Hjælpemenu

Hovedmenu

Status vedrørende resultater inden for informationsteknologi og telekommunikation

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 631)
forskningsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FKU, Alm. del - bilag 158

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 N.1
7. september

1998

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Forskningsministeriets notat vedrørende status over resultaterne inden for henholdsvis informationsteknologi og telekommunikation under UK's EU-formandskab i 1. halvår 1998 samt kommende initiativer under det østrigske EU-formandskab i 2. halvår 1998.

Status over resultaterne indenfor henholdsvis
Forskningsministerie informationsteknologi og telekommunikation under t UK's EU-formandskab i 1. halvår 1998 samt kommende ITR initiativer under det østrigske EU-formandskab
i 2. 4. september 1998 halvår 1998 FSKT0042

J.nr. 1251

A. Resultater under UK's formandskab i 1. halvår 1998

1. ONP-taletelefoni. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold. Direktivet blev formelt vedtaget den 26. februar 1998 på baggrund af det forlig, der blev indgået den 10. december 1997 mellem Europa-Par-lamentet og Rådet. Direktivet, hvis gennemførelsesfrist er den 30. juni 1998, er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 470 af 1. juli 1998. Direktivet fastlægger de overordnede rettigheder og pligter for teleoperatører på et liberaliseret marked, hvor der ikke længere er eksklusive rettigheder. Direktivet fastlægger telebrugernes rettigheder bl.a. ved fastlæggelse af en forsyningspligt, hvor alle brugere i EU sikres adgang til de mest basale teletjenester til en overkommelig pris (hvilket nærmere fastsættes af den enkelte medlemsstat). Endvidere fastsætter direktivet mindstekrav til taletelefonitjenesternes kvalitet, og der fastlægges mindstebestemmelser om forbrugerbeskyttelse.

2. Nummerspørgsmål. Forslag til direktiv om ændring af direktiv 97/33/EF, for så vidt angår nummerportabilitet mellem operatører samt fast operatørvalg KOM
(97) 480. Rådet fastlagde sin fælles holdning den 12. februar 1998. Europa-Parla-mentet vedtog den 14. maj 1998 et ændringsforslag til Rådets fælles holdning. Rådet besluttede den 20. juli 1998 at indføje Europa-Parla-mentets ændringsforslag i forslaget til direktiv. Direktivet blev endeligt vedtaget som a-punkt den 20. juli 1998.

Direktivet ændrer direktiv 97/33/EF (samtrafikdirektivet), således at nummerportabilitet senest skal indføres pr. 1. januar 2000 (mod tidligere senest år 2003), og det bestemmes, at operatører, der har en dominerende markedsposition, senest den 1. januar 2000 skal tilbyde deres abonnenter fast operatørvalg. Fristen for indførelse af nummerportabilitet og fast operatørvalg i de lande, som har en overgangsperiode for indførelse af fuld teleliberalisering, er 2 år fra den aftalte frist for indførelsen af fuld liberalisering i det pågældende land.

3. Tredje ændring af direktivet om en informationsprocedure. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (- titlen ændres hermed til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester). Rådet fastlagde sin fælles holdning den 26. januar 1998. Den 14. maj 1998 vedtog Europa-Parlamentet sin anden udtalelse indeholdende 5 ændringsforslag. Direktivet blev endeligt vedtaget den 29. juni 1998.

Direktivet udvider den eksisterende informationsprocedure, som gælder for medlemsstaternes tekniske forskrifter og standarder på vareområdet, således at denne informationsprocedure nu også skal omfatte nationale forskrifter, som udstedes for informationssamfundets tjenester. Informationsproceduren betyder, at en forskrift (og på vareområdet også en standard) først kan indføres i en medlemsstat efter, at Europa-Kommissionen og de andre medlemsstater har haft forskriften i høring i en nærmere angivet høringsperiode. Formålet med høringsproceduren er effektivt at forhindre, at de enkelte medlemslande via forskrifter indfører tekniske handelshindringer. Endvidere skaber informationsproceduren overblik over og gennemsigtighed i de forskellige nationale forskrifter på området. Udvidelsen med informationssamfundets tjenester omfatter kun kommercielle tjenester (tjenester som normalt ydes mod betaling) og kun, såfremt disse ydes på individuel anmodning. TV- og radiospredning samt telefonitjenester tillige med store dele af det finansielle område er undtaget direktivet.

4. Støtteprogram for informationssamfundet. Rådets beslutning af 30. marts 1998 om et flerårigt EF-pro-gram for at fremme informationssamfundet i Europa. Rådet fastlagde politisk enighed om forslaget på Rådsmødet (telekommunikation) den 1. december 1997. Beslutningen fastsætter, at der over en 5-årig periode (med start i 1998) skal afsættes 25 mio. ecu til at frem-me informationssamfundet. Programmet dækker 3 hovedområder:

· at øge befolkningens viden om og forståelse for informationssamfundet,
· at fremme de sociale og økonomiske fordele ved informationssamfundet,
· internationalt samarbejde [Beslutningen blev endeligt vedtaget som a-punkt den
.............]

5. Direktiv om Radio- og teleterminaludstyr. Forslag til direktiv om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrests overensstemmelse KOM (97)257. På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og den 8. juni 1998 fastlagde Rådet formel fælles holdning. Europa-Parlamentet forventes at vedtage sin anden udtalelse i løbet af september/oktober 1998.

Forslaget sigter mod at forenkle reglerne for såvel fri bevægelighed som markedsføring af radioudstyr og telekommunikationsudstyr. Det eksisterende EU-regelsæt har i lyset af den hastige teknologiske udvikling på området vist sig at være både omstændeligt og langsommeligt. Forslaget betyder, at det for telekommunikationsudstyr vil være sådan, at udstyret umiddelbart må tages i brug og markedsføres uden forudgående godkendelse af de nationale myndigheder. For visse former for radioudstyr vil der imidlertid kunne kræves en tilladelse fra nationale tilsynsmyndigheder, før udstyret må tages i brug. Forslaget ændrer ikke ved princippet om, at alt udstyr skal overholde de såkaldte "væsentlige krav". Disse krav omfatter bl.a. følgende:
beskyttelseskravene fra lavspændingsdirektivet og direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet, beskyttelse mod beskadigelse af telenettet og dets funktion, effektiv udnyttelse af frekvensspektret, faciliteter for handicappede, adgang til nød- og sikkerhedstjenester, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse. Forslaget indebærer en ændring af proceduren for, hvorledes udstyrsfabrikanten eller importører af udstyret dokumenterer overholdelsen af disse krav. For telekommunikationsudstyr vil fabrikanten eller importøren kunne nøjes med at gennemføre en intern fabrikationskontrol og på den baggrund afgive en erklæring om, at udstyret opfylder kravene. Imidlertid står det frit for fabrikanten eller importøren at vælge andre og nærmere specificerede grundigere fremgangsmåder ved involvering af et bemyndiget organ. Endvidere vil - efter fabrikantens eller importørens frie valg - akkrediterede prøvningslaboratorier kunne inddrages. For radioudstyr forudsættes det som hovedregel, at et bemyndiget organ udvælger relevante radiotests.

6. Adgangsstyrede tjenester (dekodere). Forslag til direktiv om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester. På Rådsmødet (indre marked) den 18. maj 1998 blev der fastlagt politisk enighed om forslaget. Den 29. juni 1998 fastlagde Rådet formel fælles holdning.

Forslaget fastsætter regler for retlig beskyttelse mod erhvervsmæssigt salg eller erhvervsmæssig brug af piratdekodere. Den retlige beskyttelse gælder kun tjenester, som er kodede eller på anden måde adgangsstyrede, med henblik på, at der skal ske betaling for adgangen til tjenesten. Forslagets anvendelsesområde er radio- og tv-spredning og informationssamfundets tjenester samt de tjenester, som forestår adgangsstyringen for de førnævnte områder. Ved informationssamfundets tjenester forstås enhver tjeneste, der teleformidles på modtagerens individuelle anmodning. Forslaget indeholder ikke bestemmelser om privat brug eller besiddelse af piratdekodere. Dette område er overladt til den enkelte medlemsstats regulering. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at indføre passende sanktioner mod erhvervsmæssig omsætning.

