Rådsmøde økofin 18/1 99 Samlenotat

Fra 1. januar 1999 blev ØMU'ens tredje fase indledt. 11 medlemslande fastlåste uigenkaldeligt kursen til euro. Der har udviklet sig en stabilitetskultur i EU. Den Europæiske Centralbanks forfølger løbende dens primære målsætning om af prisstabilitet. Ligesom medlemslandenes finans- og lønpolitik bidrager til prisstabilitet, kan den europæiske pengepolitik bidrage til vækst- og beskæftigelse.

EU's borgere vil på lang sigt kun acceptere ØMU'en, hvis det samtidigt lykkes medlemslandene at øge beskæftigelsen. For en succesfuld ØMU er følgende derfor af central betydning:

Tyskland vil konsekvent anvende den multilaterale overvågning og tæt økonomisk-politisk koordinering under sit formandskab.

Tyskland vil udnytte sit samtidige formandskab for G-7 til at arbejde for at Europa taler med én stemme i forbindelse med internationale økonomiske- og finansielle spørgsmål. Tyskland vil herudover generelt arbejde for et styrket internationalt finansielt system. Den 15. og 16. januar 1999 mødes EU med de asiatiske lande i ASEM-finansministerkredsen.

Det tyske formandskabs arbejdsprogram koncentrerer sig om følgende 2 forslag:

Adfærdskodeks-gruppen vil i foråret 1999 fortsætte arbejdet med udmøntningen af den adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, som medlemslandene vedtog på ECOFIN den 1. december 1997 med det formål at mindske skadelig skattekonkurrence mellem medlemslandene.

Adfærdskodeks-gruppen har udarbejdet en liste over de skatteordninger, som allerede findes i medlemslandene, og som kan være omfattet af kodeksens anvendelsesområde. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af disse ordninger, vil forelægge en foreløbig rapport til ECOFIN i maj 1999 og en endelig rapport i november 1999.

Af det tyske formandsskabsprogram fremgår også, at formandskabet vil søge at opnå fremskridt i forslaget om EUs minimumssatser af energiafgifterne, og at de desuden vil arbejde for at den obligatoriske fritagelse for flybrændstof i det gældende mineraloliedirektiv vil blive ophævet i det mindste indenfor EU.

Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolie. Forslaget omfatter i princippet alle former for energiprodukter. Det vil ud over mineralolie først og fremmest sige afgifter på kul, naturgas og elektricitet.

På det Europæiske Råds møde i Wien i december 1998, blev Kommissionen og ECOFIN-Rådet bl.a. anmodet om inden marts 1999 at undersøge, hvilke beskæftigelsesmæssige problemer der kan opstå ved ophævelse af det afgiftsfrie salg. ECOFIN vil derfor tage dette spørgsmål op under det tyske formandskab.

Tyskland vil arbejde videre med harmonisering og forenkling af momssystemerne.

Det tyske formandskab opfatter afslutningen af Dagsorden 2000-forhandlingerne på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24. og 25. marts 1999 som en hovedprioritet. Det anfører, at det kun vil være muligt at nå frem til en løsning gennem en omfattende udligning af interesser og i form af et samlet kompromis mellem alle medlemsstaterne på alle politikområder. Formandskabet lægger op til, at en sådan pakke skal indeholde en ændret finansiel byrdefordeling.

ECOFIN vil i foråret behandle årsberetningen fra Den Europæiske Revisionsret for budgetåret 1997 og afholde en orienterende drøftelse om budgettet for år 2000.

Tyskland vil konsekvent arbejde for bekæmpelse af svig i forbindelse med budgettet. ECOFIN vil endeligt tage stilling til Kommissionens forslag om et ny europæisk kontor for bedrageriundersøgelser. Kommissionen må fortsat forbedre den finansielle forvaltning inden for rammerne af SEM-2000.

