Rådsmøde arbejds- og socialministre 27/10 98 Samlenotat

1. Baggrund Kommissionen har endnu ikke taget stilling til valg af hjemmel.

2. Indhold Forslaget er oversendt til Rådets arbejdsgruppe for sociale spørgsmål den 22. juli 1997. Ifølge forslaget er det en betingelse for oprettelse af et SE-selskab, at der enten oprettes et repræsentationsorgan eller etableres procedurer vedrørende information og høring samt at der gives adgang til medbestemmelse i selskabets øverste ledelsesorganer.

I forbindelse med etablering af et SE-selskab skal de øverste ledelsesorganer i de stiftende selskaber underrette de ansatte om planerne om oprettelse af et SE-selskab. Til at repræsentere de ansatte nedsættes der et særligt forhandlingsorgan (SFO), der alene består af arbejdstagere. SFO'et træffer som udgangspunkt afgørelse med simpelt flertal. Særlige vidtrækkende afgørelser, fx fravalg af medbestemmelse eller beslutning om ikke at påbegynde eller afbryde forhandlingerne skal dog træffes med skærpet kvalificeret flertal. I tilfælde af, at forhandlingerne er annulleret eller aldrig er påbegyndt, kan forhandlingerne genoptages tidligst 2 år efter, hvis mindst 10% af de ansatte skriftligt anmoder herom. Bryder forhandlingerne igen sammen, træder referencebestemmelser vedrørende medbestemmelse ikke i kraft.

Ledelsen og SFO'et skal forhandle om indgåelse af en aftale om information, høring og medbestemmelse i SE-selskabet. Der er forhandlingsfrihed under forhandlingerne. Det vil sige, at der kan indgås en aftale, der udelukker et eller flere elementer, fx medbestemmelse, eller alle tre elementer (en 0-aftale).

Såfremt parterne ikke kan blive enige om en model for medarbejderindflydelse i SE-selskabet, finder direktivets referenceregler anvendelse. Referencereglerne fastsætter regler om information, høring og medbestemmelse. For så vidt angår medbestemmelse, hviler referencereglerne på et princip om beskyttelse af allerede erhvervede rettigheder til medbestemmelse.

Medbestemmelse defineres som den indflydelse i SE'ens sager, som de ansattes repræsentanter har, ved retten til at vælge, udpege, anbefale eller forkaste bestyrelsesmedlemmer.

Hvis de nationale regler om medbestemmelse, der har været anvendt i de deltagende selskaber forud for stiftelsen af SE'et ikke er umiddelbart sammenlignelige, fx det hollandske system (et indirekte medbestemmelsesystem) og det danske system (et direkte medbestemmelsessystem) foreslås, at SFO'et ved simpelt flertal kan vælge, hvilket nationalt regelsæt, der skal være referenceregelsæt. Hvis der i ingen af de deltagende selskaber forud for stiftelsen af SE'et har været anvendt regler om medbestemmelse, fx fordi de medlemslande, hvori de deltagende selskaber er beliggende, ikke har regler om medbestemmelse, indgår medbestemmelse ikke i referencereglerne.

Det østrigske formandskabs forslag bygger videre på principperne fra de tidligere formandskabsforslag. Dog har formandskabet valgt at lade en yderligere stiftelsesform være omfattet af forslaget, nemlig omdannelse af et nationalt selskab.

Formandskabet har endvidere foreslået indførelse af en tærskel for, beskyttelse af mindretallets interesser. Endvidere har formandskabet foreslået, at tærskelen skal være forskellig afhængig af, om der er tale om stiftelse ved fusion eller stiftelse ved holding/fælles datterselskab. I sidstnævnte situationer fortsætter eksisterede medarbejderindflydelse strukturer, hvorimod de ved fusion ophører.

3. Danske regler Der er ingen gældende dansk ret vedrørende et Europæisk Selskab. Den danske selskabsretlige regulering er i et vist omfang baseret på EF-direktiver. Disse direktiver er
i vidt omfang indarbejdet i forordningsforslaget enten direkte i form af en gengivelse af direktivernes regler eller indirekte ved en bestemmelse, ifølge hvilken national ret subsidiært finder anvendelse.

