Dokumenter
Resumé af møde i konventet om grundlæggende rettigheder 11-12/9 00
Europaudvalget
(Info-note I 222)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 1325
(Løbenr. 27268)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Resumé af møde den 11.-12. september i
de nationale parlamenters konventsgruppe
Resumé af resumeet:
Den 11.-12. september 2000 blev der i Bruxelles holdt parallelle møder i de tre grupper, som tilsammen udgør det konvent, der skal udarbejde udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I nærværende Info-note er kun refereret mødet i gruppen bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter. Fra Folketinget deltog Ulla TØRNÆS i dette møde. Man gennemgik det af Præsidiet fremsendte samlede u dkast, kaldet Convent 45, kapitel for kapitel og drøftede nogle af de ændringsforslag, der forelå til de 52 artikler. På grundlag af meldingerne fra de parallelle møder har Præsidiet efterfølgende udsendt et revideret udkast, kaldet Convent 47, optrykt i Info-note I 223. Det blev ikke ganske klart, hvordan konventet egentlig skal træffe beslutning om den endelige tekst, der skal fremsendes til Det Europæiske Råds møde i Biarritz til oktob er, men sandsynligvis vil det blive op til Præsidiet at vurdere, hvad der er (noget nær) konsensus om. De næste møder i konventet påregnes afholdt den 25.-26. september samt den 2. oktober, således at en endelig tekst kan fremsendes til Det Europæiske Råds møde i Biarritz, som finder sted den 13.-14. oktober 2000.
I fortsættelse af tidligere Info-notergives nedenfor et resumé af de møder for parlamentarikerne fra de nationale parlamenter, der fandt sted den mandag den 11. og tirsdag den 12. september 2000 i det konvent, som har fået til opgave at udarbejde udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Møderne fandt sted i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles. Fra Folketinget deltog Ulla TØRNÆS.
Intet plenummøde
Ifølge indkaldelsen skulle der mandag eftermiddag og tirsdag formiddag være særskilte møder i hver af de tre trupper, konventet består af: 1) Regeringschefernes personlige repræsentanter, 2) Repræsentanterne fra de nationale parlamenter og 3) Repræsentanterne fra Europa-Parlamentet. Derefter skulle der tirsdag eftermiddag og hele onsdagen være et formelt plenummøde i hele konventet. Det formelle plenummøde blev imidlertid i l&oslas h;bet af tirsdagen aflyst. Til gengæld fortsatte møderne i de tre grupper også om eftermiddagen tirsdag.
I nærværende Info-note er som nævnt kun resumeret mødet for repræsentanterne for de nationale parlamenter. Hidtil har formøderne mellem de nationale parlamentarikere ikke været åbne for offentligheden, men denne gang foregik mødet for åbne døre.
Gennemgang af Convent 45
Ved alle møderne skulle man gennemgå det samlede udkast til charter, som Præsidiet havde udsendt i slutningen af juli måned (Convent 45) på baggrund af de "forklaringer" hertil, som sekretariatet efterfølgende havde udsendt (Convent 46). De nævnte papirer er optrykt i Info-note I 197 og Info-note I 205. På grundlag af de parallelle møder i de tre dele af konventet har Præsidiet den 14. september 2000 udsendt et "revideret-revide ret" udkast, kaldet Convent 47. Det er optrykt Info-note I 223. Det generelle indtryk er, at der i forhold til Convent 45 er tilføjet lidt og er sket visse præciseringer og sproglige forbedringer, men der er ikke tale om de store ændringer.
Ændringsforslag genfremsat
Konventets næstformand udpeget af de nationale parlamenter, finnen Gunnar JANSSON, ledede mødet og sørgede for, at der på de 10 timer, drøftelserne varede, blev god tid til at drøfte alle artikler i udkastet. Ganske vist var det ikke meningen, at man igen skulle drøfte ændringsforslag til de enkelte artikler, hvilket man havde gjort på de foregående arbejdsgruppemøder i konventet. Men Præsidiet havde givet medlemmerne mulig hed for inden den 1. september at fremsætte generelle kommentarer til det udsendte udkast. Det havde medlemmerne fortolket sådan, at de var kommet med nogle generelle kommentarer og derudover fremsat en række nye ændringsforslag eller gentaget og argumenteret yderligere for tidligere fremsatte ændringsforslag.