For at styrke den økonomiske og finansielle forvaltning skal de toldretlige forsendelsesprocedurer gøres mere effektive. Herudover skal toldkodekset fortsat gennemarbejdes, og informationsudvekslingen i forbindelse med bekæmpelse af hvidvaskning af penge skal fortsat øges.

KOM(97)510

Forslaget giver ofre for trafikulykker, der sker uden for skadelidtes hjemland, et direkte krav mod den erstatningspligtige parts forsikringsselskab.

Der er på Rådsmødet - Indre Marked - den 7. december 1998 opnået politisk enighed om forslaget. Dette forslag er forberedt i Trafikministeriet.

Det tyske formandskab vil arbejde videre med forslagene om :

KOM(97)565

Formålet med forslaget er at beskytte selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud, eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.

KOM(97)706

Forslaget er en sammenskrivning af en række direktiver om kreditinstittur og disses adgang til at optage og udøve virksomhed. Indholdet af de direktiver, der indgår i sammenskrivningen ændres ikke.

Der er en tale om en "EU-direktiv(lov)bekendtgørelse" med det formål at samle de fleste regler om kreditinstitutter i et direktiv.

KOM(89)394

Forslaget er fremsat den 29. januar 1987 og er ændret flere gange. Formålet er ved en fælles procedure at sikre ligebehandling af forsikringskreditorerne ved tvangslikvidation af forsikringsselskaber.

Forhandlingerne har især været koncentreret om begrænsning af direktivets anvendelsesområde til tvangsmæssig særlig likvidation (insolvent likvidation) samt gensidig anerkendelse af to modeller for beskyttelse af forsikringskreditorernes fortrinsstilling ved en tvangsmæssig særlig likvidation.

KOM(1998)449

Formålet med forslaget er at udvide direktivet om investeringsforeningers anvendelsesområde til også at omfatte institutter, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, bankindskud, andele i andre "investeringsforeninger" og i standardiserede futures og optioner, der handles på regulerede markeder.

Forslaget giver endvidere mulighed for at sammensætte formuen som en kopi af et aktieindeks.

Investeringsforeninger, der omfattes af forslaget, opnår således også ret til at markedsføre deres investeringsprodukter i alle EU/EØS-lande (det europæiske pas).

KOM(1998)451

Formålet med forslaget er at styrke det indre marked for investeringsinstitutter ved at indføre bestemmelser om administrationsselskaber, så de bringes på linie med de bestemmelser, der gælder for fondsmæglerselskaber. Administrationsselskabet opnår således ret til at drive virksomhed i andre medlemslande ved etablering eller som fri udveksling af tjenesteydelser (det europæiske

pas).

De nugældende begrænsninger i, hvilken virksomhed administrationsselskaber foreslås lempet, så de får mulighed for at udføre individuel porteføljeforvaltning og anden accessorisk virksomhed.

Endelig indføres forenklede prospekter.

KOM(1998)661

Forslaget skal skabe et indre marked gennem en harmonisering af lovgivning for virksomheder, som udsteder "elektroniske penge". Udstederne bliver som udgangspunkt omfattet af direktiverne om kreditinstitutter, dog med en undtagelse således at der tages hensyn til deres relativt simple balancesammensætning. Udstederne skal endvidere anbringe de penge, som kommer ind ved udstedelse eller salg af elektroniske penge i særligt likvide midler.

KOM(1998)468

Forslaget skal supplere det "generelle" direktiv om fjernsalg (97/7).

Kommissionen foreslår bl.a. harmoniserede regler om betænkningstid, fortrydelsesret, forbud mod købetvang, regler om uanmodede henvendelser, regler i tilfælde af, at tjenesteydelsen ikke kan leveres, forbud mod levering uden forudgående bestilling og om principper for bilæggelse af tvister.

Dette forslag vil blive forberedt i Justitsministeriet.

EFT 1985 C365/55

Som følge af vedtagelsen af bl.a. 2. banksamordningsdirektiv og direktiv om indskydergarantiordninger har Kommissionen flere gange ændret forslaget.