I henhold til aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven har medarbejdere i aktieselskaber og anpartsselskaber ret til ved direkte valg at vælge medlemmer til bestyrelsen svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og mindst to, hvis selskabet har bestået i mindst 3 år, og det i gennemsnit inden for de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere og mindst halvdelen af medarbejderne ønsker medarbejderrepræsentation. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er i enhver henseende ligestillet med de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvad angår rettigheder, pligter og ansvar.

Reglerne om information og høring reguleres af arbejdsmarkedets parter. Der eksisterer en række samarbejdsaftaler, og principperne svarer stort set til den særlige samarbejdsaftale, som er indgået mellem hovedorganisationerne, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) fra 1970.

Lov om europæiske samarbejdsudvalg gennemfører direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller procedurer
i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne.

4. Høring Forslaget har været sendt til høring i specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale spørgsmål og specialudvalget for etablering og tjenesteydelser.

Organisationerne tager forbehold overfor det oprindelige forslag af følgende grunde:

-
Kommissionen bør tage initiativ til, at arbejdsmarkedets parter på europæisk plan høres i henhold til Maastricht-proceduren, således at parterne får mulighed for forhandling.

-Referencereglerne opfylder ikke betingelserne i henhold til dansk lov og praksis.

KL finder, at forslaget skal sættes i bero indtil proceduren omkring spørgsmålet om national information og høring er afsluttet. Organisationerne finder, at det foreliggende forslag ikke bør danne præcedens for andre initiativer om information, høring og medbestemmelse.

Organisationerne er fortsat positive overfor en statut om SE af hensyn til effektiviteten af det indre marked og EU's konkurrencedygtighed, men det må ikke ske på bekostning af den tradition for medarbejderindflydelse, der er i Danmark.

DA kan acceptere, at direktivet om europæiske samarbejdsudvalg skal finde anvendelse for statutten for SE men foretrækker, at der både for så vidt angår medbestemmelse og for information og høring tages udgangspunkt i de nationale systemer. En løsning med flere ligeværdige referencemodeller vil sikre mod risikoen for, at en bestemt model får afsmittende virkning på øvrige EU-regler om medarbejderindflydelse. DA er imod forhandlingstvang, idet det bør være op til den ene eller begge parter at bede om at regler og/eller en forhandling skal iværksættes. DA og FA finder, at forhandlingsfristen er for kort.

DA, FA og Rederiforeningen kan ikke tilslutte sig de foreslåede definitioner af information og høring. FA minder i den forbindelse om problematikken i forhold til børsetiske regler.

DA finder, at virksomheder under en vis størrelse bør være undtaget.

DA og Rederiforeningen finder, at besætningsmedlemmer i handelsflåden bør kunne undtages.

LO finder, at der skal være ensartede procedurer i alle SE'er. LO er endvidere imod, at der kan vælges mellem et repræsentationsorgan og indførelse af informations- og høringsprocedurer.

Lønmodtagerorganisationerne finder ikke, at det skal være muligt at forhandle sig frem til en ringere aftale end de
i referencereglerne angivne.

LO finder, at proceduren omkring nedsættelse af forhandlingsorgan bør strammes op.

Rederiforeningen finder ikke, at medbestemmelse bør være omfattet.

SALA er bekymret for, at nærværende forslag får afsmittende virkning på de foreslåede statutter for det europæiske andelsselskab.

5. Tidligere forelæggelser Rådets forslag til forordning om indførelse af en europæisk statut for aktieselskaber (SE) og direktivforslaget om indførelse af medarbejderindflydelse
i SE'et er gentagne gange behandlet i Europaudvalget (tidligere Folketingets Markedsudvalg), senest den 15. maj 1998 (O) og 12. juni 1992 (FO). Davignon-gruppens rapport blev forlagt Europaudvalget den 3. juni 1997 (O) og det luxembourgske formandskabs forslag blev forelagt Europaudvalget den 3. oktober 1997, den 27. november 1997 (forinden Rådsmødet i indre marked) (O), den 12. december 1997 (O). Det britiske formandskabs forslag er blevet forelagt Europaudvalget den 3. april 1998 (O) og den
15. maj 1998 (indre marked) (O) og den 29. maj 1998 (FO).

