Rådsmøde (landbrug) 14-15/6 99 Tillæg til samlenotat bilag 1027

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1058)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

 

Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	N.1	8. juni 1999

 

 

 

 

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. juni 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den 14.-15. juni 1999 - fremsendes vedlagt Fødevareministeriets supplement vedrørende punkterne 4, 6 og 9 til notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 8. juni 1999

LFM 0257

 

 

 

REVIDERET

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 14. - 15. juni 1999

 

 

 

 

4. Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om

en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler

KOM (1999) 130

- Vedtagelse side 2

 

6. WTO-sagen om EU's markedsordning for bananer

- Drøftelse side 6

 

Nyt 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

92/117/EØF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger

KOM (1999) 4

- Vedtagelse side 7

 

 

 

 

 

REVIDERET AKTUELT NOTAT

 

 

4. Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler

KOM (1999) 130

 

Revideret notat

 

Baggrund

Kommissionen har den 18. marts 1999 fremlagt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere art. 43) og kan efter høring af Europa-Parlamentet vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

Rådet (Landbrug) vedtog den 17. -18. maj 1999 at anmode Kommissionen om at forelægge et forslag, der tager sigte på at løse de problemer, der opstår i forbindelse med, at det fra den 1. januar 2000 vil være forbudt at anvende stoffer, for hvilke der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi (MRL-værdi). På denne baggrund forventes Kommissionen at forelægge et forslag til ændring af det fremlagte forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 på det kommende møde i Rådet (Landbrug) den 14. -15. juni 1999.

 

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke fremført synspunkter i forhold til nærhedsprincippet, idet forordningen, udover at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, skal sikre fri varebevægelighed for animalske produkter.

 

Formål og indhold

Siden forordning (EØF) nr. 2377/90 blev vedtaget, er bestemmelserne om veterinærlægemidler ændret afgørende. Med Rådets forordning (EØF) 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering blev Udvalget for Veterin&ae lig;rlægemidler (CVMP) henlagt som en integreret del af Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering. CVMP havde hidtil været et organ under Kommissionen. Med forslaget bringes forordning (EØF) nr. 2377/90 i overensstemmelse med CVMP's organisatoriske indplacering.

 

Det påhviler agenturet - gennem CVMP - at fremsætte udtalelse til Kommissionen om fastsættelsen af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

 

Som en konsekvens heraf foreslås det, at ansøgning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier indsendes til Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering.

 

Efter forslaget bringes beslutningsprocessen omkring sager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier på linie med den beslutningsproces, der gælder for agenturets behandling af sager om udstedelse af markedsføringstilladelse til lægemidler.

 

Tidsfristen for CVMP's afgivelse af udtalelse om maksimalgrænseværdier fastsættes dog i overensstemmelse med den nuværende tidsfrist i den gældende forordning til 120 dage, mens tidsfristen for CVMP's afgivelse af udtalelse om udstedelse af markedsføringstilladelser til veterinærlægemidler er 210 dage. I forhold til den nugældende tidsfrist for afgivelse af CVMP's udtalelse er der reelt tale om en afkortning af fristen med op til 90 d age.

 

Forslaget indeholder endvidere en udtrykkelig bestemmelse om, at ansøgning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer skal ledsages af et gebyr til Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering. Størrelsen af dette gebyr er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 297/95 af 10. februar 1995, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2743/98.

 

Efter den gældende forordning skal Kommissionen, når den har udarbejdet udkast til de foranstaltninger, der skal træffes, straks forelægge disse for forskriftskomitéen. SPS-aftalen kræver imidlertid, at forslag til fastsættelse af grænseværdier for lægemiddelrester i levnedsmidler notificeres for de medkontraherende parter, og at disse levnes den nødvendige tid til at fremkomme med deres bemærkninger. På denne baggrund indeholder forslaget ikke nogen angivelse af den tidsmæssige ramme for Kommissionens forelæggelse af sager om fastsættelse af grænseværdier for forskriftskomitéen.