7. UMTS. (det Universelle Mobile Telekommunikations System) Forslag til beslutning om koordineret indførelse af mobil- og trådløs kommunikation af tredje generation (UMTS) i Det Europæiske Fællesskab KOM(98)58. På Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998 blev der fastlagt principiel politisk enighed om forslaget, der gør det muligt at fastlægge de grundlæggende retningslinier for UMTS. Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse den 18. juni 1998. Rådet forventes at fastlægge formel fælles holdning i september 1998.

UMTS er den næste generation af mobilkommunikation. UMTS er en videreudvikling i forhold til GSM mobiltelefoni, idet UMTS sammensmelter GSM mobiltelefoni med de teletjenester og funktioner, der i dag hovedsageligt leveres over det faste telefoninet. UMTS forventes at integrere taletelefoni med multimediefunktioner og datatransmission (f.eks. Internet). Endvidere skal UMTS også kunne anvendes med satellitforbindelse. Forslaget forpligter medlemslandene til at tillade harmoniseret udbud af UMTS-systemet også på deres territorier fra den 1. januar 2002 og til at etablere et system for udstedelse af UMTS-tilladelser senest den 1. januar 2000. Medlemslandene skal også fremme, at UMTS-netoperatører indgår aftaler om roaming med andre UMTS-netoperatører for at sikre ubrudt dækning i fællesskabet, og endelig skal det sikres, at der afsættes tilstrækkeligt med radiofrekvenser til UMTS.

8. Internet handlingsplan. Forslag til afgørelse om en flerårig EF-handlingsplan til fremme af sikker anvendelse af Internet KOM (97) 582. På Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998 blev der fastlagt principiel politisk enighed om forslaget. Europa-Parlamentet afgav sin første udtalelse den 2. juli 1998. Rådets forventes at fastlægge formel fælles holdning i september 1998.

Forslaget til handlingsplan dækker en 4-årig periode fra 1. januar 1998 til 31. december år 2001. Rådet har besluttet, at der afsættes et samlet budget på 30 mio. ECU til de foreslåede initiativer. Handlingsplanens udgangspunkt er, at Internet primært anvendes til harmløse, legitime formål, men kan misbruges til spredning af ulovligt og anstødeligt materiale.

Handlingsplanen sondrer mellem anstødeligt og ulovligt materiale, og det præciseres, at ulovligt materiale skal overgives til de retshåndhævende myndigheder.

Handlingsplanen indeholder bl.a. følgende aktioner:
a) at skabe sikre rammer, bl.a. ved at etablere et sæt retningslinjer for god skik for Internet og gennem etableringen af et europæisk net af centre (hotlines), som skal påvise det ulovlige materiales eksistens og begrænse udbredelsen af det. Internetbrugerne kan anmelde indhold, de finder på nettet, og som de anser for at være ulovligt, til centrenes hotlines. De retshåndhævende myndigheder er ansvarlige for at retsforfølge og straffe de personer, der er ansvarlige for det ulovlige indhold.
b) at udvikle filtrerings- og klassificeringssystemer, hvor filtreringssystemer vil give brugerne mulighed for at fravælge eller blokere for uønsket indhold, og hvor klassificeringssystemer kan tjene som en slags varedeklaration, som oplyser brugeren om karakteren af det specifikke indhold på web-steder m.v.
c) at tilskynde til oplysningsaktiviteter om ulovligt eller skadeligt indhold på Internet og hvordan disse kan imødegås.
d) Støtteforanstaltninger i form af internationalt samarbejde og evt. analyse af juridiske problemstillinger.

9. Globalisering og informationssamfundet - Internationalt charter for informationssamfundet Kommissionens meddelelse vedrørende Globaliseringen og Informationssamfundet KOM(98)50. På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 præsenterede Kommissionen sin meddelelse vedrørende behovet for globale retningslinjer for elektronisk handel. Rådet nedsatte herefter en ad hoc gruppe til at gennemgå Kommissionens meddelelse og rådgive Coreper (de faste repræsentanters komité) samt koordinere medlemslandenes holdninger vedr. elektronisk handel, specielt m.h.p. OECD regeringskonferencen i Ottawa i oktober 1998. På Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj vedtog Rådet et sæt rådskonklusioner, der opfordrer til samordning af europæiske synspunkter forud for OECD regeringskonferencen den 7.
- 9. oktober i Ottawa om elektronisk handel.

10. Konvergens Kommissionens meddelelse om de regulatoriske konsekvenser af konvergensen mellem telekommunikation, audiovisuelle medier og informationsteknologi KOM (97) 623 Kommissionen præsenterede på Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 sin grønbog om konsekvenser af konvergensen mellem telekommunikation, audiovisuelle medier og informationsteknologi. Baggrunden for grønbogen er, at de tre sektorer (tele, AV og IT) i dag reguleres meget forskelligt, selv om tjenesterne indholdsmæssigt kan være identiske og teknologisk kan fremføres på samme måde og over ét og samme net. Det kan forventes, at den nuværende udvikling, hvor teletjenester, audiovisuelle tjenester og informationsteknologi (Internet tjenester f.eks.) i stadig større grad kommer til at ligne hinanden på indholdssiden, vil fortsætte. Dette betyder, at det bliver stadig vanskeligere at opretholde en differentieret regulering for hvert område. Grønbogens sigte er at skabe en bred debat om udfordringen og især de regulatoriske konsekvenser af konvergensen.

På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 var der en åben debat om spørgsmålet. Konvergensspørgsmålet har endvidere været drøftet på det uformelle Rådsmøde (AV- og kultur) den 6. -
8. april og på det ordinære Rådsmøde (AV- og kultur) den 28. maj 1998.

Kommissionen har i foråret afholdt konferencer om sagen med henholdsvis de forskellige tjenester og med eksperter fra medlemsstaterne. På baggrund af den skriftlige høring, som Kommissionen har afholdt om grønbogen, forventes Kommissionen i slutningen af juli 1998 at vedtage en meddelelse, som sammenfatter resultatet af høringen.

Det østrigske formandskab vil i løbet af efteråret 1998 afholde en konference om konvergens-spørgsmålet.

11. Internet domænenavne Håndtering af internettet De amerikanske myndigheder udsendte tidligere i år en grønbog med forslag til fremtidig løsning af konflikterne om Internet domæne navne.

Formanden for Rådet og Kommissionen sendte den 16. marts 1998 et fælles svar til amerikanske myndigheder, hvori det bl. a. tilkendegives, at løsningerne bør findes i globalt regi snarere end at være valgt ud fra rent amerikanske interesser. Som opfølgning på sagen oplyste Kommissionen på Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998, at flere af de europæiske synspunkter er blevet indføjet i planerne for omstruktureringen af forvaltningen af domænenavne.

12. Ændring af Kommissionens direktiv om kabel-tv. Udkast til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv 90/388/EØF med henblik på at sikre, at tele- og kabel-tv-net, der ejes af en enkelt operatør adskilles i retlig henseende. Kommissionen har den 4. marts 1998 fremlagt et udkast til direktiv om ændring af direktiv 90/388/EØF. Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at tele-og kabel-tv-net, der ejes af en enkelt operatør, adskilles i retlig henseende. Kommissionen forventes i løbet af september 1998 endeligt at vedtage udkastet til direktiv.

Baggrunden for forslaget er, at en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, viser, at når én og samme operatør udbyder såvel kabel-tv-net som offentlige telenet, og der samtidig er en lav grad af konkurrence i abonnentnettet (den sidste del af nettet, som løber ud til den enkelte abonnent), går udviklingen af multimedie-infrastruktur langsommere, hvilket er til skade for forbrugerne, tjenesteudbyderne og den europæiske økonomi. Kommissionen finder, at hvis medlemsstaterne har givet særlige eller eksklusive rettigheder til at opføre og drive kabel-tv-net til et teleselskab, der er dominerende på markedet for tjenester, der benytter telekommunikationsinfrastruktur, har dette teleselskab ikke noget incitament til at opgradere både sit offentlige smalbåndsnet og sit bredbåndskabel-tv-net til et integreret bredbåndskommunikations-net, der kan levere tale, data og billeder via stor båndbredde.

Kommissionen konkluderer på den baggrund, at alle medlemsstater i det mindste bør sikre, at visse teleselskaber med særlige eller eksklusive rettigheder til at udbyde kabel-tv-net lader deres kabel-tv-net drive af særskilte juridiske personer.

B. Nye og kommende initiativer under det østrigske formandskab i
2. halvår 1998.

Kommissionen forventes ikke at præsentere nye væsentlige reguleringsinitiativer på telekommunikationsområdet, da det som en del af liberaliseringspakken på teleområdet er blevet fastsat, at hele regelsættet i løbet af 1999 skal underkastes en samlet evaluering. De første udkast til revision af regelsættet på teleområdet forventes derfor først fremsat i løbet af år 2000.

1. Forslag om direktiv om elektronisk signaturer. Forslag til direktiv om en fælles europæisk ramme for elektroniske signaturer - KOM (98) 297 Kommissionen godkendte forslaget den 15. maj 1998, og forslaget blev præsenteret på Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998. Det østrigske formandskab forventer, at der kan fastlægges fælles holdning på Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998. Direktivforslaget fastsætter fælles rammer for anvendelse og anerkendelse af elektroniske underskrifter i medlemsstaterne og herunder rammerne for certificeringstjenester og certifikater.

For certificeringstjenester angives en række grundlæggende krav, herunder at certificeringstjenesten skal besidde den nødvendige troværdighed samt finansielle ressourcer til at udbyde certificeringstjenester, og at certificeringstjenesteudbyderen skal besidde den nødvendige ekspertise og erfaring.

For selve certifikatet fastlægger forslaget udelukkende, hvilke oplysninger der skal fremgå af et certifikat, dvs. identifikation af indehaveren af underskriften, start- og udløbsdato for certifikatet, begrænsninger i anvendelse og certificeringscenterets ansvar mv.

Forslaget fastlægger endvidere nogle generelle retsvirkninger for elektroniske signaturer. Forslaget indeholder to "ligestillingsprincipper" for elektroniske signaturer, der overholder minimumskravene som anført ovenfor. For det første indeholder direktivforslaget et generelt forbud mod at diskriminere elektroniske dokumenter, der er underskrevet med elektronisk signatur. For det andet foreskriver forslaget, at en elektronisk signatur skal have samme retsvirkning, som hvis underskriften havde været håndskreven.

Endelig anføres det, at national regulering ikke må gribe ind i aftalefriheden, således at private inter partes kan fastsætte retsvirkninger af elektronisk signatur.

Forslaget indeholder regler for certificeringstjenestens ansvar over for modtagere af elektroniske signaturer. Certificeringstjenesteudbyderen skal herefter i korte træk være ansvarlig for indholdet af certifikatet samt for at have overholdt direktivets minimumskrav, medmindre tjenesten kan godtgøre, at det har taget alle rimelige forholdsregler for at undgå fejlen. Forslaget åbner imidlertid mulighed for, at certificeringstjenesten i det enkelte certifikat kan begrænse anvendelsesområdet, f.eks. fastsætte en beløbsgrænse for anbefalet anvendelse samt for ansvaret.

2. IDA II Forslag til beslutning om en række retningslinier, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA) og Forslag til afgørelse om en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA) KOM
(97) 661. Det østrigske formandskab forventer, at der fastlægges fælles holdning for de to forslag på Rådsmødet (telekommunikation) den
27. november 1997.

Opdelingen i 2 separate forslag (henholdsvis en beslutning om en række retningslinjer og en afgørelse om en række aktioner) skyldes, at retsgrundlaget er artikel 129 D. Dette afsnit omhandler etableringen af transeuropæiske net. Artikel 129 D angiver, at Retningslinier skal vedtages ved fælles beslutning af Rådet og Parlamentet (jf. artikel 189B), hvorimod konkrete foranstaltninger vedtages af Rådet efter udtalelse fra Europa-Parlamentet (jf. artikel 189C).

