Europaudvalgsformændene drøfter bidrag til Konventet vedr. nationale parlamenter

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt Folketingets medlemmer af Konventet

På et møde i Bruxelles den 28. januar 2003 drøftede Europaudvalgsformænd fra EU's medlemslande og ansøgerlandene ideen om at sende et bidrag fra COSAC til Konventet vedrørende de nationale parlamenters rolle i den fremtidige europæiske arkitektur. Det ekstraordinære COSAC-møde dagen før havde imidlertid ikke vedtaget den ændring af forretningsordenen, der skulle gøre dette muligt. Derfor måtte man nøjes med en generel drøftelse og udskyde en stillingtagen til det ordinære COSAC-møde, som skal finde sted i Athen den 5.-6. maj.

Man drøftede et britisk udkast, som bl.a. foreslog, at Ministerrådet skal holde åbne møder, når det optræder som lovgiver, og give tilstrækkelig tid til, at de nationale parlamenter kan drøfte lovforslagene, ligesom man ønsker, at det skal have alvorlige konsekvenser, hvis et vist antal parlamenter udtrykker tvivl om, hvorvidt subsidiaritetsprincippet er overholdt.

Desuden drøftede man et dansk diskussionsoplæg, som går ud på at styrke demokratiet i EU uden at etablere nye institutioner. Det peger bl.a. på, at mens Europaudvalgene i mange lande har indflydelse på deres regeringers holdning til EU-lovgivning, inddrages de ikke på samme måde vedrørende forslag, der behandles efter den åbne koordinationsmetode.

I den efterfølgende diskussion beklagede flere Europaudvalgsformænd og medlemmer af Konventet, at det ikke var muligt for COSAC at udtale sig på nuværende tidspunkt, idet de mente, at hvis COSAC først kan komme med et bidrag til maj, er toget kørt.

På et møde i Bruxelles tirsdag den 28. januar 2003 drøftede Europaudvalgsformænd fra EU’s medlemslande og ansøgerlandene ideen om at sende et bidrag fra COSAC til Det Europæiske Konvent vedrørende de nationale parlamenters rolle samt indskrivning af COSAC i den kommende forfatningstraktat. Mødet var en opfølgning på det ekstraordinære COSAC-møde, der var holdt i Bruxelles dagen før, hvor man drøftede gennemførelse af den reform af COSAC, som var indledt på COSAC-mødet i København den 16.-18. oktober 2002 (jf. Info-note I 21).

På det ekstraordinære COSAC-møde var de to vigtigste punkter vedtagelse af de vejledende retningslinjer for de nationale parlamenters kontrol med deres egne regeringer, som man var blevet enige om i København, de såkaldte "Copenhagen Parliamentary Guidelines", og en ændring af forretningsordenen for COSAC, som gjorde det muligt for COSAC at træffe beslutning om et "bidrag" med kvalificeret flertal. Mht. beslutningerne på disse punkter henvises til den særskilte Info-note om det ekstraordinære COSAC-møde.

Blandt de øvrige emner, der blev diskuteret på COSAC-mødet, var der i det afgående danske formandskabs oplæg medtaget flere punkter, som udover at beskrive den reform af COSAC, som skal gennemføres på det nuværende traktatgrundlag, også havde til hensigt at sende et signal til Konventet om, hvordan de nationale parlamenter ønsker deres og COSAC’s fremtidige rolle beskrevet i den kommende forfatningstraktat. Det drejede sig bl.a. om:

De delegationer, som i øvrigt forsøgte at udskyde COSAC-reformen (Italien, Holland, Tyskland og Europa-Parlamentet), rejste forskellige indvendinger mod de nævnte signaler, bl.a. at man ikke burde foregribe Konventets arbejde.

Omvendt gik flertallet ind for, at COSAC skulle fremsende et bidrag til Konventet på nuværende tidspunkt for at få indflydelse.

For at opnå konsensus trak Claus Larsen-Jensen de nævnte fremadrettede tilkendegivelser ud af teksten, der således – ligesom vedtagelserne på COSAC-mødet i København – først og fremmest handler om, hvad der skal gøres for at reformere COSAC inden for det nuværende traktatgrundlag, altså gældende for perioden indtil den nye forfatningstraktat kan træde i kraft.

