Resumé af de nationale parlamentarikeres formøde 24/6

udvalgets medlemmer og stedfortrædere samt de danske medlemmer og suppleanter i EU-Konventet

De nationale parlamentarikere holdt formøde før konventsmødet den 24. juni 2002. Det meste af mødet kom denne gang til at omhandle nedsættelsen af nye arbejdsgrupper. Præsidiet drøfter i øjeblikket nedsættelsen af fire nye arbejdsgrupper til oktober om eksterne relationer, sikkerhed og retlige anliggender, forsvar samt forenkling af institutionerne og de juridiske procedurer. Der var en række yderligere forslag til ny arbejdsgrupper om EU’s finansiering, energipolitik, miljø, informationssamfundet mv. Præsidiets repræsentanter mindede dog om, at Konventets arbejde er bundet af mandatet i Laeken-erklæringen og derfor ikke kan drøfte alt, som EU kunne tænkes at måtte komme til at beskæftige sig med (forslaget om en arbejdsgruppe om EU’s finansiering var dog præsidiemedlemmets eget og blev opretholdt). Mange medlemmer udtrykte deres bekymring for, at Præsidiet neds&ae arbejdsgrupper, inden de nuværende har afsluttet deres arbejde, da nationale parlamentarikere vil have problemer med at deltage i mere end en arbejdsgruppe ad gangen pga. deres øvrige forpligtelser. En række medlemmer udtrykte deres utilfredshed med, at formanden for arbejdsgruppen om komplementære kompetencer havde afvist deres krav om at få udvidet mandatet. Forsamlingen udbad sig nærmere retningslinjer fra Præsidiet om afrapporteringen fra arbejdsgrupperne. En lang række medlemmer ønskede adgang til alle dokumenter fra samtlige arbejdsgrupper, og der var enighed om at forlange en løbende rapportering fra arbejdsgruppemøderne under konventsmøderne, evt. i form af en forudgående skriftlig rapport fra arbejdsgruppernes formænd, som kunne drøftes som fast punkt på dagsordenen under en spørge(halv)time under konventsmøderne. Forsamlingen gav på Peter Skaarups forespørgsel om interess en herfor det kommende danske formandskab grønt lys til at indbyde Giscard d’Estaing til det næste formøde for nationale parlamentarikere den 11. juli 2002.

Forud for mødet i Det Europæiske Konvent den 24.-25. juni 2002 afholdtes møde i kredsen af nationale parlamentarikere den 24. juni 2002 kl. 11.30 – 13.00. Mødeleder var Josep BORELL. Der forelå som sædvanlig ingen egentlig dagsorden, men mødets overordnede temaer var emner for fremtidige arbejdsgrupper og tidspunktet for deres nedsættelse, afrapporteringen fra de nuværende arbejdsgrupper samt adgang til arbejdsgruppernes dokumenter. Endvider slash;ftede man kort nogle praktiske forhold (taletid mv.) omkring afviklingen af det efterfølgende konventsmøde.

John BRUTON oplyste, at den næste bølge af arbejdsgrupper så ud til at blive om sikkerhed- og retspolitik, eksterne relationer, forsvar og forenklingen af instrumenter og juridiske procedurer. Præsidiet havde dog endnu ikke afsluttet sine drøftelser herom og ville fortsætte disse på præsidiemødet den 25. juni. Endelig nævnte Bruton, at man kunne forestille sig en tredje runde af arbejdsgrupper om reform af EU’s institutioner.

Gisella STUART bemærkede, at arbejdsgruppen om de nationale parlamenters rolle skulle holde sit første møde onsdag den 26. juni, og opfordrede alle interesserede til at deltage, selv om de ikke måtte være "formelle" medlemmer af arbejdsgruppen. Hun oplyste endvidere de nationale parlamentarikere om, at de nu kunne indlevere officielle dokumenter såsom parlamentsresolutioner eller rapporter fra deres komitéer til konventssekretariatet, som ville offen tliggøre dem på Konventets hjemmeside som "dokumenter vedrørende Konventet".

Flere medlemmer, heriblandt Peter SKAARUP og HEATHCOAT-AMORY, udtrykte deres utilfredshed med det snævre mandat for arbejdsgruppen vedrørende komplementære kompetencer, som formanden for arbejdsgruppen (Henning Christophersen) havde nægtet at ændre på arbejdsgruppens første møde trods flere medlemmers indvendinger. Gisela STUART rådede medlemmerne til at bede formanden for arbejdsgruppen om at bringe medlemmernes indvendinger omkring mandatet o p i Præsidiet, som havde fastlagt mandaterne i første omgang.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der skulle nedsættes en arbejdsgruppe om udviklingsbistand, mente Lord TOMLINSON, man skulle brede en sådan arbejdsgruppes mandat ud til også at omfatte handel og landbrug og derfor burde benævne den "arbejdsgruppen for udviklingssamarbejde".

BRUTON mente (støttet af bl.a. Heathcoat-Amory og Lennmarker), man yderligere kunne forestille sig en arbejdsgruppe om finansieringen af EU, mens Frans TIMMERMANS ikke mente, Konventet var det rette forum for drøftelse af dette emne.

Van der LINDEN ønskede en arbejdsgruppe om kohærens, da det var vigtigt at se på hele billedet. Man burde endvidere efter hans og et par andre medlemmers opfattelse på en eller anden måde inddrage det arbejde, der sker i Europarådet, hvor man beskæftiger sig med nogle af de samme emner som EU, og hvor en del af Konventets medlemmer også er repræsenteret.

