovedet kommer i nærheden af de 18 millioner overnatninger, der er tale om. Så der er ikke fra min side tale om nogen tyskfjendtlig undertone i mit spørgsmål. Det er alene et spørgsmål om at få bekræftet, at det er sådan.
Lad mig så i tillæg hertil spørge ministeren, ud over om ministeren kan bekræfte dette, meget store antal overnatninger: Er det korrekt, at hvis vi går ind i ØMU'en, vil der, for hver gang der er én dansk euromønt, være omkring
60 euromønter fra de øvrige lande, og at den danske euromønt med de danske nationale symboler derfor i virkeligheden vil forsvinde i euroområdet, og at det hele vil blive præget af de andre landes euromønter?

Arne Melchior (CD):
Jeg står her med en dansk tikrone, og her er vores dejlige dronnings portræt på den ene side. Jeg står også med en 50 kr.-seddel og en 100 kr.-seddel, og dér må man jo forgæves lede efter dronningen, og det samme gælder for 200-, 500- og
1.000 kr.-sedlerne, så der er vel ikke et vældig stort behov. Men jeg vil gerne spørge ministeren: Er det ikke sådan, at vi også i dag modtager masser af sedler og mønter fra Tyskland med tyske symboler på, eller er der nogen restriktion imod det? Ligger der ikke noget dobbeltstandard grænsende til hykleri i, at man gerne vil have, at tyskerne kommer herop og lægger deres penge og i øvrigt køber vore varer og betaler med D-mark, men ikke vil se deres nationale symboler? Kan man opretholde den dobbeltstandard? Det bliver vel ikke mere tysk af, at mønten hedder euro og har et fællesmærke på den ene side, end de tyske sedler og mønter er
i dag?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil lidt i forlængelse af hr. Arne Melchiors spørgsmål godt spørge ministeren: Hvad er egentlig grunden til, at man foreslår denne mærkelige ordning med et nationalt symbol på den ene side af euromønten? Det vil jo give anledning til mærkelige diskussioner, og det er jo en euro, uanset om der er en tysk ørn eller en dansk dronning på.
Jeg ved virkelig ikke, om jeg synes, det er rart at have nogle symboler på en sådan euromønt, for hvis det altså bliver en euromønt, var det da egentlig rart, at det var EU selv, der havde ansvaret for den, så vi ikke skal med på den. Det føler jeg mig egentlig ikke tiltalt af. Men jeg vil godt spørge ministeren: Hvad er egentlig årsagen til denne mærkelige ordning? Er det ikke bare, at man vil forsøge at indgyde folk det indtryk, at der alligevel er et vist element af national selvbestemmelse, når man nu kan få lov til at have et billede på den ene side af mønten? Det er jo ren staffage. Er det ikke årsagen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dalgaard: Det er klart, at svaret er ja til det første spørgsmål, om der vil komme mønter, som er præget i de andre eurolande. Jeg behøver ikke at nævne navne.
Jeg kan ikke bekræfte eller afkræfte, at det godt kan være, at tallet 18 millioner overnatninger er korrekt, men det har jeg ingen grund til at anfægte. Men jeg vil anfægte det, der ligger i det andet spørgsmål, nemlig at når forholdet er 1:60 - én dansk mønt for hver 60 andre eurolandes mønter - vil den danskprægede mønt forsvinde i Danmark i mængden af de andre mønter. Det anser jeg for fuldstændig urealistisk, også ud fra det, jeg nævnte før med tallet 1 milliard mønter i Danmark og 80 millioner nye mønter fra den danske Nationalbank hvert år. Det vil fortsætte.
Så er der det at sige til det, at når vi får turister på besøg, medbringer de normalt ikke et eller flere kilo mønter. De medbringer deres plastickort eller sedler, og derfor vil de jo rejse hjem med mange danske mønter. Det vil være det, der bliver tilfældet, og ikke det omvendte.
Til hr. Melchior: Det er fuldstændig korrekt, at vi har masser af tyske mønter. Vi modtager D-mark i sedler og mønter, og hvad man nu kommer med, især i turistområderne og endog på Strøget, og det vil selvfølgelig fortsat være tilladt. Man kan ikke diskriminere på den måde.
Til hr. Keld Albrechtsen: Det nationale symbol på euroen er der jo mange forskellige forklaringer på, og det kan man også se på den måde, landene har valgt at bruge den nationale side på. Jeg kan ikke bekræfte, at det er for at skabe en illusion om en speciel national selvbestemmelse. Sagen er, at mønterne præges under ansvar for centralbanken i hvert af eurolandene - sådan er det, og derfor sætter man et lille mærke på for at vise, at sådan er det - mens sedlerne produceres under Den Europæiske Centralbanks ansvar.

Frank Dahlgaard (UP):
Det undrer mig, at ministeren kan sige, at vi ikke får massevis af euromønter med bl.a. tyske symboler på her i Danmark, hvis vi afskaffer kronen.
Ministeren henviser til nogle tal: at der er 1 milliard mønter, og andre tal; men det er jo tilfældet i dag, hvor der sendes nye mønter ud fra den danske nationalbank, hvor vi har vores egen mønt, og hvor de forsvinder udeomkring. Hvis det skulle gå sådan - hvad jeg ikke ønsker - at Danmark kommer med i et stort euroområde, er der en ny situation. Så ved vi ikke, om der skal udstedes nye mønter hele tiden. En mønts levetid er jo mange, mange årtier - i modsætning til en seddels.
Ministeren må vel kunne bekræfte, at den danske andel af euromøntomløbet er under 2 pct. af samtlige euromønter i området med de 11 lande plus Danmark. Der kommer måske flere lande til, og så vil de andre lande efterhånden i kraft af turist- og forretningsrejser og handel trænge de danske mønter væk, så der er 1-2 pct. i hele euroområdet og også i de danske tegnebøger. Er det ikke sådan?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg lagde mærke til, at ministeren kom til at bruge betegnelsen en dansk mønt om en euro med dronning Margrethe på den ene side. Jeg vil godt spørge ministeren: Er det ikke en lidt falsk varebetegnelse, for det er jo slet og ret en euro?
Jeg vil godt vende tilbage til spørgsmålet om, hvorfor man egentlig har aftalt denne meget upraktiske og besynderlige ordning. Hvis det ulykkelige skulle ske, at vi kom med i euroen, ville det ikke betyde noget videre for mig, om det er en tysk ørn eller dronningen, der er på den, men jeg er ked af den falske varebetegnelse: at man prøver at fremstille en euro, som om det er en dansk mønt. Det synes jeg er en falsk varebetegnelse, og jeg vil egentlig godt bede ministeren prøve at forklare, om det ikke er et forsøg på at overbevise befolkningen, for vi mister jo enhver indflydelse på møntforholdene. Det er jo det reelle i det.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan ikke bekræfte hr. Frank Dahlgaards vision eller forestilling om, at efterhånden vil der kun være mønter, der er præget i andre eurolande end Danmark, i danskernes punge - uanset hvor imødekommende jeg vil være, og hvor lidt lyst jeg har til at skabe en konflikt mellem hr. Dahlgaard og mig om
f.eks. temaet her. Men det er jo fuldkommen umuligt at forestille sig, at turister i Danmark eller danskere, når de rejser på ferie i udlandet, vil fylde en kuffert med mønter for kun at bruge mønter, når de bevæger sig over grænserne. Det vil jo ikke være tilfældet. Man tager sit kort med, visakort, eller hvilket kort man nu bruger, og tager sedler med, og så har man nogle mønter med hjem og nogle mønter med ud, nøjagtig som når vi rejser i dag. Alle danske familier ved jo, at de får nogle mønter med hjem fra Italien, som de ikke kan gå hen i banken og veksle. Det er de forhold, vi taler om, og der er intet belæg for, at de skulle ændre sig. Til hr. Keld Albrechtsen: Jeg beklager, hvis jeg generer hr. Keld Albrechtsen ved at kalde en euro, der er præget i Danmark med dronningens kontrafej på den ene side, for en dansk euro. Men det vil jeg nu blive ved med at kalde den, og det er ikke andet, end hvad den er. Den er præget i Danmark, og den giver hverken flere eller færre rettigheder, end hvis den var præget med et fælles mærke på begge møntens sider.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Økonomiministeren har jo ret i, at når vi rejser i dag, har vi ikke ret mange mønter i lommerne, fordi vi lige så godt kan bruge mønterne op i det land, vi rejser til. Vi har ikke noget at bruge dem til, når vi kommer hjem, og vi kan ikke få dem vekslet i banken. Når man rejser til Italien, lader man derfor pengene ligge på hotelværelset, hvis man er forretningsrejsende, eller man bruger dem på noget, som man i virkeligheden slet ikke har behov for, fordi man lige skal have de dumme mønter væk.
