Rådsmøde landbrugsministre 27.-28/9 99 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1384)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
16. september 1999 |
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. september 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den 27.-28. september 1999 - fremsendes vedlagt Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 15. september 1999
LFM 0288
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 27. - 28. september
1999
1. Forhandlingsposition vedrørende landbrugsaspektet som led i WTO-processen. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU-tilgangen til WTO-millenniumrunden
KOM (1999) 331
- Vedtagelse af konklusioner side 3
2. (evt.) Forslag vedrørende WTO (bananer)
- Redegørelse ved Kommissionen side 5
3. (evt.) Fødevarehjælp til Rusland - status over situationen
- Redegørelse ved Kommissionen side 6
4. Dioxin-sagen - status
- Redegørelse ved Kommissionen side 9
5. Foderstoffer
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og 96/25/EF om omsætning af fodermidler
KOM (1998) 435
- Vedtagelse af fælles holdning* side 12
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet
KOM (1998) 602
- Vedtagelse af fælles holdning* side 14
6. Fællesskabsregler vedrørende mærkning af genetisk modificeret dyrefoder
(anmodning fra den østrigske delegation)
- Redegørelse ved Kommissionen side 17
7. Beretning fra Kommissionen om anvendelsen af forordning (EØF) nr. 2082/92 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler, i henhold til artikel 21.
KOM (1999) 374
(A-punkt) side 17
8. Forslag til Rådets forordning (EF) om toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand
KOM (1999) 399
(A-punkt) side 19
9. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer
KOM (1999) 388
(A-punkt) side 20
10. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol om veterinærspørgsmål til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side
KOM (1999) 358
(A-punkt) side 22
*Forslag baseret på artikel 95 (tidligere artikel 100A),
hvorom der kan begæres afstemning.
AKTUELT NOTAT
1. Forhandlingsposition vedrørende landbrugsaspektet som led i WTO-processen. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU-tilgangen til WTO-millenniumrunden.
KOM(1999) 331
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 331 af 8. juli 1999 fremsendt Meddelelse om EU-tilgangen til WTO-millenniumrunden. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. juli 1999.
WTO´s tredje ministerkonference afholdes i Seattle, USA, den 30. november - 3. december 1999.
Det forventes, at ministerkonferencen formelt vil vedtage at indlede en ny, international handelspolitisk forhandlingsrunde.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Meddelelsen omfatter dels en præsentation af de generelle vilkår for de kommende WTO-forhandlinger, dels en gennemgang af Kommissionens forslag til konkrete forhandlingsemner.
I Meddelelsen redegøres der for en mulig EU-dagsorden for runden, som bl.a. omfatter en yderligere liberalisering eller regulering inden for landbrug og tjenesteydelser, told på andre varer end landbrugsprodukter, investeringer, konkurrence, handelslettelse og handel og miljø. Resultaterne på alle områder skal støtte og bidrage til en bæredygtig udvikling.
Kommissionen fremhæver, at grundlaget for forhandlingerne på landbrugsområdet er fastlagt i Landbrugsaftalens artikel 20 om det langsigtede mål om substantiel og progressiv reduktion i landbrugsstøtte og beskyttelsesforanstaltninger.
I sin tilgang til forhandlingerne vil Kommissionen på landbrugsområdet holde sig følgende for øje:
a) kravet om, at en række af de bestående bestemmelser i Landbrugsaftalen, som centrale elementer i EU´s landbrugspolitik er opbygget på, skal opretholdes,
b) kravet om forbedringer af landbrugsaftalen, særligt med hensyn til adgang til tredjelandsmarkeder,
c) kravet om kompatibilitet mellem visse landbrugsaspekter af politikken for udvikling af landdistrikter og miljøpolitikken gennem anerkendelse af landbrugets "multifunktionelle" rolle, og kravet om behandling af nye emner, som f.eks. dyrevelfærd.
Kommissionen lægger under pkt. a) vægt på
- et målbevidst forsvar af den "blå boks", som undtager EU´s direkte støtteordninger (hektarstøtte og dyrepræmier) fra reduktionsforpligtelsen,
- en fornyelse af "fredsklausulen" efter år 2003, som indebærer, at overholdelse af landbrugsaftalen friholder WTO-medlemmer fra indsigelse efter de generelle WTO-bestemmelser,
- en fornyelse af de særlige beskyttelsesbestemmelser i aftalen om landbrug.
Kommissionen er jf. pkt. b) af den opfattelse, at spørgsmålene om indenlandsk støtte og markedsadgang vil stå centralt i forhandlingerne. Kommissionen vil herunder lægge vægt på en eliminering af markedshindrende foranstaltninger i visse tredjelandsmarkeder, fortsat reduktion i eksportstøtten (inclusive eksportkreditter) samt foranstaltninger vedrørende statshandelsvirksomheder.
Under pkt. c) anfører Kommissionen som vigtige forhandlingselementer landbrugets multifunktionelle rolle, bevarelsen af sundhed for mennesker, dyr og planter, forholdet mellem handel og miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og -kvalitet samt andre forbrugeranliggender på landbrugsområdet, som er af stigende interesse for offentligheden. Disse emner skal forhandles i forbindelse med landbrugsaftalen og SPS- og TBT-aftalern e.
