Hjælpemenu

Hovedmenu

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 22)
(Offentligt)

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

Høring i Bruxelles 22. november 2000 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

Formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaine, har udsendt vedlagte indbydelse til de nationale parlamenter, herunder Folketinget. Det drejer sig om en høring, som Europa-Parlamentet afholder

onsdag den 22. november 2000

Høringens emne er "Beskyttelse af den Europæiske Unions finansielle interesser" med fokus på spørgsmålet vedrørende den europæiske anklagemyndighed. Udkast til program vedlægges til orientering.

Vi har gjort Retsudvalget opmærksom på indbydelsen. Retsudvalget har haft spørgsmålet om eventuell deltagelse i høringen på dagsordenen for deres møde den 31. oktober 2000, men har endnu ikke udpeget en deltager.

På det kommende møde i Europaudvalget fredag den 10. november 2000 vil sagen blive sat på dagsordenen som:

Drøftelse af eventuel deltagelse i høringen i Bruxelles 22. november 2000 om "Beskyttelse af EU's finansielle interesser" og eventuel udpegning af deltager fra Europaudvalget.

Tilmeldingsfristen er den 14. november 2000. Medlemmer af Europaudvalget, som måtte være interesseret i at deltage, bedes ringe til undertegnede (lokal 3603) snarest muligt og senest torsdag den 14. november kl. 14.

 

Med venlig hilsen

Irli Plambech

Hent bilag som pdf-fil