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget griber ikke ind i de danske samarbejdsaftaler, men svarer til loven om europæiske samarbejdsudvalg, der giver lønmodtagerne supplerende rettigheder i transnationale sammenhænge. For så vidt angår information og høring i danske datterselskaber kan det ikke udelukkes, at spørgsmål som idag behandles af danske samarbejdsudvalg
i stedet skal behandles i de fora, som foreslås indført.

Forslaget griber heller ikke ind i de nationale regler om medbestemmelse. Såfremt et SE samtidigt er omfattet af reglerne direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, finder nærværende forslags regler ikke anvendelse.

Forslaget vil medføre lovgivning inden for selskabsretten under forudsætning af, at forordningen om SE tillige vedtages, men der kan ikke på indeværende tidspunkt siges noget om omfanget. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere eventuelle statsfinansielle konsekvenser.

1. Baggrund Den 18. september 1995 blev Kommissionens oprindelige forslag oversendt til Rådet KOM (95) 310 endelig udgave.

Europa Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse hhv. den 20. juni 1996 og den 28. - 29. februar 1996.

Herefter forelagde Kommissionen den 11. april 1997 et ændret forslag KOM (97) 123.

På møde i Rådets socialgruppe i juli 1998 præsenterede Kommissionen ændringsforslaget. Samtidig præsenterede formandsskabet deres ændringsforslag til Kommissionens ændringsforslag.

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 118A, og kan derfor vedtages med kvalificeret flertal efter samarbejdsproceduren i artikel 189C. Der er tale om et minimumsdirektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et højere beskyttelsesniveau, end det, direktivet foreskriver.

Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk.
1 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet).

Forslaget opfylder den forpligtigelse, der fremgår af den
10. betragtning til direktiv 94/9/EF om materiel og sikringsudstyr til brug i eksplosionsfarlig atmosfære, hvoraf fremgår, at der er planer om at udarbejde et supplerende direktiv på grundlag af Traktatens artikel 118A. Dette direktiv vil blandt andet omfatte eksplosionsfare i forbindelse med brug og/eller installationsmåde eller -metode.

2. Indhold Forslaget har til formål at sikre arbejdstagerne i medlemsstaterne et ensartet minimum af beskyttelse blandt andet under hensyntagen til, at der er store forskelle på medlemsstaternes eksisterende retsforskrifter på området.

Forslaget er dels et supplement til udstyrsdirektivet 94/9/EF, og dels en præcisering af bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) i områder, hvor arbejdstagerne kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære.

Forslaget er udarbejdet som et generelt direktiv, således at det omfatter industrien som sådan. Det er derfor bredere formuleret end de rammer, der er fastsat for den mineraludvindende industri, jf. direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri samt direktiv 92/104/EØF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden (begge er særdirektiver i henhold til rammedirektivet).

Forslaget indeholder foruden områdebestemmelse og definition, bestemmelser vedrørende forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner samt dokumentation af planerne herfor i et eksplosionssikringsdokument, klassificering af områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme, særlige forskrifter for arbejdsudstyr og arbejdssteder.

Herudover er indeholdt bestemmelser vedrørende tilpasning af bilagene, udarbejdelse af vejledninger om arbejdets udførelse i områder hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme samt afsluttende bestemmelser (ikrafttræden m.v.).

Bilagene til forslaget vedrører
- klassificering af områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfærer,

- minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære,

- kriterier for valg materiel og sikringssystemer i områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme,

- skiltning i områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære.

I forslaget er implementeringsfristen foreslået fastsat til 30. juni 2003, svarende til den der er anført i udstyrsdirektivet 94/9/EF.

3. Danske regler

- Arbejdsmiljøloven samt en række bestemmelser fastsat i regler udstedt i henhold til loven.

- Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel samt Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer, 1993, udstedt af Elektricitetsrådet.

- Beredskabsloven samt en række tekniske forskrifter udstedt af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen).

Forebyggelse af eksplosionsfare i forbindelse med arbejde er omfattet af arbejdsmiljølovens generelle krav til arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse.