Dokument på 426 sider
Resultatet var, at da medlemmerne kom til mødelokalet mandag eftermiddag, lå der på bordene omdelt et dokument på 426 sider, indeholdende de indsendte bidrag. Flere af dem var kun affattet på originalsproget, men en del fandtes dog tillige i en fransk eller engelsk version. Nogle af medlemmerne protesterede over, at dokumenterne ikke forelå på alle sprog. Næstformanden henviste til, at da der ikke var tale om egentlige ændringsforslag, som medlem merne skulle tage stilling til, var der ikke noget krav om, at de forelå på alle sprog. Der var kun tale om henvendelser til Præsidiet, og det måtte så se at finde ud af, hvad der stod i papirerne. Desuden ville det være uoverkommeligt for sekretariatet at oversætte hele materialet til alle sprog.
Hvordan træffes der beslutning i konventet?
Et af de spørgsmål, som Gunnar Jansson fik stillet, var: Hvordan skal vi i dette konvent, som består af 62 personer, og som ikke har vedtaget nogen afstemningsregler, nå frem til en beslutning om det udkast, der i givet fald skal sendes frem til Det Europæiske Råds møde i Biarritz, som finder sted den 13.-14. oktober 2000? Han svarede, at nu skulle man drøfte de "kommentarer", der var indkommet, i de tre delgrupper af konventet, og de meldi nger, næstformændene på grundlag heraf ville gå videre til Præsidiet med, skulle drøftes i Præsidiet, som derefter ville udsende et "revideret-revideret" samlet udkast (udsendt den 14. september 2000 som Convent 47). Hvad der herefter skal ske, er ikke ganske klart, men man måtte nærmest forstå det sådan, at det i sidste instans ville være op til Præsidiet (som i den forbindelse består af fem personer, nemlig Roma n Herzog samt de tre næstformænd, der ledede drøftelserne i de tre dele af konventet, plus Kommissionens repræsentant) at vurdere, om der i konventet som helhed var (noget nær) konsensus om det endelige udkast, som skulle sendes til Det Europæiske Råds møde i Biarritz.
Forklaringernes status
Der var forskellige opfattelser af, hvilken status de "forklaringer", som var udarbejdet af sekretariatet og udsendt som Convent 46, havde. Nogle så dem som en "discountudgave" af den B-del, som Lord Goldsmith m.fl. havde ønsket medtaget som en integreret del af charteret. Andre så dem blot som tekniske forklaringer, som havde karakter af et internt dokument, der ikke skulle offentliggøres sammen med charterteksten, og som ikke havde nogen officiel juridi sk status, der kunne henvises til i forbindelse med kommende retssager. De sidstnævnte henviste til det princip, der gælder i romerretten, hvorefter det, der ikke står i teksten, ikke eksisterer juridisk, mens de førstnævnte henviste til den betydning, forarbejder i henhold til nordiske retstraditioner har for fortolkningen af lovens ord. Der var også en drøftelse af, hvorvidt forklaringerne skulle fremsendes til Det Europæiske Råd i Biarritz. Professo r Jürgen MEYER fra Bundestag foreslog ligefrem, at man ved håndsoprækning skulle tilkendegive, om man ønskede dette. Næstformanden afværgede imidlertid en sådan meningstilkendegivelse. Der kom ikke nogen afklaring på mødet, men behandlingen af "forklaringerne" tydede på, at de ikke vil blive en integreret del af charteret og ikke vil blive fremsendt til det kommende topmøde.
Roman Herzog deltog
Formanden for forsamlingen, den tidligere tyske forbundspræsident Roman HERZOG, havde genindtaget sin plads i præsidiet efter hustruens sygdom og død. Han overværede en del af mødet mellem de nationale parlamentarikere og redegjorde for, hvad Præsidiet forestillede sig mht. den videre tidsplan og forelæggelsen for Det Europæiske Råd i Biarritz.
Kommende møder
Man opretholder det planlagte møde den 25.-26. september. Der er den 18. september indkaldt til møder i de tre dele af konventet mandag den 25. om eftermiddagen og tirsdag den 26. september om formiddagen, hvorefter der skal være formelt plenarmøde for alle 62 medlemmer tirsdag den 26. september om eftermiddagen. Desuden vil man holde et afsluttende møde mandag den 2. oktober 2000. Om der her skal foregå en egentlig gennemgang af den samlede tekst, eller om der blot vil blive tale om en ceremoniel afslutning på konventet og en fest i forbindelse med underskrivelsen, vil afhænge af hvor langt man når den 26. september. Derudover kan der blive tale om et eller flere møder efter topmødet i Biarritz, men før Det Europæiske Råds møde i Nice til december, hvor stats- og regeringscheferne skal tage endelig stilling til charterets status i relation til Traktaten. Næstformanden opf ordrede medlemmerne til stadig at reservere de tidligere meddelte datoer den 18.-19. oktober.
