Skarpe fronter i Konventsarbejdsgruppe i spørgsmål om nationale parlamenters rolle

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Første udkast til rapport fra Konventets arbejdsgruppe IV om nationale parlamenters rolle blev genstand for kraftig diskussion, da arbejdsgruppens medlemmer tog en første holmgang i Bruxelles den 10. oktober. En del medlemmer var utilfredse med nogle, formand Gisela Stuarts anbefalinger, som de mente ikke havde været gennem substansdrøftelser i arbejdsgruppen. Det handlede bl.a. om spørgsmålet om, hvorvidt man skal anbefale oprettelsen af en Kongres, som det er blevet foreslået af Konventets formand Giscard d'Estaing. Gisela Stuart mente dog, at hun i udkastet til rapport havde formuleret sig i meget generelle vendinger. Mere mente hun heller ikke, man kan gøre på nuværende tidspunkt i forhold til denne Kongres, som synes at have fået sin helt egen dynamik, efter at konventetsformanden slap ånden ud af flasken i et interview i Le Monde den 22. juli. Diskussionen om Kongressen blev ikke gjort færdig på mødet. Gisela Stuart accepterede dog at finde nogle mere uforpligtende formuleringer, hvor man ikke anbefaler oprettelsen af en Kongres, men nøjes med at skitsere nogle af de forslag til Kongres, som er blevet fremlagt.

Et andet emne, som måske i endnu højere grad fik bølgerne til at gå højt, var, om man skulle skærpe kravene til den "early-warning mekanisme" til overvågningen af nærhedsprincippet, som er blevet foreslået af Mendez de Vigos arbejdsgruppe I. Bl.a. blev det diskuteret, hvorvidt en klage fra de nationale parlamenter over et lovforslags manglende overholdelse af nærhedsprincippet skal kunne indebære, at Kommissionen formelt trækker sit forslag. Dette mødte en del modstand fra Kommissionen og flere andre medlemmer. Man enedes dog til sidst om modellen i Mendez de Vigo gruppens rapport, hvor Kommissionen blot skal "genoverveje" sit forslag, hvis et signifikant antal nationale parlamenter klager over det.

Et forslag om, at hvert lands parlament kun skal have én stemme i forbindelse med klager over krænkelser af nærhedsprincippet, hvad enten der er tale om et parlament med ét eller to kamre, blev kritiseret kraftigt fra bl.a. fransk side. Stuart indvilligede herefter i at tage bestemmelsen ud og på den måde lade spørgsmålet stå åbent.

Endelig fremkaldte andre mere principielle aspekter af rapportens afsnit om nærhedsprincippet stærke meningsudvekslinger. Specielt i forbindelse med en formulering i udkastet om, at de nationale parlamenter har en "essentiel" rolle i overvågningen af nærhedsprincippet, brød uenigheden ud i lys lue mellem et par europaparlamentarikere og en gruppe nationale parlamentarikere. Europaparlamentarikeren Andrew Duff mente, at der bør stå, at de nationale parlamenter spiller en "vigtig rolle", men ikke en "essentiel rolle". Dette fik både Hubert Haenel fra det franske senat og Kimmo Kiljunen fra det finske parlament til at foreslå en endnu strammere formulering om, at de nationale parlamenter har en "primær" rolle i stedet for en essentiel rolle. De understregede dog, at de var villige til at acceptere "essentiel" som et kompromis.

Man drøftede også, hvorvidt arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan de nationale parlamenter kan forbedre deres parlamentariske kontrol med regeringerne, eller om dette er et grundlæggende nationalt anliggende, som Konventet skal holde sig fra. Flere mente, at dette spørgsmål vel var omfattet af nærhedsprincippet og derfor ikke er noget, Konventet skal tage sig af.

Andre – herunder specielt det finske medlem Kimmo Kiljunen – ønskede at udbygge den del af rapporten. Bl.a. ønskede han, at man sikrer, at den parlamentariske kontrol bliver så bred som mulig, således at også 2. og 3. søjle bliver kontrolleret. Endelig ønskede han at indføre, at nationale parlamenter skal have mulighed for at formulere deres egne positioner over for regeringernes EU-politik. Alle var dog enige om, at netop den nationale parlamentariske kontrol med regeringernes ageren i Ministerrådet er en central funktion for de nationale parlamenters deltagelse i EU-beslutningerne, og at den er vigtig for beslutningernes demokratiske legitimitet.

Også i spørgsmålet om åbenhed i Rådet var der lidt skærmydsler. Specielt de skandinaviske medlemmer var utilfredse med formuleringerne i udkastet til konklusioner. Bl.a. Lone Dybkjær, Henrik Dam Kristensen, Kimmo Kiljunen og Sören Lekberg slog kraftigt til lyd for, at Ministerrådets møder som udgangspunkt skal være offentlige – og ikke blot de dele af møderne, hvor Rådet optræder som lovgiver. Hubert Haenel fra det franske Senat mente dog, at det ville være at gå for vidt at kræve alle møder i Rådet åbne. Beslutningerne vil i så fald blot blive taget andre steder.

Også spørgsmålet om, hvad der skal ske med COSAC, var kort oppe på mødet. Bl.a. Andrew Duff fra Europa-Parlamentet ønskede henvisningerne til det danske formandsskabs COSAC-reform taget ud af udkastet til rapport. Duff mente ikke, at arbejdsgruppen kendte noget til det reformarbejde, der var i gang her, og mente derfor ikke, henvisningerne burde være der. Hubert Haenel fra det franske Senat foreslog, at man ventede med at tage endelig stilling til disse henvisninger til det sidste møde den 22. oktober, hvor man kender udfaldet af COSAC-mødet i København den 17.-18. oktober. Dette blev vedtaget.

Hvad der skal ske med COSAC, blev ikke diskuteret yderligere på arbejdsgruppemødet. Der blev således ikke taget stilling til Stuarts idé om, at COSAC alene skal bestå af repræsentanter fra de nationale parlamenter – og altså uden europaparlamentarikere.

Skriftlige kommentarer senest 16. oktober

Det sidste møde i arbejdsgruppen om nationale parlamenter afholdes den 22. oktober i Bruxelles, hvor arbejdsgruppen forventes at godkende sine konklusioner. Inden da har medlemmerne af arbejdsgruppen dog mulighed for at indsende deres skriftlige kommentarer til udkastet til rapport fra Stuart. Disse skal være indsendt senest den 16. oktober.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen