Resumé af formøder den 27.-28/2 forud for Konventet

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere samt de danske repræsentanter i Konventet

 

 

Resume af formøder den 27. og 28. februar 2002 for de nationale parlamentarikere

 

Resumé af resuméet

Forud for åbningen af Det Europæiske Konvent den 28. februar afholdtes formøder i kredsen af nationale parlamentarikere den 27. og 28. februar. På disse to møder blev udkastet til forretningsordenen drøftet. Møderne demonstrerede en udbredt utilfredshed med det foreliggende udkast udarbejdet af Præsidiet. Særlig begrænsningerne for suppleanternes deltagelse samt fraværet af repræsentanter fra ansøgerlandene i Præsidiet gav anledning til kritiske bemærkninger. Præsidiets to repræsentanter for de nationale parlamentarikere viderebragte kritikken til Præsidiet, og som følge heraf valgte Præsidiet at lade være med at fremlægge dets udkast til forretningsorden til godkendelse i forbindelse med Konventets åbning. I stedet blev der fastlagt en frist for fremsendelse af ændringsforslag, som Præsidiet vil behandle på dets næste møde den 14. marts og fremlægge til godkendelse ved næste samling i Konventet den 21. - 22. marts. På dansk initiativ vil der blive fremsendt et ændringsforslag om, at der tilknyttes embedsmænd fra de nationale parlamenter til Konventssekretariatet.

 

 

 

Forud for åbningen af Det Europæiske Konvent den 28. februar 2002 afholdtes der i kredsen af nationale parlamentarikere formøder henholdsvis den 27. februar kl. 15-18 og den 28. februar kl. 11-13.

Mødeleder var spanieren Josep BORELL, der ved sin side havde Præsidiets to repræsentanter for de nationale parlamentarikere Gisela STUART (UK) og John BRUTON (Irland).

Der forelå ikke nogen formel dagsorden for møderne, men det altoverskyggende dagsordenspunkt var drøftelse og stillingtagen til det foreliggende udkast til forretningsorden.

 

Mødet onsdag den 27. februar

Den generelle indstilling blandt de nationale parlamentarikere var, at udkastet ikke var godt nok til at kunne vedtages den følgende dag. Det var en udbredt holdning, at udformningen af forretningsordenen var af afgørende betydning for Konventets fremtidige arbejde, og at den derfor ikke måtte hastes igennem. Der skulle være tid til debat og mulighed for at stille ændringsforslag. Som følge heraf var der således bred opbakning til, at forretningsordenen ikke kunne godkendes i forbindelse med Konventets åbning. Flere af delegationerne havde i øvrigt først lige modtaget udkastet og havde derfor ikke haft lejlighed til at sætte sig ind i det.

Konkret knyttede utilfredsheden med udkastet til forretningsorden sig især til følgende punkter: Suppleanternes deltagelse, den manglende repræsentation af ansøgerlandene i Præsidiet, fraværet af embedsmænd fra de nationale parlamenter i Konventets sekretariat, behovet for oversættelse af dokumenter, Konventets faste mødedage samt Præsidiets rolle. Endelig havde udkastet efterladt et uheldigt indtryk af, at Præsidiet – og i særlig grad dets formand Valéry Giscard d’Estaing – ville kunne sætte sig tungt på dagsordenen i Konventets fremtidige arbejde.

Til støtte for konventdeltagernes arbejde ved samlingerne i Konventet var der i øvrigt et stærkt ønske om, at der vil blive stillet kontorfaciliteter til rådighed, herunder adgang til PC’ere, kopimaskiner m.v.

Suppleanterne

I forbindelse med suppleanternes forhold blev det fra fransk, østrigsk, tysk, spansk, estisk og dansk side påpeget, at suppleanternes mulighed for at erstatte et ordinært medlem var alt for ringe. I det foreliggende udkast til forretningsorden stod der nemlig i artikel 5, at en suppleant vil skulle tilmeldes Konventets sekretariat senest 2 dage inden et konventsmøde. En af de tyske konventsmedlemmer fandt 2 dages fristen direkte absurd. Henrik DAM KRISTENSEN slog til lyd for, at suppleanterne sikredes så gode muligheder som muligt for at deltage i Konventet og tilføjede, at de danske konventmedlemmer ville støtte ethvert forslag i den retning.

Ansøgerlandene

Det blev af medlemmer fra flere af ansøgerlandene stærkt beklaget, at disse ikke var repræsenteret i Præsidiet. Et af de slovenske konventmedlemmer fremhævede, at eftersom hele Europas fremtid nu var til debat, havde det afgørende betydning, at ansøgerlandene på ingen måde blev diskrimineret. Ansøgerlandene var efterhånden trætte af at stå på sidelinjen og blot have observatørstatus, fortsatte medlemmet fra Slovenien. Der blev fra blandt andet tysk, engelsk og dansk side udtrykt støtte til ønsket om repræsentation af ansøgerlandene i Præsidiet. En mulig model kunne eksempelvis omfatte to personer, en regeringsrepræsentant og en repræsentant fra et af parlamenterne. Der kom imidlertid ingen konkrete navne på bordet. Et finsk konventmedlem gjorde opmærksom på, at også gruppen af små lande var dårligt repræsenteret i Præsidiet. Hun nævnte særskilt Finland og Luxembourg. Gisela STUART havde forståelse for synspunktet, men fandt samtidig, at man måtte undgå at skabe kunstige skel mellem konventets medlemmer. Hun understregede, at hun sammen med John Bruton repræsenterede samtlige nationale parlamentarikere i Præsidiet.

Konventssekretariatet

Henrik DAM KRISTENSEN foreslog, at der blev tilknyttet embedsmænd fra de nationale parlamenter til Konventssekretariatet i Bruxelles. Dette ville ifølge Henrik Dam Kristensen blandt andet være med til at sikre, at de nationale parlamentarikere ville få hurtig adgang til dokumenter og anden vigtig information. Repræsentanter fra Italien, Sverige, Finland, Tjekkiet og Estland udtrykte deres klare støtte til dette forslag. Den hidtil meget utilfredsstillende omdeling af dokumenter syntes i øvrigt at understøtte forslaget. Det kan tilføjes, at der – bl.a. på dansk foranledning – vil blive fremsendt et konkret ændringsforslag til forretningsordenen vedrørende dette punkt.

Oversættelse

Fra græsk, finsk og irsk side blev der udtrykt ønske om, at dokumenter fremsendt af Præsidiet ville blive oversat til alle fællesskabets sprog, og at de tillige så hurtigt som muligt skulle gøres tilgængelige via internet.

Mødedage

Spørgsmålet om Konventets fremtidige faste mødedage kunne der ikke opnås enighed om, selv om hovedparten af medlemmerne foretrak møderne lagt mandage og tirsdage. Til støtte herfor talte bl.a., at Europa-Parlamentets mødesal var ledig disse dage, og at tolkene var til stede. Fra det tyske Bundesrats side fandt man til gengæld valget af mandage og tirsdage uheldigt, idet den tyske regering havde tradition for at afholde kabinetsmøder om tirsdagen. Den græske repræsentant opfordrede til kompromisvillighed og fandt, at der i det foreliggende udkast til mødekalender var taget et passende hensyn til de forskellige synspunkter. Gisela STUART bemærkede, at fastlæggelse af mødedatoer altid var et stort puslespil, og at Præsidiet formentlig derfor meget nødigt ville gå med til at ændre mødedatoerne.

Præsidiet

Udover ovennævnte konkrete kritikpunkter var der som nævnt indledningsvis udbredt enighed om, at det foreliggende udkast til forretningsorden vil tildele Præsidiet, herunder særlig dets formand Valéry Giscard d’Estaing, en dominerende rolle i forhold til det samlede Konvent. Et af medlemmerne fra Østrig beskrev retningslinjerne i udkastet som modellen for et "monarki med visse konstitutionelle elementer", og en repræsentant fra Litauen sammenlignede Præsidiet med Stalintidens politbureau. Der var behov for langt mere demokrati, og det blev fra flere sider understreget, at Præsidiet var til for Konventets skyld og ikke omvendt. Der var udbredt enighed om betydningen af, at de nationale parlamentarikere ikke lod sig løbe over ende her i opstartsfasen, men at man sendte et klart signal til Præsidiet og dets formand om, at de nationale parlamentarikere stod samlet i ønsket om en mere demokratisk forretningsorden.

Et af medlemmerne fra Irland påpegede desuden, at der også var behov for et mere afbalanceret forhold internt i Præsidiet mellem formanden og de øvrige elleve medlemmer.