Kommissionen henviser endvidere til Det Europæiske Råds erklæring på mødet i Berlin i marts 1999 om, at beslutningerne om reformen af den fælles landbrugspolitik indenfor rammerne af Agenda 2000 skulle udgøre væsentlige elementer i fastlæggelsen af Kommissionens forhandlingsmandat for de fremtidige multilaterale forhandlinger i WTO.
Afslutningsvis nævner Kommissionen, at forhandlingsparterne under de kommende WTO-forhandlinger vil have egne prioriteter (herunder f.eks. national fødevaresikkerhed), som i et vist omfang vil være overenstemmende med EU´s prioriteter.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Danmark har tiltrådt resultatet af Uruguay-runden, herunder landbrugsaftalen, og er forpligtet til at overholde de regelsæt, der følger af ratificerede aftaler i WTO-regi.
Konsekvenser
På indeværende tidspunkt er det ikke muligt at skønne over mulige konsekvenser af Kommissionens forhandlingsoplæg.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har tilsluttet sig Kommissionens generelle oplæg, idet Landbrugsraadet har lagt vægt på, at der må sikres en rimelig gradvis udvikling hen imod øget markedsliberalisering og på behovet for, at der skabes internationale regler for dyrevelfærd, definition af forsigtighedsprincippet m.v. Mere specifikt har Landbrugsraadet fremhævet behovet for bevarelsen af den blå boks, fredsklausu l, sikkerhedsklausul og muligheden for at yde kompensation for øgede krav om dyrevelfærd, miljø, m.m. under den grønne boks.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (udenrigsministre) den 19. - 20. juli 1999, jf. aktuelt notat af 7. juli og grundnotat af 14. juli 1999.
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug).
2. (evt.) Forslag vedrørende WTO (bananer)
Nyt notat
Baggrund
Det forventes, at Kommissionen på det kommende rådsmøde vil give en redegørelse
for udviklingen siden Rådets drøftelse af dette emne i juni måned.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Kommissionen forventes at orientere medlemsstaterne om status for konsultationerne med de involverede parter i banansagen. Der er således endnu ikke tale om en præsentation af et formelt forslag til en revideret bananordning.
Den 12. april 1999 blev der offentliggjort afgørelser i tre af de sager, som i relation til banansagen mellem EU og USA er blevet behandlet inden for rammerne af WTO's tvistbilæggelsessystem.
Med hensyn til WTO-medholdeligheden af EU's reviderede bananordning fokuserer afgørelserne specielt på to forhold, dels det særlige toldkontingent for toldfri import af bananer fra AVS-landene og dels systemet for fordeling af licenser til import af bananer i EU.
AVS toldkontingentet betragtes som en kvantitativ handelsbegrænsning, som anses for at være i strid med GATT- aftalens bestemmelser om kvantitative restriktioner og for at diskriminere til skade for andre eksportørlande.
Importlicensordningen anses for at krænke GATS-aftalen om handel med tjenesteydelser. Det skyldes primært, at de såkaldte B-operatører (handlende som under den gamle ordning fik licenser til import af $-bananer på basis af handel med EU- og AVS bananer) under den reviderede ordning fortsat kan få tildelt licenser på basis af handelen i perioden fra 1993, som allerede i den første panelafgørelse var betegnet som stridende mod WTO-reg lerne. Nye tredielandsleverandører kan derimod kun få licenser som "nye importører", d.v.s. inden for 8 pct. af det samlede toldkontingent.
For så vidt angår størrelsen af den amerikanske retaliering over for EU's eksport til USA når man frem til et amerikansk tab på US$ 191,4 mio. (ca. 1,3 mia. d.kr.). USA har efterfølgende fremlagt en revideret retalieringsliste, som reducerer omfanget af den faktiske retaliering. Danske varer er ikke omfattet.
Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet, hvori man redegør for kontakterne mellem parterne og gennemgår et antal løsningsmuligheder med henblik på en ny markedsordning for bananer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres om sagen, når der foreligger et konkret forslag.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen på nuværende tidspunkt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Notat om den endelige WTO afgørelse om EU's markedsordning for bananer er oversendt den 6. oktober 1997. Grundnotat om forslag til EU's markedsordning for bananer er oversendt den 9. februar 1998. Sagen har i landbrugsministerregi senest været forelagt udvalget med henblik på forhandlingsoplæg den 19. juni 1998, jf. aktuelt notat af den 12. juni 1998 samt senest til orientering den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat af den 8. juni 1999, og i udenrigsministerregi senest været forelagt udvalget til orientering den 10. september 1999, jf. aktuelt notat af den 9. september 1999.
3. (evt.) Fødevarehjælp til Rusland - status over situationen
Nyt notat
Baggrund
Rådet vedtog med Rådets forordning nr. 2802/98 af 17. december 1998 et program for levering af fødevarehjælp til Rusland i 1999, omfattende fri levering af i alt 1.85 mill. tons fødevarer, fordelt som følger:
Hvede: 1.000.000 tons
Byg: 500.000 tons
Ris: 50.000 tons
Oksekød: 150.000 tons
Svinekød: 100.000 tons
Mælkepulver: 50.000 tons
Med undtagelse af svinekød og ris kommer fødevarerne fra EU's interventionslagre.
Fødevarehjælpen leveres i 5 trancher. Fordelingen af den samlede fødevarehjælp forventes tidligst tilendebragt i september 1999.
Fødevarerne sælges på det russiske marked, til en på forhånd aftalt pris, tilpasset det lokale marked. Indtægterne indbetales til en specialfond, hvoraf 80% af indtægterne indgår i den russiske pensionsfond, og de øvrige 20% vil blive anvendt til forskellige sociale formål.
Omkostningerne til den samlede fødevarehjælp er estimeret til 470 mill. ECU (3,5 mia. dkk.) Der er afsat 12,42 mill. ECU (91,9 mio. dkk.), svarende til 3.1% af det samlede budget til overvågning, kontrol og evaluering af programmet.
Kommissionen betegner i sin statusrapport den 31. maj 1999 den foreløbige afvikling af fødevarehjælpen som tilfredsstillende, men pointerer samtidig, at der er tale om en stor og kompleks opgave med endnu uafklarede elementer.
Levering af fødevarehjælpens tredje tranche var ultimo maj 1999 iværksat. 780.000 tons fødevarer (svarende til 43% af den samlede fødevarehjælp) var mobiliseret, hvor af 362.000 tons var distribueret.
I perioden frem til den 31. maj 1999 blev der afklaret en række grundlæggende problemstillinger. Herunder aftaler om produktdokumentation, kvalitetsnormer for mælkepulver, prisfastsættelsesmekanismer, fastsættelses af prisniveauer (bortset fra for mælkepulver) samt aftale om en vis begrænset fleksibilitet vedrørende ændringer i modtageregionerne.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres, når der foreligger et konkret forslag.
Konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser og berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen på nuværende tidspunkt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 11. december 1998, jf. aktuelt notat af 4. december 1998.
4. Dioxinsagen
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen forventes på rådsmødet den 28. september 1999 at give en situationsrapport vedrørende dioxin-situationen, bl.a. som opfølgning på Rådets konklusioner fra juni måned om behovet for en gennemgang af de fælles foderstofbestemmelser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
På baggrund af den seneste udvikling i sagen om dioxinforurenet foder fra Belgien har Kommissionen vedtaget følgende beslutninger, som er bekræftet af Den Stående Veterinærkomité:
· Kommissionens beslutning af 9. juli 1999 (1999/449/EF) om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med dioxiner.
· Kommissionens beslutning af 6. august 1999 (1999/551/EF) om ændring af beslutning 1999/449/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med dioxiner.
· Kommissionens beslutning af 1. september 1999 (1999/601/EF) om ændring af beslutning 1999/551/EF for så vidt angår genbehandling af beskyttelsesforanstaltningerne over for dioxinforurening.
Kommissionens beslutning af 9. juli 1999 (1999/449/EF) om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med dioxiner, er vedtaget på baggrund af en rapport fra de belgiske myndigheder og vurderingerne fra én af Kommissionen nedsat arbejdsgruppe.
Den belgiske rapport viser, at mælk fra 225 ud af 234 belgiske kvægbesætninger, som hidtil har været underlagt restriktioner, ikke indholder mere end 100 ng
* PCB pr. gram fedt. Mælk fra disse besætninger ligger således under den grænse på 100 ng PCB pr. gram fedt, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i sin udtalelse af 16. juni 1999 har sat for, hvornår levnedsmidler betragtes som fri for dioxinforurening. Mælk fra de resterende 9 besætninger frigives først, når analyser ikke viser tegn på overskridelse af grænseværdierne.Kommissionens arbejdsgruppe har herudover vurderet, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at fritage produkter med et indhold af æg på under 2 % eller et indhold af ægprodukter på under 2 %, såfremt indholdet af ægfedt i disse 2 % ægprodukter ikke over stiger 10 %. Disse betingelser kan sammenfattes til, at slutproduktet højst må indeholde 0,2 % æggefedt.
Kommissionsbeslutningen har derfor fritaget følgende fødevarer for restriktioner:
· mælk og mælkebaserede fødevarer
· æggehvider
· fødevarer, der indeholder visse kødvarer med under 2% fedt.
Fritagelsen betyder, at disse fødevarer kan omsættes frit.
Med beslutningen er der samtidig indført en aktionsgrænse for indholdet af PCB i æg, ægprodukter, fersk fjerkrækød og afledte produkter på 200 ng/g. For mælk og mælkebaserede produkter fastsættes en grænse på 100 ng/g.
Der er fortsat krav om certifikater ved indførsel af animalske produkter fra Belgien. På certifikaterne attesteres, at produkterne ikke hidrører fra bedrifter, som er omfattet af restriktioner, eller at analyseresultater viser, at produkterne ikke er forurenet med dioxin eller overskrider PCB-aktionsgrænserne.
Som følge af oplysninger fra Belgien, hvoraf det er fremgået, at der er gjort nye fund af dioxinforurening i besætninger, og at flere besætninger end først antaget er under mistanke, har Danmark af hensyn til forbrugersikkerheden imidlertid ikke kunnet acceptere certifikater og anden dokumentation, som baserer sig på tilbagesporing til besætninger, der har været antaget fri for forurening.
Ved gennemførelsen den 29. juli 1999 af Kommissionens beslutning er der fra dansk side derfor fastsat skærpede krav til indførelsen af animalske produkter fra Belgien. Fødevarer fra Belgien, som er af animalsk oprindelse eller som indeholder produkter af animalsk oprindelse, skal ledsages af dokumentation fra de belgiske myndigheder om, at råvarerne stammer fra besætninger, hvor der er udtaget prøver, som er analyseret og fundet at ligge inden for de officielle belgiske grænser for dioxin eller PCB, eller at selve fødevaren er analyseret med samme resultat. Undtaget er mælk, mælkebaserede produkter og fødevarer med indhold heraf samt æggehvide og fødevarer med indhold heraf. For allerede indførte fødevarer gælder, at de ikke må omsættes, medmindre analyseresultater viser, at fødevarerne ikke er forurenet med dioxin eller PCB.
Flere medlemsstater har over sommeren givet udtryk for vigtigheden af at suspendere muligheden for attestation baseret på tilbagesporing. Ved kommissionsbeslutning 1999/551/EF af 6. august 1999 er muligheden for at attestere certifikater på baggrund af tilbagesporing til oprindelsesbesætningerne derfor suspenderet.
I denne kommissionsbeslutning er endvidere fastsat aktionsgrænser på 200 ng PCB pr. g fedt for både svin og kvæg og produkter heraf. Aktionsgrænserne på 200 ng PCB pr. g fedt for æg, ægprodukter, fersk fjerkrækød og afledte produkter et opretholdt. Der er samtidig fastsat restriktioner for alt fjerkræ, ikke kun hønsefugle, som tidligere har været den eneste form for fjerkræ, der var omfattet af restrikti onerne. Baggrunden herfor er, at man ikke med sikkerhed kan fastslå, at ikke også andre fjerkræarter kan have fået forurenet foder.
Ved Kommissionsbeslutning 1999/601/EF af 1. september 1999 er der åbnet mulighed for revurdering af foreliggende beslutninger inden 30. september 1999.
Det er et led i proceduren, at Kommissionen fremsætter relevante ændringsforslag til ophævelse af restriktioner, når der foreligger den fornødne dokumentation fra de belgiske myndigheder. Belgien har således ønsket ophævelse af restriktionerne for kalve under 6 måneder, som udelukkende fodres med mælk, ophævelse af restriktioner for fedekalve samt for økologisk kvægbrug.
Belgien har oplyst, at der er vedtaget en principiel beslutning om, at man vil betale for PCB- eller dioxinanalyse af produkter, der allerede ligger i andre lande. Lovgivning herom forventes vedtaget i den nærmeste fremtid.
I den stående foderstofkomité er der fremlagt forskellige forslag til grænseværdier i foderstoffer. Følgende grænseværdier er foreslået:
|
foderstof |
grænseværdi |
|
Animalske fedtstoffer og andre produkter af landdyr |
2000 pg WHO-TEQ/kg fedt |
|
Fiskeolier og fisk, andre havdyr og biprodukter heraf |
2000 pg WHO-TEQ/kg fedt |
|
Vegetabilske olier |
1000 pg WHO-TEQ/kg fedt |
|
Foderblandinger m. fedt |
1000 pg WHO-TEQ/kg |
|
Bindemidler, antiklumpningsmilder og koaguleringsmidler |
500 pg WHO-TEQ/kg |
Kommissionen har desuden fremsat forslag til ændring af direktiv 91/516/EØF om forbudte stoffer i foderstoffer, hvorefter visse former for vegetabilsk og animalsk fedt og olie fra fødevareindustrien forbydes genanvendt i dyrefoder. Forslagene har været drøftet på mødet i Den Stående Foderstofkommité den 14. - 15. september 1999, men blev ikke sat til afstemning.
Desuden har Kommissionen anført, at man vil fremsætte forslag til et rådsdirektiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og 96/25/EØF om omsætning af fodermidler. Det forventes at Kommissionen vil foreslå åbne deklarationer, således at de enkelte ingredienser, der indgår i foderblandingen skal deklareres og ikke kun de forskellige grupper af kategorier. Dette sikrer en øget kontrolmulighed, ligesom ændringen medfører en bedre mulighed for at spore tilbage.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om statusredegørelsen.
Gældende dansk ret
Fødevaredirektoratet har senest udstedt bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1999 om forbud mod omsætning af fødevarer forurenet med dioxin.
Bekendtgørelsen gennemfører de omtalte beslutninger.
Konsekvenser
Kommissionens redegørelse har ikke i sig selv umiddelbare konsekvenser for Danmark.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at der må gives høj prioritet til forbrugerbeskyttelse, idet foranstaltninger må gennemføres på videnskabeligt grundlag.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat af 10. juni 1999, og med henblik på orientering den 15. juli 1999, jf. notat af 8. juli 1999.
Orienterende notat om ændring af Kommissionens beslutning om beskyttelsesforanstaltninger over for visse dioxinforurenede fødevarer og foderstoffer af animalsk oprindelse er fremsendt til udvalget den 12. juli 1999 og notater om forslag til ændring af direktiv 99/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (dioxin) er fremsendt den 14. og den 22. juli 1999. Endvidere er notat om forslag til ændring af beslutning 91/516/EØF om etablering af en liste over produkter, hvis anvendelse i foderblandinger er forbudt, oversendt den 14. juli 1999, og notat om forslag til Kommissionsforordning om godkendelsesbetingelser for tilsætningsstoffer, der tilhører gruppen "Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler" i foderstoffer (dioxin) fremsendt den 13. september 1999.
5a. Foderstoffer: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og 96/25/EF om omsætning af fodermidler.
KOM (1998) 435
Revideret notat (nye afsnit er markeret med fed)
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(98) 435 af 13. juli 1998 fremsat forslag om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og 96/25/EF om omsætning af fodermidler. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. juli 1998.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF 95 (tidl. artikel 100A) og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251 (tidl. artikel 189B).
Efter ikrafttrædelse af Amsterdamtraktaten har Kommissionen foreslået retsgrundlaget ændret til TEF artikel 152, stk. 4.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen finder, at anvendelsesområdet for direktiv 96/25/EF bør udvides således, at fodermidler, når de bringes i omsætning eller anvendes, ikke må udgøre nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.
Formål og indhold
Ifølge de gældende regler gælder listen over ingredienser (bl.a. proteinholdige produkter af pattedyrvæv som råvarer i foderblandinger til drøvtyggere, fæces, huder og planter, der efter høst er behandlet med plantebeskyttelsesmidler), som det er forbudt at anvende i foderblandinger, ikke for omsætningen mellem husdyrbrugere eller den direkte anvendelse af sådanne fodermidler. For at afhjælpe denne situation foresl&a ring;s følgende tre ændringer:
· I direktiv 96/25/EF om omsætning af fodermidler foreslås indsat en bestemmelse om, at alle fodermidler kun må omsættes og anvendes, hvis de er af sund og sædvanlig handelskvalitet og ikke udgør nogen fare for dyrs eller menneskers sundhed. Det foreslås videre fastsat, at fodermidler heller ikke må udgøre nogen fare for miljøet. Endvidere forbedres tilbagesporingsmuli ghederne.
· Tilsvarende foreslås bestemmelserne i henholdsvis direktiv 79/373/EØF om handel med fodermidler og listen over forbudte fodermidler udbredt, således at det også omfatter anvendelsen af fodermidler.
· For at lette kontrollen og øge klarheden stilles endvidere større krav om mærkning, som gør det lettere at efterspore fodermidlers oprindelse. I den forbindelse nævnes særlig ønsket om en lettere kontrol med animalsk affald og koordinationen af de veterinære retsakter og retsakterne om foder.
Udtalelser
Europa-Parlamentet afgav en positiv udtalelse den 16. december 1998.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har den 28. januar 1999 udtalt, at de foreslåede ændringer af direktiverne er særdeles vigtige og stiller større kvalitetskrav til de fodermidler, som husdyravlerne producerer og anvender direkte på egen bedrift.
Regionsudvalgets udtalelse foreligger ikke.
Gældende dansk ret
Rådsdirektiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og 96/25/EF om omsætning af fodermidler er gennemført ved bekendtgørelse om foderstoffer, jf. bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 17. juni 1999.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En vedtagelse af forslaget kan gennemføres ved bekendtgørelse.
En vedtagelse skønnes at højne beskyttelsesniveauet, da det dels giver mulighed for en bedre kontrol, dels udvider reglerne til også at gælde husdyrbrugernes omsætning og anvendelse af fodermidler.
De skærpede mærkningskrav vil medføre øgede omkostninger for erhvervet.
Høring
§ 2-udvalget (landbrug) har tilsluttet sig forslaget efter afklaring af en række kontrolspørgsmål.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om forslaget den 1. oktober 1998.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 16. april 1999. jf. aktuelt notat af den 9. april 1999.
.
5b. Foderstoffer: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet.
KOM (1998) 602
Revideret notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(1998) 602 af 3. november 1998 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/53/EU om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (tidl. artikel 100 A) og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251 (tidl. artikel 189 B).
Efter ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten har Kommissionen foreslået retsgrundlaget ændret til TEF artikel 152, stk. 4.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen finder, at erfaringerne har vist, at de eksisterende kontrolforanstaltninger i direktiv 95/53/EF ikke er tilstrækkelige til at klare kritiske situationer, der kræver hurtig indgriben fra myndighedernes side.
Formål og indhold
Siden direktiv 95/53/EU (kontroldirektivet) blev implementeret i maj 1998, har de i direktivet fastsatte kontrolparametre vist sig utilstrækkelige til at håndtere situationer, der kræver hurtig indgriben fra myndighedernes side.
Forslaget fastlægger mere præcise principper for gennemførelse af harmoniseret foderstofkontrol. Specielt præciseres reglerne for import af foderstoffer fra tredjelande.
Forslaget øger muligheden for beskyttelse af menneskers og dyrs helbred samt miljøet ved indsættelse af hjemmel til, at Kommissionen og medlemslandene kan føre øget kontrol med foderstoffer. Hvis der i specifikke sager er risiko for menneskers og dyrs helbred, skal kontrollen øges. Dette gælder også for kontrol med foderstoffer i tredjelande, for så vidt angår de foderstoffer, der skal eksporteres til EU.
Forslaget øger Kommissionens muligheder for at fastlægge specifikke kontrolparametre ved anvendelse af beslutninger taget i "Den stående Komité for foderstoffer".
Der indføjes en ny artikel 9 a, hvorefter Kommissionen for egen regning og på eget initiativ eller på initiativ fra en medlemsstat kan foretage kontrol af foderstoffer på stedet i tredjelande til sikring af, at foderstofkontrollen i disse lande frembyder de fornødne garantier for eksport af foderstoffer til medlemsstaterne. Kommissionen kan anmode eksperter fra medlemsstaterne om at deltage i kontrollen.
Der indføjes en ny artikel 9 b, der pålægger Kommissionen initiativpligt i tilfælde af konstatering af problemer med foderstoffer fra tredjelande, der kan give risiko for menneskers og dyrs helbred. Der indføjes mulighed for udstedelse af importforbud eller fastsættelse af særlige importbetingelser.
Hvis der er tale om en nødsituation, kan Kommissionen handle i forhold til tredjelande uden forudgående accept fra medlemslandene. Foranstaltningerne skal efterfølgende forelægges medlemsstaterne til godkendelse.
Medlemslandene kan tilsvarende gennemføre nationale importbegrænsninger over for 3. lande, hvis det er nødvendigt for at afværge en risiko for dyrs og menneskers sundhed eller for miljøet, såfremt den pågældende medlemsstat har informeret Kommissionen om behovet for at gennemføre importbegrænsninger, og Kommissionen ikke har reageret på denne henvendelse.
Som ny art. 15a, stk. 1, indsættes bestemmelser om, at Kommissionen bistået af eksperter fra medlemsstaterne og i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i en medlemsstat kan gennemføre en tilsvarende inspektion i denne medlemsstat, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre, at medlemsstaten gennemfører den nationale foderstofkontrol efter retningslinierne i rådsdirektiv 95/53.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke Kommissionen selvstændige kontrolbeføjelser i medlemsstaterne, men alene beføjelse til under og efter et inspektionsbesøg at påpege fejl og mangler ved kontrollen og til efter høring af Den Stående Foderstofkomité at vedtage de beslutninger, der er nødvendige for at afhjælpe de konstaterede fejl og mangler.
Medlemsstaterne skal yde Kommissionen og medlemsstaternes eksperter den bistand, der er nødvendig for gennemførelse af inspektionsbesøg.
Udtalelser
Europa Parlamentet godkendte forslaget den 16. december 1998.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har den 2. marts 1999 udtalt, at det også bør være muligt at træffe foranstaltninger mod en enkelt virksomhed fra et tredjeland.
Regionsudvalgets udtalelse foreligger ikke.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved Lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. maj 1996, og bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer med senere ændringer.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, og forslaget i sig selv har ingen statsfinansielle konsekvenser. Der kan derimod opstå finansielle konsekvenser som følge af EU-påbud om udførelse af særlige kontrolforanstaltninger på baggrund af indtruffen risiko for menneskers og dyrs helbred samt miljøet.
Forslaget i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne. Der kan dog opstå økonomiske konsekvenser for importører som følge af importforbud eller restriktioner for import.
Forslagets vedtagelse hæver beskyttelsesniveauet på det miljø- og sundhedsmæssige område i Danmark og i EU.
Høring
§ 2-udvalget (landbrug) har støttet forslaget, idet Landbrugsraadet har peget på behovet for passende tid til at gennemføre forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt den 23. december 1998. Sagen har tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg (orientering) den 15. januar 1999, jf. notat af den 11. januar 1999, samt den 16. april 1999 (orientering) jf. aktuelt notat af den 9. april 1999.
6. Fællesskabsregler vedrørende mærkning af genetisk modificeret dyrefoder (anmodning fra den østrigske delegation)
Nyt notat
Baggrund
Punktet er efter anmodning fra Østrig sat på dagsordenen for rådsmødet den 27.-28. september 1999.
Området er i dag ikke reguleret selvstændigt. I det omfang GMO'er forekommer i foderstoffer, er sikkerhedsvurderingen foretaget i medfør af de generelle direktiver på området (udsætningsdirektivet 90/220 om udsætning i miljøet af GMO samt direktiv 90/219 om indesluttet anvendelse af GMO).
Kommissionen har endnu ikke fremsendt forslag til Rådet. Østrig forventes at rykke for dette forslag
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Forbrugerrådet og DAKOFO anbefalet, at der snarest fastsættes særskilte regler for genetisk modificeret foder.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.
7. Specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler
KOM (1999) 374
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 374 endl. udg. af 19. juli 1999 fremsendt beretning fra Kommissionen til Rådet om anvendelse af forordning 2082/92 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler i henhold til art 21.
Beretningen er oversendt til Rådet den 22. juli 1999.
Beretningen er udarbejdet med henvisning til bestemmelse herom i art 21 i forordning 2082/92 om specificitetsattestering.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om en redegørelse for gennemførelse af en gældende forordning.
Formål og indhold
Kommissionen er iflg. art 21 i forordningen forpligtet til at aflægge beretning til Rådet om anvendelsen af specificitetsforordningen og eventuelt at fremsætte passende forslag.
Forordningen indebærer, at virksomhedssammenslutninger i fællesskabet kan opnå retten til at specificitetsattestere en fødevare. Dette indebærer, at såfremt det pågældende produkt produceres i overensstemmelse med de i ansøgningen anførte forskrifter, er det berettiget til at bære betegnelsen "garanti for traditionel specialitet" i kombination med et dertil knyttet EF-symbol, eller efter strengere kriterier betegnelsen u den tilknyttet logo.
I første tilfælde er der således ikke tale om en beskyttet betegnelse, idet denne også kan bruges på afvigende produkter når logoet ikke erpåført. Mulighed nummer to indebærer en beskyttelse af betegnelsen, men denne er vanskeligere at opnå, idet det forudsættes, at ingen anden producent med økonomiske argumenter gør indsigelse med henvisning til at betegnelsen bruges på andre produkter, som ikke frem stilles i overensstemmelse med de ansøgte kriterier.
Den omhandlede betegnelse er ikke forbeholdt brug af den ansøgende virksomhed, idet enhver virksomhed i fællesskabet må markedsføre produkter under den omhandlede betegnelse, når blot de omhandlede forskrifter følges.
I beretningen konstateres, at ordningen kun er brugt i meget få tilfælde, idet der pr. 30. juni 1999 er indgivet 16 ansøgninger (ingen danske), hvoraf kun 6 er godkendt indtil videre.
Kommissionen har søgt oplysninger i medlemsstaterne om opfattelsen af ordningen og finder på denne baggrund flere årsager til den begrænsede anvendelse. Der peges på manglende kendskab til ordningen på trods af, at Kommissionen har ført kampagnen for ordningen på fællesskabsplan, på at opmærksomheden har været koncentreret om den parallelle ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser og på problemer med sagernes behandling i ansøgningsproceduren.
Der peges således på, at der bør opstilles regler for, hvilke indsigelsesgrunde der lovligt kan benyttes, og på at en skriftlig "forligsprocedure" mellem involverede parter bør drejes i retning af forbedrede kontakter mellem parterne, evt. i forskriftsudvalget. Herudover finder Kommissionen, at det er nødvendigt at forbedre forbrugernes forståelse for ordningen, som Kommissionen finder bør fastholdes.
Udtalelser
Beretningen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
Konsekvenser
Beretningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og den vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§ 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er hørt om beretningen. Landbrugsraadet og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet har peget på, at det bør overvejes, hvorvidt ordningen er overflødig.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8. Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om toldkontingent for smør med oprindelse i New Zealand
KOM (1999) 399
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 399 af 20 juli 1999 fremsendt forslag om toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133 (tidligere artikel 113), hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget fremsættes for at tydeliggøre, hvad der henhører under toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand. Toldkontingentet er en del af EU´s indrømmelser under Uruguay-rundens multilaterale handelsforhandlinger (WTO-aftalen).
Formål og indhold
Det smør, der bliver indført til EU via toldkontingentet, skal have oprindelse i New Zealand, være mindst seks uger gammelt og have et fedtindhold på mindst 80, men under 82 vægtprocent og være fremstillet direkte af mælk eller fløde.
EU har tolket disse kvalitetskrav således, at smør der var fremstillet ved en særlig proces ("Ammix" eller "Spreadable"), der indebærer, at fløden gennemgår en etape i form af koncentreret mælkefedt og/eller fraktionering af sådant mælkefedt, blev udelukket fra import under toldkontingentet.
New Zealand indbragte sagen for WTO med påstand om brud på EU´s WTO forpligtigelser. I december 1999 kom panelrapporten, der gav New Zealand medhold.
Forordningen præciserer, at ved anvendelsen af toldkontingentet udelukker udtrykket "fremstillet direkte af mælk eller fløde" ikke smør, der uden brug af oplagrede ingredienser fremstilles af mælk eller fløde ved én selvstændig, uafbrudt proces, der kan indebære, at fløden gennemgår en etape i form af koncentreret mælkefedt og/eller fraktionering af sådant mælkefedt.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har taget forslaget til efterretning. Mejeriforeningen har i den forbindelse peget på behovet for at sikre effektiv kontrol af ordningen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.