Herudover indeholder arbejdsmiljølovgivningen i bekendtgørelsesform mere specifikke bestemmelser på området herunder blandt andet i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, om kloakarbejde, arbejde vedrørende gasfyldte ledninger og arbejde på fartøj med tank for olie.

I Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektriske installationer, 1993, findes bestemmelser vedrørende elektriske installationer til brug i eksplosionsfarlige områder, samt regler for klassificering af eksplosionsfarlige områder i zoner, hvis gennemførelse er henlagt til brandmyndighederne, nu redningsberedskabet.

Med hjemmel i Beredskabsloven tidligere Brandloven er fastsat regler om forebyggende foranstaltninger på virksomheder, hvor der anvendes eller opbevares brandfarlige stoffer der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre risiko for personer, ejendom eller miljøet.

Disse regler, der er indeholdt i bekendtgørelser og tekniske forskrifter, indeholder dels bestemmelser om klassificering af områder, hvor eksplosionsfarlig atmosfærer kan forekomme dels bestemmelser om foranstaltninger, der skal forebygge eksplosioner i sådanne områder samt begrænse konsekvenserne heraf.

4. Høring Forslaget har været behandlet i EF-Specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold den 15. april 1996. Der var blandt organisationerne en generel positiv holdning til forslaget.

5. Tidligere forelæggelse Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget kræver ikke lovændring, men ændringer på bekendtgørelses- og regelniveau på Bolig-, Indenrigs- og Arbejdsministeriernes områder, idet der vil blive behov for mere detaljerede regler. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Dagsordenens punkt 5:
Forslag til ændring af forordning nr. 1408/71 (udvidelse med studerende)
- statusrapport

1. Baggrund Efter at forslaget om udvidelse af forordningernes personkreds med særlige ordninger for tjenestemænd blev vedtaget ved forordning (EF) nr 1606/98 af 29. juni 1998, resterer af Kommissionens oprindelige forslag til udvidelse af personkredsen fra 1991 de to persongrupper, de studerende og andre ikke erhvervsaktive.

Det forventes, at formandskabet for hurtigt at få de studerende med i forordningen vil udarbejde et begrænset forslag, som kun omfatter studerende, og desuden i dette forslag begrænse det saglige anvendelsesområde ved helt at fjerne kapitlerne om sociale pensioner.

Forslaget forventes baseret på Traktatens artikel 51 og
235.

2. Indhold Formandskabet vil på Rådsmødet orientere om sine planer med hensyn til forslaget om de studerende, herunder hvilke rettigheder studerende efter forordningen skal have. Det forventes, at kapitlerne om social pension helt udgår af forslaget, så at der for studerende hovedsalig bliver tale om koordinering af sygesikringen.

3. Høring Det oprindelige forslag har været forelagt Specialudvalget vedr. Arbejdsmarkedet og Sociale Spørgsmål i marts 1992 og
i september 1997. Der forekom ingen kommentar til den del der vedrører studerende.

4.Tidligere forelæggelse Det tidligere forslag har den 12. december 1997 været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Afhænger af forslagets ordlyd.

Dagsordenens punkt 6:
Kommissionens meddelelse om Social Handlingsplan for 1998-2000
- åben debat KOM (98) 259 endelig udgave

1. Baggrund Kommissionen vedtog den 29. april 1998 det sociale handlingsprogram 1998-2000 KOM(1998)259 endelig udg., der afløser handlingsprogram 1995-1997.

2. Indhold Handlingsprogrammet 1998-2000 er opbygget omkring fire brede hovederklæringer:

- Forbedring af beskæftigelsesmuligheder,

- Ændring i arbejdets organisering,

- Videreudvikling af en europæisk model med social beskyttelse,

- Østeuropæiske landes gradvis inddragelse i EU's sociale- og arbejdsmarkedspolitik.

Det er Kommissionens hensigt, at målene for de fire erklæringer skal nås ved hjælp af; en intensiveret politisk, social og civil dialog indenfor Unionen; inddragelse af strukturfondene især Den Europæiske Socialfond (ESF) til at støtte tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker.

Endvidere vil Kommissionen støtte medlemsstaternes handlingsplaner for beskæftigelse med finansiel støtte gennem en række aktiviteter og projekter.