Af særlig betydning var det, at bestemmelsen om, at COSAC kunne bemyndige COSAC-formændene til på COSAC’s vegne at vedtage og fremsende bidrag mellem COSAC-møderne, udgik. Det medførte, at formandsmødet den følgende dag ikke kunne vedtage et bidrag, der kunne sendes til Konventet.

Den græske COSAC-formand, Dinos VRETTOS, henviste indledningsvis til, at man på COSAC-mødet i København var blevet enige om, at man i begyndelsen af 2003 skulle sende et bidrag fra COSAC til Konventet vedrørende de nationale parlamenters og COSAC’s rolle i den kommende forfatningstraktat. Der var fremkommet et udkast hertil fra britisk side og et udkast fra dansk side. Som COSAC-mødet dagen før var forløbet, gjorde formanden opmærksom på, at der ikke i dag kunne vedtages noget bidrag, men man kunne tage en generel drøftelse af situationen og herunder kommentere de to udkast, der forelå. På baggrund af diskussionen kunne de enkelte lande fremsende yderligere bidrag, og senest 14 dage før det ordinære COSAC-møde i Athen til maj ville det græske COSAC-formandskab udsende de indkomne udkast samt sit eget sammenfattende forslag til bidrag, som man herefter ville kunne tage stilling til i Athen.

Wayne DAVID fra det britiske underhus var bange for, at det ville være for sent at sende et bidrag fra Athen i maj måned, og opfodrede derfor til, at man allerede nu fremsender noget til Konventet. Han gennemgik hovedpunkterne i det udkast, det britiske underhus havde fremlagt, vedhæftet kommentarer fra Overhuset (optrykt i bilag 1). På baggrund af den legitimitetskrise, EU befinder sig i, understregede han betydningen af, at de nationale parlamenter er med til at bygge bro over den kløft, der er mellem EU-institutionerne og borgerne, hvilket de kun kan gøre, hvis de får reel indflydelse på EU’s beslutninger. Underhuset går imod oprettelse af nye EU-institutioner, men de nationale parlamenter skal have hjælp til deres opgave med at kontrollere deres egne regeringer, hvilket bl.a. kan ske gennem et reformeret COSAC. Konkret opfordrer Underhuset Ministerrådet til at holde åbne møder, når det optræder som lovgiver, og til at give tilstrækkelig tid til, at de nationale parlamenter kan drøfte lovforslagene og give deres mening til kende, f.eks. ved indførelse af en regel om at der skal gå to uger mellem behandlingen i Coreper og Ministerrådets beslutning. Desuden ønsker man, at hvis et vist antal nationale parlamenter udtrykker tvivl om, hvorvidt et lovforslag overholder subsidiaritetsprincippet, skal det have mere alvorlige konsekvenser end at Kommissionen blot skal genoverveje forslaget, men i øvrigt ikke behøver ændre noget i det.

Formanden medgav, at det ville have været godt, om formændene havde kunnet træffe beslutning om at fremsende et bidrag til Konventet, men den forretningsordensændring, der skulle muliggøre det, var desværre ikke blevet vedtaget på COSAC-mødet dagen før.

Claus LARSEN-JENSEN sagde i forlængelse heraf, at formandskabet naturligvis kunne fremsende det bidrag, COSAC havde vedtaget dagen før, og at de enkelte nationale parlamenter kunne fremsende hvad de ville, men et egentligt bidrag fra COSAC kunne desværre først blive vedtaget på mødet i Athen, så i dag måtte man nøjes med en generel debat om emnet.

Han gennemgik det danske debatoplæg, idet han gjorde opmærksom på, at det var udarbejdet før COSAC-mødet og derfor ikke havde kunnet tage højde for de konkrete beslutninger, der var truffet mht. COSAC’s forretningsorden mv. dagen før. Et hovedsynspunkt i papiret er, at vi ønsker at styrke demokratiet i EU uden at etablere nye institutioner. Claus Larsen-Jensen fremhævede, at en styrkelse af de nationale parlamenters rolle er i fuld overensstemmelse med ønsket om at styrke Europa-Parlamentet, idet der ikke er tale om et konkurrenceforhold. I relation til de konkrete forslag nævnte han det problem, der ligger i, at mens nogle af Europaudvalgene skal give deres regering mandat, når det drejer sig om lovgivning, inddrages de ikke på samme måde, når det drejer sig om forslag, der behandles efter den åbne koordinationsmetode.

Til sidst nævnte Claus Larsen-Jensen den idé om en folkekongres, som konventsformand Giscard d’Estaing havde fremsat. I Folketinget har man ikke taget endelig stilling til ideen, men personligt mente Claus Larsen-Jensen, at hvis man overhovedet skal røre ved den, skal det i hvert fald sikres, at der ikke bliver tale om en ny institution, og at den ikke griber ind i det samarbejde, der foregår i COSAC.

Lia HANNI fra Estland var ked af, at hun ikke havde fået tilsendt de nævnte udkast forud for mødet. Hun syntes, man skulle indføje noget om de nationale parlamenters vigtige rolle i det afsnit i forfatningstraktaten, der handler om det demokratiske liv i Unionen, og pegede på betydningen af det interparlamentariske netværk, som er med til at bringe Unionen nærmere på borgerne. Hun så COSAC som et eksempel herpå og mente godt, COSAC kunne tage navneforandring til "Interparlamentarisk Konference". I øvrigt foreslog hun, at man skriver ind i forfatningstraktaten, at kommissærerne skal være forpligtet til at orientere denne konference, hvis konferencen ønsker det.

Elmar BROK var som medlem af Konventet glad for den mangfoldighed af forslag, der var kommet fra de nationale parlamenter, og fandt, at der var brug for udveksling af dokumenter og informationer i en atmosfære præget af tillid, og han gav samtidig udtryk for, at han som medlem af Europa-Parlamentet var indstillet på et konstruktivt samarbejde.

Erica TERPSTRA fra Holland havde opfattet det danske diskussionsoplæg som et oplæg fra det græske COSAC-formandskab til et bidrag, der skulle vedtages på formandsmødet, og kritiserede forskellige punkter i det, bl.a. bemærkningen side 3 om overgangen til kvalificeret flertal og bemærkningerne side 5 om ophør af de nuværende roterende halvårlige formandskaber. I øvrigt advarede hun mod etablering af interparlamentariske netværk, idet hun ikke ønskede at etablere en kopi af Europa-Parlamentet, og havde ikke megen fidus til Giscard d’Estaings idé om en folkekongres.

Såvel formanden som Claus LARSEN-JENSEN og Josep BORELL fra Spanien korrigerede misforståelsen og understregede, at det danske udkast var et diskussionsoplæg på linje med alle andre, som der først skulle tages stilling til på det ordinære COSAC-møde i Athen til maj.

Giorgio NAPOLITANO fra Europa-Parlamentet henviste til, at i maj vil Konventet være kommet meget langt med forfatningstraktaten, og nævnte, at der allerede var fremsendt et bidrag til Konventet vedrørende de nationale parlamenters rolle (jf. Info-note I 113). Derfor mente han, man på mødet i maj måtte tage udgangspunkt i de tekster, er på det tidspunkt forelå. Han kritiserede den sætning på side 2 i det danske diskussionsoplæg, hvor man i forbindelse med mekanismen med tidlig varsling taler om "directly incorporating the national parliaments into the EU’s decision-making procedures", idet han fremhævede, at der kun er to lovgivningspartnere i EU, nemlig Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Mht. Europol og FUSP gjorde han opmærksom på, at man i Konventet er i færd med at afskaffe søjlestrukturen.

Jaime GAMA fra Portugal mente, det var for sent at komme med et bidrag til maj, og opfattede det som et tegn på, at der ikke er megen substans i COSAC-samarbejdet, hvis man slet ikke fremsendte noget til Konventet. I den forbindelse pegede han på, at de enkelte lande kunne fremsende deres ideer til Konventet. Han foreslog, at man inviterede Gisela Stuart med til formandsmødet i marts.