9. Kommissionens forslag til rådets direktiv om ændring 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer
KOM (1999) 388
Genoptryk af grundnotat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 388 af 26. juli 1999 fremsendt forslag til Rådsdirektiv om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. juli 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rådets direktiv 70/524/EØF harmoniserer anvendelsen af tilsætningsstoffer i foderstoffer inden for EU. Kommissionen finder, at hjemmelen til at udskifte tilladelser for tilsætningsstoffer, som er godkendt før den 31. december 1987, er uhensigtsmæssig. Kommissionen foreslår, at reglerne ændres med virkning fra den 1. oktober 1999.
Formål og indhold
I henhold til direktiv 70/524/EF, som ændret ved direktiv 96/51/EF, vil godkendelse af de højteknologiske tilsætningsstoffer i følgende tre kategorier: antibiotika, coccidiostatika og andre lægemidler samt vækstfremmende stoffer (herefter "de omhandlede tilsætningsstoffer") fra den 1. oktober 1999 blive knyttet til de ansvarlige for markedsføringen af produkterne. Godkendelsen sker ved Kommissionsforordning.
Godkendelsesproceduren for et tilsætningsstof blev ændret med direktiv 96/51/EF, hvorefter de højteknologiske tilsætningsstoffer skal revurderes, og tilladelsen til markedsføringen af de omhandlede stoffer knyttes til det firma, der har ansøgt om, at stoffet godkendes som tilsætningsstof til foderstoffer. Begrundelsen for at knytte tilladelsen til det firma, som er ansvarligt for markedsføring af stoffet i en periode på 10 år , er beskyttelse af firmaets videnskabelige data eller oplysninger, der har krævet store investeringer.
Det eksisterende direktiv skelner imidlertid mellem stoffer, som er godkendt før og efter den 31. december 1987.
For stoffer, som er godkendt efter den 31. december 1987, erstattes tilladelsen pr. 1. oktober 1999 med en tilladelse, der er knyttet til den ansvarlige for markedsføringen af produktet. Stoffer, der er godkendt før 31. december 1987, kan efter de eksisterende bestemmelser først opnå den nye type tilladelse i år 2003 efter afslutningen af revurderingen.
Denne forskel bevirker, at der efter den 1. oktober 1999 fortsat kan forekomme kopiprodukter på markedet af stoffer, der blev godkendt før 31. december 1987. Denne mulighed vil ikke være tilstede for stoffer, der alene er godkendt efter den 31. december 1987. Det kan således ske, at en kopi af et stof kan markedsføres, fordi en vis brug af stoffet blev tilladt før 1988, mens en senere tilladelse af det samme stof til en anden brug vil blive knyttet t il den markedsføringsansvarlige.
Forslaget skal sikre, at udskiftningen af tilladelser for de omhandlede tilsætningsstoffer skal være gennemført inden 1. oktober 1999, uafhængigt af datoen for den første godkendelse af disse. Stoffer, der er godkendt før den 31. december 1987, skal også efter ændringen revurderes senest i år 2003. Ændringsforslaget skal have virkning senest fra den 1. oktober 1999.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997 om tilsætningsstoffer til foderstoffer, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 593 af 14. juli 1999.
Konsekvenser
Gennemførelsen af direktivet i dansk ret kræver ikke lovændring og kan ske ved en ændring af bekendtgørelsen om tilsætningsstoffer til foderstoffer.
Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg har tilsluttet sig forslaget. Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet har i den forbindelse peget på deres principielle ønske om at begrænse anvendelsen af den type tilsætningsstoffer til det mindst mulige.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt samtidig med aktuelt notat.
Sagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.
10. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol om veterinærspørgsmål til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side
KOM (1999) 358
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 358 af 14.07.1999 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol om veterinærspørgsmål til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. juli 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133 (tidligere artikel 113) samt art. 300 stk. 2 og 4, (tidligere art 228). Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget fremsættes som et led i udfyldelsen af aftale mellem fællesskabet og Danmark samt Færøernes Landsstyre af 6. dec. 1996.
Formål og indhold
Formålet med forslaget til tillægsprotokol er at skabe bedre mulighed for samhandel med levende dyr og animalske produkter mellem fællesskabet og Færøerne under overholdelse af EF´s veterinærbestemmelser. Ifølge protokollen forpligter Færøerne sig til at anvende fællesskabets veterinærbestemmelser indenfor en række definerede områder, men den konkrete liste over bestemmelser og betingelserne for anvendel sen skal udarbejdes af Den Blandede Komité, som er nedsat i henhold til art 31 i aftalen af 1996. Denne komite er sammensat af Kommissionen, Færøerne og Danmark.
Med forslaget bemyndiges formanden for Rådet til at udpege den eller de personer, der kan undertegne protokollen på fællesskabets vegne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,
og en vedtagelse vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§2-Udvalget og Det Rådgivende Fødevareudvalg har taget forslaget til efterretning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.