Hjælpemenu

Hovedmenu

Resumé af trojkamøde i Madrid 8/3-02

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 80)
(Offentligt)

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Information

om Troikamøde, Madrid den 8. marts 2002

Deltagere: Josep Borrell, formand for det spanske parlaments Europaudvalg,

Herman De Croo, formand for det belgiske parlaments Europaudvalg

Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg

Guido Podesta, næstformand i Europa-Parlamentet

 

Pkt. 1. Forberedelse af COSAC-mødet 12.-14. maj 2002

Den spanske formand gennemgik programmet for det 26. COSAC-møde i Madrid den 12.-14. maj 2002, der omfatter følgende punkter:

  • Statsminister José Maria Aznar om det spanske formandskab
  • Den spanske udenrigsminister om udenrigspolitik og udvidelsen
  • Den spanske indenrigsminister om terroristbekæmpelse
  • Den spanske økonomiminister om "Fra Lissabon til Barcelona"
  • Drøftelse og vedtagelse af udtalelse fra COSAC-mødet.

 

Specielt om de nationale parlamenter og fremtidens Europa

Desuden blev det vedtaget at indsætte et nyt punkt på dagsordenen for COSAC-mødet i Madrid:

  • De nationale parlamenters rolle i fremtidens Europa.

På mødet vil landene præsentere deres synspunkter om dette punkt. Ingen debat. Spanien indsamler skriftligt materiale og laver en tekstsamling til mødet.

Emnet behandles endvidere på følgende møder:

  • Parlamentsformandskonferencen i Madrid den 4.- 7. juni 2002.
  • Det Europæiske Råd den 21.- 22. juni 2002
  • COSAC-mødet i København den 17. - 18. oktober 2002, hvor det bliver et hovedemne (sammen med udvidelsen).

Pkt. 2. Generel drøftelse

Der var på mødet stor lydhørhed over for de danske synspunkter, der bl.a. omfattede:

  • Styrkelse af COSAC-samarbejdet, nationalt og i EU-beslutningsprocessen
  • COSAC-sekretariat i Bruxelles. Specielt Belgien støttede dette: "Permanent struktur er nødvendig, hvis COSAC skal opfylde sin rolle", sagde den belgiske formand.
  • Udsendelse af repræsentanter fra de nationale parlamenter til at indgå i et sekretariatslignende samarbejde i Bruxelles.
  • Inddragelse af fagudvalg i de nationale parlamenter i arbejdet med EU-stof og samarbejde mellem disse i "Fag-Cosac-møder"
  • Nyt navn til COSAC: "Parlamenternes Forum"

Pkt. 3. Formandskab

Den spanske formand gennemgik prioriteringerne i det spanske formandskabsprogram.

Claus Larsen-Jensen redegjorde for det danske formandskabs prioriteringer, der ikke var specielt danske, men givet af EU´s dagsorden. Han oplyste om datoerne for Østersøkonferencen, konferencen for ansøgerlandene og det danske COSAC-møde. Fra sidstnævnte forventes tv-transmission (DK4 + EBS).

Aktioner:

  • Dansk Troikamøde arrangeres i første uge i juli 2002 (tentativ dato den 5. juli). Deltagere Spanien, Danmark, Grækenland og Europa-Parlamentet
  • Dansk/svensk/finsk beskrivelse af europaudvalgene i disse lande fremskyndes til fremlæggelse på COSAC-mødet i Madrid.
  • Evt. dansk stillingtagen og fremlæggelse af forslag om de nationale parlamenter i fremtidens Europa til COSAC-mødet i Madrid
  • Koordinering med parlamentsformandsmødet i Madrid den 4.- 7. juni.
  • Dansk deltagelse i COSAC-mødet i Madrid.

Yderligere information: Claus Larsen-Jensen tel. 3337 4033

Peter Juul Larsen tel. 3337 3301

Med venlig hilsen

Peter Juul Larsen