Formanden gentog, at COSAC ikke kunne vedtage noget før på det ordinære møde i Athen til maj, men hvis man begyndte med at vedtage den nye forretningsorden og lod den træde i kraft straks, var der en mulighed for, at man ville kunne vedtage bidrag med et substantielt indhold i stedet for de indholdsløse bidrag, man hidtil havde kunnet enes om at vedtage enstemmigt. Formanden tilføjede, at de lande, som sendte udkast frem til COSAC, jo samtidig kunne sende dem til Konventet.

Christian PHILIP fra den franske nationalforsamling tilsluttede sig ideen om at invitere Gisela Stuart til formandsmødet i marts og håbede, at man allerede dér kunne enes om noget, der kunne fremsendes til Konventet.

Også Elmar BROK tilsluttede sig ideen om at invitere Gisela Stuart, men foreslog, at man også inviterede John Bruton og et medlem fra Europa-Parlamentet samt evt. kommissær Vitorino for at få forskellige synspunkter repræsenteret med henblik på eventuelt at nå frem til en fælles holdning.

MANZELLA fra Italien var ikke meget for, at der kom et bidrag fra COSAC til Konventet, og advarede imod dobbeltarbejde, idet han pegede på, at alle parlamenter jo havde repræsentanter siddende i Konventet.

Alojz PETERLE fra Slovenien, som deltager i alle møderne i Konventets Præsidium, fortalte om den dynamik, der i øjeblikket præger drøftelserne i Konventet, og nævnte, at man i februar vil drøfte de først femten artikler, bl.a. vedrørende kompetencer, i Konventets plenum, og at Præsidiet allerede den 30. januar ville drøfte, hvordan man kunne sikre overholdelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne. Derfor ville det have været godt at få konkrete input på disse punkter fra COSAC nu. Hvis man først kom med noget til maj, var toget kørt. Derfor opfordrede han det græske formandskab til at komme med sit udkast så hurtigt som muligt, hvorefter de forskellige nationale parlamenter kunne fremsætte deres kommentarer pr. e-mail.

Gay MITCHELL fra Irland havde ikke de samme betænkeligheder som Napolitano ved at involvere de nationale parlamenter i EU’s lovgivningsproces og pegede på, at den irske regering skal forelægge alle forslag til forordninger og direktiver for det irske Europaudvalg, som kan foranledige, at de også bliver drøftet med fagudvalg. Gay Mitchell gik imod Elmar Broks tanke om, at man skulle søge at nå frem til en fælles holdning, idet den ville være udtryk for den mindste fælles nævner og derfor være uden betydning.

Wayne DAVID fra Underhuset accepterede, at COSAC ikke kunne vedtage noget før til maj i Athen, men opfordrede det græske formandskab til udover de indsendte forslag også at fremsætte et samlet forslag, således at man kunne systematisere debatten og få noget vedtaget til maj.

Josep BORELL fra Spanien pegede på, at Konventet havde opfordret COSAC til at give udtryk for, hvordan det mente, de nationale parlamenters og COSAC’s egen rolle skulle være i fremtiden. Hvis man efter to COSAC-møder og to arbejdsgruppemøder ikke kunne komme med noget som helst, opfattede Borell det som udtryk for, at COSAC var i en alvorlig identitetskrise. Man skal videre, altså ikke blot gentage ønsket om at styrke de nationale parlamenters rolle, men komme med et konkret bud på, hvordan det kan ske. Og så bør COSAC i øvrigt give sig til at diskutere de emner, der virkelig interesserer de europæiske borgere, f.eks. immigration.

I sine afsluttende bemærkninger sagde formanden, at han ville fremsende det bidrag, COSAC var blevet enig om dagen før, til Konventet, idet han tilføjede, at specielt det, der stod om Copenhagen Parliamentary Guidelines, kunne have interesse for Konventet. Formanden lovede også, at han ville fremsende et do

kument som oplæg til formandsmødet i marts.

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen