Referat af anden NGO-høring 24/5 00 om EU-charter om grundlæggende rettigheder

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Resumé:

Den 10. februar 2000 fandt den første NGO-høring om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder sted. Den er refereret i Info-note I 96. Den 24. maj 2000 blev der afholdt den anden NGO-høring.

I sin indledning nævnte den danske regerings repræsentant i konventet, Erling Olsen, at mens den politiske merværdi i chartret ligger i, at det synliggør allerede eksisterende rettigheder, bør den retlige merværdi af chartret efter dansk opfattelse være 0,0000. Selv om den danske regering foretrækker en politisk erklæring, risikerer man nemlig, at chartret på et eller andet tidspunkt kommer ind i Traktaten som juridisk bindende bestemmelser, o g så er det vigtigt, at det ikke udvider EU{{PU2}}s kompetence, men blot synliggør de eksisterende rettigheder. På den måde kan chartret heller ikke komme til at indeholde noget, som kræver folkeafstemning i Danmark.

På den første høring havde de danske repræsentanter i konventet fået gode råd fra NGO{{PU2}}erne mht. hvilke bestemmelser disse gerne så medtaget i chartret. På den anden høring gav Erling Olsen dem en tilbagemelding om, i hvilket omfang det var lykkedes, og henviste til de relevante bestemmelser i de to foreliggende foreløbige udkast, nemlig "Convent 28" om de borgerlige og politiske rettigheder og "Convent 34" om de &os onomiske og sociale rettigheder samt horisontale bestemmelser.

På mødet kom der indlæg fra repræsentanter for Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Folkebevægelsen mod EU og SALA. Erling Olsen svarede på indlæggene og uddybede nogle af bestemmelserne i det foreliggende udkast til charter.

Mødet blev optaget på bånd, men på grund af en teknisk fejl var båndkvaliteten meget dårlig, og det var vanskeligt at høre, hvad der blev sagt. Derfor har renskrivningen og redigeringen taget lang tid, og der må tages det forbehold, at nærværende referat kan indeholde nogle misforståelser. Når det alligevel udsendes på nuværende tidspunkt, hænger det sammen med, at der er indkaldt til en tredje NGO-høring, som finder sted onsdag den 16. august kl. 14-16 i Landstingssalen.

Nedenfor findes en fortegnelse over talerne.

side

Erling Olsen 3, 12, 13, 14, 15, 17, 20, 22, 24, 27

Hanne Pilegaard (Amnesty International) 11, 27

Eva Ersbøll (Det Danske Center for Menneskerettigheder) 12, 14, 15, 26, 27

Isi Foighel (Det Danske Center for Menneskerettigheder) 15

Ib Christensen (Folkebevægelsen mod EU) 18

Per Laurents (SALA) 20

Ida Elisabeth Koch (Det Danske Center for Menneskerettigheder) 22

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen

På Det Europæiske Råds møde i Køln sidste år traf stats- og regeringscheferne beslutning om, at der skulle udarbejdes et udkast til et EU-charter om grundlæggende rettigheder. Til at udarbejde et sådant udkast nedsatte man en forsamling, som - efter nogen tid - kaldte sig selv et konvent. Det bestod af 15 repræsentanter for stats- og regeringscheferne, 1 fra Kommissionen, 16 fra Europa-Parlamentet og 30 fra de nationale parlamenter, to fra h vert af dem.

Man sendte ud til hjørnespark, om de ting, der kom til at stå i dette charter, skulle gøres juridisk bindende. Det, sagde man, skal ikke afgøres af en forsamling som konventet, men af en regeringskonference. Det var noget, en regeringskonference måtte tage stilling til.

Man kan spørge: Hvad er merværdien af et sådant charter? Man kan sige, det har en politisk merværdi, i den forstand at det synliggør de allerede eksisterende rettigheder, synliggør at dialogen er andet og mere end et fællesskab om arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, og synliggør at borgerne har nogle rettigheder i forhold til EU's institutioner. Det er den politiske merværdi.

Men hvad er den retlige merværdi af charteret? Den er 0,0000. Det er egentlig meget deprimerende for en række politiske bevægelser og en række NGO'er, som alle har en sag, de brænder for og meget gerne vil videre med. Men det ligger, om jeg så må sige, ikke i mandatet. Man kan have det i sit hjerte, at man gerne vil videre, men det ligger altså ikke i mandatet.

Man er så gået i gang med arbejdet i dette såkaldte konvent, der indtil dato har holdt seks todages møder i Bruxelles. Under en af de todages seancer var der en høring af konkret 70 internationale NGO'er. En af dem, der optrådte, var dansk. Det var Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

Foreløbig er der som et resultat af arbejdet kommet - foreløbig som et arbejdsudkast - et dokument, som I har fået eller kan få, nemlig »Convent 28«, der indeholder 30 artikler, og »Convent 34«, der indeholder 20 artikler.

Det er hævet over enhver tvivl, at der er spændinger i konventet. Dels ønsker man i Europa-Parlamentet at gå ud over mandatet og komme frem til noget, der ligner begyndelsen til en forfatning for Europas Forenede Stater. Dels er der visse meget integrationsivrige lande, der presser på. Endelig er der Sekretariatet, som også er overordentlig integrationsivrigt.

Indtil videre har man måttet sige, at hjørnesparket betyder, at man under alle omstændigheder skal udforme chartret på en sådan måde, at det er ret nemt optageligt i Traktaten, hvis regeringskonferencen siden hen skulle beslutte sig for det, så det er udformet i juridiske termer.

Der er mange, der mener, at dette, at det skal være en politisk erklæring, giver større frihedsgrader for konventet, men den danske linje er, at vi skal holde os strengt til mandatet, fordi man må se i øjnene, at før eller siden kommer det formentlig med i Traktaten. Hvis man holder sig strikt til mandatet, sådan at charteret alene synliggør det, der allerede eksisterer, kan man tage ret afslappet på, om det kommer med i Traktaten, for så ; er der, om jeg så må sige, ikke noget nyt, som kræver folkeafstemninger i Danmark. Og dem har vi jo for tiden ærlig talt nok af.

Stort set har man altså kunnet holde den linje, men som I vil kunne se i "Convent 28« og »Convent 34«, er der betydelige ting at rette op på under det videre arbejde, hvor vi også har syv todagesmøder til at gå videre med det.

Der er to målgrupper, som man henvender sig til med chartret. Den ene er den store offentlighed, og den, siger man, skal have rettighederne præsenteret kort og fyndigt. Den anden er den juridiske verden, og den skal have tingene klart og fyldestgørende beskrevet. I de dokumenter, I har set - »Convent 28« og »Convent 34« - henvender det, der er skrevet med fed skrift, sig til den store offentlighed, mens det, der er skrevet med kursiv, henvender sig til den juridiske verden.

Fra engelsk side har man arbejdet meget for, at man deler chartret op i en afdeling A og en afdeling B. Afdeling A er den korte og fyndige. I afdeling B kommer man med en meget præcis beskrivelse af, hvad retsgrundlaget er, hvad hjemmelen er for disse rettigheder, hvad de indebærer, og hvilke begrænsninger der måtte være for dem. Mange af repræsentanterne fra andre lande kan ikke lide opdelingen i A og B, fordi englænderne har fundet på det. De kræ ;ver en opdeling i rettigheder og "bemærkninger", sådan som der står i de udsendte dokumenter.

Det, vi har understreget fra dansk side, er, at hvad enten man kalder det afdeling B eller "bemærkninger", så skal A og B - det fede og det kursiverede - udgøre et hele, sådan at de to ting hænger nøje sammen.

Vi har også lagt megen vægt på, at hvis man går hen og bruger andre ord i det, der hedder afdeling B eller "bemærkninger", på at beskrive rettigheder, der udspringer af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ja, så kan der godt ske det, hvis det på et eller andet tidspunkt kommer ind i Traktaten, at man kan få forskellige fortolkninger af bestemmelserne fra henholdsvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-Doms tolen i Luxembourg, og så får vi en konflikt. Det kan man mindske ved simpelt hen at bruge nøjagtig de ord, som bruges i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der er endnu en hel del at gøre, men det var det, om jeg så må sige, vi forsøgsvis klargjorde ved den sidste høring.