Gennemgang af de enkelte kapitler i Convent 45
Meningen med at gennemgå det samlede udkast i hver af de tre dele af konventet var primært at lodde stemningen og finde ud af, om der var enkelte af bestemmelserne, som der var så stor modstand mod, at de simpelt hen ville få den pågældende del af konventet (f.eks. et flertal af repræsentanterne fra de nationale parlamenter eller et flertal af repræsentanterne fra Europa-Parlamentet) til at modsætte sig det samlede udkast. Konventet har nemlig ikke ku nnet enes om afstemningsregler, men mandatet kan godt tolkes sådan, at der kun kan komme et samlet udkast, hvis (et flertal i) hver af de tre grupper tilslutter sig det.
Derfor gennemgik man udkastet kapitel for kapitel, begyndende med de afsluttende horisontale bestemmelser i kapitel VII og afsluttende med præamblen. I forbindelse med de enkelte kapitler kom mange af talerne ind på de konkrete ændringsforslag, der var stillet til enkelte artikler. Nedenfor er kun til illustration af drøftelserne refereret enkelte af diskussionerne {{SPA}} især dem hvis konklusioner afspejler sig i det reviderede udkast, som Præsidiet efterfølg darbejdede (Convent 47, jf. Info-note I 223). Artikelhenvisningerne refererer til Convent 45. Hvis man sammenligner med Convent 47, skal man være opmærksom på, at der i dette er indføjet en ny artikel 22 om kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, hvorfor artikel 22-52 i Convent 45 svarer til artikel 23-53 i Convent 47.
Kønsneutralt sprog
Flere medlemmer, bl.a. fru Tuija BRAX fra Finland, klagede over, at teksten endnu ikke var omformuleret, således at udtryk som "hans" stadig forekom i nogle af artiklerne (i nogle af sprogversionerne). Næstformanden lovede, at det ville være rettet i den endelige udgave.
Præamblen
Ernst HIRSH BALLIN fra Holland foreslog, at man i nr. 2 medtog en henvisning til den kulturelle og religiøse arv i Europa. Denne formulering findes i det reviderede udkast.
Kapitel I. Værdighed (art. 1-5)
Senator Andrea MANZELLA fra Italien foreslog, at man i art. 1 indføjede, at den menneskelige værdighed "er ukrænkelig". Denne tilføjelse er medtaget i Convent 47.
Flere medlemmer, bl.a. Jordi SOLÉ TURA fra Spanien og Göran MAGNUSSON fra Sverige, foreslog, at man i art. 4 udover "umenneskelig eller nedværdigende" behandling også {{SPA}} som foreslået bl.a. fra Amnesty International - medtager "grusom" ("cruel") behandling, således at bestemmelsen får samme ordlyd som i menneskerettighedskonventionen. Dette er ikke medtaget i Præsidiets reviderede forslag.
Kapitel II. Friheder (art. 6-19)
José BARROS MOURA fra Portugal foreslog, at man i forbindelse med art. 11 om ytrings- og informationsfrihed indføjede en ret til at få adgang til internettet. Dette gik bl.a. Ulla TØRNÆS imod, idet hun fandt, at det ville svække den grundlæggende ret til ytringsfrihed, hvis man begyndte at specificere, hvilke medier det gælder for.
I relation til art. 12, stk. 1, rejste Ulla TØRNÆS det spørgsmål, om formuleringen også omfatter den såkaldte "negative foreningsfrihed", altså retten til ikke at tilslutte sig en bestemt organisation. Hun så gerne bestemmelsen præciseret, således at det kom til at fremgå helt klart, at det forhold, at man ikke ønskede at melde sig ind i en bestemt fagforening, ikke måtte føre til, at ens ret til arbejde ell er erhverv blev krænket. Fra finske repræsentanter forelå et skriftligt ændringsforslag i samme retning. I Convent 47 er retten til at "slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser" præciseret, men den negative foreningsfrihed er ikke nævnt.
