Grundnotat om forbrændning af affald
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 637)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
| |||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor | |
|
1 |
400.C.2-0 |
N.1 |
26. februar 1999 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Miljø- og Energiministeriets grundnotat om forslag til Rådets direktiv om forbrænding af affald, KOM (1998) 558, endelig udg.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
MILJØstyrelsen 25. februar 1999
styrelsen 25. februar 1999Internationalt kontor J.nr. 1034-0044
mse/6
Grundnotat om forslag til Rådets direktiv om forbrænding af affald
KOM (1998) 558, endl. udg.
1. Status
Kommissionen oversendte den 9. oktober 1998 ovennævnte forslag til medlemsstaterne.
Forslaget er baseret på traktatens art. 130s, stk. 1, og det skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren med Parlamentet som angivet i traktatens art. 189c.
Forslaget er en revision af direktiv 89/369 EØF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbrændingsanlæg og direktiv 89/429 EØF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg.
Disse direktiver blev gennemført ved udstedelse af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 1991 om affaldsforbrændingsanlæg. I dag findes bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 41 af 14. januar 1997, som erstatter den nævnte bekendtgørelse.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 11. marts 1999 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport.
2. Formål og indhold
Forslaget har til formål at regulere anlæg til affaldsforbrænding eller til medforbrænding af affald i forbindelse med cement- og energiproduktion.
Forslaget undtager en række affaldstyper:
· Farligt affald som defineret i direktiv 94/67/EC om forbrænding af farligt affald,
· land- og skovbrugsaffald samt træ med undtagelse af affald, der kan indeholde halogene organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling,
· affald, der er undtaget fra direktiv 75/442/EØF (affaldsdirektivet),
· restprodukter fra afbrænding af affald i offshoreindustrien,
· radioaktivt affald.
Forslaget undtager også anlæg, der brænder mindre end 10 tons/år af andet affald end husholdningsaffald.
Efter forslaget skal medlemsstaterne sørge for, at alle (det vil sige såvel nye som eksisterende) forbrændingsanlæg bliver godkendt. Godkendelsen skal rumme en udtømmende liste over de affaldstyper, der må forbrændes, samt en maksimal kapacitet for anlægget. Videre skal godkendelsen indeholde vilkår om kontrol og måling.
Direktivforslaget indeholder:
· Skærpelse af de eksisterende grænseværdier for emissioner til luften.
· Emissionsgrænser for dioxin og kvælstofilter
· Emissionsgrænser for udledning af spildevand
· Krav om nyttiggørelse af den varme, der opstår ved forbrændingsprocessen
· Krav om størst mulig reduktion og genbrug af affald fra forbrændingen samt deponering i overensstemmelse med national og EU- Lovgivning
Efter forslaget må mængden af total organisk kulstof (TOC) ikke overstige 3% af tørvægten i aske og slagger. Endvidere skal forbrændingstemperaturen være over 850
oC. Denne temperatur skal om fornødent opnås med støttebrændere, som skal være monteret på anlægget.Anlægget skal være automatisk sikret mod indfyring med affald, hvis den fastsatte temperatur ikke kan opnås.
Forslaget rummer hjemmel for medlemsstaterne til at fravige kravet om temperatur og installation af støttebrændere for specificerede affaldstyper eller forbrændingsmetoder, hvis det ikke resulterer i større mængder restprodukter og en forøgelse af TOC- og CO-emissionen end krævet i direktivet.
Direktivforslaget stiller en række krav til måling af luft- og vandemmissioner. Således stiller forslaget krav om målinger af CO, støv, TOC, HCl, HF, SO2, dioxin og NOx, samt temperatur, ilt, tryk og indhold af vanddamp i emissionen.
Der er opstillet særskilte grænseværdier for almindelige affaldsforbrændingsanlæg og for medforbrænding af affald i cementovne. Disse værdier er sammenfaldende undtagen for støv og NOx, hvor der er fastsat højere værdier for cementovne.
Der er ikke i forslaget henvisninger til Fællesskabets affaldsstrategi.
3. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Affaldsforbrændingsanlæg er i dag uanset størrelsen omfattet af pkt. K9 på listen over godkendelsespligtig virksomhed i bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994.