Man kan spørge: Hvorfor skal vi overhovedet have de høringer af NGO'erne? Nogle ville sige: Den opgave kunne vi lige så godt overlade til en eller anden universitetsprofessor, der kunne sætte sig ned og sige: Er det nu de rettigheder, som gælder? For det er jo en type dokument, der ikke har nogen juridisk merværdi.

Man kunne også sige: Jamen der er jo fuld offentliggørelse af alle arbejdsdokumenter, de kan trækkes ned fra Nettet, alle møder er åbne, og alle mødereferater er på Nettet. Når vi har disse høringer - selv om det faktisk er lidt frustrerende for NGO'erne at høre, at der er ingen fremskridt på de områder, der spiller en rolle for dem - så er det fordi det alligevel kommer til at betyde noget, hvad det er, man formulere r i chartret og får beskrevet som nogle helt grundlæggende, fundamentale rettigheder.

Meningen med NGO-høringerne er først og fremmest, at NGO'erne skal sige til os, om vi har noget med eller har glemt noget, som spiller en rolle for dem. Derfor har vi bedt om at få skriftlige henvendelser fra NGO'er, og vi har bedt om at få mundtlige tilkendegivelser på de møder, vi holder. Navnlig har vi ønsket at få henvisninger til, hvor hjemlen er, sådan at vi måske kan bruge det i vores arbejde. Så meget om baggrunden ogs&arin g; for dette møde.

Inden vi går videre, skal jeg prøve på at give nogle tilbagemeldinger på de skriftlige og de mundtlige tilkendegivelser, vi har fået fra NGO'erne, sådan at man ikke føler, at vi bare har holdt mødet, og at vi så i øvrigt er sprunget op og faldet ned på, hvad der er blevet sagt.

Blandt de skriftlige tilkendegivelser har vi fra Red Barnet fået en henvisning til FN-konventionen om børns rettigheder. Vi har fra konventets præsidium fået udkast til en artikel 23 om børns rettigheder. Der er ikke ordentlige henvisninger til retskilderne, men det er noget af det, vi vil arbejde for. Det er som sagt kun arbejdsdokumenter.

Fra Amnesty International fik vi ud over en henvisning til et dokument vedrørende menneskerettighedsbeskyttelse fra 1996 en henvendelse, hvori man stiller fire spørgsmål, som jeg kort vil prøve at svare på.

Først: Vil chartret blive juridisk bindende? Her er svaret: Ikke efter mandatet, ikke i første omgang, men vi må alligevel, når vi fører pennen, være opmærksom på, at det kan blive juridisk bindende siden hen. I første omgang er det ikke juridisk bindende, men man skal have for øje, at det bliver det såmænd nok på et eller andet tidspunkt.

Hvordan sikrer man, at chartret ikke underminerer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? Der er to ting at sige til det: Det ene er, at man forsøger i det, der hedder afdeling B eller "bemærkninger", så vidt muligt at bruge de helt præcise ord fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det andet er, at der er taget initiativ til, at der holdes et møde imellem Domstolen i Luxembourg og domstolen i Strasbourg, hvor de prøver at se, hvad de kan gøre for at hindre det. Men garantier kan man ikke give.

Nogle har fremført, at det bedste var selvfølgelig, om EU sluttede sig til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det indebærer imidlertid flere problemer. Det øjeblikkelige, iøjnefaldende problem er, at det kan ikke nås inden topmødet i Nice, fordi det kræver ændring både i EU-Traktaten og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det andet problem er, at der står i menneskerettighedskonventionen, at det er kun stater, der kan tilslutte sig den. Hvis EU tilslutter sig, så får man hele problemet: Er EU en stat? Det, der nok bliver løsningen på lidt længere sigt, bliver, at man ændrer menneskerettighedskonventionen på en sådan måde, at man siger, at til den kan tilslutte sig stater og internationale organisationer, der har myndighed at udøve. Så har man ikke anerkendt EU som en stat.

Hvordan garanterer man, at chartret kommer til at indeholde den højst mulige grad af beskyttelse? Her må man sige, at da der er tale om at gengive de eksisterende rettigheder, er det helt afgørende, at man ikke fraviger nogen af de eksisterende rettigheder. Men det ligger også i mandatet, at man må hverken udvide eller indskrænke Unionens kompetencer.

Vil rettighederne i chartret gælde for alle i EU eller kun gælde for statsborgere i EU-landene? Her må man sige både-og. Der er nogle, der vil gælde for alle i kraft af de almindelige menneskerettigheder. Der er nogle, der vil gælde for statsborgere i EU-landene, i kraft af at man giver særlige begunstigelser til borgere i EU-landene.

FN-Forbundet har fulgt op på det, som blev sagt mundtligt af Erik Arnsted den 10. februar. De ønskede en artikel om flygtninge. Der er en artikel 21 om asylret. De ønskede noget om racisme og fremmedhad. Der er for øjeblikket en meget løst og generelt formuleret artikel 22 om ikke-diskrimination. Den vil blive uddybet, og fra dansk side er man meget opmærksom på dette i det videre arbejde.

Så er der spørgsmålet om børns rettigheder. Jeg nævnte, at det er behandlet i artikel 23.

Dødsstraf. Det har vi et forbud mod i artikel 2.

Der er blevet spurgt om retsstillingen for vandrende arbejdstagere. Det har vi i artikel 40.

Der er blevet sagt, at der skal være nogle beskyttelser af minoriteter. Det er endnu uafklaret, hvordan man vil gøre det, men det diskuteres.

Der tales om, at man kunne give en særbehandling af human rights defenders. Her siger man, at det må være klaret af de almindelige, klassiske menneskerettigheder.

Ligestilling mellem kønnene. Det er artikel 22. Der vil komme - det arbejder man på - en bestemmelse om, at man har lov til midlertidig at træffe foranstaltninger om positiv særbehandling for at imødegå visse skævheder.

Der er rejst spørgsmålet om EU's bistandspolitik og ret til udvikling. Det dækkes ikke af mandatet.

Så er der spørgsmålet om ret til bolig. Her kommer vi ind på hele spørgsmålet om de økonomiske og sociale rettigheder. Chartret skal nemlig tage fat på de grundlæggende menneskerettigheder, men man skal også komme ind på de økonomiske og sociale rettigheder. Selve det at synliggøre, at der er en Europæisk Menneskerettighedskonvention, er der ikke megen politisk gevinst i, for det ved ærlig talt masser af me nnesker. Men at synliggøre de økonomiske og sociale rettigheder, det er faktisk i virkeligheden eksistensberettigelsen for chartret politisk.

Hvordan er det så knyttet sammen med vores almindelige menneskerettigheder? Jo, i artikel 1 tales der om respekt for den menneskelige værdighed, og så kan man jo sige: Jamen af respekten for den menneskelige værdighed følger f.eks. dette, at man skal have et sted at bo, der følger dette, at man ikke bare kan afskediges uden nogen som helst grund eller forklaring.

Hvad er så retsgrundlaget for dette? Her kommer det ind, som man kalder de horisontale bestemmelser - det, der, om jeg så må sige, gælder hele vejen igennem. Man siger: Jamen så bliver vi nødt til forklare, at det er fælles gods for alle lande. Vi har, om jeg så må sige, dette med, at man ikke bare kan afskedige folk uden grund og uden nogen som helst forklaring. Men vi har gennemført det på meget forskellige måder. I nogle lan de er det gennemført ved lovgivning, i andre lande er det gennemført ved kollektiv overenskomst. Så må man i de såkaldte horisontale bestemmelser beskrive, at det er gennemført på mange forskellige måder i de forskellige lande. Så holder man sig til de eksisterende rettigheder.

Men i øvrigt har vi for boligen også en bestemmelse i artikel 41.

De danske kommunale parter har fulgt op på et indlæg ved vores sidste høring fra borgmester Henning Jensen. Der er endnu ikke noget om lokalt selvstyre i udkastet, men der arbejdes på en bestemmelse, som skulle nævne retten til lokalt selvstyre.

