Invitation til seminar om grundlæggende rettigheder i EU 21/1 04 i Bruxelles
Christiansborg, den 7. januar 2004
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Invitation til seminar i Europa-Parlamentet
om grundlæggende rettigheder i EU
Folketinget har modtaget invitation fra Europa-Parlamentet til et offentligt seminar om emnet: "Overholdelse af de grundlæggende rettigheder: situationen i Den Europæiske Union i 2003". Høringen arrangeres af Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.
Seminaret finder sted:
Onsdag den 21. januar 2004
Kl. ll.00-12.30 og kl. 15.00-16.30
i Europa-Parlamentet, Bruxelles
Der må forventes afrejse fra Kastrup onsdag den 21. januar kl. 07.00, og hjemkomst (Kastrup) onsdag den 21. januar kl. 21.00.
Der vedlægges invitation og foreløbigt program for seminaret.
Formålet med seminaret er at drøfte, hvordan det har forholdt sig med borgernes rettigheder i EU i 2003 sammenlignet med bestemmelserne i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Europa-Parlamentet fremhæver desuden vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Parlamentet i forbindelse med gennemførelsen af varslingssystemet i EU-traktatens artikel 7, stk. 1. (Artiklen handler om muligheden for at suspendere medlemsrettighederne for et medlemsland, der groft overtræder de grundlæggende principper om demokrati, retsstat og menneskerettigheder, som EU bygger på).
Folketinget er blevet anmodet om at udpege to repræsentanter til at deltage i seminaret. Interesserede medlemmer bedes indsende vedlagte blanket eller kontakte Europaudvalgets Sekretariat (att.: Niels Yde, lokal 3613) senest torsdag den 15. januar 2004.
Udpegningen af en deltager fra Europaudvalget vil blive sat på dagsordenen for Europaudvalgets møde den 16. januar 2004. Det kan oplyses, at Retsudvalget ligeledes overvejer at sende en repræsentant til mødet.
Med venlig hilsen
Lone Boelt Møller
|
Seminar om grundlæggende rettigheder, den 21. januar 2004 i Europa-Parlamentet
|
Undertegnede
- Ønsker at deltage i seminaret
MF navn: _____________________________________________
Evt. kontaktperson: ______________________________________________
Evt. bemærkninger: ______________________________________________
|
Retur til Europaudvalgets Sekretariat (att.: Niels Yde, lokal 3613) senest torsdag den 15. januar 2004 kl. 12.00 |