Affald, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald, kan brændes i anlæg, der ikke er godkendt til affaldsforbrænding. Miljøstyrelsen vurderer, at sådant affald heller ikke er omfattet af direktivforslaget.
Da affaldsforbrændingsanlæg som hovedregel er omfattet af IPPC-direktivet, skal de også som udgangspunkt gennemgå en IPPC-procedure med de dertil hørende materielle krav til ansøgning, godkendelse m.v. Direktivforslaget om forbrænding af affald indeholder henvisninger til IPPC-direktivet og indeholder i øvrigt i artikel 4 en udbygning af de forhold, der skal tages stilling til ved en godkendelse af et affaldsforbrændingsanlæg. IPPC-proceduren (formelle krav) finder umiddelbart anvendelse på affaldsforbrændingsanlæg, hvorimod emissionsgrænseværdier m.v. (materielle krav) er fastsat i nærværende direktivforslag.
Miljøstyrelsen vurderer, at forslaget ikke vil kræve ændring af dansk lovgivning, men den eksisterende bekendtgørelse skal revideres.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Staten
Forslaget har ikke konsekvenser på statsligt niveau.
Kommunerne
Miljøstyrelsen vurderer, at forslaget ikke får væsentlige administrative konsekvenser for amtskommunerne, som i dag er godkendelses- og tilsynsmyndigheder for affaldsforbrændingsanlæg.
Listen bliver ganske vist længere over de stoffer, der skal fastsættes grænseværdier for i en godkendelse, og der skal også føres tilsyn med de nye stoffer, men i forhold til de øvrige krav, der bliver stillet til udarbejdelsen af miljøgodkendelser og til tilsyn vurderer Miljøstyrelsen, at der er tale om ubetydelige ændringer.
Direktivforslaget som det nu foreligger kan også få betydning for konkurrencesituationen mellem affaldsforbrændingsanlæg på den ene side og medforbrænding på den anden på grund af mildere krav, fordi medforbrænding er billigere for affaldsproducenterne. Dette kan få negativ indflydelse på økonomien i affaldsforbrændingsanlæggene, der ofte ejes af kommunerne.
Virksomhederne
Miljøstyrelsen vurderer, at affaldsforbrændingsanlæggene ikke vil have tekniske problemer med at opfylde direktivforslagets krav til såvel eksisterende som nye anlæg. Der vil skulle gennemføres visse ombygninger af eksisterende anlæg, og nye anlæg skal allerede ved projekteringen tage højde for forslagets krav.
For så vidt angår cementovne vurderer Miljøstyrelsen, at det vil være nødvendigt at gennemføre forureningsbegrænsende foranstaltninger for at opnå de foreslåede niveauer, men der vil ikke være tekniske problemer ved at gennemføre foranstaltningerne.
Kommissionen vurderer, at omkostningerne på europæisk niveau ved gennemførelse af direktivet andrager ca. 70 kr. pr. ton affald, og Miljøstyrelsen vurderer, at omkostningerne på dansk niveau ligger i samme størrelsesorden. Da Kommissionen vurderer miljøfordelen i form af mindre sygelighed og mindre skader på økosystemet til ca. 80 kr. pr. ton affald, vil der være en samfundsøkonomisk gevinst ved direktivet s gennemførelse.
Beskyttelsesnivau
En gennemførelse af direktivet vil påvirke beskyttelseniveauet positivt i Europa. Luftforurening fra affaldsforbrændingsanlæg er grænseoverskridende, så ensartede regler vil dels betyde et samlet lavere udslip fra europæiske affaldsforbrændingsanlæg, dels være et middel til at begrænse transporten af affald over landegrænserne, da de ensartede krav vil medvirke til at forhindre eksport af affald til områder af EU med mindre restriktive miljøkrav. Endvidere omfatter direktivforslaget flere typer affald og både nye og eksisterende forbrændingsanlæg.
Beskyttelsesniveauet i Danmark vil også blive påvirket positivt, da de nuværende regler er baseret på gældende EU-lovgivning.
4. Høring
Forslaget er sendt i høring med en frist medio marts 1999. Forslaget har ligeledes været forelagt EF-specialudvalget for miljø den 12. februar 1999, hvor parterne blev enige om at vende tilbage med specifikke kommentarer i forbindelse med den almindelige høring.