 

I henhold til forordning (EØF) nr. 2377/90 vil det fra 1. januar 2000 være forbudt at anvende stoffer, for hvilke der ikke er fastsat en MRL-værdi. Tidsfristen for ansøgning om fastsættelse af MRL-værdi for eksisterende stoffer udløb den 1. januar 1999, mens der løbende kan ansøges om fastsættelse af MRL-værdier for nye stoffer. På nuværende tidspunkt er der således en r&a elig;kke stoffer, som ikke lovligt kan anvendes, idet der ikke er fastsat en MRL-værdi eller ansøgt om fastsættelse af MRL-værdi. I disse tilfælde bliver der ikke givet markedsføringstilladelse i henhold til direktiv nr. 81/851 og stofferne vil derfor ikke kunne anvendes til produktionsdyr.

 

De forventede ændringsforslag har dels som kortsigtet formål at løse nogle konkrete aktuelle problemer vedrørende medicin til heste og "minor species", dels som langsigtet formål at udbygge incitamentet for medicinalvirksomhederne til at søge om fastsættelse af MRL-værdier, som nærmere beskrevet nedenfor.

 

Det forventes, at et ændringsforslag til det oprindelige forslag vil blive fremlagt på Rådsmødet den 14. - 15. juni 1999. Ændringsforslaget forventes at indeholde følgende hovedpunkter:

 

· Medlemstaterne og CVMP bemyndiges til at træffe beslutning om at igangsætte undersøgelser om fastsættelse af MRL-værdi. Forslaget har sin baggrund i, at medicinalvirksomhederne ikke i tilstrækkeligt omfang har ønsket at fastsætte MRL-værdier. Dette er formentlig begrundet i, at omkostningerne til undersøgelserne er dyre, og at det derfor ikke er en økonomisk rentabel disposition.

 

· Der gives mulighed for at behandle heste med stoffer, der endnu ikke er godkendt i henhold til MRL-systemet. Bestemmelsen indebærer, at heste, som behandles med ikke-godkendte stoffer, skal kunne identificeres samt overholde en forlænget tilbageholdelsesperiode på 12 måneder, inden de igen kan indgå som produktionsdyr. Endvidere gives der mulighed for, at medlemslandene kan anmode Kommissionen om a t fastsætte særlige grænseværdier for stoffer til behandling af "minor species".

 

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 4. maj 1999 udtalt sig positivt om forslaget. Ændringsforslaget har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

 

Gældende dansk ret

Der er ikke i dansk lovgivning fastsat bestemmelser om maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler.

 

Konsekvenser

Forslagets gennemførelse kræver ikke ændringer i dansk lovgivning.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

Da forslaget alene indebærer en formel tilpasning af den organisatoriske placering af CVMP under Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering, skønnes forslaget heller ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervene.

 

Det forhold, at forordningen ikke længere indeholder en tilkendegivelse om den tidsmæssige ramme for Kommissionens forelæggelse af sager om fastsættelse af grænseværdier for forskriftskomitéen, kan indebære en udskydelse af tidspunktet for fastsættelse af en grænseværdi og dermed også af tidspunktet for markedsføringen af et nyt veterinærlægemiddel. Det er ikke muligt at skønne om det &oslas h;konomiske tab, som virksomhederne må lide ved en udskydelse af markedsføringen af et lægemiddel.

 

En evt. manglende fastsættelse af MRL-værdier vil betyde, at der ikke vil være lægemidler til rådighed til behandling af visse sygdomme, hvilket efter omstændighederne kan medføre, at der vil blive anvendt ulovlige stoffer til behandling af disse sygdomme.

 

I det omfang de foreslåede initiativer med henblik på fastsættelse af grænseværdier har effekt, vil det naturligvis - alt andet lige - gavne fremstillerne af de omhandlede lægemidler.

 

Problemet med den manglende fastsættelse af grænseværdier og dermed manglende tilgængelighed af visse lægemidler har i Danmark især gjort sig gældende i forbindelse med behandlingen af heste, hvor der er visse sygdomme, som ikke kan behandles med lovlige præparater. Det skal i den forbindelse bemærkes, at heste i henhold til forordning (EØF) nr. 2377/90 anses for produktionsdyr. I Nordeuropa holdes heste imidlertid navnlig som h obby-/sportsdyr.