Kommissionen vil efter ratificering af Amsterdam-traktaten fremsætte hensigtsmæssige aktioner inden for de rammer budgetmyndigheden fastlægger. Endvidere vil Kommissionen lægge vægt på drøftelse af ikke færdigbehandlede forslag på det sociale område, hermed lægger Kommissionen op til få nye konkrete lovforslag, medens der lægges op til mere generelle initiativer som statusredegørelser, iværksættelse og stimulering af debat og støtte forbedring af arbejdsmarkeds-, social- og undervisningspolitik indenfor de fire hovederklæringer.

Blandt de vigtige konkrete tiltag kan nævnes at Kommissionen vil;

- fremlægge en meddelelse om tilrettelæggelse af arbejdet og tilpasningsevne i slutningen af 1998 ved at; konsultere arbejdsmarkedets parter om en mulig rammeaftale om arbejdstilrettelæggelse, herunder blandt andet fleksibel arbejdstid; afdække de spørgsmål, der skal behandles på EU-plan med henblik på at tilpasse de juridiske rammer og fremme mere tilpasningsvenlige kontraktlige aftaler, herunder forbindelsen mellem social beskyttelse og arbejdsmønstre under forandring.

- forelægge en meddelelse medio 1998 om tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan

- fremlægge forslag medio 1998 for at beskytte arbejdstagere, der p.t. ikke er omfattet af arbejdstidsdirektiver.

Kommissionen vil endvidere støtte den grundlæggende omstrukturering virksomhederne i Europa gennemgår, ved at fremme drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter og gennem støtte i henhold til Socialfonden. Den vil fortsat opfordre til, at der sikres passende information og høring af arbejdstagerne med hensyn til beslutninger, der påvirker dem og fastholde en sammenhængende politik om statsstøtte og om strukturfondene. Endvidere har Kommissionen nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge de økonomiske og sociale følger af industriel forandring.

Kommissionen vil; følge op på ekspertgruppens anbefalinger, når den udvikler fremtidige politikker på dette område; søge at få vedtaget minimumsstandarder for national information og høring; fremlægge en rapport i 1999 om, hvordan direktivet om europæiske samarbejdsudvalg fungerer.

Herudover har Kommissionen en række hensigtserklæringer om; en fælles europæisk debat om tilpasning af Europas sociale beskyttelsessystemer, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, bekæmpelse af diskrimination på grund af køn, race, etnisk baggrund, religion eller tro, handicap, alder og seksualitet, fremme af et højt niveau af menneskelig sundhedsbeskyttelse samt støtte ansøgerlandene i gradvis inddragelse i socialpolitiske programmer og aktiviteter.

3. Høring Kommissionens handlingsprogram 1998-2000 har været behandliet i EF-Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale spørgsmål.

DA hilser velkommen, at Kommissionen i sin handlingsplan tager udgangspunkt i at styrke beskæftigelsen, mener dog at det er overordentligt vigtigt i samme åndedrag at understrege vigtigheden af, at en forbedret europæisk konkurrenceevne er en forudsætning for at skabe beskæftigelse.

DA finder det positivt, at Kommissionen peger på behovet for at styrke strukturreformerne på arbejdsmarkedet og fremme reformer af de sociale beskyttelsessystemer, så de bliver mere beskæftigelsesvenlige og generelt øger Europas beskæftigelse.

DA finder det vigtigt at pointere nødvendigheden af til stadighed at sikre balancen mellem EU's koordinerede indsats på det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske område og medlemsstaternes kompetence.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder det tilfredsstillende,

- at handlingsprogrammet understreger arbejdsmarkedets parters indflydelse på udviklingen af det europæiske arbejdsmarked,

- at der i handlingsprogrammet er få konkrete direktivforslag, og

- at der samtidig sættes fokus på behovet for at højne uddannelsesniveauet og øge beskæftigelsen.

Landsorganisationen i Danmark (LO) er positiv overfor Kommissionens meddelelse og de initiativer der foreslås, men anbefaler at Kommissionen også overvejer, hvordan tiltagene indenfor hvert af de politiske områder kan koordineres bedre. LO nævner eksempelvis forholdet mellem arbejdsmiljøpolitikken på den ene side og sundhedspolitikken, socialpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken på den anden side. Det er LO's opfattelse, at disse politiske områder ville have gavn af, at få indarbejdet arbejdsmiljøperspektiver, således at forebyggelse bliver helt central.

