Erhvervsministeriets nyhedsbrev vedrørende igangværende EU-sager under det finske formandskab.
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1363)
industriministerråd
(Offentligt)
|
| |||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor | |
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
9. september 1999 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Erhvervsministeriets nyhedsbrev vedrørende igangværende EU-sager under det finske formandskab.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg
|
EM0252 |
|
NYHEDSBREV - August 1999 |
Erhvervsministeren repræsenterer Danmark på følgende EU-rådsmøder: Indre Marked, Industri, Forbruger,
Søtransport og Turisme. Dette nyhedsbrev redegør for igangværende sager under det finske formandskab.
Det finske formandskab sætter i sit arbejdsprogram fokus på at få vedtaget en ny handlingsplan for Det Indre Marked, der både sikrer et velfungerende indre marked og tager fat om fremtidens udfordringer. En af disse udfordringer er samspillet mellem miljøpolitik, Det Indre Marked og fællesskabets industripolitik. Dette skal drøftes på Det Europæiske Rådsmøde i december. Man vil endvidere arbejde for en forbedring af vir ksomhedernes rammebetingelser i Det Indre Marked på områderne standardisering, gensidig anerkendelse, parallelimport, offentligt udbud, intellektuel ejendomsret (EF-patentet) og elektronisk handel. Formandskabet anser det som en vigtig opgave, at fremskynde fastlæggelsen af pålidelige rammebetingelser for den elektroniske handel i EU.
Industripolitisk giver det finske formandskab højprioritet til informationssamfundet, elektronisk handel og informations- og kommunikationsteknologi industrien. Der lægges især vægt på SMV'ernes rammebetingelser. Der forventes at blive drøftelser af globalisering og sammenligning af erhvervsbetingelserne i EU's medlemsstater (benchmarking). Det finske formandskab vil også prioritere innovationspolitik og innovationsfremme. Kommissionen vil forel ægge en hvidbog om konkurrencen i EU. Endeligt vil en afklaring af skibsværftsindustriens, stålindustriens og skovbrugsindustriens globale konkurrencevilkår være på dagsordenen.
På forbrugerområdet vil det finske formandskab fortsætte drøftelserne om, hvordan EU-politikken skal fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Områderne offentlige forsyningsnetværk, produktsikkerhed, adgang til retsbeskyttelse og fødevaresikkerhed vil være i fokus.
Nyhedsbrevet indeholder en kort præsentation af de EU-mærkesager, som Erhvervsministeren vil give særlig opmærksomhed på. Det drejer sig om: statsstøtte, standardisering, miljøintegration i det indre marked og EU's industripolitik, handlingsplanen for det indre marked, innovationsfremme - og EU's forsknings-og udviklingspolitik, EU's patentpolitik, EU's forbrugerpolitik, elektronisk handel, økonomiske strukturreformer i EU (Cardiff-konkl usionerne) og biotik.
Til dette nyhedsbrev har følgende myndigheder leveret bidrag: Finanstilsynet, Arbejdstilsynet, Justitsministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Fødevaredirektoratet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Udlændingestyrelsen og Erhvervsministeriet.
Efter omtalen af hvert forslag er anført, hvor man kan henvende sig, hvis man vil vide mere. Skulle dette ikke være nok, kan man kontakte Euro-Center, Erhvervsfremme Styrelsen, på tlf. 33 32 72 78 eller Erhvervslivets Hotline på tlf.: 35 46 66 66. Erhvervsministeriets EU-sekretariat er desuden stadig behjælpelig på tlf. 33 92 33 50. Dokumentet kan også findes på Internettet - www.em.dk under "facts".
Med venlig hilsen
Erhvervsministeriets EU-sekretariat
Indholdsfortegnelse
1. Industripolitik 2
2. Offentlige indkøb 10
3. Selskabs- og virksomhedslovgivning 11
4. Forsikring og pension 15
5. Standardisering, tekniske handelshindringer 16
6. Andre sager om Det Indre Marked 21
7. Industriel ejendomsret 27
8. Levnedsmidler 31
9. Forbrugerpolitik 33
10. Skibsfart 38
11. EU-mærkesager 42
1. Industripolitik
Vedtagelse af Rådets forordning 1215/1999 af 10. juni 1999 om ændring af forordning nr. 19/65/EØF om anvendelsen af bestemmelserne i traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af aftaler og samordnet praksis (EFT 1999 L 148 s. 1) og vedtagelse af Rådets forordning 1216/1999 om ændring af forordning nr. 17, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 81 og 82.
På rådsmødet (Industri) den 29. april 1999 blev Rådets forordning nr. 1215/1999 og nr. 1216/1999 vedtaget. De to nye forordninger ændrer Rådets forordning nr. 19/65 af 2. marts 1965 og Rådets forordning nr. 17/62 af 6. februar 1962.
Med ændringerne er der etableret det formelle grundlag for, at Kommissionen kan udstede en helt ny gruppefritagelsesforordning for distributionsaftaler (vertikale aftaler) omfattende eneforhandlingsaftaler, eksklusive købsaftaler, franchiseaftaler og aftaler om selektiv distribution.
Den første ændring giver bl.a. Kommissionen bemyndigelse til at udstede en gruppefritagelsesforordning, der finder anvendelse på aftaler mellem to eller flere virksomheder om distribution af varer eller tjenesteydelser til videresalg eller til forarbejdning.
For distributionsaftaler mellem detailhandelssammenslutninger og deres medlemmer skal gælde særlige regler.
Den kommende gruppefritagelse vil blive gjort betinget af, at virksomhedernes markedsandel ikke overskrider en nærmere angivet grænse. Kommissionen har tilkendegivet over for Rådet, at det udkast til gruppefritagelse, som vil blive sendt i høring, vil indeholde en grænse for markedsandelen på 30 %.
Endvidere skal den nye gruppefritagelse kun indeholde en liste over forbudte konkurrencebegrænsende klausuler, som ikke må optræde i en aftale, hvis den vil nyde godt af gruppefritagelsen. Forbudte aftalebestemmelser må ikke optræde i aftalen, hvis aftalen skal nyde godt af gruppefritagelsen.
Kommissionen får kompetence til under særlige betingelser at trække gruppefritagelsen tilbage. Tilbagetilbagekaldelsen skal ske med et varsel på mindst 6 måneder. Også medlemsstaternes konkurrencemyndigheder får mulighed for at trække gruppefritagelsens fordele tilbage for en konkret aftale, hvis der er tale om konkurrencebegrænsninger, som hovedsagelig udspiller sig på medlemsstatens område.
Med den anden ændring udvides anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 2 i Rfo 17/62, hvorefter alle vertikale aftaler fritages fra kravet om anmeldelse med henblik på at opnå en individuel fritagelse fra forbudet i traktatens artikel 81, stk. 1. Den praktiske fordel herved er, at Kommissionen, i tilfælde af en anmeldelse, kan træffe en beslutning om individuel fritagelse med virkning fra aftalens indgåelse. Og ikke først fra anmeldelsestidsp unktet.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, juridisk-internationalt sekretariat, tlf. 33 17 70 00
Hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 81 og 82 (tidligere artikel 85 og 86) - Kommissionsprogram nr. 99/027. Vedtaget af Kommissionen den 28. april 1999.
Kommissionen har den 28. april 1999 vedtaget en hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EU-Traktatens artikel 81 og 82 (tidligere artikel 85 og 86).
Artikel 81 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v., medens artikel 82 indeholder et forbud mod misbrug af en dominerende stilling.
De centrale elementer i Kommissionens forslag, der primært vedrører artikel 81 (tidligere artikel 85), er:
· Også at give de nationale konkurrencemyndigheder og domstole mulighed for at anvende fritagelsesmuligheden i artikel 81, stk. 3 (tidligere artikel 85, stk. 3). Det vil indebære, at også de nationale konkurrencemyndigheder og domstole skal kunne træffe beslutning om forbud eller positive beslutninger, der kun har virkning for det pågældende lands territorium. Samtidig skal der udvikles et næ ;rt samarbejde mellem konkurrencemyndighederne, når aftaler berører flere lande, for at undgå modstridende beslutninger.
· En styrket efterfølgende kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler. Kommissionen vil fremover tage flere sager op af egen drift.
Samtidig vil man forhøje bøderne for overtrædelser af procedurebestemmelserne, der herved bringes på niveau med fusionskontrolforordningen. Endelig foreslås der indført solidarisk ansvar for medlemmerne af en sammenslutning af virksomheder for betaling af en bøde.
Kommissionen vil kun træffe afgørelser i særligt vigtige sager og især for at fastlægge praksis. Kommissionens forslag forudsætter implicit, at alle medlemsstater giver de nationale konkurrencemyndigheder hjemmel til at anvende EU-konkurrencereglerne direkte.
Hvidbogen forventes behandlet på rådsmødet (Industri) den 9. november 1999, hvor Kommissionen vil fremlægge en rapport, der redegør for eventuelle fremskridt i moderniseringsbestræbelserne.
Notat er fremsendt den 11. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, juridisk-internationalt sekretariat, tlf. 33 17 70 00
Skibsværftspolitik
Overvågning af støtte til visse skibsværfter, der er under omstrukturering i Tyskland og Spanien
På rådsmødet (Industri) i april 1999 fremlagde Kommissionen sin tredje beretning om overvågning af omstruktureringen på MTW-skibsværft, Volkswerft i Stralsund og Kværner Warnow værftet i Warnemünde, Meckelenburg-Vorpommern i Tyskland samt visse skibsværfter i Spanien. Statsstøtten til disse værfter blev godkendt af Rådet i juni 1997 på en række betingelser, herunder krav om produktionsbegræ ;nsning og levedygtighed. På rådsmødet orienterede Kommissionen vedrørende de tyske værfter om, at MTW- og Volkswerftet fulgte de fastlagte betingelser i forbindelse med omstruktureringen, men at Kværner Warnow værftet havde overskredet den fastsatte kapacitetsgrænse i 1998 og formentlig også ville gøre det i 1999.
Siden rådsmødet har Kommissionen søgt at løse problemet i samarbejde med de tyske myndigheder. Disse drøftelser har imidlertid resulteret i, at Kommissionen efter at have indledt formel procedure i foråret 1999 i begyndelsen af juli har besluttet, at værftet skal tilbagebetale 83 mio. DM (ca. 330 mio. kr.) for overskridelser i 1998. Samtidig har Kommissionen advaret Kværner Warnow værftet mod at overskride kapacitetsloftet i fremti den, idet Kommissionen i givet fald vil kræve al støtte tilbagebetalt.
Vedrørende de spanske værfter undersøger Kommissionen fortsat, hvorvidt værfterne vil blive levedygtige.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (Industri) den 9. november 1999 vil orientere om udviklingen på både de spanske og tyske værfter.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Sydkoreas politik i skibsbygningssektoren
På rådsmødet (Industri) i april 1999 fik Kommissionen Rådets opbakning til at fastholde et politisk pres over for den sydkoreanske skibsbygningspolitik, herunder at arbejde for at sikre lige internationale konkurrencevilkår på skibsbygningsområdet.
I juni var Kommissionen i Sydkorea med en delegation bestående af repræsentanter fra industrien, hvor man havde møder med relevante ministre, myndigheder, industrirepræsentanter og den finansielle sektor. Kommissionen pointerede over for sydkoreanerne, at EU ikke længere kan acceptere, at EU's skibsbygningsindustri ødelægges af unfair konkurrence, og ville, såfremt der ikke forudses en løsning inden for den nærmeste fremtid, i kke tøve med at anvende de handelspolitiske instrumenter, der allerede findes.
Kommissionen vil på rådsmødet (Industri) den 9. november 1999 fremlægge en analyse over den globale markedssituation inden for skibsbygningsindustrien. Rådet vil på baggrund af analysen iværksætte konkrete initiativer for at sikre lige konkurrencevilkår.
Notat er fremsendt den 9. november 1998.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Stålindustrien
Overvågning af statsstøttesager inden for stålindustrien
Den 17. december 1993 besluttede Rådet (Industri) at tillade statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en række offentligt ejede stålvirksomheder i Tyskland, Irland, Italien, Spanien og Portugal. Det blev samtidig besluttet at gennemføre en skærpet overvågning af de pågældende værker. Kommissionen rapporterer derfor to gange årligt til Rådet om de betingelser, der var knyttet ti l tilladelsen til statsstøtte, overholdes.
På rådsmødet (Industri) den 29. april 1999 præsenterede Kommissionen den 11. halvårlige overvågningsrapport. Det fremgår, at betingelserne for statsstøtte fortsat overholdes. For visse værker er overvågningen afsluttet, mens den fortsætter for andre værker.
Kommissionen forventes at præsentere den 12. overvågningsrapport på rådsmødet (Industri) den 9. november 1999.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
EKSF-traktatens udløb
EKSF-traktaten udløber i 2002, hvilket bl.a. har nødvendiggjord en stillingtagen til den fremtidige juridiske status for de midler, der er opsparet under traktaten (ca. 9,75 mia. kr.). Med beslutninger henholdsvis den 6. juli 1998 og den 29. april 1999 har Rådet (Industri) besluttet, at afkastet fra midlerne efter traktatens udløb skal anvendes til støtte til forskningsprogrammer inden for sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien. Med hensyn til midlernes juridiske status er det besluttet, at de overføres til det resterende fællesskab, og at de administreres af Kommissionen adskilt fra fællesskabets øvrige midler efter retningslinier, som fastlægges af Rådet. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan de institutionelle aspekter af EKSF-traktatens udløb skal håndteres, og spørgsmålet forventes ikke at komme på Rådets dagsorden i 1999.
EKSF-traktatens udløb betyder ligeledes, at spørgsmålet om statsstøttereglerne for stålindustrien er taget op til drøftelse. Produkter, som er omfattet af EKSF-traktaten, er underlagt statsstøtteregler, som er betydelig mere restriktive end de, der gælder for produkter, der reguleres af den øvrige traktat. Når EKSF-traktaten udløber, vil der således være bedre muligheder for at give statsstøtte til stålindustrien, med mindre der forinden vedtages særregler. Dette spørgsmål har været drøftet mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det forventes, at drøftelserne resulterer i en opretholdelse af strenge statsstøtteregler for stålindustrien udmøntet af et sæt rammebetingelser fra Kommissionen.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Kommissionens forslag til Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af varer og teknologier med dobbelt anvendelse, KOM(98)257 endelig udgave - Dual use
Forslaget drejer sig om ændringer i den gældende forordning om en fællesskabsordning om eksportkontrol med produkter, der både har en civil og en militær anvendelse ("dual-use produkter").
Produkterne under eksportkontrol er især højteknologiske produkter, bl.a. computere, software, telekommunikationsudstyr og måleudstyr. Det er karakteristisk for produkterne, at de anvendes bredt til lovlige civile formål, men de kan anvendes til militære formål.
De indledende drøftelser fortsættes under det finske formandskab, men tidspunktet for afslutningen af forhandlingerne kan næppe forventes før i begyndelsen af 2000.
Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Konkurrenceevne, globalisering og små og mellemstore virksomheder
Konkurrenceevne og virksomhedspolitik i EU
Som et fast dagsordenspunkt på industriministrenes møder drøftes det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne. På rådsmødet (Industri) den 9. november vil der blive sat fokus på bl.a. informationsteknologi og elektronisk handel.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf.: 35 46 60 00
Opfølgning på hvidbogen om handel
Hvidbogen om handel blev i april behandlet af rådet (industri), som tilsluttede sig hvidbogens konklusioner og en handlingsplan, der skal skabe en sammenhængende strategi for fremme af sektoren - en strategi der hovedsagelig er baseret på en forbedring af konkurrencevilkårene på markedet. Der er efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, som i de kommende måneder skal arbejde med implementering af planen, som foruds&a elig;tter et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Danske Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Det flerårige program for små og mellemstore virksomheder, SMV
Drøftelserne om det fjerde flerårige program for SMV, som starter den 1. januar 2001, er allerede begyndt. Drøftelserne finder sted i artikel 4 komitéen med udgangspunkt i en ekstern evaluering af det tredje flerårige program. Drøftelserne er endnu på et foreløbigt stadium. Kommissionens forslag til det nye program ventes forelagt Ministerrådet i foråret 2000 med endelig beslutning samme efte rår
På rådsmødet (Industri) den 9. november 1999 skal der vedrørende SMV-politikken bl.a. drøftes uddannelse i virksomhederne.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Danske Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Globalisering
På rådsmødet (Industri) den 28. oktober 1998 og den 29. april 1999 blev der fremlagt meddelelse om globalisering. Kommissionens meddelelse peger på de centrale udfordringer, som europæisk erhvervsliv står over for i en global økonomi, der forandrer sig hastigt. Ministerrådet diskuterede hvorledes europæisk erhvervslivs internationale konkurrenceevne sikres, uden at det sker på bekostning af omr& aring;der som miljø og balanceret social udvikling.
Et omdrejningspunkt for debatten har været en nyformulering af industripolitikken, hvor elementer som miljø og sociale hensyn integreres som naturlig del af industripolitikken. En række handlingsforslag til forbedring af europæisk erhvervslivs konkurrenceevne i det 21. århundrede været diskuteret. Fra dansk side er der fremhævet et initiativ vedrørende elektronisk handel og foreslået, at EU medvirker til udvikling af området, h erunder bedste praksis og indsamler generel viden om elektronisk handel i blandt EU-landene. Under det finske formandskab forventes videre tiltag på området drøftet.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf.: 35 46 60 00
Den primære træindustri's konkurrenceevne
Kommissionen er i færd med at udarbejde en meddelelse om den primære træindustri's konkurrencesituation. Meddelelsen forventes offentliggjort den 7. oktober 1999.
Formandskabet planlægger på baggrund af meddelelsen at udarbejde et forslag til en rådsresolution til rådsmødet (Industri) den 9. november 1999.
Yderligere oplysninger: Skov- og Naturstyrelsen, 6. kontor, tlf. 39 47 20 00
Forslag til direktiv om bekæmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner, KOM(98)126
Kommissionen vedtog den 12. maj 1995 en henstilling om betalingsfrister i handelsforhold. Henstillingens formål var at fremme overholdelsen af de kontraktfastsatte betalingsfrister mellem erhvervsvirksomheder samt sikre betalingsdisciplinen hos udbydende offentlige myndigheder.
Den 17. juli 1997 afgav Kommissionen en rapport om betalingsforsinkelser i handelsforhold, hvori det anføres, at henstillingen ikke har været tilstrækkelig til at få mindsket problemerne i forbindelse med for sen betaling.
Kommissionen har bl.a. på denne baggrund i april 1998 fremsat et forslag til direktiv om bekæmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner. Direktivforslaget tilsigter at bekæmpe overskridelse af betalingsfrister mellem private virksomheder samt mellem offentlige myndigheder og virksomhederne.
Kommissionen præsenterede direktivforslaget på et rådsmøde (Industri) den 7. maj 1998. Der blev opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet (Industri) den 29. april 1999. Forslaget afventer endelig vedtagelse.
Notat er fremsendt den 14. april 1999.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
2. Offentlige indkøb
Meddelelse fra Kommissionen om dennes politik på området offentlige indkøb, KOM(98)143
Kommissionen udsendte i november 1996 en grønbog om sine planer på området. På baggrund af en bred europæisk høring har Kommissionen herefter fremlagt ovennævnte meddelelse, som senest er blevet behandlet på rådsmødet (Indre Marked) den 9. november 1998.
I meddelelsen giver Kommissionen bl.a. udtryk for, at udbudsreglerne må gøres enklere og mere fleksible, enten gennem smidiggørende fortolkninger af reglerne eller - om nødvendigt - ved at foretage egentlige ændringer i direktiverne. Kommissionen foreslår endvidere en sammenskrivning i ét regelsæt af de tre direktiver om offentlige kontrakter (bygge- og anlæg, vareindkøb og tjenesteydelser) i år 2001. Kontrollen med ov erholdelsen af direktiverne skal styrkes, udbudsreglerne skal tilpasses den elektroniske udvikling, og de små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i EU-udbud skal styrkes. Endelig vil Kommissionen præcisere adgangen til at tage miljøhensyn og tilgodese andre beskyttelseshensyn ved tildeling af offentlige ordrer.
På rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998 vedtog Rådet et sæt konklusioner, hvor der overordnet blev givet tilslutning til meddelelsen. I disse konklusioner opfordrer Rådet endvidere Kommissionen til at udarbejde præciserende og fortolkende retningslinier og fremsætte forslag til ændring af de gældende regler, samt til at fremme en udvikling, der øger effektiviteten på markederne for offentlige indkøb, sam tidig med at reglerne ændres mindst muligt.
Det kan forventes, at Kommissionen i løbet af efteråret 1999 vil fremlægge formelle forslag til ændring af udbudsdirektiverne og rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999 vil fremlægge en fremskridtsrapport.
Notat er fremsendt den 30. oktober 1998.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00
3. Selskabs- og virksomhedslovgivning
Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv, KOM(97)565
Formålet med forslaget er at beskytte selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud, eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.
På rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999 opnåedes politisk enighed om indholdet af forslaget, idet der dog udestår spørgsmålet om UK tilsynsmyndigheders kompetence på Gibraltar. Efter afklaring heraf skal Europa-Parlamentet afgive udtalelse om forslaget (2. behandling).
Sagen forventes behandlet på rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Statut for Det Europæiske Selskab (SE) samt supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling, KOM(91)174, EFT C 91/138
Efter forordningsforslaget om Statut for Det Europæiske Selskab skal aktieselskaber og andre erhvervsdrivende juridiske personer kunne stifte et europæisk selskab (Societas Europaea eller SE), hvis stifterne kommer fra mindst to medlemsstater, eller hvis det stiftende selskab har et datterselskab eller et forretningssted i en anden medlemsstat. SE-selskabet kan stiftes både ved fusion, ved at oprette et holdingselskab, ved omdannelse af et nationalt selskab og ved at etablere et fælles datterselskab. Mindstekapitalen foreslås til 120.000 EURO. Kapitalen skal angives i EURO.
Statutten skal ses som et tilbud til europæiske virksomheder, som har aktiviteter i flere medlemsstater. Foretrækker virksomhederne en national organisationsform, vil de fortsat have mulighed for at vælge denne løsning.
Forslaget bygger i vidt omfang på de allerede vedtagne selskabsdirektiver og henviser på en række områder til lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.
Forhandlingerne om statutten for Det Europæiske Selskab har hidtil vist sig vanskelige bl.a. på grund af spørgsmålet om medarbejderindflydelse og spørgsmålet om myndighedsudøvelse på Gibraltar.
Forordningsforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999 med henblik på endelig vedtagelse.
Notat er fremsendt den 27. november 1998.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Ændret forslag til Rådets 10. selskabsdirektiv vedrørende grænseoverskridende fusion mellem selskaber med begrænset ansvar, KOM(84)727, endelig udgave
Direktivforslaget blev forelagt Rådet den 14. januar 1985. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i Europa-Parlamentet og er dermed aldrig blevet drøftet i Rådet.
Forslaget indeholder bestemmelser om fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater. Det bygger i vidt omfang på det allerede vedtagne selskabsdirektiv om fusioner og supplerer disse bestemmelser, hvor grænseoverskridende fusioner adskiller sig fra interne fusioner.
Forhandlingerne om forslaget har hidtil vist sig vanskelige på grund af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation. Det indeholder en ret for medlemsstaterne til at forbyde gennemførelsen af en fusion i de tilfælde, hvor en medlemsstat er af den opfattelse, at en fusion gennemføres for at omgå nationale bestemmelser om medarbejderrepræsentation.
Det videre arbejde med forslaget afventer en afklaring af problematikken om medarbejderrepræsentation, som der i øjeblikket arbejdes med i forbindelse med statutten for Det Europæiske Selskab (SE).
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Forslag til forordning om statut for henholdsvis Det Europæiske Andelsselskab, Det Europæiske Gensidige Selskab og Den Europæiske Forening samt supplerende bestemmelser til statutten med hensyn til medarbejdernes stilling, KOM(93)252, EFT C 93/236
Formålet med statutterne er at give de pågældende selskaber mulighed for at få en europæisk ramme for grænseoverskridende aktiviteter.
Forslagene henviser i vidt omfang til national lovgivning, og opbygning følger tæt opbygningen i Det Europæiske Selskab. I modsætning til aktieselskabslovgivningen er der ikke inden for disse områder sket harmonisering af de nationale lovgivninger.
I tilknytning til forordningsforslagene har Kommissionen fremsat tre forskellige forslag til direktiver om supplerende bestemmelser med hensyn til medarbejdernes stilling.
Direktiverne henviser til nationale bestemmelser om medarbejderindflydelse og fastsætter minimumsbestemmelser om information og høring.
Forhandlingerne om forslaget til Statut for Det Europæiske Andelsselskab har vist sig vanskelige, bl.a. på grund af spørgsmålet om medarbejderindflydelse. Forhandlingerne ligger for tiden stille. Det samme gælder forslaget om Statut for Den Europæiske Forening samt Statut for Det Europæiske Gensidige Selskab.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder i efteråret 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Meddelelse fra Kommissionen om lovpligtig revision i EU - vejen frem, KOM(96)338, EFT C 98/143
Kommissionen udsendte den 24. juli 1996 grønbogen om den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar i Den Europæiske Union (KOM(96)338). Initiativet skal ses på baggrund af, at revisors rolle har været genstand for livlig debat på verdensplan, og at EU ikke har nogen fælles opfattelse af den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar. Denne mangel på en fælles opfattelse påvirker kvaliteten af revisionen i negativ retning og skader dermed tilliden til reviderede regnskaber og begrænser samtidig den frie etableringsret og friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser.
Formålet er at forbedre kvaliteten af den lovpligtige revision, at styrke den frie etableringsret samt frihed til at tilbyde grænseoverskridende ydelser for derved at styrke Det Indre Marked.
Den 15. januar 1998 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der gav bred opbakning til grønbogen.
På baggrund af grønbogen samt Europa-Parlamentets beslutning udsendte Kommissionen en meddelelse om lovpligtig revision i EU - vejen frem, hvor Kommissionen foreslår en fremgangsmåde for det videre arbejde. Meddelelsen blev forelagt på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september 1998 til orientering.
Kommissionen forventer at udgive en meddelelse om kvalitetssikring og revisionsstandarder i efteråret 1999.
Notat er fremsendt den 11. september 1998.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tlf. 33 30 77 00
Ændring af 4. selskabsdirektiv om selskabers aflæggelse af årsregnskaber (måling af finansielle instrumenter til dagsværdi)
Forslaget forventes fremsat af Kommissionen i løbet af efteråret. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at tillade eller påbyde virksomhederne at måle finansielle aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Formålet er at tilpasse regnskabsdirektivet til de internationale regnskabsstandarder på dette område, så europæiske virksomheder får mulighed for at aflægge års- og koncernregnskaber udfra diss e standarder.
Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
4. Forsikring og pension
Grønbogen om supplerende pensionsydelser, KOM(97)283 og meddelelse om Indre Marked for supplerende pensioner, KOM(99)134
Kommissionen har fremlagt en grønbog om supplerende pensionsordninger i EU. Grønbogen har karakter af et debatoplæg, der fokuserer på om reglerne for pensionsfondes investeringer er i overensstemmelse med traktatens regler om frie kapitalbevægelser, om der er mulighed for at lade porteføljepleje foretage af godkendte portefølge "managers" i EU, om den traktatfæstede ret til fri bevægelighed for arbejdstagerne s ikres samt på afskaffelse af de hindringer for virkeliggørelsen af Det Indre Marked for pensionsordninger, der hidrører fro forskellige regler om beskatning af bidrag og ydelser fra pensionsordninger.
Kommissionen fremlagde i opfølgning heraf den 26. maj 1999 en meddelelse om: "Indre Marked for supplerende pensioner" - KOM(99)134.
I meddelelsen oplyser Kommissionen, at den senere vil foreslå et direktiv om pensionskasser.
Direktivet skal sikre:
- en beskyttelse af medlemmerne af ordningerne
- at fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås
- at udbyderne af pensionsordninger ligestilles konkurrencemæssigt
- der kan ske gensidig anerkendelse af ordninger og udbydere.
Der foreligger endnu ikke oplysninger om, hvornår sagen vil være på Rådets dagsorden.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Forslag til direktiv om tvangslikvidation af forsikringsselskaber, KOM(89)394
Forslaget er fremsat den 29. januar 1987 og er ændret flere gange. Formålet er ved en fælles procedure at sikre ligebehandling af forsikringstagerne ved tvangslikvidation af forsikringsselskaber.
Forhandlingerne har især været koncentreret om begrænsning af direktivets anvendelsesområde til tvangsmæssig særlig likvidation (insolvent likvidation) samt gensidig anerkendelse af to modeller for beskyttelse af forsikringstagernes fortrinsstilling ved en tvangsmæssig særlig likvidation.
Europa-Parlamentet 1. behandlede forslaget tilbage i 1989. Europa-Parlamentet forventes at give forslaget en fornyet 1. behandling i efteråret 1999.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
5. Standardisering, tekniske handelshindringer
Effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde
På rådsmødet (Indre Marked) den 27. november 1997 tilsluttede EU's medlemsstater sig en dansk note om effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde. I løbet af første halvår af 1998 drøftedes forslag til initiativer, der kan sætte hastigheden ved udviklingen af nye standarder i vejret.
På rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998 blev der vedtaget et sæt rådskonklusioner. Disse konklusioner lægger rammerne for det videre arbejde i Rådet.
På rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999 forventes vedtaget en rådsresolution, der indeholder konkrete anbefalinger til øget effektivisering og om politikken i forhold til international standardisering.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Europa-Kommissionens meddelelse (KOM(99)299 endelig udgave) til Rådet og Europa-Parlamentet om princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med overvågningen af handlingsplanen for Det Indre Marked
I meddelelsen beskriver Kommissionen begrebet og problemerne med at få princippet til at slå igennem samt forslag til aktioner på området.
Kommissionen vil hvert andet år udgive en statusrapport om gensidig anerkendelse samt forbedre kendskabet til princippet om gensidig anerkendelse ved informationskampagner. Desuden vil Kommissionen indlede en kampagne over for medlemsstaterne for at få dem til at huske at indsætte klausuler om gensidig anerkendelse i nationale tekniske forskrifter. På det finansielle område vil Kommissionen analysere de nationale regler om forbrugerbeskyttelse og levere en ra pport til Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen vil endvidere udarbejde en grønbog om elektronisk handel og finansielle tjenester. Kommissionen bemærker, at der især er store forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning om kommerciel kommunikation.
Der forventes vedtaget et sæt rådskonklusioner om gensidig anerkendelse ved rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sjældne lægemidler, KOM(98)480, EFT C98/276
Forslaget har til formål at fastlægge en fællesskabsprocedure for udpegelse af lægemidler som sjældne og at give incitamenter til forskning, udvikling og markedsføring af lægemidler, der er udpeget som sjældne.
Med sjældne lægemidler forstås lægemidler til behandling af små patientgrupper, hvor omkostningerne ved forskning, udvikling og markedsføring ikke kan dækkes ind gennem det forventede salg af lægemidlet.
Europa-Parlamentets første udtalelse forelå den 9. marts 1999. Kommissionen har herefter fremlagt et ændret direktivforslag KOM(99)298 endelig udgave.
Det forventes, at forslaget i løbet af efteråret 1999 vil blive forelagt Rådet med henblik på af fastlægge fælles holdning.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Sundhedsministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 60
Forslag til direktiv om tovbaneanlæg til offentlig persontransport, KOM(93)646, EFT C 94/70 og KOM(95)523, EFT C 96/22
Formålet med direktivforslaget er at sikre den frie omsætning af tovbaneanlæg og sikkerhedskomponenter hertil samt at harmonisere de enkelte landes forskrifter om sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse af brugerne.
Rådets fælles holdning er vedtaget den 28. juni 1999.
Forslaget forventes endeligt vedtaget ultimo 1999.
Notat er fremsendt den 30. oktober 1998.
Yderligere oplysninger: Arbejdstilsynet, tlf. 39 15 20 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (busser), og om ændring af direktiv 70/156/EØF, KOM(97)276, EFT C 17/1 af 20. januar 1998
Formålet med forslaget er at udvide ordningen med EF-typegodkendelse af motorkøretøjer til også at omfatte busser.
Europa-Parlamentet har fremsat ændringsforslag den 19. november 1998.
Direktivforslaget forventes behandlet på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999 med henblik på vedtagelse eller fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om hastighedsmålere for to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF, KOM(98)285
Formålet med direktivforslaget er at fastlægge harmoniserede forskrifter for hastighedsmålere for at kunne gennemføre typegodkendelsesproceduren i Rådets direktiv (rammedirektiv) 92/61/EØF for alle typer to- og trehjulede motorkøretøjer.
Der er vedtaget fælles holdning den 20. maj 1999.
Direktivforslaget er ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 74/60/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende motordrevne køretøjers indre indretning (kabinens indre, bortset fra indvendige førerspejle, betjeningsorganernes udformning, tag eller skydetag, ryglæn og sædebagsider), KOM(98)159
Formålet med forslaget er at indføre bestemmelser vedrørende el-drevne ruder i Rådets direktiv 74/60/EØF med henblik på at imødegå den fare, som børn kan blive udsat for ved lukning af sådanne ruder.
Direktivforslaget er ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 70/221/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende beholdere for flydende brændstof og afskærmning bagtil mod underkøring på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, KOM(98)97
Formålet med forslaget er, dels at indføre nye bestemmelser vedrørende beholdere, der er fremstillet af plastmateriale (for køretøjer i klasse M1) i Rådets direktiv 70/221/EØF, dels at ændre titlen og anvendelsesområdet for direktiv 70/221/EØF, således at der ved senere ændringer af dette direktiv kan indføres tekniske specifikationer for beholdere til luftformige brændstoffer.
Der er vedtaget fælles holdning den 12. juli 1999.
Direktivforslaget er ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.
Notat er fremsendt den 30. oktober 1998.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/23/EØF om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer, samt om montering heraf, KOM(97)680
Formålet med direktivforslaget er at begrænse rullestøj fremkaldt ved dækkenes kontakt med vejbanen.
Direktivforslaget forventes behandlet på rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999 med henblik på vedtagelse eller fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/548/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende opvarmning af bilers kabiner, KOM(98)526
Formålet med direktivforslaget er at indføre nye og strengere krav til opvarmningsanlæg i køretøjer.
Direktivforslaget er ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkøretøjers afskærmning fortil mod underkøring og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF, KOM(99)32
Formålet med direktivforslaget er, at indføre nye standarder for lastvognes afskærmning fortil mod underkøring, for derved at nedbringe antallet af dræbte eller hårdt kvæstede i trafikken.
Afventer udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og ændring af direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv), KOM(97)510
Formålet er at forbedre beskyttelsen af skadelidte, som, mens vedkommende opholder sig i en anden medlemsstat, lider tings- eller personskade ved et trafikuheld i denne medlemsstat.
Politisk enighed blev opnået på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1998 og fælles holdning den 21. maj 1999. Forslaget afventer endelig vedtagelse.
Notat er fremsendt den 27. november 1998.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55, eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
6. Andre sager om Det Indre Marked
Opfølgning på Kommissionens handlingsplan for Det Indre Marked, KOM(96)520
Handlingsplanen for Det Indre Marked, som havde til formål at styrke implementeringen og effektiviteten af Det Indre Marked, udløb den 31. december 1998.
Kommissionen vil i september 1999 fremlægge en opfølgning på Handlingsplanen for at sikre fortsat fokus på Det Indre Markeds funktion og for at sikre et Indre Marked på de områder, som stadig udestår. Det ventes, at opfølgningen vil indeholde nogle overordnede strategiske mål samt forslag til konkrete initiativer.
Handlingsplanen forventes drøftet på rådsmøderne (Indre Marked) den 28. oktober og 7. december 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Integration af miljø og bæredygtig udvikling i Det Indre Marked og i industripolitikken
Amsterdam-traktaten fastslår, at miljøbeskyttelseskrav og bæredygtig udvikling skal integreres i Fællesskabets øvrige politikker. På den baggrund opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Cardiff i juni 1998 Rådet i alle dets sammensætninger til at lægge sin egen strategi for integrationen. Denne opfordring har været fulgt op på de efterfølgende topmøder.
På det kommende topmøde i Helsinki i december 1999 vil man vurdere de samlede fremskridt med at integrere miljø og bæredygtig udvikling ud fra sektorstrategierne og en rapport om indikatorer fra Kommissionen samt en samlet evaluering af det femte handlingsprogram på miljøområdet.
Der arbejdes derfor i Rådet for det indre marked og i Rådet for industri med udvikling af strategier for integration af miljøhensyn på disse områder med henblik på rapportering til topmødet i Helsinki.
Kommissionen har den 8. juni 1999 vedtaget en meddelelse om Det Indre Marked og miljøet (KOM(1999)263 endelig udgave). På rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999 planlægges der vedtaget konklusioner om emnet.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, Politisk Center, tlf. 33 92 33 50
Forenkling af reglerne for Det Indre Marked - SLIM-projektet, KOM(99)88
Med henblik på at forenkle eksisterende EU-lovgivning lancerede Kommissionen i maj 1996 SLIM (Simpler Legislation in the Internal Market).
Kommissionen har nedsat arbejdsgrupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne og repræsentanter for brugerne, som undersøger forskellige områder for forenklingsmuligheder.
Der har været gennemført 3 SLIM-runder og den 4. nærmer sig sin afslutning. I hver runde har der været udvalgt 3-4 områder, der er undersøgt for forenklingsmuligheder. Hver medlemsstat kan deltage i én arbejdsgruppe i hver runde.
Kommissionen udsendte i foråret en status for gennemførelsen af anbefalingerne fra de første tre SLIM-runder (KOM(99)88). Rapporten blev drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999. Kommissionen vil nu evaluere hele SLIM-projektet for at vurdere, om arbejdet kan styrkes. Evalueringen vil blive drøftet af Rådet (Indre Marked) i efteråret 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Forslag til SLIM-direktiv om ordningerne for anerkendelse af erhvervskvalifikationer, KOM(97)638 endelig udgave
Forslaget udspringer af SLIM-initiativet (Simpler legislation in the Internal Market) og indebærer ændringer i både de to generelle direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (89/48/EØF og 92/51/EØF) og i en række sektordirektiver om gensidig anerkendelse af sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger.
Inden for de generelle direktiver indfører forslaget en definition af lovreguleret uddannelse, således at ansøgere med en lovreguleret uddannelse ligestilles med personer, som udfører et lovreguleret erhverv. Samtidig direktivfæstes den i retspraksis fastslåede forpligtelse til under behandlingen af en ansøgning om anerkendelse at tage hensyn til erhvervserfaring, der er opnået efter endt uddannelse. Desuden styrkes koordinationsgruppens rolle med henblik på at opnå en mere ensartet anvendelse af direktiverne.
For så vidt angår sektordirektiverne foreslås en forenklet ajourføring af fortegnelserne over eksamensbeviser. Endvidere indeholder forslaget bestemmelser, der har til formål at styrke retssikkerheden for så vidt angår anerkendelse af uddannelser, EU-borgere har opnået i tredjelande.
Europa-Parlamentet har den 8. juni 1998 afgivet betænkning. Kommissionen har ikke forelagt et ændret forslag. Planen er at føre direktivforslaget til fælles holdning på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (forsendelse), KOM(97)472
I de seneste år er der konstateret stigende problemer med svig inden for forsendelsessystemet. På den baggrund nedsatte Kommissionen i begyndelsen af 1996 en arbejdsgruppe vedrørende forsendelse, som fik til opgave at komme med forslag til forbedringer i forsendelsessystemet. Arbejdet førte til, at Kommissionen den 30. april 1997 vedtog en handlingsplan for reform af systemet.
På baggrund af handlingsplanen fremlagde Kommissionen i juli 1997 forslag til ændringer af bestemmelserne om forsendelse i henholdsvis toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser.
Den væsentligste del af reformen af forsendelsessystemet foretages gennem meget omfattende ændringer af toldkodeksens gennnemførelsesbestemmelser. Den grund-læggende idé i reformen er indførelse af et autorisationssystem, hvorefter erhvervsdrivende efter særlige kriterier kan få tilladelse til at anvende en række forenklede procedurer.
På rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999 blev forslaget til ændringer af selve toldkodeksen vedtaget.
Kommissionen har i reviderede forslag til ændringerne i gennemførelsesbestemmelserne foretaget en del ændringer på baggrund af ønsker fra medlemsstaterne, og det forventes, at ændringerne kan vedtages i efteråret 1999.
Notat er fremsendt den 12. februar 1999.
Yderligere oplysninger: Skatteministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 92
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, KOM(98)226
Kommissionen fremsatte i juni 1998 forslag om ændring af EF-toldkodeksen. Forslaget indeholder i alt 23 delforslag.
Af speciel interesse kan nævnes to emner:
1. Kommissionen foreslår, at der via udvalgsproceduren kan gives tilladelse til, at støttedokumenter udformet på papir, i visse tilfælde (især ved toldangivelser ad elektronisk vej) ikke skal forelægges samtidig med indgivelsen af toldangivelsen
2. Kommissionen foreslår nogle ændringer af bestemmelserne om efteropkrævning, herunder en forkortelse af den 3-årige forældelsesfrist til 2 år.
Rådets fælles holdning forventes fastlagt på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Notat er fremsendt den 12. februar 1999.
Yderligere oplysninger: Skatteministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 92
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning af 19. december 1996 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2000), KOM(98)644
Handlingsprogrammet Told 2000 blev vedtaget i december 1996 og løber frem til 31. december 2000. Programmets mål er (gennem fælles planer, prioriteringer og aktioner) at sikre øget effektivitet i toldadministrationernes arbejde og give erhvervslivet overalt i Fællesskabet den mest optimale og ensartede behandling.
På baggrund af en midtvejsevaluering af programmet fremsatte Kommissionen i november 1998 forslag til ændringer af programmet. De væsentligste forslag er:
- alle aktioner vedrørende told samles under Told 2000-programmet,
- programmet åbnes for de associerede lande,
- der nedsættes et forvaltningsudvalg, og
- programmet forlænges til udgangen af år 2002.
På rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999 blev der opnået politisk enighed om forslaget, således at Rådets fælles holdning kan fastlægges uden drøftelse på et kommende rådsmøde (sandsynligvis den 13. - 14. september 1999). Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Skatteministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 92
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for udstationering af arbejdstagere fra tredjelande som led i udveksling af tjenesteydelser indenfor EU, KOM(99)3 (99/0012 (COD)) og forslag til Rådets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over grænserne til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, som er etableret inden for EU, KOM(99)3 (99/0013 (CNS)).
Direktivforslagene blev forelagt af Kommissionen den 12. februar 1999.
Begge forslag er fremsat med hjemmel i TEF afsnit III om den fri bevægelighed for tjenesteydelser og indebærer, at tredjelandsstatsborgeres muligheder for at kunne udføre en tjenesteydelse i en medlemsstat forbedres. Direktivforslagene omfatter alene tredjelandsstatsborgere, som allerede er lovligt bosat og etableret i en medlemsstat. Forslagene fremsættes med henblik på at harmonisere medlemsstaternes forskellige regler på området.
Forslagene omhandler 2 forskellige situationer:
1. En virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, og som ønsker at udstationere en ansat, der er tredjelandsstatsborger, til en anden medlemsstat for at udføre en tjenesteydelse.
2. En tredjelandsstatsborger, som har etableret en selvstændig erhvervsvirksomhed i en medlemsstat og som led i denne erhvervsvirksomhed ønsker at udføre en tjenesteydelse i en anden medlemsstat.
Der lægges i forslagene op til, at en tredjelandsstatsborger frit skal kunne rejse til en anden medlemsstat med henblik på at udføre en tjenesteydelse under betingelse af, at den pågældende samtidig er i besiddelse af et såkaldt "EF-tjeneste-ydelseskort". Kortet vil skulle udstedes af den stat, hvor den pågældende er bosat, og kan maksimalt udstedes for en periode af 12 måneder.
Den medlemsstat, hvori tjenesteydelsen skal udføres, vil herefter ikke kunne stille krav om, at den pågældende tredjelandsstatsborger skal være i besiddelse af eventuelt visum, opholds- og/eller arbejdstilladelse for at udføre tjenesteydelsen.
Medlemsstaterne har dels drøftet direktivforslagenes indhold dels en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste af 22. juli 1999 om hjemmelsgrundlaget for direktivforslaget om udstationering af arbejdstagere fra tredjelande. Rådets Juridiske Tjeneste når i sin udtalelse frem til, at forslagets bestemmelser om adgangen til indrejse, ophold og tilbagetagelse har hjemmel i TEF afsnit IV om visum, asyl og indvandring. Forslagets øvrige bestemmelser, herunder vedr& oslash;rende udstedelse af et "EF-tjeneste-ydelseskort", har som foreslået af Kommissionen hjemmel i TEF afsnit III.
Der er ikke opnået en fælles holdning blandt medlemsstaterne for så vidt angår direktivforslagenes indhold og hjemmelsgrundlag.
Det bemærkes, at Danmark som følge af den særlige danske stilling på området for retlige og indre anliggende ikke vil kunne deltage i vedtagelsen af retsakter med hjemmel i TEF afsnit IV.
Direktivforslagene blev præsenteret på rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999. Det forventes, at det finske formandskab vil afgive en fremskridtsrapport vedrørende forslagene på rådsmødet (Indre Marked) i december måned 1999.
Notat er fremsendt den 12. februar 1999.
Yderligere oplysninger: Udlændingestyrelsen, tlf. 35 36 66 00
Forordning om beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personoplysninger, som foretages af EU-organerne, og om den fri bevægelighed af disse oplysninger
Det er hensigten, at der i medfør af Amsterdam-traktaten skal udstedes en forordning om beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personoplysninger, som foretages af EU-organerne, og om den fri bevægelighed af disse oplysninger. Tanken er, at forordningen i al væsentlighed vil bygge på de principper, der er fastlagt i direktiv 95/46/EØF om behandling af personoplysninger i medlemsstaterne.
Punktet er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999 med henblik på en fremskridts rapport.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
7. Industriel ejendomsret
Forslag til direktiv om følgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstværk, KOM(98)79
Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes ophavsretslovgivninger om erhvervsmæssigt videresalg af originalkunstværker, den såkaldte følgeret eller droit de suite. Bestemmelser om følgeret findes i den danske ophavsretslovs § 38. Kommissionen forelagde den 13. marts 1998 et ændret forslag.
Emnet blev senest drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999, uden at der blev nået til politisk enighed. Der udestår fortsat enkelte spørgsmål, og det må forventes, at direktivforslaget endnu engang vil blive forelagt for Rådet i løbet af efteråret 1999 med henblik på vedtagelse af en fælles holdning.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Kulturministeriet, 5. kontor, tlf. 33 92 35 70
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM(97)628
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder med særlig sigte på de nye digitale udnyttelsesmuligheder i informationssamfundet. Endvidere stilles der forslag om implementering af to nye traktater, der blev vedtaget inden for WIPO (World Intellectual Property Organization) i december 1996.
Forslaget indebærer en harmonisering af de ophavsretlige grundbeføjelser samt tilladte undtagelser fra disse beføjelser. Herudover stilles der forslag om indførelse af nye regler om beskyttelse af tekniske foranstaltninger og om beskyttelse af elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning.
Direktivforslaget blev forelagt for Rådet den 23. januar 1998, og Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 10. februar 1999. Kommissionen har den 25. maj 1999 forelagt et ændret forslag KOM(99)250.
På rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999 afgav det tyske formandskab en statusrapport vedrørende forhandlingssituationen.
Forslaget behandles på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Kulturministeriet, 5. kontor, tlf. 33 92 35 70
Forslag til direktiv om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser, KOM(97)691
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes nationale ordninger for beskyttelse af tekniske opfindelser, herunder indføre brugsmodelbeskyttelse i de medlemsstater, som endnu ikke har en sådan ordning.
Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om betingelserne for at opnå beskyttelse, beskyttelsens rækkevidde og varighed samt årsager til ophør.
Direktivforslaget har været drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september 1998. På baggrund af Europa-Parlamentets 1. udtalelse har Kommissionen den 25. juni 1999 fremsat et ændringsforslag, der i det væsentlige indeholder præciseringer af det oprindelige forslag. Forslaget skal behandles på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Notat er fremsendt den 11. september 1998.
Yderligere oplysninger: Patentdirektoratet, tlf. 43 50 80 00
Forslag til rådsafgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989, KOM(96)367, EFT C 96/293, og
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989,
KOM(96)372, EFT C 96/300
Der findes i dag to internationale systemer til registrering af varemærker, som kan benyttes af danske erhvervsdrivende. Det ene er EF-varemærkesystemet, hvorefter en ansøger med en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret (OHIM i Alicante i Spanien) kan få registreret sit varemærke i hele EU.
Det andet internationale varemærkesystem er Madrid-protokolsystemet, hvorefter en ansøger på basis af en national ansøgning eller registrering kan indgive en ansøgning til the World Intellectual Property Organisation (WIPO) med en angivelse af (designering), i hvilke medlemsstater ansøgeren ønsker, at varemærket skal have virkning.
Formålet med de to forslag er at kæde de to nævnte varemærkesystemer sammen. Fordelen ved den foreslåede sammenkædning er, at EU-området kan søges samlet igennem Madrid-protokollen, samt at et EF-varemærke vil kunne bruges som basis for en Madrid-protokol ansøgning.
Forslagene hører sammen og har begge hjemmel i traktatens artikel 308.
For at kunne gennemføre sammenkædningen mellem de to varemærkesystemer er det nødvendigt med ændringer i EF-varemærkeforordningen, samt at EU som sådan tiltræder Madrid-protokollen.
Sagen har ikke været sat på dagsordenen for rådsmøder under de seneste tre formandskaber, og forventes ikke på dagsordenen i efteråret 1999.
Yderligere oplysninger: Patentdirektoratet, tlf. 43 50 80 00
Grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked, KOM(98)596
Kommissionen fremlagde den 15. oktober 1998 grønbogen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Grønbogen har til formål at vurdere de økonomiske følger af varemærkeforfalskning og piratkopiering i Det Indre Marked og lovgivningens effektivitet. Herudover lægges der op til en vurdering af behovet for yderligere initiativer til forbedring af bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Grønbogen omhandler fire områder, hvor Kommissionen foreslår en styrket indsats: den private sektors overvågning, anvendelsen af tekniske identifikationssystemer, sanktioner og retsmidler for at sikre overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, samt administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
Kommissionen og det tyske formandskab afholdt høring om grønbogen den 2. og 3. marts 1999. Danmark har afgivet høringssvar.
Kommissionen præsenterede et oplæg til opfølgning på grønbogen på rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999, hvorefter Kommissionen vil udarbejde en række konkrete forslag, bl.a. angående EF-patentet.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Patentdirektoratet, tlf. 43 50 80 00
Parallelimport/konsumption af varemærkerettigheder
EF-Domstolen fastslog i den såkaldte Silhouette-sag (sag C-355/96) fra juli 1998, at varemærkedirektivets artikel 7 skal forstås således, at parallelimport af mærkevarer fra lande uden for EØS kan forhindres af mærkeindehaveren. Dette er en væsentlig ændring af den hidtidige retstilstand i en række lande bl.a. Danmark og Sverige.
Dommen har givet anledning til debat i Rådet (Indre Marked) på rådsmøder den 24. september 1998, den 25. februar 1999 og den 21. juni 1999. Kommissionen og flere medlemsstater, herunder Danmark, har på baggrund af dommen gennemført analyser af de økonomiske konsekvenser af parallelimport.
Det er hensigten, at man på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999 vil fortsætte drøftelserne af dommens konsekvenser og dermed af hensigtsmæssigheden af den nugældende retstilstand.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, Juridisk Center, tlf. 33 92 33 50
Ændret forslag til Rådets forordning om EF-mønstre, KOM(99)310
Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af mønstre (design). På grundlag af en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret i Alicante (OHIM) vil det være muligt at opnå et EF-mønster med samme retlige virkning i alle medlemsstater. Forslaget bygger på direktivet om mønsterbeskyttelse, som blev vedtaget i 1998. Forslaget til forordningen indeholder bestemme lser vedrørende definitioner, betingelser for beskyttelse af mønstre, krav til ansøgninger, ugyldighedsgrunde, retsvirkninger, klageadgang, beskyttelsens varighed mv.
