Det Europæiske Konvent, Folketingets rolle og Initiativ om Fremtidens Europa
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 104)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Det Europæiske Konvent, Folketingets rolle og Initiativ om Fremtidens Europa
BAGGRUND
Beslutningen om etableringen af Det Europæiske Konvent aktualiserer behovet for, at
- Folketinget i samarbejde med regeringen tilrettelægger, hvordan arbejdet i Det Europæiske Konvent skal følges, så der kan opnår maksimal dansk indflydelse på resultatet af Konventets arbejde.
- Der i Danmark parallelt med arbejdet i Det Europæiske Konvent og til efter regeringskonferencen i 2004 igangsættes et nyt Initiativ Fremtidens Europa, der på en åben og ubureaukratisk måde kan følge arbejdet i Det Europæiske Konvent.
- Der gennem arbejde i Initiativ Fremtidens Europa lægges op til en bred folkelig debat i Danmark om fremtidens Europa, som ikke kun er afgrænset af Det Europæiske Konvents arbejde.
FOLKETINGET OG DET EUROPÆISKE KONVENT
Folketingets Europaudvalg følger arbejdet i Det Europæiske Konvent meget tæt og der foreslås følgende:
- Der afholdes forespørgselsdebatter i Folketinget.
- Der afholdes offentlige høringer i april, september og december 2002 samt i marts 2003. Høringerne er åbne for alle interesserede.
- Regionale temahøringer i efteråret 2002.
- Europaudvalget forestår den løbende koordination, herunder kontakten til fagudvalgene, der inddrages på de områder, der vedrører dem.
- Mellem de 2 repræsentanter fra Folketinget og deres stedfortrædere sker der løbende den mulige koordination af arbejdet i Det Europæiske Konvent, ligesom der er kontakt til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i Det Europæiske Konvent og statsministerens repræsentant.
- Administrativt styrkes de af Folketinget valgte medlemmer og stedfortrædere af Det Europæiske Konvent.
Opgaven er for Europaudvalget først afsluttet, når regeringskonferencen er afsluttet i 2004.
INITIATIV OM FREMTIDENS EUROPA
Det Europæiske Konvent vil give anledning til samtidig at gennemføre en folkelig debat om indretningen af fremtidens Europa. Tilrettelæggelsen heraf skal ske i 2 spor:
- At der gives befolkningen mulighed for at følge arbejdet i Det Europæiske Konvent
- At stimulere en bredere debat om fremtidens Europa.
Opgaven for Folketinget og regeringen er derfor at tilrettelægge muligheden for en landsdækkende debat, der giver befolkningen mulighed for at give deres mening til kende og influere på det politiske system, så det kan præge den danske indsats i Det Europæiske Konvent.
DELTAGERE I FREMTIDENS EUROPA
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg, de af Folketinget valgte medlemmer og stedfortrædere af EU-konventet og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er initiativtagere og udfarende i det nye landsdækkende Initiativ Fremtidens Europa.
AKTIVITETER
Aktiviteterne følger to veje:
- Information om Konventet.
- Debatskabende aktiviteter
Det sikres, at befolkningen får mulighed for at følge konventets arbejde,
således at alle officielle dokumenter, dagsordener, mødereferater m.v. kan erhverves uden omkostninger.
Dette sker primært gennem brug af internettet, hvor EU-Oplysningens websider (www.eu-konvent.dk) vil indeholde alle oplysninger at konventets baggrund, sammensætning og løbende arbejde. Det vil også være muligt er få dokumenter tilsendt gennem henvendelse til EU-Oplysningen, der i samarbejde med biblioteker m.v. søger at udbrede kendskabet til konventet i befolkningen. Dette ledsage s af en mindre annoncering og an
dre initiativer.
Der kan udarbejdes en brochure, som indeholder let tilgængelige oplysninger om konventet.
Der udsendes løbende faktablade (EU-Fakta og EU-Baggrund) fra EU-Oplysningen.
Der skabes interesse, rammer og muligheder for en bred debat om fremtidens Europa. Dette gøres dels ved aktiviteter, der arrangeres af deltagerne i Initiativet Fremtidens Europa, dels ved samarbejde med og støtte til lokale og regionale aktører, organisationer, borgergrupper m.fl.
Der afholdes som nævnt offentlige konventshøringer i år i april, september og december og næste år i marts. Høringerne transmitteres via tv eller udsendes i redigeret form på cd. Desuden holdes der regionale temahøringer i anden halvdel af 2002.
Der etableres et samarbejde mellem Folketingets EU-Oplysningen og relevante organisationer, bevægelser, oplysningsforbund, institutioner m.v., herunder Nævnet vedrørende EU-oplysning.
Det foreslås, at Nævnet vedrørende EU-oplysning skifter navn til "Oplysningsudvalget Fremtidens Europa".
Disse aktiviteter kan ledsages af debatskabende initiativer over for offentligheden, oprettelse af et webforum "e-demokrati-europa" med debatsider, oplysning om møder, videoklip fra høringerne m.v. samt med aktiv deltagelse af politikere. F. eks. kan medlemmer af Europaudvalget på skift for en given periode besvare debatindlæg fra offentligheden på webben.
Med venlig hilsen
Peter Juul Larsen