Formålet med direktivet er at sikre, at saneringsforanstaltninger og saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et kreditinstituts hjemland kan gennemføres over for kreditinstituttets filialer i andre EU-lande.

Det nuværende forslag bygger på princippet om gensidig anerkendelse, enhed og universalitet, hvilket primært betyder, at medlemslandene har pligt til gensidigt at anerkende saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer iværksat af myndighederne i kreditinstituttets hjemland. Herved sker afviklingen efter ens regler i hele den del af kreditinstituttet, der ligger i EU.

Forslaget har ikke været drøftet i længere tid som følge af uenighed mellem UK og Spanien om Gibraltar´s status.

Der er i november 1998 nedsat en gruppe bestående af økonomi- og finansministrenes personlige rådgivere, som skal udarbejde en prioriteret handlingsplan for kommende lovgivningsinitiativer indenfor den finansielle sektor . Der forventes ikke fremsat "væsentlige" forslag, før gruppen har afsluttet sit arbejde.

Kommissionen har bebudet, at den vil fremsætte et forslag til sammenskrivning af en række direktiver på børsområdet. Det vil sige, at direktiverne samles i et direktiv, uden at der sker indholdsmæssige ændringer.

Kommissionen har bebudet, at den vil fremsætte et forslag til ændring af hvidvaskningsdirektivet. En af de vigtigste nye bestemmelser forventes at være en udvidelse af pligten til at indberette mistanke om hvidvaskning af penge til også at gælde uden for den finansielle sektor.

Kommissionen har fremlagt en grønbog om supplerende pensionsordninger i EU. Initiativet skal ses på baggrund af, at alle initiativer på pensionsområdet er strandet primært på grund af beskatningsspørgsmål.

I Kommissionens arbejdsprogram for 1999 oplyses, at der vil blive fremsat et forslag til direktiv om den skattemæssige behandling af ansattes og selvstændiges supplerende pensionsrettigheder ved flytning inden for EU.

Herudover er det fortsat uafklaret, hvilke andre initiativer Kommissionen vil tage på grundlag af de modtagne høringssvar.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens arbejdsprogram for 1998 er en videreførelse af det arbejde, som Kommissionen indledte ved mandatperiodens begyndelse i 1995.

Arbejdsprogrammet (KOM(1998) 604 endelige udgave, EF-Tidende C 366) har følgende overskrifter:

Særligt elementer i de tre første punkter berører ECOFIN.

Kommissionen anfører, at strukturpolitikken og den fælles landbrugspolitik skal reformeres. Der skal fastlægges en ny finansiel ramme for perioden 2000-2006.

For at samhørighedsindsatsen skal kunne videreføres gnidningsløst skal følgende ting falde på plads i første halvår 1999: Forslagene til reform af strukturfondene samt den ny interinstitutionelle aftale skal vedtages, og der skal opstilles finansielle overslag for perioden 2000-2006.

1999 bliver et overgangsår mellem den nuværende fælles landbrugspolitik og indførelsen af de forventede reformer. I budgetmæssig henseende vil landbrugsudgifterne i 1999 blive holdt på 1998-niveauet.

Agenda 2000 reformerne på landbrugsområdet vil danne grundlag for Fællesskabets deltagelse i den kommende WTO-runde.

I forbindelse med forberedelsen af udvidelsen skal forbindelserne til de associerede lande udbygges yderligere, og tiltrædelsen skal forberedes. Dette er en af Kommissionens vigtigste politiske prioriteter i 1999.

Traktaten ventes at træde i kraft i foråret 1999.

Den nye integrerede beskæftigelsesstrategi, er en vigtig prioritet. Den fælles rapport, der skal forelægges i 1999, vil komme til at indeholde de første evalueringsresultater og dermed underbygge forslagene til beskæftigelsesretningslinjer for år 2000. Kommissionen vil også, i overensstemmelse med den nye Traktat, kunne forelægge medlemslandene henstillinger på baggrund af analyserne i den fælles rapport.