Forordningsforslaget blev fremsat i juni 1999.
Notat er fremsendt den 29. april 1998.
Yderligere oplysninger: Patentdirektoratet, tlf. 43 50 80 00
8. Levnedsmidler
Forslag til direktiv om ændring af direktivet om kakao- og chokoladevarer, direktivet om sukker, direktivet om honning, direktivet om frugtsaft, direktivet om kaffe- og cikorieekstrakt, direktivet om mælkekonserves og delvis inddampet mælk og direktivet om marmelade, frugt og kastanjecreme, KOM(95)722, EFT C 96/231
Kommissionen har foreslået en forenkling af syv vertikale direktiver om varestandarder (kakao- og chokoladevarer, sukker, honning, frugtsaft, kaffe- og cikorieekstrakter, mælkekonserves og marmelade, frugt og kastanjecreme).
De syv berørte tekster tilpasses de generelle og tværgående EU-regler. Det gælder bl.a. regler om levnedsmiddelhygiejne, forurening og materialer, der kommer i kontakt med levnedsmidler, om brug af tilsætningsstoffer og ekstraktionsmidler og om mærkning af levnedsmidler. Desuden tilpasses direktiverne den udvikling, der er sket i de teknologiske processer, og ændringer i forbrugernes smag.
Der er i hvert forslag indsat en artikel, hvorefter Kommissionen får kompetence til at ændre direktiverne i en komitéprocedure IIIa, som indebærer, at forslagene til ændringer sættes til afstemning i Den Stående Levnedsmiddelkomité. Forslaget om kaffe- og cikorieekstrakter er endeligt vedtaget den 22. februar 1999. Vedrørende forslaget om ændring af chokoladedirektivet er der i juli opnået politisk tilslutning til f&aeli g;lles holdning, som forventes formelt fastlagt i Rådet i september. De øvrige forslag forventes behandlet på rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Informationskampagne om levnedsmiddelsikkerhed
Siden BSE-sagen i 1996 har Kommissionen og medlemsstaternes opmærksomhed på fødevarer været skærpet. Kommissionen tog derfor i 1998 initiativ til en informationskampagne om levnedsmiddelsikkerhed, hvis formål var at informere de europæiske forbrugere om spørgsmålene om fødevaresikkerhed og sundhed.
I medlemsstaterne blev kampagnen, hvortil Kommissionen tildelte ca. 30 mill. kr., forestået af de respektive forbrugerorganisationer. I Danmark forestod Forbrugerrådet kampagnen, som gik under navnet "Gensplejsning på menuen" og som bl.a. bestod i udgivelse af en folder, der blev trykt i 400.000 eksemplarer.
Kampagnen blev en stor succes i hele EU, hvorfor kampagnen og Kommissionens støtte hertil er blevet forlænget til og med 1999.
På rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999 vil Kommissionen orientere om status for arbejdet.
Notat er fremsendt den 22. oktober 1998.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
9. Forbrugerpolitik
Rådsresolution om Kommissionens handlingsplan for forbrugerpolitikken 1999-2001. Ej offentliggjort i EF-Tidende
Kommissionen vedtog den 7. december 1998 sin forbrugerpolitiske handlingsplan for årene 1999 til 2001.
På rådsmødet (Forbruger) den 13. april 1999 blev der på det tyske formandsskabs foranledning vedtaget en rådsresolution om handlingsplanen. I resolutionen opfordres Kommissionen til at implementere sin handlingsplan og i den forbindelse lægge særlig vægt på følgende emner:
Under overskriften sundhed og sikkerhed: økonomiske og juridiske interesser opfordres Kommissionen bl.a. til at revidere det generelle produktsikkerhedsdirektiv samt forelægge et forslag om et rammedirektiv vedrørende levnedsmidler. Kommissionen opfordres desuden til i sine forbrugerrelaterede aktiviteter at følge forsigtighedsprincippet. Endvidere opfordres Kommissionen til særligt at koncentrere sig om informationssamfundets, elektronisk handel, fjernsal g, finansielle tjenesteydelser og åbning af et konkurrencebaseret marked vedrørende offentlige forsyningstjenester og infrastrukturer (gas, elektricitet, vand mv.).
Under overskriften bedre mulighed for forbrugerne i EU til at komme til orde opfordres Kommissionen til at bidrage til styrkelsen af forbrugerorganisationerne samt styrke forbrugerrepræsentationen i standardiseringsprocessen.
Under overskriften integration opfordres Kommissionen til at sikre, at forbrugerbeskyttelseskrav tages i betragtning i definitionen og implementeringen af andre fællesskabsaktiviteter samt til at varetage forbrugerhensyn i andre internationale relationer.
Endelig opfordres såvel Kommissionen som medlemsstaterne til at forstærke forbrugerpolitikken samt håndhævelsen heraf. Kommissionen har ansvaret for handlingsplanens gennemførelse, og vil løbende rapportere til Rådet.
Notat er fremsendt den 24. marts 1999.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Handlingsplan vedrørende forbrugertvister, KOM(96)13
Handlingsplanen har som mål at forbedre forbrugernes adgang til at få løst grænseoverskridende tvister. Handlingsplanen blev præsenteret på rådsmødet (Forbruger) den 23. april 1996, og den 25. november 1996 vedtog Rådet en række konklusioner, der iværksætter den del af planen, der omhandler udenretlig tvistløsning.
Kommissionen fremlagde på rådsmødet (Forbruger) den 24. april 1998 en meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet og en henstilling om de principper, der bør finde anvendelse på de relevante organer. I forhold til handlingsplanen er der alene tale om et begrænset udspil, da man ikke berører forenkling af adgangen til domstolene i den erhvervsdrivendes hjemland.
Punktet er medtaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999, hvor Kommissionen vil informere om opfølgning af henstillingen.
Notat er fremsendt den 3. april 1998.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Direktivforslag om visse retlige aspekter af elektronisk handel i Det Indre Marked, KOM(98)586
Formålet med direktivet er at fremme den elektroniske handel i Det Indre Marked (fjerne barrierer). Direktivforslaget bygger på et princip om hjemlandskontrol og gensidig anerkendelse (afsenderlandsprincippet). Det er således udgangspunktet, at de områder, der er reguleret i direktivet skal overvåges af myndighederne i det land, hvor virksomheden er etableret og med anvendelse af dette lands lovgivning.
I direktivforslaget lægges der op til en regulering af følgende emner: Etablering som serviceudbyder, kommerciel kommunikation (markedsføring), elektronisk aftaleindgåelse, informationsformidleres ansvar, tvistløsning og myndighedernes rolle.
Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge et nyt tekstforslag ultimo august 1999. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00 og Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Forslag til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, KOM(98)468
Kommissionen har fremsat et direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Forslaget, som kun omfatter forbrugeraftaler, indeholder bl.a. regler om oplysning, betænkningstid og fortrydelsesret.
Direktivforslaget skal supplere det generelle fjernsalgsdirektiv, som ikke omfatter finansielle tjenesteydelser.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999 med henblik på fastlæggelse af fælles holdning.
Notat er fremsendt den 30. marts 1999.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Grønbog om "Kommerciel Kommunikation i Det Indre Marked", KOM(96)192, meddelelse fra Kommissionen "Opfølgning af grønbogen om kommerciel kommunikation i Det Indre Marked", KOM(98)121. Ej offentliggjort i EF-Tidende
Kommissionen fremlagde den 8. maj 1996 grønbogen, der indeholder en sammenlignende analyse af reglerne for kommerciel kommunikation i de enkelte medlemsstater. Ved kommerciel kommunikation forstås annoncering, direkte markedsførings, sponsorering, andre salgsfremmende foranstaltninger og PR-virksomhed.
De væsentligste initiativer i Kommissionens opfølgning er nedsættelse af en ekspertgruppe, bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne med henblik på samarbejde mellem medlemsstater, Kommissionen og interesserede tredjeparter. Ekspertgruppens udtalelser er gengivet i Kommissionens nyhedsbrev om kommerciel kommunikation fra juni 1999.
Sagen er ikke sat på dagsorden for rådsmøde i efteråret 1999.
Notat er fremsendt den 30. oktober 1998.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Forbrugerbeskyttelse og forsyningstjenester og infrastrukturer
I Kommissionens Handlingsplan for forbrugerpolitikken 1999-2001 (KOM(98)696) anerkendes det, at den stigende liberalisering og teknologiske udvikling vil påvirke forbrugernes adgang til forsyningstjenester og infrastrukturer, så som vand, energi, tele og transport. Hertil kommer tjenesteydelser i informationssamfundet.
Det finske formandskab har tilkendegivet, at man vil give forbrugerbeskyttelsen vedrørende forsyningstjenester og infrastrukturer høj prioritet. Man har derfor planlagt en række initiativer på området. Således afholdes et seminar i Helsinki i september om emnet. Formålet med seminaret er at identificere de potentielle problemområder, der eksisterer ved disse tjenester. Områder, der bl.a. vil blive berørt, er adgangen til forsy ningstjenester og infrastrukturer, anvendeligheden og ydelsen af tjenesterne, kvalitets- og sikkerhedsspørgsmål og forbrugernes økonomiske rettigheder.
På rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999 er der planlagt en åben debat om emnet. Det må forventes, at formandsskabet i forbindelse med den åbne debat tager udgangspunkt i resultaterne fra Helsinki-seminaret.
Notat er fremsendt den 24. marts 1999.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Gennemførelse og anvendelse af forbrugerlovgivningen
Det følger bl.a. af Amsterdam-traktatens artikel 153, at det europæiske fællesskab skal bidrage til at opnå de forbrugerpolitiske mål ved at overvåge medlemsstaternes politik.
Forud for Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 har spørgsmålet om "effektiv anvendelse og håndhævelse af fællesskabets forbrugerlovgivning" været drøftet i forskellige fora, i særlig grad under det britiske og østrigske formandskab i 1998, hvor emnet havde høj prioritet.
Bl.a. i lyset af disse drøftelser har det finske formandskab sat emnet på dagsordenen for rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999. Kommissionen vil på mødet orientere om medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af direktiverne om Time-share og Pakkerejser. I Danmark er direktiverne gennemført ved hhv. "Time-shareloven" (Justitsministeriet), lovene om pakkerejser (Justitsministeriet) og Rejsegarantifonden (Forbrugerstyrelsen).
Sagen er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen tlf. 32 57 01 00 og Justitsministeriet 33 92 33 40
Revision af det generelle direktiv om produktsikkerhed
Kommissionsarbejdsgruppen "forbrugersikkerhed" har siden sommeren 1998 gennemgået direktiv 92/59 om produktsikkerhed i almindelighed, som skal revideres. Medlemsstater, interesseorganisationer og standardiseringsorganer har bidraget med forslag til ændringer og forbedringer. Kommissionen vil sende en rapport til Europa-Parlamentet om de erfaringer, medlemsstaterne har draget hidtil gennem administrationen af direktivet i praksis, siden det blev vedtaget i 1992.
Kommissionen vil sammenskrive et forslag til ændring af direktivet på baggrund af de oplysninger, de har modtaget fra arbejdsgruppen. Dette betyder blandt andet forbedret og effektiv mulighed for udveksling af informationer om farlige produkter landene imellem, og en styrkelse af samarbejdet mellem de myndigheder i medlemsstaterne der foretager kontrollen med, at der kun er sikre produkter på markedet. Et forbud mod eksport af farlige produkter til lande uden for EU uden landets godkendelse af det lave sikkerhedsniveau vil også fremgå af forslaget. Dette forslag vil formelt blive fremlagt for Kommissionen inden udgangen af 1999.
Det finske formandskab vil give en statusrapport på rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
10. Skibsfart
Kommissionens meddelelse om en fælles politik for bemanding af fast passager- og færgesejlads i og mellem medlemsstaterne.
- Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 3577/92 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)
- Forslag til Rådets direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af skibe i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne. KOM(98)251
De nævnte forslag skal ifølge Kommissionens opfattelse fremme beskæftigelsen af EU-søfolk inden for cabotagesejlads og fast passagersejlads i Fællesskabet.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal have lov til at kræve, at hele eller en del af besætningen om bord på skibe, der sejler cabotagesejlads, skal være EF-statsborgere. Endvidere stilles der krav om, at søfolk fra tredjelande om bord på skibe i fast international passagersejlads mellem havne i Fællesskabet skal sidestilles med søfolk bosiddende i en EF-medlemsstat for så vidt angår aflønning og andre arbe jdsvilkår. Kravene skal også gælde for tredjelandes skibe.
De to forslag var genstand for en drøftelse på rådsmødet (Transport) den 1. december 1998. Rådet anmodede Kommissionen om at udarbejde en analyse af de økonomiske og sociale konsekvenser af direktivforslaget. Der kunne samtidigt konstateres et blokerende mindretal mod forslaget om ændring af cabotageforordningen. Kommissionens analyse afventes.
Notat er fremsendt den 10. december 1998.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Forslag til direktiv om transport af farligt gods på indre vandveje, KOM(97)367
Forslaget søger at harmonisere vilkårene for bådtransport af farligt gods på indre vandveje i Fællesskabet. Det skal i praksis ske ved at gøre Rekommandationen om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN) samt Overenskomsten om transport af farlige stoffer på Rhinen (ADNR) til en del af direktivet.
Der findes ikke indre vandveje i Danmark, og der er ikke udviklet danske regler for transporter ad indre vandveje. De generelle danske regler om transport af farligt gods kræver, at man benytter den internationale IMDG-kode (International Maritime Dangerous Goods - code) eller Østersøaftalen (Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i Østersøområdet). Disse regler kan fortsat anvendes ved enkeltstående sejladser på eller t il indre vandveje i EU.
Sagen er ikke sat på Rådets dagsorden i efteråret 1999.
Notat er fremsendt den 20. november 1998.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 01 00
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 82/714/EØF om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje. KOM(97)335
Formålet med forslaget er at tilpasse direktivet fra 1982 til den tekniske udvikling for at forbedre sikkerheden og for at fremme transport ad indre vandveje.
I henhold til det oprindelige direktiv fra 1982 kan et medlemsland beslutte, at direktivets krav ikke skal gælde i bestemte områder/vandveje. Danmark har truffet en sådan beslutning. Eventuelle danske skibe, der ønsker at operere på indre vandveje, der er omfattet af direktivet, skal dog opfylde direktivets krav.
Rådet (Transport) havde den 1. december 1998 en orienterende drøftelse af forslaget. Forslaget har ikke siden været behandlet i rådsregi, og er ikke sat på Rådets dagsorden i efteråret 1999.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.
Implementering af Rådets og Medlemsstaternes regeringsrepræsentanters beslutning af 12. februar 1998, der bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om søtransport mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og
- Folkerepublikken Kina, SEK(96)2392
- Republikken Indien, SEK(97)113
Kommissionen og medlemsstaterne har rettet henvendelse til Indien og Kina med invitation til begynde forhandlinger om en søfartsaftale. Der er ikke modtaget formelle svar endnu, men uformelt er der afgivet forsigtige indledende forespørgsler.
Ifølge den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport) den 9.-10. december 1999 vil Kommissionen aflægge en stausrapport.
Notat er fremsendt den 28. november 1997.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Forslag til Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe, KOM(98)452 endelig udgave
Forslagets formål er at beskytte havmiljøet mod udtømning af driftsaffald og lastrester fra skibe, der anløber havne i Det Europæiske Fællesskab ved at forbedre tilgængeligheden og anvendelsen af modtagefaciliteter i havne. Forslaget omfatter alle skibe uanset flag også fiskeskibe og lystfartøjer, og består af fire elementer: krav om tilstrækkelige modtagefaciliteter i havnene, obligatorisk aflevering af driftsaffal d med visse undtagelser, et delvist harmoniseret afgiftssystem for brug af faciliteter og et håndhævelseselement, der indebærer kontrol om bord i skibene på baggrund af oplysninger om affaldet, som skibene skal indberette til land før hvert havneanløb.
På rådsmødet (Transport) den 17. - 18. juni 1999 blev der opnået politisk enighed om fælles holdning. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport) den 9. - 10. december 1999 med henblik på vedtagelse af fælles holdning.
Notat er fremsendt den 2. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00
"Quality shipping"
Kommissionen har udarbejdet et charter om "Quality Shipping" til forbedring af kvaliteten af skibsfart. Den europæiske skibsfartsindustri, herunder redere og de søfarende, har deltaget i udarbejdelsen af charteret. Chartret er ikke en bindende retsakt, men det forventes, at underskriverne vil påtage sig en forpligtelse til at integrere hensynet til sikkerheden i deres aktiviteter. På sigt vil man kunne forbedre kvaliteten for skibs farten, bl.a. ved at afstå fra brug af substandard skibe.
Chartret blev fremlagt til underskrivning ved en konference i juni 1999 i Amsterdam og er allerede underskrevet af 16 parter fra det internationale skibsfartserhverv. Heriblandt den største internationale skibsfartsbrancheorganisation, BIMCO, det internationale transportarbejderforbund, ITF, sammenslutningen af internationale klassifikationsselskaber, IACS, den europæiske rederiforening, ECSA, de europæiske afskibere og den europæiske kemikalieindustri, CEFIC. Den foreløbige frist til undertegning er 1. september 1999.
På rådsmødet (Transport) den 9. - 10. december 1999 forventes det, at Kommissionen kommer med en statusrapport over arbejdet.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Kommissionens meddelelse om udvikling af nærskibstransport (Short Sea Shipping) i Europa, KOM(99)317
Som led i Rådets behandling af Kommissionens meddelelse om nærskibstransport i 1995 blev det besluttet, at Kommissionen hvert andet år skulle forelægge en situationsrapport om nærskibstransport. Nærværende meddelelse er nr. 2.
Meddelelsens hovedpunkter er:
· nærskibstransportområdet vokser stødt, men udviklingen går ikke så hurtigt som for andre transportformer, herunder især vejtransport.
· nærskibstransport er særdeles miljøvenlig, men der er rum for forbedringer, specielt hvad angår udledning af svovldioxid.
· nærskibstransport bør fuldt integreres i dør-til-dør transport.
· nærskibstransport har en række hindringer, der skal overvindes, før den positive udvikling kan fremmes, bl.a. forbedret image, reduceret bureaukrati, forbedret effektivitet i havnene, samt højere grad af samarbejde mellem de involverede parter.
Kommissionen kommer med en lang række anbefalinger for at fremme området. Hovedindsatsen skal ligge hos industrien selv.
Det forventes, at Rådet vil vedtage et sæt konklusioner i forbindelse med behandling af meddelelsen på rådsmødet (Transport) den 9. - 10. december 1999.
Notat er fremsendt den 3. juni 1997.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne, KOM(98)662
Forslaget er en del af Kommissionens meddelelse om tilrettelæggelse af arbejdstiden i de sektorer, der er undtaget fra det generelle arbejdstidsdirektiv fra 1993.
Formålet med forslaget er at kunne kontrollere som flagstat, at direktiv 1999/63/EF om arbejdstid for søfarende bliver overholdt på egne skibe, og som havnestat at kunne kontrollere, at direktivet overholdes af andre medlemsstaters skibe. Endvidere skal forslaget sikre, at man som havnestat kan kontrollere, at tredjelandes skibe opfylder ILO-konvention nr. 180 om arbejdstid for søfarende. Denne kontrol kan dog først iværksættes, når konve ntionen er trådt i kraft internationalt.
Rådet fastlagde fælles holdning til forslaget den 12. juli 1999.
Forslaget er ikke sat på dagsordenen for rådsmøder under det finske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Kommissionens rapport om offentlig finansiering af havne
Det forventes, at Kommissionen som opfølgning på Kommissionens Grønbog om havne ved rådsmødet (Transport) den 9. - 10. december 1999 vil præsentere en rapport om offentlig finansiering af havne. Der foreligger endnu ikke noget skriftligt herom.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, tlf. 33 92 33 55
11. Erhvervsministeriets EU-mærkesager
En fremadrettet statsstøttepolitik, der ikke forvrider konkurrencen
Med henblik på at få sat EU's statsstøttepolitik på dagsordenen har Erhvervsministeriet gennemført et projekt om statsstøtte. Det langsigtede mål er at dreje erhvervspolitikken på EU-plan fra direkte virksomhedsstøtte til offensiv erhvervsfremme med vægten på at forbedre erhvervslivets rammevilkår.
Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at effektivisere statsstøttekontrollen og at sætte mere fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter. Man vil derfor arbejde for, at der på rådsmødet (Industri) den 9. november 1999 fastlægges nogle retningslinier for en fremtidig statsstøttepolitik. Det, der er behov for, er:
1. En fælles forståelse af brugen af statsstøtte - med større fokus på statsstøttens konkurrencemæssige effekter - for at undgå, at definitionen af statsstøtte fortolkes forskelligt i de forskellige lande,
2. Et bedre statistisk grundlag, idet indsamling og offentliggørelse af oplysninger om den udbetalte støtte vil være et effektivt middel til at skabe større gennemsigtighed omkring statsstøttens omfang, sammensætning og konkurrencemæssige effekter, samt
3. Øget fokus på den mest konkurrenceforvridende statsstøtte, hvor der forud for anmeldelse bør gennemføres analyser af støttens konkurrenceforvridende effekter og - i særlige kvalificerede tilfælde - høringer.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00
Integration af miljø og bæredygtig udvikling i Det Indre Marked og i industripolitikken
Amsterdam-traktaten fastslår, at miljøbeskyttelseskrav og bæredygtig udvikling skal integreres i Fællesskabets øvrige politikker. På den baggrund opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Cardiff i juni 1998 Rådet i alle dets sammensætninger til at lægge sin egen strategi for integrationen. Strategierne skal forelægges på det kommende topmøde i Helsinki i december 199 9.
Der arbejdes derfor i Rådet for Det Indre Marked og i Rådet for Industri med udvikling af strategier for integration af miljøhensyn på disse områder med henblik på rapportering til topmødet i Helsinki.
Fra dansk side arbejdes særligt for, at der ved rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999 kan drøftes konkrete forslag til indikatorer vedrørende integrationen af miljøhensyn i Indre Markedspolitikken.
Notat er fremsendt den 26. august 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, Politisk Center, tlf. 33 92 33 50
Handlingsplanen for Det Indre Marked
EU-Kommissionens handlingsplan for Det Indre Marked udløb 31. december 1998. Kommissionen udarbejder pt. en ny handlingsplan, der skal drøftes og vedtages i 1999. Danmark arbejder for indflydelse på prioriteringerne (bl.a. standardisering, offentligt udbud, gensidig anerkendelse og statsstøtte). Derudover ønskes en egentlig handlingsplan med konkrete resultatmål, tidsplaner og evalueringsprocedurer.
Den nye handlingsplan skal vedtages på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999.
Notat er fremsendt den 26. august 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Elektronisk handel
Elektronisk handel og kommunikationsteknologi udfordrer allerede i dag både den private og den offentlige sektor på en række områder. Der er tale om en global trend, hvor det kan være vanskeligt at påstå, at der udelukkende er en national eller europæisk vinkel.
Dog er det sikkert, at udviklingen i elektronisk handel og kommunikationsteknologi vil betyde nye krav til de forretningsmodeller, den private sektor anvender. Udviklingen vil også stille nye krav til den offentlige sektors indretning samt reguleringen og håndhævelsen af denne.
Udviklingen af elektronisk handel vil få stor betydning for den internationale handel, erhvervslivets konkurrenceevne og forbrugernes vilkår. I OECD, WTO, EU og i Danmark er der megen fokus på elektronisk handel. Erhvervsministeren har i samarbejde med forskningsministeren nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med erhvervslivet og forbrugerne skal analysere udviklingen og udarbejde forslag til en samlet dansk politik for elektronisk handel. Desuden skal arbejdsgruppen komm e med forslag til konkrete initiativer som Danmark vil gennemføre inden for elektronisk handel, herunder på EU-niveau.
Det er regeringens intention at arbejde for, at der sættes markante danske fingeraftryk på de initiativer, der foreslås i EU.
"Fokus på elektronisk handel" har identificeret følgende vigtige indsatsområder:
1. Awareness og erfaringsformidling;
2. Sikre og trygge rammer på nettet;
3. Etablering af en velfungerende elektronisk handelsinfrastruktur;
4. Aftale- og reguleringsmæssige rammer;
5. Forskning og uddannelse;
6. Elektronisk handel i den offentlige sektor;
7. Samfundsmæssige aspekter af elektronisk handel.
Notat er fremsendt den 10. juni 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet eller Juridisk Center, tlf. 33 92 33 50
Opfølgning på Biotikprojektet
Erhvervsministeriets biotikprojekt blev medio 1999 færdiggjort med afrapportering. Det blev besluttet at udarbejde en international udgave af rapporten (engelsk og fransk) og at gennemføre et initiativ for at skabe forståelse for den danske etiske tilgang til at anvende bioteknologi overfor EU-partnerne m.fl. fra efteråret 1999.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Den forbrugerpolitiske strategi - 2000 +
Regeringen fremlagde i 1997 en forbrugerpolitisk strategi, der placerer forbrugerpolitikken mere centralt i den samlede erhvervspolitik. Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten har EU i højere grad sat forbrugerpolitikken på dagsordenen, bl.a. som følge af den stadigt stigende grænseoverskridende handel. Den forbrugerpolitiske strategi skal fremover tage højde for udviklingen i EU. En udvikling af dansk holdning til EU's forbrugerpolitik er vigtig, s&ar ing; Danmark kan yde indflydelse i de kommende år.
Erhvervsministeriet vil bl.a. foretage en undersøgelse af forbrugerpolitikken i udvalgte europæiske lande, og der vil blive udviklet en dansk EU-forbrugerpolitisk strategi samt en handlingsplan, der skal danne baggrund for en prioritering af indsatsen i forhold til EU's forbrugerpolitik. Det er ambitionen, at der med inspiration i undersøgelsen kan præsenteres danske holdninger og initiativudspil.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
En europæisk forsknings- og udviklingspolitik, der stimulerer til innovation
I en erkendelse af, at forskningen i EU er af høj kvalitet men for sjældent fører til innovation, har Erhvervsministeriet sat fokus på den europæiske forsknings- og udviklingspolitik. Målet er på langt sigt at bidrage til en europæisk forsknings- og udviklingspolitik, som giver virksomheder og forskningsinstitutioner flere incitamenter til at omsætte forskningsbaseret viden til erhvervsmæssige resultater. Støttekultu ren skal nedbrydes, og i stedet skal forsknings- og udviklingspolitikken bidrage til at skabe rammebetingelser for innovation, som kan bringe europæiske virksomheder i front internationalt.
Der arbejdes for, at Rådet (Industri) den 9. november 1999 kan drøfte de overordnede principper samt mere konkrete forslag til udformningen af EU's fremtidige forsknings- og udviklingspolitik (6. rammeprogram for forskning og udvikling).
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Standardisering
Effektivisering af den europæiske standardiseringsproces har gennem de seneste 2 år været en mærkesag for Danmark. Det danske initiativ har bl.a. ført til, at Ministerrådet (Indre Marked) i maj 1998 vedtog et sæt konklusioner, der understregede nødvendigheden af at effektivisere processen med at udarbejde europæiske standarder, således at virksomhederne kan få det fulde udbytte af Det Indre Marked.
Det førte også til, at ministerrådet nedsatte en arbejdsgruppe til at følge op på konklusionerne og følge udviklingen i de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI).
Det arbejdes fra dansk side for, at der på rådsmødet (Indre Marked) den 28. oktober 1999 vedtages en resolution, der bl.a. indeholder konkrete forslag til, hvordan standardiseringen i Europa gøres mere effektiv. Rådet ventes derudover at anbefale Kommissionen at følge op med en evalueringsrapport i år 2000 samt ved at gennemføre en benchmarkanalyse af de tre europæiske standardiseringsorganisationer med henblik på at læ re gode erfaringer i standardiseringsarbejdet.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, tlf. 35 46 60 00
Økonomiske strukturreformer i Europa - indre markedsvinklen
På topmødet i Cardiff i juni 1997 blev det besluttet, at medlemsstaterne og Kommissionen årligt skulle udarbejde rapporter om de økonomiske strukturreformer, der er blevet gennemført i de seneste år.
Rapporterne skal give et overblik over den økonomiske strukturelle udvikling i medlemsstaterne og på fællesskabsniveau. Det vil sige om markederne fungerer effektivt med fokus på samhandlen med varer, kapital og tjenesteydelser. Desuden skal rapporterne give indspil til de overordnede økonomiske retningslinier, som Det Europæiske Råd vedtager en gang om året.
Set fra dansk erhvervslivs side er det vigtigt, at de overordnede økonomiske retningslinier bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse via gode erhvervsmæssige rammebetingelser. Derfor er det vigtigt at vurdere effekterne af de gennemførte politikker, f.eks. realiseringen af Det Indre Marked og at sammenligne udviklingen på tværs af fællesskabet og medlemsstaterne.
Fra dansk side vil der blive arbejdet for, at de fremtidige økonomiske retningslinier bidrager til at skabe gode og bæredygtige erhvervsmæssige rammebetingelser. Dette skal ske ved at arbejde for, at der fokuseres på produktivitet, adgang til kapital, adgang til viden, kvalitet i lovgivning, statsstøtte samt hensynet til forbrugerne og miljøet. Et hovedemne fra dansk side vil være at skabe mere konkurrence og markedsåbning indenfor forsyn ingstjenester (el, gas, vand mv.) og i infrastrukturnetværk (fx telekommunikation og offentlig transport).
Danmark vil også arbejde for, at der fortsat er fokus på implementeringen og effektiviteten af Det Indre Marked. Det betyder, at Danmark vil arbejde for, at emnerne kvalitet i regulering/forenkling af lovgivning, forbrugerbeskyttelse, integration af miljøhensyn, finansielle tjenesteydelser, offentlig udbud, konkurrencepolitik, statsstøtte, skattepolitisk samarbejde, tekniske handelshindringer og et velfungerende princip om gensidig anerkendelse alle prioriteres h øjt.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-sekretariatet eller Økonomisk Center, tlf. 33 92 33 50
Kommissionens initiativ på patent området
Den 16. juni 1997 fremlagde EU-Kommissionen grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem KOM(97)314. På rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999 præsenterede EU-Kommissionen sin meddelelse om EF-patentet. Af meddelelsen fremgår det, at EU-Kommissionen planlægger følgende: forordningsforslag om et EF-patent, direktivforslag om patentering af computer programmer, tiltag vedrørende patentagenter, lancering af et pilot projekt vedrørende nationale patentmyndigheders muligheder for at øge innovation, og afholdelse af en konference vedrørende en retshjælpsforsikring på patentområdet.
I denne sammenhæng vil Danmark arbejde for, at der sker en afklaring af de nationale patentmyndigheders rolle som lokale formidlere af patentviden, og at der skabes mulighed for, at de nationale patentmyndigheder kan varetage en del af Den Europæiske Patentmyndigheds arbejde patentansøgninger. Desuden vil Danmark arbejde for, at der etableres en retshjælpsforsikring på patentområdet på europæisk plan.
Notat er fremsendt den 12. februar 1999.
Yderligere oplysninger: Patentdirektoratet, tlf. 43 50 80 00
.