Hjælpemenu

Hovedmenu

Suppl. grundnotat vedr. moms på arbejdskraftintensive ydelser

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1116)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 578 (Løbenr. 21354)
ERU, Alm. del - bilag 695 (Løbenr. 21686)


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

N.1

22. juni 1999

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Skatteministeriets supplerende grundnotat vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser.

5. kontorJ. nr. 5.99.221-42

OEM0143

Supplerende grundnotat

vedr. nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser -

høringsvar

I notat af 13. maj 1999 blev forslaget beskrevet.

Skatteministeriet har sendt Kommissionens forslag KOM (1999) 62 om en nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser til høring hos en række organisationer.

De indkomne bemærkninger er følgende:

Advokatrådet forudser, at det vil blive ganske vanskeligt at fastlægge og beskrive området for de ydelser, der skal være omfattet af den nedsatte momssats. Endvidere forudser Advokatrådet, at administrationen af de regler, der bliver fastlagt, vil blive meget vanskelig og give anledning til talrige tvivlsspørgsmål.

forudser, at det vil blive ganske vanskeligt at fastlægge og beskrive området for de ydelser, der skal være omfattet af den nedsatte momssats. Endvidere forudser Advokatrådet, at administrationen af de regler, der bliver fastlagt, vil blive meget vanskelig og give anledning til talrige tvivlsspørgsmål.

Advokatrådet finder derfor, at en nedsættelse af momssatsen som foreslået blot vil indebære yderligere uvished om den momsmæssige behandling af en række ydelser, og at virksomhederne generelt administrativt vil opleve ulemper i forbindelse med administrationen af reglerne.

Det Danske Handelskammer stiller sig positiv over for Kommissionens hensigter om at gøre noget ved beskæftigelsessituationen i EU-landene. Set med danske øjne er der imidlertid ikke behov for en differentieret momssats, idet Danmark befinder sig i en periode med vækst og behov for arbejdskraft særligt inden for håndværksområdet, ligesom den merbeskæftigelse, der vil blive skabt som følge af dette forslag, ikke er n&osla sh;dvendig.

stiller sig positiv over for Kommissionens hensigter om at gøre noget ved beskæftigelsessituationen i EU-landene. Set med danske øjne er der imidlertid ikke behov for en differentieret momssats, idet Danmark befinder sig i en periode med vækst og behov for arbejdskraft særligt inden for håndværksområdet, ligesom den merbeskæftigelse, der vil blive skabt som følge af dette forslag, ikke er n&osla sh;dvendig.

Benytter visse medlemslande sig af muligheden for at nedsætte momssatsen på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, risikerer man en grænseoverskridende konkurrenceforvridning i forhold til lande, som måtte undlade at benytte sig af muligheden.

Foreningen understreger derfor, at det er nødvendigt, at de pågældende tjenesteydelser er lokale for at begrænse den grænseoverskridende konkurrenceforvridning. Handelskammeret sætter således spørgsmålstegn ved definitionen i forslaget af de pågældende tjenesteydelser, som forekommer bred i sin definition, ligesom der vil opstå diskussion om, hvordan man skal definere en "arbejdskraftintensiv tjenesteydelse" og en " overvejende lokal" tjenesteydelse.

Handelskammeret er forbeholden over for Kommissionens forslag, særligt når der henses til de reelle farer for konkurrenceforvridning.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opfattelse, at generelt er reducerede momssatser meget upræcise midler til politisk og økonomisk styring. De skal derfor ikke anvendes som erstatning for direkte subsidier. De vil endvidere bidrage til at gøre beskatningssystemet mere kompliceret, og der vil opstå nye afgrænsnings- og kontrolproblemer.

Indsatsen for beskæftigelsen kan bedre ske ved mere målrettede midler. AE kan derfor ikke anbefale, at Danmark indfører reducerede momssatser på udvalgte områder.

Hvad angår de øvrige EU-lande, er arbejdsløshedsproblemet i nogle lande imidlertid af et sådant omfang, at de medlemsstater, som ønsker det, bør have tilladelse til at forsøge sig med virkningerne af en momslettelse i forbindelse med arbejdskraftintensive tjenesteydelser og i overensstemmelse med de regler og procedurer, som er indeholdt i direktivforslaget.

Selvom Dansk Handel & Service overordnet er enig i bestræbelserne på at fremme beskæftigelsen og begrænse incitamentet til sort arbejde opfordrer foreningen på det kraftigste til, at direktivforslaget ikke vedtages.

Det er Dansk Handel & Services opfattelse, at der i stedet for at arbejde videre med dette direktivforslag, bør der iværksættes intensive foranstaltninger med henblik på at fremme indførelsen af det endelige momssystem mest muligt.

Det aktuelle forslag om nedsat moms for arbejdskraftintensive tjenesteydelser bør anskues som led i en større sammenhæng og afklares i forbindelse med indførelsen af et harmoniseret endeligt momssystem. Problemstillingen vedrørende moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser vil i denne sammenhæng blot fremtræde som en blandt flere problemstillinger, hvor der ud fra en snæver sektorbetragtning er tungtvejende grunde for en nedsat moms. Som eksempler fra andre områder kan nævnes moms af sundhedsrelaterede ydelser, moms på produkter, som er genstand for betydelig grænsehandel, moms af digitaliserede produkter m.m. Der bør således anlægges en overordnet samlet vurdering og prioritering af behovene for differentierede løsninger, hvilket står i stærk modsætning til det foreliggende direktivforslag, der reelt har karakter af en hurtig "lappeløsning".

Forslaget vil give anledning til en mærkbar konkurrenceforvridning, såvel nationalt imellem sektorerne, som grænseoverskridende. Dansk Handel & Service finder det stærkt betænkeligt at åbne mulighed for sådan konkurrenceforvridning. Selv for det tilfælde at direktivet måtte blive vedtaget, og Danmark måtte vælge ikke at følge direktivets mulighed, vil der være åbenbare negative konkurrenceforvridende aspekter.

Dansk Industri afviser klart en lavere moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser som et brugbart middel i den danske beskæftigelsespolitik.

afviser klart en lavere moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser som et brugbart middel i den danske beskæftigelsespolitik.

En lavere moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser vil ikke kunne øge beskæftigelsen på længere sigt, men vil alene øge beskæftigelsen i servicesektoren på bekostning af beskæftigelsen i eksportsektoren. Denne ændring i beskæftigelsens sammensætning vil medføre et tab af velstand i Danmark, da højproduktive arbejdspladser i de konkurrenceudsatte erhverv erstattes af mindre produktive arbejdspladse r i serviceerhvervene.

Dertil kommer, at hvis EU-landene under ét gennemfører eksperimenter med lavere moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, for at skabe større beskæftigelse på hjemmemarkedet, da vil det samlede resultat blive mindre samhandel mellem landene. Velstandstabet herved i form af dårligere udnyttelse af ressourcerne og en lavere produktivitet og realløn vil være betragtelig.

En subsidiering af de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv via lavere moms vil de facto have samme virkninger på beskæftigelsen og produktionen som en importtold. Både lavere moms på service og en importtold kan medføre midlertidige stigninger i beskæftigelsen, men det sker nødvendigvis på bekostning af den internationale arbejdsdeling. Den væsentligste forskel mellem lavere moms på tjenesteydelser og importtold består i, at lavere moms i modsætning til importtold vil skabe et indtægtstab for staten.

DI må derfor anbefale ikke at gennemføre direktivforslaget af hensyn til de potentielle skadesvirkninger på dansk økonomi og på det indre marked, som forsøgsordningen kan forårsage.

