Dokumenter
Notat om Kommissionens grønbog om virksomheders sociale ansvar
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 34)
(Offentligt)
_____________________________________________
SOU, Alm.
del - bilag 130 (Løbenr. 2653)
ERU, Alm. del - bilag 70 (Løbenr. 2755)
REU, Alm. del - bilag 163 (Løbenr. 2756)
Til
udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Kommissionens Grønbog om fremme af en
europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar
Høring den 28. januar 2002 kl. 9.00 – 12.15
i Folketinget
Kommissionen fremlagde den 18. juli 2001 en Grønbog om virksomhedernes sociale ansvar+.
Formålet med Grønbogen er at skabe en bred debat og indhente synspunkter om hvordan EU kan fremme virksomhedernes sociale ansvar både i EU og internationalt. Grønbogen er bredt dækkende, men samtidig meget lidt konkret.
Kommissionen anfører i Grønbogens indledning, at en EU-strategi om virksomhedernes sociale ansvar vil kunne skabe en merværdi. Strategien kan gå ud på
- dels at skabe en fælles ramme, som har til formål at fremme kvaliteten af den måde, som virksomhederne udøver deres sociale ansvar på,
- dels at støtte uafhængige evalueringsmetoder, der er sikre, effektive og troværdige.
En EU-strategi skal ikke erstatte, men supplere allerede eksisterende initiativer om virksomhedernes sociale ansvar.
Grønbogens hovedindhold gennemgås kort nedenfor. Den forrige regerings grundnotat af 23. oktober 2001 er vedlagt som bilag 1. Som bilag 2 er vedlagt de spørgsmål, som Kommissionens afslutter Grønbogen med. Spørgsmålene er kort fortalt:
- Hvad kan EU gøre for at fremme udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar ?
- Hvad kan få virksomhederne til at påtage sig et socialt ansvar og hvordan gør de bedst ?
- Hvilke rolle skal henholdsvis virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder og NGOer have?
- Hvordan kan man bedst udvikle, evaluere og sikre de metoder, der bruges til at fremme social ansvarlighed ?
- Hvilke foranstaltninger skal der tages, herunder
- Hvordan kan man opstille indikatorer og måltal for virksomhederne sociale ansvar ?
1. Hvad er virksomhedernes sociale ansvar ?
Debatten om virksomheders sociale ansvar er ny i EU-regi, hvorimod man har diskuteret spørgsmålet i Danmark i længere tid. Danmark anses da også internationalt som et af foregangsland indenfor virksomhedernes sociale ansvar.
Ifølge Grønbogen betyder virksomhedernes sociale ansvar "i al væsentlighed, at virksomhederne frivilligt beslutter sig til at bidrage til et bedre samfund og et renere miljø". Grønbogen taler således også om begrebet "den tredobbelte bundlinje", der består af økonomi, sociale foranstaltninger og miljøhensyn. Grønbogen deler det sociale ansvar op i to dimensioner;
- den interne dimension: ansvaret i forhold til medarbejderne og produktionen,
- den eksterne dimension: ansvaret i forhold til omverdenen .
I Danmark definerer man i højere grad virksomhedernes sociale ansvar som virksomhedernes evne og vilje til at integrere og fastholde personer, som ikke er i stand til helt at leve om til kravene på arbejdsmarkedet. I Danmark deler man også virksomheders sociale ansvar op i en intern og en ekstern dimension, men med et anderledes indhold:
- den interne dimension: virksomhedernes vilje til at forebygge og afhjælpe sociale problemer blandt virksomhedens egne medarbejdere,
- den eksterne dimension: virksomhedens vilje til at forebygge, at personer får problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet eller til at integrere personer, der har svært ved at få beskæftigelse.
Den danske definition af virksomhedernes sociale ansvar dækker således ofte mere snævert adgangen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Man kan også sige, at den danske betydning er mere konkret.
Selvom både Grønbogens og den danske definition af virksomheders sociale ansvar handler om intern og ekstern social ansvarlighed, er der altså forskelle. Det er vigtigt at have i baghovedet, når man læser og diskuterer Grønbogen.
Der er en generel formodning for, at danske virksomheder er bedre til at vise socialt ansvar end virksomheder i de fleste andre EU-lande. For at illustrere danske virksomheders sociale ansvar er der i tabel 1 og 2 nedenfor medtaget tal fra Socialforskningsinstituttets undersøgelse over danske virksomheders sociale engagement, sådan som det traditionelt forstås i Danmark.
2. Virksomhedernes interne sociale ansvar
Kommissionen giver i Grønbogen en række eksempler på, hvordan virksomheder kan handle mere socialt ansvarligt over for deres medarbejdere. Eksemplerne omfatter bl.a.