Kommissionen vil fortsat fremme medlemslandenes samarbejde om beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløsheden. Formålet er dels at fremme udveksling af fremgangsmåder, der kan anses for god praksis, og udveksling af diverse relevante oplysninger.

Den 1. januar 1999 indførtes euroen i 11 medlemslande. Kommissionen har i denne forbindelse med overgangen til den fælles valuta lanceret en informationskampgne, som den vil afslutte. Hvad angår koordinationen af den økonomiske politik og indsatsen for fortsat at fremme den økonomiske konvergens, skal Traktatens bestemmelser og den afledte ret, herunder stabilitets- og vækstpagten, fortsat gennemføres i praksis, så virkningerne af de økonomiske reformer og indsatsen for at tilvejebringe sunde offentlige finanser kan slå fuldt igennem.

Udadtil kommer ØMU'en til at udgøre en stabiliserende faktor. Det er i denne sammenhæng vigtigt at sikre, at EU kan tale med én stemme i internationale fora. Efter at have fremsat sit forslag herom vil Kommissionen aktivt deltage i gennemførelsen af Rådets beslutninger om repræsentation af euroen udadtil.

Det indre marked vil fortsat være drivkraften i den koordinerede indsats for at øge væksten og konkurrenceevnen og fremme beskæftigelsen. Med hensyn til finansielle tjenesteydelser vil det være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der skal sikre, at virksomhederne fortsat er konkurrencedygtige, og øge den finansielle stabilitet i lyset af den stigende koncentration og globaliseringen af markedet.

Koordineringen af de skatte- og afgiftsmæssige politik er et nøgleelement i det indre marked. I 1999 vil prioriteterne vedrøre arbejdet med henblik på at iværksætte den nye momsordning.

Kommissionen vil i 1999 udgive en hvidbog om revision af Fællesskabets retningslinjer for transeuropæiske transportnet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

En arbejdsgruppe under Den Monetære Komité, som fra 1. januar er erstattet af Den Økonomiske og Finansielle Komité, EFC, har udarbejdet en rapport om informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase. Der er opnået enighed om denne rapport i Den Monetære Komité.

Effektiv overvågning og koordination af økonomiske politikker er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked og ØMU. Økonomiske statistikker udgør et væsentligt beslutningsgrundlag.

På denne baggrund fik arbejdsgruppen til opgave at undersøge:

Rapporten anbefaler især følgende:

I en foreløbig vurdering af de administrative konsekvenser for Danmarks Statistiks respondenter vurderer Danmarks Statistik en begrænset lettelse i respondentbyrden.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.A.19

Nordgruppen Den 11. januar 1999 OEM0120

Bidrag til aktuelt notat for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 18. januar 1999.

På rådsmødet ventes en drøftelse af den finansielle ramme, Kommissionens rapport om EU's finansiering og den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin. Formandskabet har endnu ikke tilkendegivet, hvilke konkrete elementer, der forudses behandlet på rådsmødet. Det er dog forventningen, at der, for så vidt angår den fremtidige finansielle ramme, vil være en drøftelse af budgetdisciplin, herunder stabilisering af det reale udgiftsniv eau for EU-15, udgifterne til den fælles landbrugspolitik samt udgifterne til strukturfondene. For så vidt angår Kommissionens rapport om EU's finansiering forventes en drøftelse af de tre optioner i rapporten; overgang til BNI-baseret finansiering kombineret med en udfasning af Storbritanniens kompensationsordning, en generel korrektionsmekanisme samt delvis national medfinansiering af landbrugspolitikken. Herudover forventes formandskabet at redegøre for det videre arbejde frem til det ekstraordinære Europæiske Råd den 24.-25. marts 1999.