Fra LO har vi fået et skriftligt indlæg. Det er en opfølgning af Per Kloks indlæg den 10. februar. Arbejdstagernes rettigheder har vi i artikel 33-40.

Det, der i øvrigt også er interessant, er retten til at være medlem af en fagforening. Oprindelig var der i et udkast, der kom fra chartersekretariatet, både nævnt det, man kalder den positive, og det, man kalder den negative foreningsfrihed. Den positive er retten til at være medlem af en fagforening. Den negative er retten til ikke at være medlem af en fagforening. Her henviste vi fra dansk side til den måde, det er fortolket på af Menneskerett ighedsdomstolen. For det første står der i menneskerettighedskonventionen alene dette med den positive foreningsfrihed. For det andet har man i nogle sager fortolket, hvad man kan udlede af menneskerettighedskonventionen vedrørende den negative foreningsfrihed. Man har sagt: Det, der gælder, er, at hvis du allerede er ansat i en virksomhed, og den indgår en kollektiv overenskomst, så har du lov til at sige: "Jeg vil ikke være medlem." Og du har ret til at få at vide, inden du lader dig ansætte, om det indebærer en pligt til at være medlem af en fagforening. Det har gjort, at de faktisk nu er ved at koncentrere sig om den positive foreningsfrihed, ligesom man også har accepteret under drøftelserne, at man kan gennemføre en række direktiver, der fastsætter rettigheder på arbejdsmarkedsområdet, ved kollektive overenskomster.

Fra FTF fik vi en skriftlig henvendelse, der lå i tråd med LO og derudover sagde: Hvad med militærets rettigheder til at være organiseret? Danmark har jo et forbehold på det militære område, så det har vi blandet os udenom.

Danmarks Naturfredningsforening fulgte op på Michael Minters indlæg med en skriftlig redegørelse. Han henviste til Århuskonventionen. Det er helt oplagt, at noget af det, der ikke findes i de nuværende dokumenter, er nogle miljørettigheder. Men de diskuteres, og de kommer ind.

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre ville have forbud mod tortur og nedværdigende behandling. Det har de fået i artikel 4.

Bjørn Elmquist ønskede, at tillægsprotokoller til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev nævnt i chartret. De er nævnt mange steder i bemærkningerne. Desuden ønsker han en række ikke-gældende rekommandationer fra Europarådet og OSCE nævnt. Der er imidlertid, som jeg sagde, kun tale om at nedfælde de gældende regler.

Henning Koch ønskede ikke slappere eller færre bestemmelser end i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi tilstræber som nævnt præcis samme ordvalg. Han kommer ind på spørgsmålet om politiske holdninger til visse menneskerettigheder og tænker i den forbindelse på Østrigsagen. Østrigsagen angår ikke dette charter. Det vedrørere alene forholdet mellem EU's institutioner og borgerne.

Henning Koch var også inde på, at vi ikke måtte bidrage til den konklusion, at politisk bestemte målsætninger skulle virkeliggøres gennem beslutninger truffet af EF-Domstolen. I og med at der ikke er nogen nye kompetencer til EU's institutioner, er der heller ikke nogen ny kompetence til EF-Domstolen.

De samvirkende Invalideorganisationer kom med et brev, som fulgte Holger Kallehauges indlæg den 10. februar op med en række henvisninger til retsgrundlaget for at få en rimelig, hensigtsmæssig integrering af de handicappede i samfundet. Der er kommet en artikel 43 om handicappede, men der er ingen henvisning til retsgrundlaget. Vi vil i det videre arbejde benytte de meldinger, vi har fået fra Holger Kallehauge.

Der var på NGO-høringen den 10. februar 2000 en del mundtlige tilkendegivelser. Ib Christensen advarede imod, at der var nogle mennesker, der ville bruge det her på forskellig vis. Dertil kan vi kun sige: Det er der. Det er hidtil lykkedes at holde os til mandatet, men det er oplagt, at der vil komme pression fra forskellig side, ikke mindst fra Europa-Parlamentets side, som Ib Christensen henviste til.

