Procedure for Europaudvalgets behandling af høringer fra Europakommissionen
Christiansborg, den 21. oktober 2003
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Procedure for Europaudvalgets behandling af høringer fra EU-Kommissionen
Vedlagte notat om Europaudvalgets behandling af høringer fra EU-Kommissionen blev vedtaget på møde i Europaudvalgets Underudvalg den 26. september 2003.
Ifølge notatet vil Europaudvalget – som et fast punkt på dagsorden – fremover tage konkret stilling til den videre behandling af de høringer, som Kommissionen har fremsat/iværksat siden sidst. Samtidig afgør Europaudvalget, hvorvidt høringen skal behandles af Europaudvalget i samarbejde med det/de relevante fagudvalg eller overlades til fagudvalget.
Hvis fagudvalgene ikke ønsker at medvirke til behandling af høringen, tager Europaudvalget stilling til den videre behandling, herunder om Europaudvalget ønsker at gennemføre en behandling alene eller om man helt vil undlade at komme med et høringssvar fra Folketinget.
Med venlig hilsen
Vibeke Sylvest
Europaudvalgets Underudvalg
Christiansborg, den 26. september 2003
Europaudvalgets sekretariat
Til
Underudvalgets medlemmer og stedfortrædere
Procedure for Europaudvalgets behandling af høringer fra EU-Kommissionen
Kommissionens høringer er første offentlige fase i formuleringen af EU's politikker og er derfor en vigtig mulighed for at få indflydelse på hvordan politikkerne skal se ud, for eksempel om Kommissionen skal fremsætte lovgivningsinitiativer på et konkret område.
Det er derfor vigtigt, at Folketinget har en procedure, der sikrer, at der tages stilling til, hvorvidt en høring fra EU-Kommissionen skal behandles i Folketinget.
Dette notat har til formål at danne grundlag for, at Underudvalget kan tage stilling til den fremtidige procedure vedrørende proceduren for Europaudvalgets behandling af høringer fra EU-Kommissionen . Notatet skal ses i sammenhæng med den igangværende reform af Folketingets behandling af EU-sager, særligt notat 4 om fagudvalgenes inddragelse.
1. Høringernes form
Et høringsdokument fra EU-Kommissionen kan have forskellig form. Oprindeligt brugte Kommissionen de såkaldte Grønbøger som høringsdokumenter, men i dag hører Kommissionen også offentligheden via de såkaldte Meddelelser og via arbejdsdokumenter fra tjenestegrenene.
De seneste år er Kommissionen begyndt at foretage Internet-baserede høringer. Kommissionen har i den anledning oprettet en høringsportal, hvor alle Kommissionens høringer er registreret. Kommissionen vil i stadig stigende grad at benytte IT-medier ved høringer.
Det afgørende er altså ikke længere, hvilken betegnelse et høringsdokument har, men det reelle politiske indhold i høringen.
Den nuværende praksis for behandlingen af Kommissionens høringer
- Regeringen er forpligtiget til at fremsende et grundnotat om Grøn- og hvidbøger. For andre høringsdokumenter er regeringen forpligtiget, hvis den anser dokumentet/høringen for væsentlig
- Det varierer, om høringsdokumenterne (dvs. selve originalteksten fra Kommissionen) fremsendes til omdeling til udvalget på alm. del. Interesserede medlemmer kan dog altid rekvirere høringsdokumenterne i EU-sekretariatet.
- Europaudvalgets "lyserøde" kalender indeholder en oversigt over udestående høringsdokumenter.
- Europaudvalgets behandling af høringsdokumentet har som regel – i samarbejde med et eller flere fagudvalg hvor relevant - bestået i afholdelse af en temahøring, en teknisk høring, eller af en offentlig høring samt en politisk drøftelse. I nogle tilfælde har behandlingen bestået i et samråd med ministeren. Behandlingen har som regel resulteret i afgivelse af høringssvar til Kommissionen.
- EU-Sekretariatet (Konsulentembeddet) har som hovedregel udarbejdet et notat om høringsdokumentet. EU-Sekretariatet (Konsulentembeddet) har ligeledes udarbejdet udkast til høringssvar.
- I et enkelte tilfælde har et fagudvalg selv behandlet et høringsdokument fra Kommissionen og afgivet høringssvar. Det er også sket, at et fagudvalg ikke har ønsket at være med til at afgive udtalelse, hvorefter Europaudvalget har afgivet udtalelse alene.
- Det er også sket, især på det seneste, at det relevante fagudvalg har sagt fra over for at medvirke ved behandlingen af en høring og udarbejdelse af høringssvar fra Folketinget til Kommissionen.
3. Reformens forslag vedr. EU-høringer
I forbindelse med reformen af Folketingets behandling af EU-sager foreslås det, at Europaudvalget tager stilling til, om Europaudvalget bør behandle et høringsdokument, evt. i samarbejde med det relevante fagudvalg, hvis høringen vedrører et fagområde.
Det foreslås endvidere, at Europaudvalget kan beslutte, at overlade det til det relevante fagudvalg at behandle høringen. Fagudvalgene kan så på baggrund af deres behandling udarbejde et udkast til høringssvar, som så behandles i Europaudvalget.
4. Indstillinger til ændringer.
På den baggrund indstilles følgende vedr. Folketingets behandling af høringsdokumenter fra Kommissionen:
- At den nuværende praksis, jf. afsnit 2 opretholdes med følgende ændringer/præciseringer:
I forhold til regeringen
- At det indskærpes over for Udenrigsministeriet at der skal udarbejdes grundnotater om alle væsentlige høringer (og altså ikke kun Grøn- og Hvidbøger), og at grundnotatet skal foreligge senest fire uger efter modtagelsen, dog altid i god tid inden udløbet af høringsfristen.
- At grundnotaterne så vidt muligt skal indeholde regeringens holdning til høringens emne samt en vurdering af dokumentets betydning/politiske relevans.
I forhold til Folketingets behandling
- At Europaudvalget – som et fast punkt på dagsorden – tager konkret stilling til den videre behandling af de høringer, som Kommissionen har fremsat/iværksat siden sidst. Europaudvalget - evt. på baggrund af en indstilling fra EU-chefkonsulenten - afgør, hvorvidt en høring skal behandles af Europaudvalget i samarbejde med det/de relevante fagudvalg eller overlades til fagudvalget.
- Hvis fagudvalgene ikke ønsker at medvirke til behandling af høringen, tager Europaudvalget stilling til den videre behandling, herunder om Europaudvalget ønsker at gennemføre en behandling alene eller om man helt vil undlade at komme med et høringssvar fra Folketinget.
Høringsdokumenter pr. 1. september 2003
Kommissionen har i øjeblikket følgende grønbøger og meddelelser ude til høring:
|
Grønbøger | ||
|
Titel |
Notater |
Høringsfrist |
|
Grønbog om omdannelse af Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, til en fællesskabsretsakt med opdatering af dens bestemmelser. KOM [2002] 654 |
Grundnotat: bilag Info-note: I 165 |
15.09.2003 |
|
Grønbog om forsyningspligtydelser KOM (2003)270
|
15.09.2003 | |
|
Meddelelser med høringsfrist | ||
|
Titel |
Notater |
Høringsfrist |
|
Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union – vejen frem. KOM [2003] 284 |
Grundnotat: bilag 1118 |
31. 08.2003 |
|
På vej mod en temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse. KOM [2003] 354 |
Grundnotat: bilag 1213 |
30. 11.2003 |
På vej mod en bæredygtig produktion - Status over gennemførelsen af Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. KOM [2003] 354 |
Grundnotat: bilag |
15.09.2003 |