Dette sker med udgangspunkt i de hidtidige drøftelser om Dagsorden 2000 senest på Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998. Som bekendt har Kommissionen i foråret 1998 fremlagt forslag til årlige finansielle overslag (udgiftslofter) for perioden år 2000-2006 for det samlede EU-budget og fordelt på udgiftskategorier (landbrug, strukturforanstalt-ninger, interne politikker, aktioner udadtil, administration samt reserver). Kommissionen har endvider e fremlagt forslag til en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin, der skal træde i stedet for den nugældende aftale fra 1993. En ny aftale vil i givet fald skulle indeholde de til sin tid besluttede finansielle overslag for perioden år 2000-2006. Kommissionen lægger med sin rapport op til en række ændringer og justeringer i den nugældende aftale.

Kommissionen fremlagde sin rapport om EU's finansiering den 7. oktober 1998. Rapporten indeholder dels en beskrivelse af det nuværende finansieringssystem dels en beskrivelse af de tre nævnte optioner vedrørende nettobidragsspørgsmålet.

Kommissionen finder ikke anledning til at stille forslag om at ændre det nuværende system og forholder sig ikke til de tre optioner, idet den forudsætter konsensus blandt medlemsstaterne før der måtte fremsættes forslag.

Kommissionen understreger, at en ændring af det nuværende finansieringssystem vil være tidskrævende og formentlig først kunne implementeres samtidig med den første udvidelsesrunde.

På det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998 lykkedes det ikke at skabe fremdrift i forhandlingerne om Dagsorden 2000, heller ikke hvad angik budgetdelen og finansieringsområdet. Det Europæiske Råd

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om Dagsorden 2000 forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 7.-8. december 1998 og rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 1. december 1998. Herudover har Folketingets Europaudvalg modtaget notat af 3. april 1998 om oversigt over Kommissionens konkrete forslag og dokumenter vedr. Dagsorden 2000. Folketingets Europaudvalg har endvidere modtaget notat af 19. oktober 1998 om Kommissionens rapport om EU's finansiering. Endelig blev der oversendt grundnotater den 6. april 1998 om Kommissionens meddelelse vedr. forslag til årlige finansielle overslag (udgiftslofter) for EU's budget for perioden år 2000-2006 samt om Kommissionens rapport vedr. en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren.

N.1, den 7. januar 1999

Rådets forordning nr. 3295/94 fastsætter på hvilke betingelser toldmyndighederne skal gribe ind over for varer, der mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede. Det kan ske enten når varerne angives til fri omsætning, udførsel eller genudførsel eller når varerne opdages i forbindelse med toldmyndighedernes kontrol af varer, der er under en såkaldt suspensionsordning, dvs. varer, der f. eks. er op lagt på toldoplag eller er under ordningen for aktiv forædling.

Varemærkeforfalskning og piratkopiering betyder, at virksomheder, der investerer store beløb i forskning, markedsføring og reklame, mister omsætning og markedsandele. Såfremt virksomhederne ikke kan sikre, at deres investeringer og forsknings- og udviklingsaktiviteter er rentable, vil kreativiteten og innovationen ikke kunne udvikle sig fuldt ud. Det er derfor behov for fælles regler, der kan medvirke til, at varemærkeforfalskede og piratkopier ede varer ikke kommer ind i Fællesskabet.

Efter artikel 15 i forordning nr. 3295/94 skal Kommissionen aflægge en beretning til Parlamentet og Rådet om, hvordan ordningen om varemærkeforfalskede og piratkopierede varer fungerer, herunder om de økonomiske og sociale konsekvenser og foreslå eventuelle nødvendige ændringer og tilføjelser. Kommissionens beretning er indeholdt i KOM (1998) 25. Kommissionen anfører i beretningen, at ordningen i praksis har givet gode resultater, idet medlemslandenes toldmyndigheder fra juli 1995 - juni 1997 har foretaget 4.133 indgreb, heraf er der i Danmark foretaget 139 indgreb.

Kommissionen ønsker på baggrund af de indhøstede erfaringer at forbedre den måde, hvorpå den gældende ordning fungerer. Kommissionen foreslår dels en udvidelse af forordningens anvendelsesområde og dels en tilpasning til udviklingen i EF-forskrifterne vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.