EU-ambassadør forklarer Danmarks holdninger på regeringskonference i Europa-Parlamentet

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Den danske regerings forhandler på "repræsentantniveau" på regeringskonferencen Poul Skytte Christoffersen redegjorde på et møde i Europa-Parlamentets forfatningsudvalg den 16. oktober for Danmarks forhandlingsposition på den igangværende regeringskonference. Skytte Christoffersens møde med Europa-Parlamentets forfatningsudvalg var ét i en række af møder, som Europa-Parlamentet inden for det sidste halve år har haft med de 15 EU-landes repræsentanter på regeringskonferencen.

Poul Skytte Christoffersen var sammen med den hollandske og den irske repræsentant de sidste tre i rækken.

Skytte Christoffersen understregede over for udvalget, at det centrale formål med regeringskonferencen er at forberede EU{{PU2}}s institutioner på den kommende udvidelse med landene fra Øst- og Centraleuropa.

Skytte Christoffersen lagde i sin præsentation vægt på at præsentere danske synspunkter vedrørende den nødvendige institutionelle reform af "the Amsterdam-leftovers": flertalsafgørelser, stemmevægte i Rådet og Europa-Kommissionens størrelse samt tættere samarbejde.

I forbindelse med den efterfølgende spørgerunde kom han desuden ind på enkelte af de spørgsmål, som har ligget i regeringskonferencens periferi: grundrettighedscharteret og udviklingen efter Nice.

Skytte Christoffersen afviste, at Danmark er specielt fodslæbende med hensyn til indførelse af kvalificeret flertal, når der stemmes i Ministerrådet, idet Danmark er parat til at drøfte indførelsen af kvalificeret flertal på ca. 35 af de 45 samarbejdsområder, der diskuteres på regeringskonferencen.

Han understregede dog, at Danmark har specielle problemer med indførelse af kvalificeret flertal for bl.a. social- og arbejdsmarkedspolitikken (art. 137, stk. 3), social tryghed for vandrende arbejdstagere (art. 42) samt harmonisering af skattepolitikken (art. 93).

Skytte Christoffersen begrundede Danmarks vanskeligheder med på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område med, at vi har et system baseret på skattefinansierede sociale ordninger, samt at store dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken vedtages som aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og ikke som lovgivning.

Derimod gav Skytte Christoffersen udtryk for, at Danmark modsat flere andre lande er åben over for at diskutere brugen af kvalificeret flertal i forbindelse med fastlæggelsen af handelspolitikken vedrørende tjenesteydelser og intellektuelle rettigheder (art. 133).

Med hensyn til en reform af landenes stemmevægte i Ministerrådet talte Skytte Christoffersen for den kendte danske position, nemlig indførelsen af et dobbelt kvalificeret flertal. Dobbelt kvalificeret flertal kræver, at et forslag til retsakt godkendes både med kvalificeret flertal efter de eksisterende regler med forskellige stemmevægte til landene og har lande repræsenterende 50-60 pct. af den samlede befolkning i EU bag sig.

Han erkendte, at flere af de store lande går ind for en reform af stemmevægtene i stedet for dobbelt flertal. Han advarede dog de store lande mod at tage sig for godt betalt for afgivelsen af den ene af deres to kommissærer.

Skytte Christoffersen slog klart fast, at Danmark går ind for, at hvert land fortsat skal have en kommissær efter udvidelsen. Han afviste dermed også de fem store landes ønske om en lille kommission med f.eks. 20 kommissærer, der ikke garanterer alle lande retten til en kommissær.

Skytte Christoffersen frygtede, at Kommissionen uden at have repræsentanter fra alle medlemsstater risikerer at blive kritiseret af lande, som ikke har en kommissær. Skytte Christoffersen var ikke blot bekymret på Danmarks vegne, men også over en situation, hvor et stort EU-land som Tyskland ikke har en kommissær.

Den danske regering er villig til diskutere, hvordan det kan gøres nemmere at etablere tættere samarbejde mellem mindre grupper af EU-lande, der ønsker at gå videre end der er tilslutning til i alle lande. Skytte Christoffersen indrømmede, at Danmark traditionelt har været tøvende over for denne samarbejdsform, men erkendte, at der blandt medlemsstaterne nu er et flertal, der går ind for dette. Skytte Christoffersen manede dog til fors igtighed med anvendelsen af "tættere samarbejde" og opregnede fire krav, man må stille til etableringen af "tættere samarbejde":

Forfatningsudvalgets fungerende formand østrigeren Johannes Voggenhuber spurgte, om det vil være nødvendigt med en folkeafstemning i forbindelse med Danmarks ratifikation af Nicetraktaten. Skytte Christoffersen svarede her, at som det så ud i øjeblikket, er der intet juridisk, der taler for, at Danmark vil overlade suverænitet jf. grundlovens § 20 og derfor heller ikke noget juridisk, der taler for en folkeafstemning. Om der af politiske årsager så a lligevel vil komme en folkeafstemning, turde Skytte Christoffersen ikke sige noget om, da det jo i sagens natur er en politisk beslutning.

Johannes Voggenhuber spurgte desuden, hvordan Danmark ser på "forfatningsprocessen efter Nice" {{SPA}} herunder om Danmark kan støtte integrationen af EU{{PU2}}s grundrettighedscharter i EU-traktaterne.

Skytte Christoffersen mindede her om, at man må huske på, at "historien" ikke slutter i Nice. Samtidig understregede han, at forfatningsspørgsmålet ikke er forbundet med udvidelsen, hvilket betyder, at ansøgerlande vil være med i fuldt omfang, når disse spørgsmål engang skal drøftes.

I øvrigt mente han, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde sagt på et pressemøde i Biarritz, at man skal passe på med at lade sig fange af ord, men i stedet se på indhold. Han fortalte, at den danske regering har besluttet at få udarbejdet en hvidbog om Danmarks fremtidige placering i det europæiske samarbejde, som med en vis sandsynlighed vil give høj prioritet til bl.a. spørgsmål som demokrati og transparens i EU-samarbejdet.

Med hensyn til spørgsmålet om integration af grundrettighedscharteret i EU-trakaterne afviste Skytte Christoffersen, at Danmark kan støtte dette i Nice. Han sagde desuden, at hvis charteret skal skrives ind i EU-traktaterne, kan en folkeafstemning komme på tale i Danmark.

Større indflydelse til Europa-Parlamentet i lovgivningsprocessen

Endelig kom også det obligatoriske spørgsmål fra forfatningsudvalget om øget indflydelse til Europa-Parlamentet på EU-lovgivningsprocessen.

Det tyske medlem Jo Leinen fra PPE-gruppen spurgte, hvordan Danmark stiller sig til en generel indførelse af fælles beslutningstagning (TEF, art. 251) på de samarbejdsområder, hvor man går over til at stemme med kvalificeret flertal.

Skytte Christoffersen tilkendegav, at Danmark er positiv over for at diskutere spørgsmålet, men at man bør se på indførelsen af fælles beslutningstagning artikel for artikel og ikke lave en automatisk sammenkobling mellem indførelse af kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen