Grundnotat om offentlige indkøbs-, tjenesteydelses-, bygge- og anlægskontrakter

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	21. september 2000

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, KOM (2000) 275, samt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport, KOM (2000) 276.

20. september 2000Sag 2-85-42EM0315

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, KOM(2000)275, samt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport, KOM(2000)276

Resumé

Den 12. juli 2000 fremsendte Kommissionen sine officielle forslag til revision af udbudsdirektiverne til den danske regering.

Forslagene indebærer en sammenskrivning af de tre klassiske udbudsdirektiver (vareindkøbsdirektivet, tjenesteydelsesdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet). Udover en række væsentlige materielle ændringer medfører forslagene en sproglig modernisering samt en ændret opbygning af direktiverne med det formål at gøre dem mere enkle og brugervenlige end i dag.

En revision af udbudsdirektiverne vil medføre ændringer af de bekendtgørelser, der inkorporerer direktiverne i dansk ret.

Sagen har sidst været forelagt Europaudvalget i forbindelse med Kommissionens orientering om de officielle forslag på Indre Markeds rådsmøde den 25. maj 2000.

1. Baggrund og indhold

I november 1996 offentliggjorde Kommissionen sin grønbog "Offentlige indkøb i EU - Overvejelser for fremtiden" (KOM(96)583), som var et diskussionsoplæg, hvor Kommissionen inviterede medlemslandene, organisationer mv. til at kommentere på en lang række emner indenfor udbudsområdet.

I marts 1998 fulgte Kommissionens "Meddelelse om offentlig indkøb i EU" (KOM(98)143). Meddelelsen indeholdt Kommissionens stillingtagen til de bemærkninger, som den havde modtaget fra medlemslandene og interesseorganisationer i reaktion på Grønbogen. I meddelelsen gav Kommissionen udtryk for, at de eksisterende juridiske rammer for udbudsreglerne var komplekse, og at visse procedurer var for stive. Kommissionen lagde derfor op til, at regelgrundlaget skulle tydeliggøres ved en omfattende revision af udbudsdirektiverne samt ved fortolkende meddelelser fra Kommissionen.

Kommissionen har nu vedtaget sine officielle forslag til ændring af direktiverne, som blev fremsendt til den danske regering den 12. juli 2000. Udover de hidtil varslede emner, indebærer forslagene en sammenskrivning af de tre klassiske udbudsdirektiver (vareindkøbsdirektivet, tjenesteydelsesdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet). Endvidere forventes en række sproglig fornyelser samt en ændret opbygning af direktiverne med henblik på at gøre dem mere brugervenlige. De væsentligste emner, som forslagene i øvrigt forventes at indeholde, er følgende:

• "Konkurrencepræget dialog". En procedure, der sigter mod at give ordregiver en øget adgang til at forhandle med potentielle tilbudsgivere, foreslås indført som en bestanddel af udbud efter forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse. Denne adgang er knyttet sammen med et krav om, at kontrakten skal være af kompleks karakter, og forhandlingen kan tage sit udgangspunkt i en såkaldt løsningsskitse, som de deltagende kan anmodes om at fremsende i tilknytning til anmodningen om at deltage i dialogen,

• Indførelse af bestemmelser på området for rammeaftaler. En egentlig lovhjemmel for indgåelse af rammeaftaler foreslås indført i de klassiske udbudsdirektiver (varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg). Udkastet indeholder endvidere regler om rammeaftalers nærmere udformning,

• Elektroniske udbud. Elektroniske kommunikationsmidler foreslås ligestillet med de mere traditionelle kommunikationsmidler, ligesom der foreslås afkortelse af tidsfristerne ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Endvidere gives der tidsmæssig rabat, når ordregiver gør udbudsmaterialet gratis tilgængeligt på Internettet,

• Tekniske specifikationer. I forslaget præciseres det, at ordregiver enten kan angive funktionskrav som tekniske specifikationer eller henvise til en standard. Endvidere foreslås der indført bevisbyrderegler, der indskærper, under hvilke betingelser ordregiver kan afvise et tilbud med henvisning til, at det ikke lever op til de angivne tekniske specifikationer,

• Angivelse af vægtningen af tildelingskriterierne ved anvendelse af tildelingskriteriet "økonomiske mest fordelagtige tilbud". Kommissionen foreslår en pligt indført for ordregiver til at angive den relative vægtning af de enkelte delkriterier,

• I listen over hvilke tildelingskriterier en ordregiver kan lægge vægt på ved tildelingen af en kontrakt foreslås "miljømæssige karakteristika" indføjet,

• Forenkling af tærskelværdierne. De nugældende direktiver opererer med en række forskellige tærskelværdier, der gør det vanskeligt at overskue hvilken værdi, der relaterer sig til et givent indkøb. Forslaget indskrænker disses antal væsentligt, mens selve værdierne holdes på det nuværende niveau,

• Forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelse på liberaliserede sektorer. Her foreslås telekommunikationsområdet fjernet fra direktivets anvendelsesområde, og ligeledes foreslås en mekanisme indført, efter hvilken enhver liberaliseret sektor efter visse betingelser kan udgå af direktivets anvendelsesområde.

2. Nærheds- og proportionalitets princippet

De foreliggende udkast til forslag skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Gældende dansk ret

Udbudsdirektiverne er indarbejdet i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998 (om tjenesteydelser), bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998 (om varer), bekendtgørelse nr. 787 af 5. november 1998 (om indkøb indenfor vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation), bekendtgørelse nr. 799 af 10. november 1998 (om bygge- og anlægsarbejder), og bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1999 (om bygge- og anlægsarbejder indenfor vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation).

Derudover er der særlige kontroldirektiver 89/665/EØF og 92/13/EØF (om etableringen af klageprocedurer i forbindelse med EU-udbud) indarbejdet i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995 om Klagenævnet for Udbud og bekendtgørelse af 23. januar 1996 om Klagenævnet for Udbud.

4. Høring

De daværende udkast til forslag blev den 9. marts 2000 sendt til høring i specialudvalget for tekniske handelshindringer samt i en bred kreds af organisationer og virksomheder. De hørte gav generelt udtryk for, at de kunne støtte hovedelementerne i forslagene. Derudover gav de udtryk for følgende:

DSB ønsker yderligere præcisering af de foreslåede regler for rammeaftaler.

Kommunernes Landsforening vurderer, at forslaget om vægtning af tildelingskriterierne vil gøre reglerne mindre fleksible end i dag, og tager derfor afstand fra forslaget på dette punkt.

Håndværksrådet finder forslaget om den konkurrenceprægede dialog for indviklet, ligesom man ønsker klarere retningslinier for indgåelse af rammeaftaler. Endelig er Håndværksrådet imod en forkortelse af tidsfristerne i forbindelse med brugen af elektroniske kommunikationsmidler.

Amtsrådsforeningen er imod en forpligtelse for ordregiver til at prioritere de enkelte elementer af tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtig".

Praktiserende Arkitekters Råd finder ikke, at den foreslåede procedure for den konkurrenceprægede dialog er tilstrækkelig gennemsigtig, og mener den vil kunne give anledning til brud på ligebehandlingsprincippet. Endvidere bør det være et krav, at ordregiver honorerer deltagerne i dialogen. Rådet ønsker endvidere klarere regler om rammeaftaler, samt at undtagelsen for forpligtelsen til at angive vægtning af tildelingskriterierne strammes op. Endelig er Rådet imod en afkortning af tidsfristerne i direktiverne.

Dansk Industri understreger, at det er vigtigt, at de tidsmæssige besparelser, som elektroniske kommunikationsmidler giver, tillige kommer virksomhederne til gode, og at direktivernes minimumsfrister ikke afkortes yderligere. Vedrørende den konkurrenceprægede dialog er Dansk Industri imod, at ordregiver kan plukke elementer fra flere deltageres løsningsskitser. Endvidere understeges vigtigheden af, at respekten for virksomhedernes forretningshemmeligheder sikres. Endelig findes det uacceptabelt, at forslaget ses at bryde med det grundlæggende princip om, at udvælgelseskriterier og tildelingskriterier ikke må sammenblandes. For så vidt angår rammeaftaler, er Dansk Industri imod forslaget om at give ordregiver mulighed for at afholde yderligere udbud blandt parterne i en allerede indgået rammeaftale.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har påpeget, at anvendelsesområdet for den konkurrenceprægede dialog bør afhænge objektivt af den aktuelle opgaves art. Ved at der kan kræves fremlagt en løsningsskitse som forudsætning for at blive prækvalificeret, vil der skabes betydelige problemer for rådgiversektoren både med hensyn til ressourceforbrug ved deltagelse i udbud og for beskyttelsen af ophavsretten. Endvidere ønskes klarere regler om rammeaftaler.

Post Danmark finder ikke, at det i praksis vil være muligt for ordregiver at tilkendegive en forudgående vægtning af de enkelte deltildelingskriterier, og er derfor imod forslaget på dette punkt. Bestemmelsen om den konkurrenceprægede dialog findes uklar, da det indeholdte forhandlingsforbud ikke synes at stemme overens med det erklærede formål med direktivrevisionen.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd understreger vigtigheden af, at kunne tage hensyn til miljø og sociale forhold ved overførsel af offentlige opgaver til private. Endvidere efterlyser fællesrådet bestemmelser om medarbejderinddragelse under udbud og arbejdsmiljø i udbudsdirektiverne.

Det Danske Handelskammer understreger, at hurtigere kommunikationsmidler bør komme virksomhederne til gode, og at de eksisterende tidsfrister i direktiverne ikke bør afkortes. For så vidt angår den konkurrenceprægede dialog nærer Handelskammeret betænkeligheder omkring beskyttelsen af de deltagendes ophavsrettigheder. Vedrørende rammeaftaler, synes muligheden for at lave yderligere tilbudsrunder i en indgået rammeaftale ikke acceptabel for virksomhederne.

De officielle ændringsforslag er aktuelt i høring blandt medlemmerne af specialudvalget for tekniske handelshindringer samt i en bred kreds af organisationer og virksomheder.

5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Ændringer af udbudsdirektiverne vil skulle gennemføres i dansk ret ved udstedelse af nye bekendtgørelser. Hjemmelen hertil findes i § 2, stk. 1 og § 3 i lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992.

Ændringer i udbudsreglerne skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Effektive udbudsregler sikrer en effektiv allokering af ressourcerne og bidrager til at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne, i første omgang gennem de udfordringer, de møder på deres hjemmemarkeder.