Ali TEKIN mente ikke, der var lagt op til for mange arbejdsgrupper, men efterlyste yderligere arbejdsgrupper om energipolitik, miljø og ikke mindst informationssamfundet.

En lang række medlemmer ønskede at vente med diskussionen af nye arbejdsgrupper, til man var nået lidt videre i de nuværende arbejdsgruppers arbejde (bl.a. Meyer, Barreau, Lennmarker, Birzniece, Kelam m.fl.). Man forhørte sig endvidere om, hvornår denne "anden bølge" forventes igangsat, og flere udtrykte bekymring for, at de nationale parlamentarikere ville få vanskeligt ved at nå at deltage i mere end én arbejdsgruppe ad gangen p& aring; grund af deres øvrige forpligtelser. Et par medlemmer efterlyste også mere præcise retningslinjer for den endelige afrapportering fra arbejdsgrupperne.

En række medlemmer fremsatte et ønske om at få alle arbejdsgruppers dokumenter tilsendt elektronisk eller på anden måde få adgang til disse, så de kunne holde sig orienteret, og lod sig ikke slå ud af Brutons hurtige afvisning på grund af risikoen for at "drukne" i information, men vedblev at fremføre dette ønske. Andre, deriblandt Ben FAYOT, TIMMERMANNS m.fl., ønskede i stedet en løbende afrapportering af arbejd sgruppernes arbejde under plenarmøderne, men det blev i første omgang afvist af Gisela STUART, som i stedet foreslog at afrapporteringen skete i de politiske familier.

BRUTON erklærede sig afslutningsvis indforstået med den brede konsensus om, at de nuværende arbejdsgrupper skal have ro til at afslutte deres arbejde, før 2. runde igangsættes. Selv om den 2. bølge efter planen skal drøftes på konventsmødet i juli, havde Præsidiet først forestillet sig, at arbejdsgrupperne skulle gå i gang til oktober, samt at de nuværende arbejdsgrupper vil afslutte deres arbejde i løbet af septemb er. Han kunne endvidere forstå, at medlemmerne ikke var utilfredse med igangsættelse af nye arbejdsgrupper, men var utilfredse med afrapporteringen. Han foreslog derfor, at formændene for arbejdsgrupperne pålagdes at udarbejde en kort skriftlig rapport til omdeling forud for hvert plenummøde i Konventet, og at man indlagde spørgetid på f.eks. ½ time om arbejdsgruppernes arbejde under konventsmøderne. Mht. Konventets arbejde understregede han, at det skal ho lde sig inden for mandatet i Laeken-erklæringen og derfor ikke kan drøfte alt, hvad EU kan tænkes at komme til at beskæftige sig med. Spørgsmålet om finansieringen af EU mente han dog stadig var logisk at beskæftige sig med, da Konventet formentlig vil ende med at give EU nye funktioner, som der skal findes en finansiering for.

Flere medlemmer erklærede sig herefter indforstået med den foreslåede løbende skriftlige afrapportering fra arbejdsgrupperne, men nogle mente ikke, det ville give mulighed for en debat om arbejdsgruppernes arbejde.

På en henstilling om at undgå overlap mellem de forskellige arbejdsgrupper supplerede STUART med at fastslå, at Præsidiet leder arbejdsgruppernes arbejde netop for at sikre en koordinering mellem de forskellige gruppers arbejde. Efterhånden som tiden går må man forudse, at nye arbejdsgrupper vil se på stadig snævrere spørgsmål, samt at et vist overlap ikke kan undgås.

På et spørgsmål om Konventets tidsramme svarede BRUTON, at spørgsmålet blev drøftet på topmødet i Sevilla, hvor regeringslederne pressede på for at få arbejdet afsluttet til marts, mens Giscard d’Estaing på Konventets vegne fastslog, at det formentlig ville tage længere tid. Bruton mente selv, det var muligt at afslutte arbejdet til juni 2003, og at Konventet ikke bør acceptere et udefra kommende diktat om sit arbejd løb.

John KERR meddelte, at man havde fordelt taletiden for konventsmedlemmer på mødet med det civile samfund således, at 22 nationale parlamentarikere kunne tage ordet for at komme med indlæg à 2 minutter. Herudover havde alle medlemmer mulighed for at benytte sig af de blå kort for at komme med korte bemærkninger til indlæggene fra det civile samfund. Josep BORELL forsøgte at få forsamlingen til at enes om, hvem der skulle have taletid p&ari ng; konventsmødet, men måtte opgive lettere modvilligt og konstatere, at det så var "først til mølle".

Et medlem ønskede den sidste halve time af konventsmødet den 24/6 afsat til en opsummering af debatten i de nationale parlamenter, men det blev afvist af Stuart, som fastslog at dagsordenen ikke stod til at ændre på dette tidspunkt.

Indbydelse af Giscard d’Estaing til næste formøde for nationale parlamentarikere

Peter SKAARUP foreslog, at man indbød Giscard d’Estaing til det næste formøde for nationale parlamentarikere den 11. juli 2002, hvilket der var generel opbakning til. Gisela Stuart meddelte, at Giscard d’Estaing var indstillet på at deltage i et sådant møde med de nationale parlamentarikere.

Med venlig hilsen

Nicoline Nyholm Miller og Marianne Treumer Andersen