Man drøftede, hvordan man bedst kunne undgå, at en forretningsorden blev kuppet igennem. F.eks. ved at repræsentanten fra det spanske parlament tilkendegav, at der ikke var konsensus, eller ved at kræve afstemning og så stemme imod. Fra et af de franske medlemmer af Konventet blev det ligefrem foreslået, at de nationale parlamentarikere skulle udvandre i samlet flok ved åbningen af Konventet, hvis Præsidiet forsøgte at presse deres forslag til forretningsorden igennem. Flere af de øvrige medlemmer advarede dog imod at overdramatisere og bemærkede, at det ville have en meget negativ effekt over for medier og offentlighed, hvis Konventets åbning endte i et slagsmål om procedurespørgsmål.

Mødelederen tilsluttede sig advarslerne mod det franske forslag og meddelte, at mødet ville blive genoptaget dagen efter kl. 11.00, hvor de nationale repræsentanter fra Præsidiet ville være til stede og aflægge rapport fra mødet i Præsidiet.

Mødet torsdag den 28. februar

På det genoptagne møde den 28. februar kl. 11.00 gav John BRUTON og Gisela STUART en kort orientering om mødet i Præsidiet den 27. februar. Det blev meddelt, at Præsidiet ikke ville fremlægge forslag til forretningsorden i forbindelse med åbningen af Konventet, og at der som følge deraf ikke ville blive afholdt møde i Konventet den følgende dag. Derimod vil der blive fastsat en frist for fremsendelse af ændringsforslag til forretningsordenen, således at Præsidiet vil kunne nå at behandle de indkomne forslag på dets næste møde den 14. marts, hvorefter den endelige forretningsorden vil blive fremlagt til godkendelse på Konventets samling den 21.-22. marts.

Ønsket om bedre muligheder for at inddrage suppleanterne i Konventet var umiddelbart blevet imødekommet af Præsidiet. I stedet for udkastets forslag om, at suppleanterne skulle melde sig 2 dage inden et møde i Konventet, ville det være tilstrækkeligt blot at orientere sekretariatet på selve mødedagen inden kl. 9.00 om eventuelle udskiftninger. En udskiftning skal dog ske for en hel mødedag. Det ordinære medlem kan altså ikke give sin suppleant taleret blot ved at gå ud og drikke en kop kaffe imens.

Til gengæld havde det vist sig svært at finde forståelse for en udvidelse af Præsidiet med flere medlemmer end de nuværende 12. Gisela STUART henviste i denne forbindelse til, at Laeken-erklæringen havde fastlagt rammerne for Præsidiets sammensætning. Denne udmelding blev ikke positivt modtaget. En repræsentant fra Belgien mente, at Konventet måtte være i stand til selvstændigt at bestemme sig for en udvidelse af Præsidiet. Skulle Præsidiet vise sig helt usamarbejdsvilligt, måtte man alternativt overveje at inddrage Det Europæiske Råd, foreslog han. Gisela STUART advarede mod at gøre sammensætningen af Præsidiet til et kardinalpunkt, idet det kunne opfattes som en accept af, at Præsidiet er det vigtigste besluttende organ. De nationale parlamentarikere lægger netop vægt på, at det er i Konventet, beslutningerne skal træffes, og at Præsidiet blot skal betjene Konventet ved at forberede beslutningerne.

Peter SKAARUP gentog den danske støtte til forslaget om at medtage repræsentanter fra ansøgerlandene i Præsidiet og fandt det i øvrigt problematisk, at der i Præsidiet heller ikke var repræsentanter fra euro-skeptikere eller euro-realister, som han foretrak at kalde dem.

For så vidt angik mødedatoerne oplyste John BRUTON, at den foreliggende mødekalender måtte anses for at være et kompromis mellem de forskellige ønsker, og at den derfor ikke vil blive ændret. Mødeplanen frem til sommer findes på EU-oplysningens hjemmeside under følgende adresse:

http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/0f082124/konventet.pdf

På anmodning fra mødelederen accepterede Ben FAYOT fra Luxembourg at påtage sig rollen som en slags "rapporteur", der ville indsamle alle ændringsforslag fra de nationale parlamentarikere. Ben Fayot bad om at modtage ændringsforslagene via e-mail.

 

 

Med venlig hilsen

 

Peter Riis