Sådan vil det ikke være fremover, det har økonomiministeren fuldstændig ret i. Fremover vil man selvfølgelig have hele den store håndfuld mønter med hjem, når man kommer hjem fra rejsen, for nu kan man jo bruge dem i Danmark. Og dermed har økonomiministeren vel i virkeligheden bekræftet det, hr. Frank Dahlgaard spørger om, nemlig at det vil resultere i, at det i stigende omfang vil være mønter, der er præget i andre EU-lande, som bliver omsat i Danmark, og dermed jo også euromønter, som er præget med andre nationers kendetegn og ikke den danske dronning. Er det ikke korrekt?

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg synes, ministeren mangler enhver form for begrundelse for sit svar, for situationen kan jo ikke være den, ministeren siger: at det bliver, som det altid har været. Når man får fælles mønter, skal de jo ikke veksles om.
Kan ministeren bekræfte, at det er et forkert udgangspunkt, hr. Arne Melchior brugte i sit spørgsmål, da han sagde, at tyskerne heroppe betaler med deres D-mark, og at der altid har været masser af tyske symboler og mønter og den slags i Danmark. Det har der jo ikke, for når de danske handlende får disse mønter, indleverer de dem i banken og veksler dem om til danske kroner. Men det vil jo ikke ske, når vi har et fælles møntvæsen, så bliver der ikke vekslet om. Eller kan ministeren bekræfte, at der ikke bliver vekslet om?
Og ved ministeren, hvor mange fynske kroner, der befinder sig i Jylland, og hvor mange sjællandske kroner, som befinder sig på Bornholm? Svaret er selvfølgelig nej, for der er nøjagtig de samme symboler på begge sider. Men det er jo ikke tilfældet i det nye møntområde. Der er to forskellige sider, og mit spørgsmål er derfor: Vil ministeren tage initiativ til at undersøge, hvor lang tid - for det kan kun være et spørgsmål om tid - der går, før de danske euromønter med de danske symboler på er i mindretal i de danske tegnebøger?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på, hvad hr. Thulesen Dahl gør med sine mønter i Italien. Jeg kan sige, hvad jeg gør. Jeg lader dem ikke ligge på hotellet eller giver dem ud til noget unyttigt. Jeg tager dem faktisk med hjem og gemmer dem
i en dåse eller i en kuvert, hvor der står »Italien« på, og så tager jeg dem med, næste gang jeg skal derned. Sådan er der jo forskel på folk, og derfor ved jeg også, hvor mange mønter jeg har med hjem, og det er ikke i en størrelsesorden, som ville kunne oversvømme Danmark, hvis 5 millioner danskere rejste ud. Jeg synes, det her er en fuldstændig besynderlig diskussion. Hvorfor taler vi ikke om pengesedlerne? Spørgsmålene er rejst af hr. Frank Dahlgaard, hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Keld Albrechtsen udelukkende for at skabe en misstemning omkring et dansk medlemskab af euroen. Selvfølgelig vil der være mønter fra Irland, Holland, Belgien, Finland og Tyskland i Danmark. Jeg tror endda, de vil blive samlerobjekter - ja, undskyld at jeg anlægger en positiv vinkel på det. Så spørger hr. Frank Dahlgaard, om jeg vil kunne levere svaret på, hvor lang tid der vil gå, før der er flere euromønter, som er præget i andre eurolande end i Danmark, i en dansk families pung. Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne lave sådan et regnestykke. Jeg har ikke noget imod at sende spørgsmålet videre eller filosofere lidt over det, men jeg gentager fra før: Der vil fortsat være i størrelsesordenen 1 milliard mønter præget i Danmark og leveret af den danske nationalbank. Det vil fortsat være den danske Nationalbank, der supplerer mønterne op hvert år og fornyer dem med i størrelsesordenen 80 millioner. Det kan være, det bliver 70 millioner, men det er fortsat forventningen, at de fleste mønter i Danmark vil være præget i Danmark. Men det er fuldstændig som i England, hvor man har tre prægninger og har et walisisk, et skotsk og et engelsk symbol på hver sin mønt. Her kunne man måske spørge, hvad deres erfaringer er. Det kunne jeg gøre.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja tak, det ville være en god idé.
Når der ikke snakkes om eurosedlerne her, er det, fordi de har nøjagtig det samme på begge sider i alle landene. De er ens. Når spørgsmålet her rejses, er det alene, fordi regeringen og regeringens økonominister selv har sagt og forsikret over for Folketinget og befolkningen, at vi kan bevare vore nationale symboler på mønterne, for på den ene side af euromønterne er der plads til nationale symboler. Ja, men hvis de efterhånden diffunderer ud til Fyn og til Jylland og til Tyskland og til Spanien, fordi det hele er ét område, så er de da stadig væk de mange danske mønter; men de udgør kun én eller 2 pct. af det samlede møntomløb, og efterhånden vil de være jævnt spredt ud over hele euroområdet, og det betyder, at det vil være en absolut undtagelse, at det er en dansk euromønt, man trækker op af sin egen tegnebog herhjemme
i Danmark. Hvorfor fortæller ministeren ikke det til befolkningen? Det er jo at stikke befolkningen blår i øjnene, når man siger, at vi kan bevare vore nationale symboler. Er det ikke korrekt, at hvis vi går med, vil de danske euromønter udgøre under 2 pct. af det samlede møntomløb, og at de derfor vil forsvinde og de danske euromønter blive fortrængt af euromønter med andre landes nationale symboler på?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg tror i virkeligheden ikke, at økonomiministeren og jeg har det så forskelligt, når vi er ude at rejse, med hensyn til at tage mønter med tilbage til Danmark. Jeg har dem bare
i små plastikposer i stedet for i syltetøjsglas. Men min pointe er såmænd bare at afsløre, at vi i dag alligevel har en tendens til, når vi er ude, lige at sørge for at få betalt med de mønter, vi har i lommen, i stedet for at bruge en seddel. Sedlen kan vi jo veksle, når vi kommer hjem, det kan vi ikke med mønterne. Nu vil der selvfølgelig blive en tendens til, at hvis vi er på rejse i udlandet, betragter vi det som en indlandsrejse og har ikke den samme tendens til at få brugt de mønter, vi har i lommen. Sådan har jeg det i hvert fald; det haster ikke så meget, når man også kan bruge mønterne, når man kommer tilbage igen, og derfor vil der selvfølgelig - det må økonomiministeren da bekræfte - være et større omløb af mønter, som er præget i andre eurolande, i Danmark, end tilfældet er i dag. Og så vil jeg bare sige til ministeren: Kan vi ikke blive fri for det med, at når vi er uenige eller har sådan en diskussion, drejer det sig om at skulle mistænkeliggøre hinanden? Som jeg ser det, drejer diskussionen her sig altså om, at regeringen og økonomiministeren har været ude og garantere den danske befolkning: Bare rolig, vi har stadig den nationale side af mønten, vi har stadig vores dronning på mønten, så tag det bare roligt! Det, det drejer sig om, er:
Kan vi nu være sikre på det, og i hvilket omfang kan vi være sikre på det?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dalgaard er svaret: Nej, det er ikke rigtigt - også ud fra en kølig vurdering - at det vil være normalt, at alle de mønter, der er præget i Danmark, vil være spredt ud over hele Europa, og at der stort set ikke vil være nogen af dem tilbage i Danmark. Dette er forkert, og det har jeg begrundet i flere svar.
Til hr. Thulesen Dahl. Jeg har ikke sagt: Bare rolig, dronningen sidder på den ene side af mønten! Jeg oplyser om, hvad de faktuelle forhold er: en fælles europæisk side og en national side. Og såfremt Danmark er med og jeg har mulighed for at være medbestemmende, vil jeg foreslå, at det er dronningens portræt, der er på den nationale side. Andet er der ikke i det.

Hermed sluttede spørgsmålet.