- Personaleledelse og udvikling ved at virksomhederne f.eks. søger at tiltrække og fastholde medarbejdere, herunder også syge medarbejdere, at fremme en bedre balance mellem arbejde, familie og fritid, at skabe en mere varieret sammensætning af arbejdsstyrken, at sikre ligeløn og lige karrieremuligheder, at føre en ansvarlig ansættelsespraksis med forbud mod forskelsbehandling, samt at give tilbud om livslang l&a elig;ring. ved at virksomhederne f.eks. søger tiltrække og fastholde medarbejdere, herunder også syge medarbejdere, fremme en bedre balance mellem arbejde, familie og fritid, skabe en mere varieret sammensætning af arbejdsstyrken, sikre ligeløn og lige karrieremuligheder, føre en ansvarlig ansættelsespraksis med forbud mod forskelsbehandling, samt give tilbud om livslang l&a elig;ring.
- Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ved at virksomhederne søger dels at føre en ansvarlig arbejdsmiljøpolitik, dels at støtte inddragelse af arbejdsmiljøkriterier i frivillige certificeringsordninger for sundhed og sikkerhed. ved at virksomhederne søger delsat føre en ansvarlig arbejdsmiljøpolitik, dels at støtte inddragelse af arbejdsmiljøkriterier i frivillige certificeringsordninger for sundhed og sikkerhed.
- Tilpasning til forandring ved at virksomhederne omstrukturerer på en social ansvarlig måde, der tager hensyn til alle berørte parters interesser og ved at de er med til at udvikle og fastlægge lokale arbejdsmarkedsstrategier. ved at virksomhederne omstrukturerer på en social ansvarlig måde, der tager hensyn til alle berørte parters interesser og ved at de er med til at udvikle og fastlægge lokale arbejdsmarkedsstrategier.
- Hensyn til miljøet gennem mindre forbrug og mindre affald. gennem mindre forbrug og mindre affald.
Kommissionen anfører, at sådanne initiativer kan øge virksomhedens rentabilitet, tiltrække bedre arbejdskraft, give færre personaleudskiftninger, samt gøre virksomheden bedre til at omstille sig og gøre den mere nyskabende. Kommissionen håber, at det kan bevises, at det er i virksomhedernes egen interesse at tilbyde mere end det, den retligt eller aftalemæssigt er forpligtiget til.
Som modspil til Kommissionens begrebsmæssige og mere teoretiske tilgang til virksomhedernes interne sociale ansvar, kan man sige noget mere konkret om danske virksomhedernes sociale ansvar i forhold til arbejdsmarkedet, jf. tabel 1 nedenfor:
|
Tabel 1. Danske virksomheders interne sociale engagement (procent af samtlige virksomheder) | |||
|
Indsats |
Medarbejder- kategori |
Årstal | |
|
1998 |
2000 | ||
|
Virksomheder, der tager hensyn til familier med mindre børn |
Arbejdere |
77 |
72 |
|
Funktionærer |
90 |
86 | |
|
Virksomheder, der gør noget for at fastholde ældre medarbejdere |
Arbejdere |
55 |
55 |
|
Funktionærer |
64 |
68 | |
|
Virksomheder, der yder støtte v. sygdom eller personlige kriser |
Arbejdere |
79 |
77 |
|
Funktionærer |
93 |
88 | |
|
Virksomheder, som har haft medarbejdere med langvarig sygdom eller nedsat arbejdsevne, og hvor medarbejderen enten er fastholdt i virksomheden eller ophørt |
Fastholdt (antal personer) |
1,0 (28.900) |
1,2 (34.800) |
|
Ophørt (antal personer) |
0,6 (16.400) |
0,5 (15.800) | |
Det forekommer, at selve niveauet for danske virksomheders interne sociale engagement er højt. Udviklingen i det sociale engagement fra 1998 til 2000 er dog ikke entydig. Spørgsmålet er, om virksomhedernes interne sociale engagement er på et niveau, hvor det ikke kan komme højere, eller om det er under pres ? Det er også et spørgsmål, om man ikke på EU-plan kunne bruge de danske erfaringer, som "best practice s" og måltal, som jo efterlyses af Kommissionen ?
3. Virksomhedernes eksterne sociale ansvar
Kommissionen beskriver i Grønbogen, hvilken interesse og hvilket behov virksomhederne har i at vise socialt ansvar i forhold til lokalsamfundet, forretningspartnere, leverandører og forbrugere, i forhold til menneskerettigheder og i forhold til globale miljøhensyn.