Håndværksrådet bakker fuldt ud op om, at det bliver muligt for EU's medlemslande at gennemføre forsøg med differentieret moms på arbejdskraftintensive ydelser. Nedsat moms vil være et centralt instrument til at skabe mere efterspørgsel efter serviceydelser og dermed arbejdspladser inden for service og bl.a. håndværk. Dette vil ligeledes kunne dæmpe sort arbejde. Derfor er det også af stor værdi, s&arin g;fremt der tilvejebringes et godt grundlag for at vurdere, i hvor høj grad nedsat moms på arbejdskraftsintensive ydelser på et fremtidigt tidspunkt kan bidrage til at skabe flere arbejdspladser. Håndværksrådet har samtidig foreslået skatteministeren, at der indføres 3 mindre forsøg vedrørende bevaringsopgaver i Danmark.

bakker fuldt ud op om, at det bliver muligt for EU's medlemslande at gennemføre forsøg med differentieret moms på arbejdskraftintensive ydelser. Nedsat moms vil være et centralt instrument til at skabe mere efterspørgsel efter serviceydelser og dermed arbejdspladser inden for service og bl.a. håndværk. Dette vil ligeledes kunne dæmpe sort arbejde. Derfor er det også af stor værdi, s&arin g;fremt der tilvejebringes et godt grundlag for at vurdere, i hvor høj grad nedsat moms på arbejdskraftsintensive ydelser på et fremtidigt tidspunkt kan bidrage til at skabe flere arbejdspladser. Håndværksrådet har samtidig foreslået skatteministeren, at der indføres 3 mindre forsøg vedrørende bevaringsopgaver i Danmark.

Landbrugsrådet anfører, at den meget høje og stort set generelle danske momssats på 25% medvirker til en række samfundsøkonomisk beklagelige forvridninger ikke mindst, når der efterspørges arbejdskraftintensive ydelser.

anfører, at den meget høje og stort set generelle danske momssats på 25% medvirker til en række samfundsøkonomisk beklagelige forvridninger ikke mindst, når der efterspørges arbejdskraftintensive ydelser.

For momsregistrerede virksomheder inden for landbruget vil der være en marginal likviditetslettelse i forslaget. Erhvervet kan på den baggrund støtte, at der iværksættes en forsøgsordning målrettet mod særlige områder, herunder eksempelvis restaurering af fredede/bevaringsværdige bygninger, stuehuse m.v.

LO

fremhæver udviklingen i Danmark som et eksempel på resultatet af en vellykket kombination af beskæftigelsesfremmende økonomisk politik og strukturforbedrende tiltag på bl.a. arbejdsmarkedet. Siden 1993 er der skabt over 200.000 nye job. Uden at nedsætte momsen på arbejdskraftintensive ydelser.

Organisationen anfører endvidere, at det største problem ved tiltag, der har til formål at nedsætte momsen på særlige områder er, at man herved fjerner opmærksomheden fra de områder, hvor en strukturpolitisk indsats er nødvendig. Dermed kan nedsat moms umiddelbart være i modstrid med det overordnede formål.

Nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser vil i bedste fald blot skabe lavtlønjob i støttede sektorer på bekostning af produktionen i andre sektorer.

I første omgang vil det bidrage til at øge nettoavancerne i de berørte brancher. Derved risikerer man at støtte virksomhedsejere frem for at skabe ekstra beskæftigelse, fordi priserne ikke sænkes i takt med den nedsatte moms. Det vil især være tilfældet i brancher, hvor konkurrencen er utilstrækkelig. Forskellige undersøgelser tyder på, at det bl.a. ofte vil være tilfældet ved produktion af serviceyde lser direkte til forbrugerne.

Hertil kommer, at man reelt giver lavproduktive erhverv en skattebegunstigelse på bekostning af den øvrige økonomi. Det samlede resultat af denne forvridning kan meget vel blive mindre velstand og købekraft, hvis nedsat moms på arbejdskraftintensive serviceydelser skal finansieres.

Endelig er der flere tilfælde, hvor nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser vil forvride konkurrencen i det indre marked. Det drejer sig bl.a. om hotel- og restaurationbranchen. Et andet område vedrører autoreparation og reparation af andre løsøregenstande.

Dermed kan eventuelle gunstige beskæftigelseseffekter af nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenester muligvis henføres til et tilsvarende tab af (ikke-subsidierede) arbejdspladser i et naboland.

LO opfordrer derefter til, at der lægges stor vægt på, at Kommissionen og Rådet underkaster samtlige ansøgninger, der måtte komme fra medlemslandene, strenge betingelser. I forlængelse heraf skal sikres en procedure, som skaber basis for en hurtig afvikling af forsøg, hvor der opstår begrundet mistanke om konkurrenceforvridninger.