Forslaget om IDA-programmets anden fase (IDA 2) er en videreførelse af det hidtidige IDA program for perioden 1995 - 98. IDA programmet (Interchange of Data between Administrations) har til formål at fremme udbygningen af edb-systemer til elektronisk udveksling af data mellem de europæiske administrationer og EU's institutioner. Det overordnede mål er at gennemføre aktiviteter, der kan sikre effektiv administration og effektivt administrativt samarbejde omkring realiseringen og den videre udbygning af det indre marked. Dette er udmøntet dels i en række sektorspecifikke projekter og dels gennem en række fælles projekter, der har haft til formål at etablere fælles tjenester, som sektorprojekterne kan drage nytte af. Der er bl.a. gennemført projekter indenfor toldområdet, landbrugsområdet, det sociale område, miljøområdet, statistikområdet og arbejdsmarkedsområdet.

IDA 2 programmet vil muliggøre en fortsættelse og videreudvikling af de sektorprojekter, der er igangsat under IDA programmet. IDA 2 programmet omfatter primært samarbejdet mellem medlemsstaternes administrationer og EU's institutioner. Programmet har ingen direkte tilknytning til borgere og virksomheder, men vil muliggøre bedre og mere fleksibel service for "kunderne" hos de berørte administrationer.

Der er ikke fastlagt afslutningstidspunkt for programmet, men foreløbig er der foreslået budget for perioden 1998 - 2000. Herefter skal programmets aktiviteter vurderes. Der foreslås et budget på 72 mill. ecu fordelt med 24 mill. ecu pr. år.

3. Elektronisk handel - forberedelse af OECD regeringskonferencen den 7. - 9,. oktober 1998 i Ottawa. Kommissionen forventes at fremlægge et udkast til forhandlingsmandat med henblik på en koordineret europæisk deltagelse på OECD konferencen om elektronisk handel den 7. - 9. oktober 1998 i Ottawa. Konferencen har 4 hovedtemaer, der vedrører elektronisk handel omfattende: 1) beskyttelse af personoplysninger og af privatlivets fred, 2) forvaltning og håndhævelse af regler om beskatning, 3) forbrugernes rettigheder og forpligtelse og 4) mekanismer til fremme af brugen af elektroniske signaturer til autentificering af elektroniske dokumenter. OECD konferencen forventes at blive fulgt op af en international konference under det tyske formandskab i første halvår 1999, hvor Kommissionen har som målsætning, at der kan opnås enighed om et internationalt charter indeholdende nogle overordnede principper og rammer for elektronisk handel.

4. Direktivforslag om elektronisk handel. Kommissionen forventes på Rådsmødet (indre marked) den 9. november 1998 at præsentere et forslag til direktiv om specifikke aspekter af informationssamfundet inklusive erhvervsmæssig elektronisk kommunikation. Forslaget forventes at fastlægge horisontale regler for elektronisk kommunikation, herunder ansvar og jurisdiktion mv.

5. Internet domænenavne.
I lyset af de amerikanske myndigheders planer om at ændre principperne for forvaltningen af Internet domæne navne forventes Kommissionen at udsende en meddelelse om spørgsmålet.

6. Kommissionens 4. implementeringsrapport På Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 præsenterede Kommissionen sin 3. meddelelse om status for implementeringen af liberaliseringspakken på telekommunikationsområdet. I den 3. implementeringsrapport konstaterede Kommissionen, at det generelt går godt med etableringen i medlemsstaterne af den lovgivningsmæssige ramme for udviklingen af et konkurrencepræget telemarked i EU. I den 4. implenteringsrapport, som Kommissionen forventes at præsentere på Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 ønsker Kommissionen at undersøge, om reglerne også i praksis er effektive. Kommissionen vil til dette formål undersøge situationen
i alle medlemsstaterne ved hjælp af en række indikatorer, som udvælges afhængigt af liberaliseringsgraden og situationen på telemarkedet i den enkelte medlemsstat.

(Løbenr. 11191)