Resumé af formøde for de nationale parlamentarikere 20/1

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Det Europæiske Konvent

Den nye formand for de nationale parlamentarikeres gruppe, Paraskevas AVGERINOS, bød velkommen til det første formøde for de nationale parlamentarikere efter juleferien. Avgerinos foreslog, at formøderne udvides fra 1½ til 2 timer, således at møderne fremover starter kl. 11.15 og slutter 13.15. Det græske formandskab vil herefter indbyde særlige gæstetalere til 10 minutters oplæg med efterfølgende diskussion.

Gisela STUART kunne berette, at hun havde fået en sætning, der ville pålægge de nationale parlamenter en forpligtelse til at udøve parlamentarisk kontrol med deres respektive regeringers EU-politik, pillet ud af det oprindelige forslag. Det er efter Stuarts opfattelse op til de nationale parlamenter selv at tilrettelægge parlamentarisk kontrol af deres regeringers EU-politik.

Gisela Stuart fremsatte endvidere et forslag til, hvordan bestemmelserne om overvågning af subsidiaritetsprincippet kan gøres mere præcise. Stuart foreslog, at hvert parlament tildeles én stemme, og såfremt 1/3 af medlemslandenes parlamenter stemmer for, at subsidiaritetsprincippet er overtrådt, skal dette være at betragte som et gult kort. Dette vil betyde, at Kommissionen skal genoverveje sit forslag. Stemmer 2/3 af de nationale parlamenter for, at subsidiaritetsprincippet er krænket, skal dette betragtes som et rødt kort, hvorefter Kommissionen skal være forpligtet til at trække forslaget tilbage.

Efter diskussion på formødet konkluderede Stuart, at der var almindelig tilslutning til modellen, dog således at hvert land tildeles to stemmer for at tage højde for parlamenter med tokammersystem.

Det græske parlamentsmedlem Paraskevas AVGERINOS bød som ny formand velkommen til det første formøde for de nationale parlamentarikere efter juleferien – mandag den 20. januar 2003.

Avgerinos indledte med at takke danskerne for et vel udført formandskab og gik herefter videre til at foreslå, at formødernes længde udvides fra 1½ til 2 timer, således at møderne fremover starter kl. 11.15 og slutter 13.15. Præsidiets første udkast til artikler forventes præsenteret ultimo januar 2003, og denne udvidelse af mødetiden vil give de nationale parlamentarikere bedre tid til at diskutere artiklerne og derudover indbyde særlige gæstetalere, som skal holde oplæg af ca. 10 minutters varighed med efterfølgende diskussion. Formanden foreslog, at de nationale parlamentarikere til det næste møde den 6. februar 2003 inviterer formanden for Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, Giorgio Napolitano, herefter den tidligere franske formand for det franske forfatningssudvalg, Favoreu, og formanden for det græske forfatningsudvalg, Mavrias.

Lord TOMLINSSON, House of Lords, gjorde efterfølgende opmærksom på, at der efter hans mening ikke er behov for, at de nationale parlamentarikere skal benytte deres formøder til at lytte til oplæg om diskussioner, der har fundet sted i Europa-Parlamentet. De nationale parlamentarikere skal i stedet forsøge at koordinere deres holdninger indbyrdes og benytte formøderne til at diskutere de nationale parlamenters rolle. Proinsias DE ROSSA, irske parlament, var dog ikke enig heri, men støttede det af formandskabet skitserede program, hvorefter Napolitano skal tale til de nationale parlamentarikere, hvilket flere af medlemmerne var enige i.

Proinsias DE ROSSA samt øvrige medlemmer gav udtryk for bekymring om, hvorvidt der i Konventet vil være nok tid til at diskutere udkastet til forfatningstraktaten, når der ikke allerede nu foreligger et udkast til traktat, og det er planen, at Konventet skal afslutte sit arbejde til juni 2003. Paraskevas AVGERINOS gjorde opmærksom på, at deadline for Konventets arbejde er fastsat på Det Europæiske Råds møde i København i december 2002 og derfor ikke står til at ændre fra Konventets side.