 

Det oprindelige forslag berører ikke beskyttelsesniveauet, mens ændringsforslaget ud fra en samlet betragtning skønnes at hæve beskyttelsesniveauet for forbrugerne i forhold til de gældende regler.

 

Høring

Forslaget har været i høring ved:

Danmarks Apotekerforening, Dansk Farmaceutforening, Dansk Industri, Den Danske Dyrlægeforening, Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet, Landbrugsraadet, Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Veterinærmedicinsk Industriforening samt Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

 

Kommissionens forslag har ikke givet ovennævnte høringsparter anledning til kommentarer.

 

Forbrugerrådet kan tilslutte sig forslaget. Rådet har samtidig givet udtryk for, at lægemiddelrester principielt ikke bør forekomme i fødevarer. I det omfang sådanne rester accepteres, bør det være i så små mængder som muligt. Rådet finder derfor, at Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering og CVMP bør arbejde for en større brug af forsigtighedsprincippet ved fastsættelsen af m aksimalgrænseværdier.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. maj 1999 med henblik på forhandlingsoplæg, jf. aktuelt notat af den 6. maj 1999.

 

Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

6. WTO-sagen om EU's markedsordning for bananer

 

Revideret notat

 

Baggrund og indhold

Kommissionen forventes ved rådsmødet at præsentere en meddelelse vedrørende ændring af markedsordningen for bananer efter panelafgørelserne i WTO.

 

Kommissionen forventes i sin meddelelse at fremlægge en analyse af mulighederne for at løse "banansagen".

I analysen forventes en gennemgang af resultatet af Kommissionens konsultationer med de fire klagerlande samt AVS-landene, og der forventes analyseret en række (7) forskellige løsningsmuligheder. Desuden forventes fordeling af toldkontingenter på hovedleverandørlandene samt mulighederne for fordeling af importlicenser til de handlende i Fællesskabet at blive analyseret.

 

I Kommissionens konklusion forventes følgende tre mulige løsninger at blive fremhævet:

a) En ren toldløsning, det vil sige uden toldkontingenter, men med en højere told på tredjelands bananer end i dag. AVS-bananer kan importeres toldfrit.

b) Fastholdelse af toldkontingenterne, og med præferencetold eller nultold til AVS-landene for en ubegrænset mængde.

c) Fastholdelse af det bundne toldkontingent på 2,2 mio. tons med den bundne told og derudover et autonomt toldkontingent på et niveau højere end det nuværende AVS-kontingent. Tolden indenfor det autonome kontingent skal være højere end i det bundne kontingent, dog nultold for AVS-import.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

 

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen på nuværende tidspunkt.

 

Tidligere fremlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Notat om den endelige WTO afgørelse om EU's markedsordning for bananer er oversendt den 6. oktober 1997. Grundnotat om forslag til EU's markedsordning for bananer er oversendt den 9. februar 1998. Sagen har i landbrugsministerregi senest været forelagt udvalget med henblik på forhandlingsoplæg den 19. juni 1998, jf. aktuelt notat af den 12. juni 1998 samt til orientering den 12. maj 1999, jf. aktuelt notat af den 6. maj 1999 og i u denrigsministerregi senest været forelagt udvalget til orientering den 28. maj 1999, jf. aktuelt notat af den 20. maj 1999.

 

 

 

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/117/EØF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger

KOM (1999) 4

______________________________________________________ ____________________________

Nyt notat

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 4 af 3. februar 1999 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/117/ EØF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger (zoonosedirektivet). Forslaget er oversendt til Rådet den 9. februar 1999.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251 (tidligere artikel 189B).

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen fremhæver, at Fællesskabet med zoonosedirektivet har truffet kontrolforanstaltninger til at forebygge og mindske forekomsten af zoonoser, der er til særlig fare for menneskers sundhed via levnedsmidler af animalsk oprindelse. Forslaget vedrører folkesundheden direkte og er fremlagt med henblik på at iværksætte en nødvendig grundlæggende revision af zoonosedirektivet i overensstemmelse med erfaringerne med og vigtigheden af at forebygge og bekæmpe zoonoser. En effektiv regulering af området forudsætter fortsat regulering på fællesskabsniveau.