Ole Richter fra "Lad Bosnien Leve" ønskede bestemmelser om integration af tredjelandsborgere. Der er artikel 21 om asyl. Han pegede på et minoritetsproblem, der er under diskussion, bistandspolitikken, der er uden for mandat, børns rettigheder, der er i artikel 23, og retten til familie, der er i artikel 39 og artikel 13.

Ligestillingsrådet pegede på behovet for ligestilling. Der har jeg nævnt artikel 22, og at vi stadig drøfter muligheden for positiv særbehandling.

Jørgen Schleimann fra Europabevægelsen ville have et forbud mod dødsstraf. Det er artikel 2. Han ville have en familiedefinition, der rakte noget videre end den traditionelle. Der er en henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og national praksis. Han ville have en artikel om demokrati. Det er der noget om i artikel 23A. Det, som Schleimann tænkte på, var en Hal Koch'sk definition. Det er der ikke. Østrig har ikke noget med den sag at g&osla sh;re.

Jens-Peter Bonde kom med en række advarsler, der lå lidt på linje med Ib Christensens. Der er ikke andet at sige, end at det, han advarede imod, det ser vi ganske tydeligt dernede.

Dansk Arbejdsgiverforening ved Nils Trampe fremhævede, at arbejdsgivere også var mennesker, og at der er et hensyn at tage til konkurrenceevne og reglerne om, at man ikke må pålægge alt for store byrder på mindre og mellemstore virksomheder. Det er alt sammen noget, der i øvrigt er dækket ind, men som næppe kan siges at være helt grundlæggende rettigheder. Han understregede hensynet til national praksis på overenskomstområ der og implementering af regler via overenskomster. Det mener vi faktisk allerede er dækket ind.

Fra Det Mosaisk Troessamfund talte Bernhard Posner om synliggørelsen af de eksisterende regler. Det er en klar hensigt

Fra Det Radikale Venstre talte Hanne Jakobsen om borgernes ret til at kende lovforberedelser i tide. Man kan herom kun sige, at det ville man ønske var en grundlæggende rettighed. Det er det nok alligevel ikke.

Demokratikonsulenterne, Niels Groth, talte om aktindsigtsregler. Det er artikel 18.

Advokatrådet ved Sune Thorsen talte om, at der var problemet med de to menneskerettighedsfora. Jeg har jeg nævnt, hvad vi agter at gøre ved det. Han nævnte lidt om kulturelle rettigheder. Det er et spørgsmål, om det kommer med. Miljøbeskyttelsen nævnte man også. Den er under overvejelse og vil blive inkorporeret i chartret. Endelig kom han ind på ikke-unionsborgeres frie bevægelighed. Det er lige på grænsen af det, som e r i artikel 40.

Ja, det var altså en tilbagemelding om, hvordan vi har brugt de tilbagemeldinger, vi har fået. Vi vil gerne fortsat have tilbagemeldinger, men det her havde altså karakter af en orientering om, hvordan det ligger midtvejs.

I juni måned bliver der tre møder. Der bliver et i juli, og der bliver to i september, og så nærmer vi os at kunne se, hvor det ender, omkring oktober. Det er tænkeligt, at vi indkalder til en ny høring eller redegørelse, eller hvad det nu måtte blive, lige i begyndelsen af oktober. Det gælder stadig, at alle dokumenter osv. er på Nettet, og at man på et hvilket som helst tidspunkt er velkommen til at skrive til os.

Det var, hvad jeg ville sige her i første omgang. De, der måtte ønske ordet, vil jeg bede om skrive deres navn og organisation på de en af de omdelte sedler og overlade sedlen til Else Risum. Så vil hun give den til mig, og så vil I få ordet i den rækkefølge, hvori I har meldt jer. I øvrigt optager vi alt på bånd, hvad der bliver sagt i dag, sådan at vi, om jeg så må sige, ikke kan glemme noget af det.

Jeg skal lige nævne, at Claus Larsen-Jensen og Ulla Tørnæs er optaget oppe i Folketingssalen, hvor der er nogle meget vigtige afstemninger. De kan komme i vanskeligheder, hvis de ikke er til stede. Men de får så også glæden af det skriftlige referat af alt, hvad der siges.