Gisela STUART indledte præsidiemedlemmernes afrapportering med at takke det danske formandskab for vel udført arbejde. Siden sidste konventsmøde har Præsidiet holdt to møder, hvor præsidiemedlemmerne nu har lov til at medbringe én assistent til møderne.

Gisela Stuart opfordrede endnu en gang de nationale parlamentarikere til at skrive til Præsidiet eller på Konventets møder gøre opmærksom på de nationale parlamenters rolle, da tavshed er lig samtykke. Gisela Stuart opfordrede endvidere medlemmerne til at skrive under på det fælles bidrag fra de nationale parlamentarikere, som blev cirkuleret under mødet.

Gisela Stuart fortalte, at Præsidiet har diskuteret de nationale parlamenters overvågning af regeringernes EU-politik, og at det oprindelige udkast til artikler indeholdt en sætning, hvorefter de nationale parlamenter forpligtes til at udføre denne parlamentariske kontrol. Stuart fik denne sætning taget ud, da det efter hendes opfattelse ikke er op til EU at pålægge de nationale parlamenter en forpligtelse til at overvåge deres respektive regeringers EU-politik. Tilrettelæggelse af denne parlamentariske kontrol er op til de nationale parlamenter selv.

Dernæst fremsatte Gisela Stuart et forslag til, hvordan bestemmelserne om overvågning af subsidiaritetsprincippet kan gøres mere præcise. Stuart foreslog, at hvert parlament tildeles én stemme, og såfremt 1/3 af medlemslandenes parlamenter stemmer for, at subsidiaritetsprincippet er overtrådt, skal dette være at betragte som et gult kort. Dette vil betyder, at Kommissionen skal genoverveje sit forslag. Stemmer 2/3 af de nationale parlamenter for at subsidiaritetsprincippet er krænket, skal dette betragtes som et rødt kort, hvorefter Kommissionen skal være forpligtet til at trække forslaget tilbage - evt. genfremsætte det. Denne ordning vil efter Gisela Stuarts opfattelse gøre overvågningen af subsidiaritetsprincippet mere præcis.

John BRUTON supplerede afrapporteringen fra præsidiemøderne med, at Præsidiet er i færd med at diskutere artikler om kompetencer. Kommissionen har i den forbindelse givet udtryk for, at lister vil være for rigide, men anvendelse af lister diskuteres under alle omstændigheder. Selv om det ikke er let at nå frem til enighed, er Præsidiet forpligtet til at producere et forslag, som kan forelægges Konventet til diskussion.

Alojz PETERLE uddybede, at Præsidiet indtil videre har diskuteret to udkast til artikler vedrørende kompetencer, og at en tredje version skal diskuteres på Præsidiets næste møde.

Gisela Stuarts model med henholdsvis gult og rødt kort i forbindelse med overvågningen af subsidiaritetsprincippet vandt tilslutning. Blandt andre David HEATHCOAT-AMORY, House of Commons, og Lamberto DINI udtrykte støtte til modellen.

Erwin TEUFEL, Bundesrat, påpegede dog, at det er vigtigt, at hvert kammer i lande med tokammersystem får mulighed for at reagere individuelt på et forslag, og at dette ikke vil være tilfældet, såfremt hvert land kun er tildelt én stemme i forbindelse med overvågning af subsidiaritetsprincippet.

Hubert HAENEL var af den opfattelse, at den af Gisela Stuart foreslåede model kun vil være effektiv, såfremt de nationale parlamenter også bliver i stand til at gå til Domstolen. Wim van EEKELEN udtrykte dog tvivl om, hvorvidt dette vil være hensigtsmæssigt, da subsidiaritetsprincippet efter hans opfattelse er et politisk princip og ikke egnet til domstolsprøvelse.

Gisela STUART konkluderede, at det var hendes opfattelse, at der er almindelig tilslutning til modellen, og at problemet med tokammersystemer kan løses ved, at hvert land tildeles to stemmer i stedet for én, hvilket ikke vil komplicere tingene unødigt.

Med venlig hilsen

Marianne Treumer Ammitzbøll