Virksomhederne har en interesse i et godt forhold til det lokale miljø, dels fordi de får det meste af deres arbejdskraft herfra, dels fordi det lokale marked er det vigtigste marked. Virksomhederne kan vise socialt ansvar ved f.eks. at skabe uddannelsespladser, børnefaciliteter, støtte den lokale sport m.m. Virksomhederne indgår også i et samspil med det lokale fysiske miljø og har et ansvar for at producere miljørigtigt. Især ikke-lokale virksomheder har en interesse i et godt forhold til lokalsamfundet, fordi det letter adgangen til lokalmarkedet for deres datterselskaber.
I forhold til forretningspartnere m.m. kan virksomhederne vise socialt ansvar ved – udover deres egen sociale adfærd – også at stille krav til deres partneres og leverandørers sociale adfærd. Særlig store virksomheder kan spille en stor rolle ved at hjælpe nystartede virksomheder og indskyde risikovillig kapital.
I forhold til menneskerettigheder anfører Kommissionen, at virksomhederne kan være med at sikre og overvåge, at deres forretningspartnere, især på globalt plan, respekterer grundlæggende rettigheder. Kommissionen henviser til internationale instrumenter hos ILO og OECD. Samtidig indfører virksomhederne under pres fra deres forbrugere adfærdskodekser om arbejdsvilkår, menneskerettigheder og miljøaspekter, især hos deres underlever andører. De skal dog kun ses som supplement til bindende minimumstandarder fastsat ved nationale, europæiske internationale love. Grønbogen beskriver udførligt behovet for kontrollen med disse instrumenter.
Endelig nævner Kommissionen globale miljøhensyn som en del af virksomheders eksterne sociale ansvar. Virksomhederne kan sørge for at fremme en bedre indsats for miljøet i de varer de bruger og ved de investeringer og aktiviteter, de udfører, især i tredjelande. Kommissionen henviser til eksisterende globale initiativer under FN og OECD.
Også vedrørende virksomhedernes eksterne sociale engagement (i forhold til arbejdsmarkedet) har man i Danmark noget mere konkret at holde sig til, jf. tabel 2 nedenfor. Som tidligere anført er den danske definition forskellig fra den, som Grønbogen bruger.
|
Tabel 2. Danske virksomheders eksterne sociale engagement (procent af samtlige virksomheder) | ||
|
Indsats |
Årstal | |
|
1998 |
2000 | |
|
Virksomheder, der har elever/lærlinge |
35 |
30 |
|
Virksomheder, der har praktikanter |
11 |
12 |
|
Virksomheder, der har voksenlærlinge |
7 |
7 |
|
Virksomheder, der har indvandrere ansat |
16 |
14 |
|
Virksomheder, der har ansat ledige med tilskud |
12 |
9 |
|
Virksomheder, der har ansat ledige med nedsat arbejdsevne med løntilskud (f.eks. fleksjob) |
8 |
9 |
|
Virksomheder, der har ansat handicappede |
12 |
11 |
|
Virksomheder, der har ansat medarbejdere efter sociale kapitler i overenskomster |
4 |
3 |
|
Virksomheder, der ansat medarbejdere i uformelle skånejob |
9 |
11 |
Heller ikke her er udviklingen entydig, men det kan have meget forskellige årsager alt efter indsatsen. Spørgsmålet er igen, om man ikke på EU-plan kunne bruge de danske erfaringer, som et led i en diskussion om indikatorer og måltal i EU ?
4. Oplæg til en helhedsorienteret tilgang til virksomhedernes sociale ansvar
Kommissionen giver i Grønbogen en række bud på, hvor og hvordan man kan sætte ind for at fremme virksomhedernes sociale ansvar. Det kan gøres gennem
- at satse på socialt ansvarlig ledelse, hvor ledere og medarbejdere uddannes til også at kunne inddrage sociale kriterier i ledelsen og driften af virksomheden.
- at udvikle og styrke systemer, der hjælper virksomhederne med at rapportere om sociale og miljømæssige spørgsmål. Der skal også udarbejdes standarder for, hvordan rapporteringen skal foretages, så man kan sammenligne virksomhederne.
- at sikre kvalitet på arbejdspladsen. Det kræver inddragelse og uddannelse af de ansatte. Den sociale dialog skal udvides så den også omfatter spørgsmålet om virksomhedernes sociale og miljømæssige indsats.
- at lave social mærkning og miljømærkning. Her skal der udvikles fælles kriterier og standarder og kontrolsystemer, der kan garantere mærkningernes troværdighed.
- at foretage socialt ansvarlige investeringer. Hvis socialt ansvarlige investeringer skal fremmes, skal finansmarkederne blive opmærksomme på deres potentielle udbytte. Det kan ske ved oprettelsen af sociale investeringsfora. Sociale investeringer kræver også kriterier for og gennemsigtighed omkring evaluering af virksomhedernes sociale ansvar.
Med venlig hilsen
Vibeke Sylvest