LO bifalder Kommissionens høje ambitionsniveau med hensyn til at fremme beskæftigelsen, og foreslår at der tages inititativ til at overveje et adfærdskodeks for selskabsskatten og kvantitative målsætninger i retningslinierne.

LO støtter Kommissionens initiativer indenfor "Ændring i arbejdets organisering", men mener at Kommissionen også bør inddrage:

- Revision af direktiver om gravide, herunder undersøge mulighederne for at udvide denne del af arbejdsmiljøreguleringen til også at omfatte mænds reproduktionsevne.

- Udvidelse af kræftdirektiver til også at omfatte asbest, mineraluld og de kemiske forbindelser som IARC klassificeret som mulige kræftfremkaldende.

- Gennemførelse af direktivet om fysiske agenser.

Herudover anbefaler LO, at der tages mere konkrete skridt til at sikre at de nye ansøgerlande kan leve op til initiativerne og handlingsplanerne på det sociale område. LO mener

at Kommissionen bør fremlægge en hvidbog om den sociale og beskæftigelsesmæssige situation i ansøgerlandene, og at Hvidbogen bla. bør indeholde overvejelser om, hvordan de europæiske strukturfonde kan fremme ansøgerlandenes parathed til at overtage det sociale acquis. LO mener endvidere, at det bør undersøges, om den sociale dialog i ansøgerlandene kan understøttes yderligere. Arbejdsmarkedets parter fra ansøgerlandene bør desuden have observatørstatus i relevante udvalg og programkomitèer i EU.

LO foreslår endvidere at lægge kvatitative målsætninger ind i retningslinjerne og støtter, at der bliver udformet et fælles adfærdskodeks for beskatning af virksomheder.

Ledernes Hovedorganisation (LH) støtter de fire hovederklæringer i handlingsprogrammet og mener, at det er vigtigt, at ændringerne i arbejdets organisering indgår med samme vægt i handlingsprogrammet som de øvrige tre hovederklæringer, samt at der fortsat fokuseres på, at arbejdskraftens mobilitet ikke hæmmes via barrierer i de nationale lovgivninger.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Dagsordenens punkt 7:
Forslag til Rådets afgørelse om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram inden for erhvervsuddannelse - Leonardo da Vinci.
- orientering fra formandskabet KOM (98) 330 endelig udgave

1. Baggrund Forslaget er forelagt af Kommissionen i en foreløbig udgave den 27. maj 1998 og dets nummer er KOM(1998)330. En endelig udgave modtoges den 1. september 1998.

Forslaget er baseret på traktatens art. 127 og skal vedtages efter samarbejdsproceduren med Parlamentet.

2. Indhold Leonardo-programmet er et transnationalt støtteprogram, der har til formål via udvekslingsordninger og pilotprojekter at fremme mobiliteten i og kvaliteten af erhvervsuddannelserne i medlemslandene. Forslaget drejer sig om fortsættelse af programmet i perioden 2000 -2005. Kommissionen foreslår hertil anvendt 1 milliard ECU, men i øvrigt fastsættes budgettet årligt.

Videregående uddannelser tilrettelagt som vekseluddannelse er omfattet af programmet.

Leonardo II har tre mål (hvor Leonardo I havde nitten):

- at forbedre og styrke integrationen imellem arbejdsmarked og erhvervsuddannelse, navnlig gennem vekseluddannelsesprincippet,

- at udvide og udbygge adgangen til efteruddannelse og livslang uddannelse på et kvalitativt højt niveau, og

- at fremme udvikling af metoder til genindslusning af grupper, der er særligt udsatte som følge af manglende kvalifikationer.

Målene skal søges nået gennem seks typer aktioner:

a) støtte til fysisk mobilitet for unge under erhvervsuddannelse,

b) fremme af virtuel mobilitet på erhvervsuddannelsesområdet, især forbedret adgang til multimedier til undervisningsbrug,

c)udvikling af samarbejdsnetværk for udveksling af erfaringer og god praksis,