Artikel 12, stk. 2, gav anledning til en længere diskussion, idet flere, bl.a. Göran MAGNUSSON, Ulla TØRNÆS og Lord BOWNESS, pegede på, at en bestemmelse om "politiske partier på europæisk plan" ikke hører hjemme i et charter som det foreliggende. Artiklen blev forsvaret fra græsk side, og den er meget populær i Europa-Parlamentet, hvorfor den er opretholdt i det reviderede udkast.
Flere, bl.a. José BARROS MOURA fra Portugal, foreslog, at man i art. 13 om forskningsfrihed tilføjer kunstnerisk frihed. Det kom med i det reviderede forslag, hvor man også har tilføjet, at den akademiske frihed skal respekteres.
Ben FAYOT fra Luxembourg foreslog, at man i art. 15 direkte taler om retten til arbejde i stedet for blot at sige, at enhver har ret til erhverv for at "tjene til livets ophold". Fra fransk side støttede man dette, idet den foreliggende bestemmelse kunne forstås sådan, at når man blot havde penge nok til livets opretholdelse, havde man ikke mere ret til arbejde, hvilket har en værdi i sig selv. Retten til arbejde er kommet med i det reviderede udkast fra Pr&ael ig;sidiet.
Kapitel III. Ligestilling (art. 20-24)
Göran MAGNUSSON fra Sverige pegede i relation til art. 22 på, at ligestilling ikke blot drejer sig om ligeløn på arbejdsmarkedet, men må gælde på alle samfundslivets områder. Dette kom med i det reviderede udkast.
Kapitel IV. Solidaritet (art. 25-36)
Artikel 26 om forhandlingsret og ret til kollektive skridt blev genstand for en længere debat. Bl.a. fra italiensk og tysk side lagde man megen vægt på, at ordet "strejkeret" kom til at stå eksplicit i charteret, og APOSTOLITIS truede ligefrem med, at det græske parlament ikke ville godkende charteret, hvis ordet "strejkeret" ikke kom med, da man opfatter det som en "hellig" ret. Tuija BRAX fra Finland gjorde opmærksom på, at definitionen af strejkeret ikke er den samme i alle medlemslande. Indbefatter det f.eks. ret til solidaritetskonflikt for at få gennemført overenskomstkrav i en anden medlemsstat?
Win GRIFFITH fra Underhuset gjorde opmærksom på, at på engelsk indbefatter "collective action" strejke, og Ulla TØRNÆS tilføjede, at det samme gælder i Danmark, hvor "kollektive skridt" netop er strejke og lock-out. Resultatet af drøftelsen blev, at næstformanden ville foreslå Præsidiet, at man tilføjede ordene "herunder strejke", hvilket kom med i Convent 47.
Kapitel V. Medborgerskab (art. 37-44)
Senator Andrea MANZELLA fra Italien gjorde opmærksom på, at der ikke er noget, der hedder "europæisk statsborgerskab". Derfor blev overskriften i kapitlet i den reviderede udgave rettet til "Borgerne i Unionens medlemsstater".
Kapitel VI. Retfærdighed i retssystemet (art. 45-48)
Ernst HIRSH BALLIN fra Holland gjorde opmærksom på, at det ikke kan fritage en person, som f.eks. har begået svig med Fællesskabets midler, for yderligere straf, at han er idømt en bøde på 20 dollars for forholdet i "Langtbortistan". Som et resultat heraf står der i det reviderede udkast, at ingen kan retforfølges for en overovertrædelse, for hvilken han allerede er domfældt "i den Europæiske Union".
Kapitel VII. Almindelige bestemmelser (art. 49-52)
I forbindelse med den genopblussede diskussion om, hvordan man sikrer, at der så vidt muligt ikke bliver konflikt mellem charteret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, drøftede man intenst, om man i den franske og engelske tekst i art. 49, stk. 3, skulle erstatte "similar" med "identical". I den danske tekst er der ikke noget problem, idet der såvel i Convent 45 som i Convent 47 står "samme betydning og omfang som konvention ens".
Flere, bl.a. Göran MAGNUSSON fra Sverige slog til lyd for, at man i art. 51 også henviste til Menneskerettighedsdomstolens retspraksis. Næstformanden henviste til, at der i præamblen er en henvisning til bl.a. "retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol". Der er i Convent 47 ikke foretaget nogen ændring på dette punkt i
art. 51.
Med venlig hilsen
Bjørn Einersen