Grundnotat vedr. investering i værdipapirer
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 654)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 364
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 N.116. september
1998
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Økonomiministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). (Forslag 1), KOM (98) 449 endelig udgave og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter. (Forslag 2), KOM (98) 451 endelig udgave.
Notat Økonomiministeriet Finanstilsynet FOIN
OEM 0092
=d Ref. JAV.
J.nr. 743/04-0001
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om
Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). (Forslag 1), Kom (98) 449 endelig udgave.
og
Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter (Forslag 2), Kom (98) 451 endelig udgave.
1. Baggrund
Kommissionen har den 17 juli 1998 fremsat to forslag til ændring af direktiv 85/611/EØS om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet).
Institutter, som er omfattet af direktivet er i Danmark organiseret som investeringsforeninger.
Formålet med forslagene er at fjerne de eksisterende barrierer for gennemførelsen af det indre marked for udstedelse og omsætning af andele i investeringsinstitutter.
Kommissionen har for at lette forhandlingsprocessen i Rådet valgt at fremsætte to separate forslag:
Det ene (forslag nr. 1) fokuserer først og fremmest på typer af investeringsinstitutter. Det andet (forslag nr. 2) fokuserer på tjenesteyderen (administrationsselskabet) og på prospekter for investeringsinstitutter.
Forslagene har hjemmel i Traktatens artikel 57, stk.2. og vedtages
i
henhold til fremgangsmåden i Traktatens artikel 189 B (fælles
beslutningstagning).
2. Formål og indhold
2.1 Forslag 1
Formålet med dette direktivforslag er at tilpasse det gældende direktiv til markedsudviklingen ved at udvide direktivets anvendelsesområde til investeringsinstitutter, der investerer i andre likvide finansielle aktiver end værdipapirer.
Ifølge forslaget udvides investeringsmulighederne for de institutter, der er omfattet af direktivet. Disse har hidtil hovedsageligt haft lov til at investere i børsnoterede aktier og obligationer. Institutterne skal tillige kunne investere i:
- pengemarkedsinstrumenter,
- bankindskud,
- andele i andre
institutter for kollektiv investering,
- og standardiserede futures og
optioner, der handles på regulerede markeder.
Forslaget giver endvidere institutter mulighed for at benytte nye teknikker for forvaltning. Med henblik på en effektiv forvaltning af deres porteføljer kan investeringsinstitutter foretage transaktioner, der involverer alle slags finansielle derivater, og optræde som långiver i værdipapirudlånstransaktioner.
Investeringsinstitutter får tillige mulighed for at anvende en styrings-teknik, der går ud på at kopiere sammensætningen at bestemte aktieindekser. Derfor indføres der mere fleksible risikospredningskrav for investering i aktier, der repræsenterer de underliggende aktiver i kvalificerede aktieindeks.
Ved præciseringer fjernes den fortolkningsmæssige usikkerhed omkring visse bestemmelser i UCITS-direktivet, der forhindrer en ensartet forståelse og anvendelse af de grundlæggende regler i direkti-vet.
Der foreslås :
-definitioner af de finansielle aktiver, som institutter
for kollektiv investering kan investere i,
-et krav om, at
investeringsinstitutters datterselskaber, som udfører administrationsvirksomhed
m. v. for investeringsinstituttet, normalt skal være beliggende i en
medlemsstat, da disse er en del af investeringsinstituttets struktur og
-beføjelser til Kontaktudvalget for Investeringsinstitutter til at foretage tekniske ændringer i direktivet. Beføjelserne kan imidlertid først udøves, når der i et senere direktiv fastsættes komitologiregler.
2.2 Forslag 2
Formålet med dette direktivforslag er at indføre bestemmelser om administrationsselskaber, så de bringes på linie med gældende bestemmelser for andre finansielle tjenesteydere (banker, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber) og at indføre forenklede prospekter.
Dette indebærer, at der indføres krav om godkendelse af administrationsselskaber og om, at der skal føres tilsyn med disse.
Ifølge forslaget skal der fastlægges en godkendelsesprocedure for administrationsselskaber, som bygger på investeringsservicedirektivet. Dette indebærer at selskaberne skal have en minimumskapital på 50.000 ECU (150.000 ECU, hvis det opbevarer investors værdipapirer eller kontanter). Myndighederne skal have kendskab til alle aktionærer, der ejer kvalificerede andele (10% af selskabskapitalen), ligesom myndighederne skal samarbejde omkring grænseoverskri-dende ejerskab og -virksomhed. Administrationsselskabet skal have en sund administration og regnskabsmæssig praksis m.v.
Godkendelsen kan kun foretages af hjemlandet, ligesom principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandskontrol også skal gælde.
Administrationsselskaber skal som hidtil foretage kollektiv porteføljeforvaltning for investeringsinstitutter. De opgaver, der indgår heri, angives i et bilag til forslaget. Herudover foreslås, at medlemsstaterne kan tillade administrationsselskaber at udøve individuel porteføljeforvaltning, investeringsrådgivning og opbevaring af andele i investeringsinstitutter som accessorisk virksomhed, underkastet de regler der gælder herfor i medfør af investeringsservicedirektivet.
Endeligt foreslås, at investorer skal have tilbudt et forenklet prospekt i stedet for et fuldstændigt prospekt, som skal være et informationsdokument for gennemsnitsinvestorer, og som skal være affattet på et sprog, der er letforståeligt for investorer i det pågældende medlemsland. Det kan være værtslandets sprog eller et andet sprog investor antages at forstå. Det fuldstændige prospekt skal udleveres på forlangende.
3. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Lov om investeringsforeninger og specialforeninger regulerer virksomhed med investering gennem institutter for kollektiv investering i værdipapirer. En vedtagelse af forslagene vil medføre behov for lovændringer.
4. Administrative, statsfinansielle og erhvervspolitiske konsekvenser.
Forslagene skønnes at medføre et vist behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet på grund af indførelse af krav om godkendelse af og tilsyn med administrationsselskaber.
Forslagene skønnes at medføre en øget konkurrence til gavn for investorerne, idet danske investeringsforeninger på den ene side får mulighed for at tilbyde mere specialiserede opsparingsprodukter, og på den anden side vil blive udsat for konkurrence fra udenlandske institutter på det danske marked.
5. Høring
Forslagene forventes sendt i høring ultimo september.
Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
(Løbenr. 11670)