 

Formål og indhold

Kommissionen skal ifølge zoonosedirektivet, som ændret ved direktiv 97/22/EF, forelægge Rådet en rapport om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse og forebyggelse af zoonoser. Kommissionen fik pålagt denne forpligtelse, efter at det stod klart, at der var behov for en revision af bestemmelserne i zoonosedirektivet. Samtidig var det nødvendigt at overveje, hvilke yderligere EU-foranstaltnin ger, der kunne sikre, at zoonoser ikke kan komme til at udgøre en trussel for folkesundheden.

 

En revision berører en række komplekse og vanskelige spørgsmål og Rådet gav ved direktiv 97/22/EF Kommissionen 18 måneder til at fremsætte nye forslag. Samtidig forlængedes visse af de tidsfrister, der var fastsat til medlemsstaternes gennemførelse af bekæmpelsesprogrammer.

 

Kommissionen har siden haft en række konsultationer med de berørte parter. Det fremgår af disse konsultationer, at det er vanskeligt at fastsætte "holdbare" regler for bekæmpelse af zoonoser, og at der er behov for en grundig videnskabelig vurdering. Det var således ikke muligt at revidere zoonosedirektivet inden udløbet af den tidsfrist, der er fastsat ved direktiv 97/22/EF.

 

I afventning af den grundlæggende revision af zoonosedirektivet foreslås fristen for tredjelandes indsendelse af planer og for Kommissionens forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet af forslag til nye bestemmelser forlænget.

 

Forslaget indebærer, at fristen for Kommissionens forelæggelse af den endelige rapport om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse og forebyggelse af zoonoser, samt forslag til nye bestemmelser forlænges fra 1. november 1997 til 31. marts 2000.

 

Ligeledes foreslås fristen for tredjelandes indsendelse af planer forlænget fra 31. december 1998 til et år efter ikrafttrædelsen af de retsakter, der følger af de forslag, der skal ledsage Kommissionens endelige rapport om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse og forebyggelse af zoonoser.

 

Endelig foreslås fristen for Rådets afgørelse om disse forslag forlænget fra 1. juni 1998 til 31. december 2000.

 

Der er desuden i KOM(1999) 4 indeholdt en foreløbig rapport om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse og forebyggelse af zoonoser.

 

Rapporten lægger op til, at den grundlæggende revision bl.a. skal omfatte: at der skal indføres nye bestemmelser om rapporteringssystemet for zoonoser, at der skal fastsættes forbedrede regler for bekæmpelse og udryddelse af salmonellose i fjerkræflokke, og at der skal oprettes et system til bekæmpelse af andre zoonoser end salmonellose, navnlig Campylobacter og cytotoksiske stammer af E. Coli.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har afgivet udtalelse uden at have bemærkninger.

 

Gældende dansk ret

De dele af zoonosedirektivets bestemmelser, der skal gennemføres ved nationale love og administrative bestemmelser, indgår i bekendtgørelse nr. 149 af 2. marts 1998 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Høring

I forbindelse med høring af §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er der fremkommet følgende bemærkninger til forslaget:

 

Landbrugsraadet beklager i betragtning af zoonosernes sygdomsmæssige og økonomiske betydning stærkt, at Kommissionen og medlemslandene ikke på et tidligere tidspunkt har søgt at sikre opnåelse af målsætningen i direktiv 92/117/EØF, og finder det på den baggrund utilfredsstillende med en yderligere udsættelse. Kommissionen burde på et langt tidligere tidspunkt have taget retslige skridt til at sikre gennemf&osla sh;relsen eller fremsat relevante forslag til ændringer. Det er stærkt konkurrenceforvridende for lande, der anvender betydelige ressourcer til zoonosebekæmpelse, at Kommissionen prioriterer området så lavt. Ved en yderligere udsættelse af fristerne er der risiko for, at flere medlemslande forholder sig passivt indtil år 2001 med en forværring af situationen til følge. Sagen illustrerer den uacceptable praksis i EU med fastsættelse af frister, som hverken institutionerne eller medlemslandene tager alvorligt.

beklager i betragtning af zoonosernes sygdomsmæssige og økonomiske betydning stærkt, at Kommissionen og medlemslandene ikke på et tidligere tidspunkt har søgt at sikre opnåelse af målsætningen i direktiv 92/117/EØF, og finder det på den baggrund utilfredsstillende med en yderligere udsættelse. Kommissionen burde på et langt tidligere tidspunkt have taget retslige skridt til at sikre gennemf&osla sh;relsen eller fremsat relevante forslag til ændringer. Det er stærkt konkurrenceforvridende for lande, der anvender betydelige ressourcer til zoonosebekæmpelse, at Kommissionen prioriterer området så lavt. Ved en yderligere udsættelse af fristerne er der risiko for, at flere medlemslande forholder sig passivt indtil år 2001 med en forværring af situationen til følge. Sagen illustrerer den uacceptable praksis i EU med fastsættelse af frister, som hverken institutionerne eller medlemslandene tager alvorligt.

 

Landbrugsraadet anfører videre, at Kommissionen på baggrund af de igangværende initiativer i medlemslandene hurtigst muligt bør danne sig et overblik over situationen og fremsætte relevante forslag med henblik på at få situationen under kontrol. I modsat fald må man frygte væsentlige problemer for det indre markeds funktion. En snarlig afklaring af EU´s politik på området er desuden af afgørende betydning for forho ldet til omverdenen. En hurtig indsats er nødvendig med hensyn til en løsning af problemstillingen mellem på den ene side hensynet til opretholdelse af fri samhandel inden for det indre marked og på den anden side hensynet til en sikring af situationen i de områder af EU med den bedste zoonosesituation, således at denne ikke undergraves som følge af indførsel af varer med zoonotisk smitte.

 

Landbrugsraadet anmoder om, at der fra dansk side i forbindelse med behandlingen af direktivet klart bliver givet udtryk for, at de lande, der har implementeret det oprindelige zoonosedirektiv og truffet de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre saneringer, bliver bemyndiget til at stille de nødvendige krav til produkter fra andre EU-lande eller tredjelande, hvor tilsvarende planer ikke er gennemført.

 

Landbrugsraadet finder, at hensynet til forebyggende at minimere antallet af humane sygdomstilfælde kræver, at der udarbejdes fællesskabsplaner for salmonellabekæmpelse for andet end fjerkræ, idet zoonosedirektivet i princippet omfatter alle relevante dyrearter, herunder svin og kvæg, hvis produkter også kan være årsag til humane sygdomstilfælde. Dette bør prioriteres først fremfor at udvide indsatsområdet til at omfatte Campylobacter og E. Coli.

 

Landbrugsraadet anfører, at intet tredjeland endnu har fremlagt en plan, jf. direktivets artikel 14, hvilket indebærer, at indførsel fra de pågældende tredjelande formelt burde stoppes. For EU-lande, som har forbedret eller er i færd med at forbedre situationen, skaber denne import risiko for spredning af zoonotisk agens, usikkerhed hos forbrugerne samt en urimelig forvridning af konkurrencen. Den foreslåede udskydelse af fristen til tidligst &a ring;r 2002 er desuden en betydelig belastning for EU´s troværdighed i forholdet til tredjelandene. Ansøgerlandene, som skal overtage "acquis communautaire" kan heller ikke undgå at miste respekt for EU´s regler på dette vitale område, hvilket uundgåeligt danner præcedens og dermed belaster den videre udvikling.

 

Endvidere finder Landbrugsraadet, at der snarest bør gennemføres en videnskabelig evaluering af medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse og behandling af zoonoser i forbindelse med beslutning 2119/98/EF om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme. Der bør afholdes en EU-konference om zoonoseproblematikken med henblik på at skabe større offentlig forståelse for tiltag på o mrådet i EU. Kommissionen bør opfordres til at sikre prioriteringen af aspekterne vedrørende fødevaresikkerhed ved de kommende WTO-forhandlinger. En klar kontrolstrategi i EU vedrørende zoonoser er som udgangspunkt en nødvendig betingelse i så henseende for EU´s internationale forhandlingsposition.

 

Landbrugsraadet finder det positivt, at man vil prioritere en øget indsats for at harmonisere rapporteringssystemet. Kommissionen bør dog opfordres til snarest at offentliggøre den foreliggende statistik på området, således at offentligheden har mulighed for at følge udviklingen og situationen i medlemslandene. Dette overblik vil samtidig være et væsentligt incitament for markedskræfterne samt de erhvervs- og forbrugerinteres ser, som påvirker produktions- og distributionsleddene.

 

Afslutningsvis finder Landbrugsraadet, at beskyttelsesniveauet mod zoonoser på den humane side vil blive udsat for forringelse, hvis ikke der skabes garanti i forhold til importerede varer.

 

Forbrugerrådet beklager tilsvarende, at Kommissionen endnu engang udsætter tidsfristen for både tredjelandes indsendelse af planer og for Kommissionens forslag til nye bestemmelser til zoonosedirektivet til forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet. Forbrugerrådet har stor forståelse for, at Kommissionen har haft og har en svær opgave at løse, men på den anden side har manglerne været kendt siden direktivets tilbliv else i 1992. Forbrugerrådet har derimod ikke forståelse for, at disse mangler retfærdiggør, at både medlemslande, der endnu ikke har implementeret det oprindelige direktiv samt tredjelande nu igen får en udsættelse for indsendelse af planer.

beklager tilsvarende, at Kommissionen endnu engang udsætter tidsfristen for både tredjelandes indsendelse af planer og for Kommissionens forslag til nye bestemmelser til zoonosedirektivet til forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet. Forbrugerrådet har stor forståelse for, at Kommissionen har haft og har en svær opgave at løse, men på den anden side har manglerne været kendt siden direktivets tilbliv else i 1992. Forbrugerrådet har derimod ikke forståelse for, at disse mangler retfærdiggør, at både medlemslande, der endnu ikke har implementeret det oprindelige direktiv samt tredjelande nu igen får en udsættelse for indsendelse af planer.

 

Forbrugerrådet finder, at det stiller forbrugere i de pågældende lande i en urimelig situation. Det berører også de danske forbrugere ved, at importerede produkter som æg og fjerkræ kan have et langt højere indhold af bl.a. salmonella end de tilsvarende danske produkter. De eksisterende regler for handel med disse produkter i EU og import fra tredjelande sikrer ikke de danske forbrugere oplysninger eller beskyttelse for dette forhold. I de n sammenhæng ønsker Forbrugerrådet udarbejdet en handlingsplan for de initiativer, der måtte ligge bag bemærkningen: "I mellemtiden vil Kommissionen gøre, hvad den kan for at sørge for, at medlemsstaterne beskytter forbrugerne så godt som muligt med de for øjeblikket eksisterende midler."

Ligeledes ønsker Forbrugerrådet vurderet, hvorvidt salmonellaniveauet i danske fjerkræprodukter og æg som følge af den gennemførte salmonellahandlingsplan kan danne baggrund for at opnå en status i lighed med den svenske model.

 

FDB beklager, at en så vigtig sag forsinkes, men tager forslaget til efterretning og glæder sig i mellemtiden over, at der i Danmark er taget en række selvstændige initiativer på området.

beklager, at en så vigtig sag forsinkes, men tager forslaget til efterretning og glæder sig i mellemtiden over, at der i Danmark er taget en række selvstændige initiativer på området.

 

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet ønsker, at der inddrages repræsentanter for arbejdstagerne i den høring, der skal finde sted, når der skal foretages en grundlæggende revision af direktivet.

ønsker, at der inddrages repræsentanter for arbejdstagerne i den høring, der skal finde sted, når der skal foretages en grundlæggende revision af direktivet.

 

Økonomaforeningen har ingen kommentarer til forslaget.

har ingen kommentarer til forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 1999. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 16. april 1999, jf. aktuelt notat fremsendt den 9. april 1999.