Grundnotat om regler for kørselsrestriktioner for lastvogne
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 525)
transportministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 N.1
17. juli 1998
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Trafikministeriets grundnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om et transparent, harmoniseret sæt regler for kørselsrestriktioner for lastvogne i international transport på bestemte vejstrækninger. (KOM (98) 115).
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Trafikudvalg.
Trafikministeriet
DatoLøbenr. 15. juli
1998TM0071
Grundnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om et transparent, harmoniseret sæt regler for kørselsrestriktioner for lastvogne i international transport på bestemte vejstrækninger (KOM(98)115).
1. Baggrund og indhold.
Forslaget er fremsat den 11. marts 1998 under henvisning til Traktatens artikel 75, stk. 1, litra a), c) og d) (modtaget i Rådssekretariatet den 25. maj 1998), og vil skulle vedtages efter artikel 189 C, kvalificeret flertal/samarbejdsprocedure med Parlamentet.
Der findes i øjeblikket ingen EF-lovgivning om kørselsrestriktioner for lastvogne. Trafikstyring falder inden for hver medlemsstats nationale kompetence. I øjeblikket kan EU-medlemslandene således frit indføre kørselsrestriktioner på deres eget område, forudsat at reglerne ikke er diskriminerende.
Ikke desto mindre blev sådanne restriktioners internationale dimension for nyligt understreget, hvor indførelse af et forbud i et medlemsland førte til en kædereaktion i de omkringliggende medlemslande.
For tiden er der 7 ud af 15 medlemslande, der har valgt af indføre køreselsrestriktioner, hvoraf de fleste gælder i weekenden. Da kørselsrestriktionerne indføres, uden at medlemslandene konsulterer hinanden, varierer de ofte betydeligt fra det ene medlemsland til det andet.
De 7 lande, der har indført kørselsrestriktioner, har anført følgende argumenterne for indførelse af kørselsrestriktioner:
· Trafiksikkerhed
· Trafikbelastning
· Miljø, herunder luft- og støjforurening
I relation til trafiksikkerheden viser Kommissionens CARE-database imidlertid, at der ikke synes at være nogen sammenhæng mellem kørselsrestriktioner i weekenden og antallet af trafikulykker i weekenden.
Det bemærkes i den forbindelse, at kørselsforbud i weekenden koncentrerer trafikken på hverdage.
For så vidt angår trafikbelastningen anfører Kommissionen, at i normale weekender (navnlig om søndagen og om natten) er trafiktætheden betydeligt lavere end på hverdage. Det gælder også for medlemslande, hvor der ikke er nogen kørselsrestriktioner i weekenden.
Da trafikbelastningen øges proportionalt med trafiktætheden, kan det konkluderes, at foranstaltninger, som koncentrerer trafikken på hverdage, normalt vil øge trafikbelastningen. En eventuel mindre trafikbelastning i weekenden på grund af kørselsforbud opvejes sandsynligvis af større trafikbelastning de andre fem dage om ugen. Derfor må det foretrækkes at fordele samme antal lastvogne over 6 eller 7 dage i stedet for kun 5 dage.
På nationale fri- og helligdage, hvor trafikbelastningen kan forudses at være betydelig større, kan kørselsforbud dog være velbegrundede.
I relation til miljøet, anføres det, at det generelt set ikke er sandsynligt, at luftforureningen mindskes som følge af kørselsforbudene, idet en lastbil naturligvis forurener lige meget, om den kører en lørdag eller en tirsdag.
Dog kan der være særlige miljøforhold, så som smogalarmer, der kan begrunde et totalt kørselsforbud.
For så vidt angår støjgener erkendes det, at der er topografiske forhold, f.eks. i bjergområder, hvor trafikstøj reflekteres og forøges. Det er i øjeblikket kun i Østrig, der er udstedt forbud, som begrænser trafik med støjende køretøjer om natten.
Kørselsforbud rammer alle vognmænd i alle egne af EU. Det er dog de perifere regioner, som rammes forholdsvis mest, da de vigtigste handelsstrømme flyder til og fra EU's geografiske centrum.
Det anslås, at omkostningerne for vognmændene på baggrund af de nuværende restriktioner er ca. 3 mia. ECU ud af et marked, som skønnes at have en værdi af 100 mia. ECU. En fuldstændig ophævelse af restriktionerne ville således nedbringe omkostningerne med ca.
3 %.
Baggrunden for indførelse af et harmoniseret regelsæt er, at de forskellige regelsæt for kørselsrestriktioner påvirker retten til at levere tjenesteydelser ad vej inden for fællesskabet, og der er behov for et transparent, harmoniseret regelsæt på EU-niveau, så vognmænd kan gennemføre en korrekt logistisk planlægning af deres transporter og dermed opnå større frihed til at levere tjenesteydelser , og for at sikre et velfungerende indre marked.
Der er dog efter Kommissionens opfattelse nogle gode argumenter for opretholdelse af visse kørselsrestriktioner.
Det anføres videre, at ethvert fællesskabsinitiativ på dette område i videst muligt omfang må respektere medlemslandenes kompetence til at træffe beslutning om trafikstyring.
Det er årsagen til, at direktivforslaget er begrænset til international transport med lastvogne på det transeuropæiske (TEN) vejnet.
Forslaget har følgende indhold:
· Medlemslandene skal fortsat have ret til at vælge, hvorvidt de ønsker at have kørselsrestriktioner for lastvogne på deres område.
· I medlemslande, som ønsker kørselsrestriktioner for lastvogne, begrænses restriktionerne for international transporter på TEN-vejnettet til at gælde fra kl. 7.00 til kl. 22.00 (kl.
24.00 om sommeren) på søndage og nationale fri- og helligdage.
· Kørselsrestriktioner om natten (fra kl. 22.00 til kl.
5.00) på TEN-vejnettet er tilladt for lastvogne, som overskrider EU-grænseværdierne for støj.
· Medlemslandene kan udvide de generelle restriktioner på visse dele af TEN-vejnettet, forudsat at det kan begrundes med miljømæssige, sociale eller trafiksikkerhedsmæssige forhold, og efter forudgående tilsagn fra Kommissionen. Der kræves en detaljeret redegørelse på grundlag af statistikker/vurderinger af virkningerne for så vidt angår trafiksikkerhed samt sociale og miljømæssige konsekvenser.
· Særlige kørselsrestriktioner i ferieperioder er altid tilladt, forudsat at de anmeldes til Kommissionen senest den 30. november i det forudgående år.
· Særlige kørselsrestriktioner af kortere varighed er altid tilladt uden forudgående anmeldelse, hvis det skyldes miljømæssige, tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde, f.eks. smogalarmer, særlige vejrforhold m.v.
· Der sker en harmonisering af, hvilke typer køretøjer og transporter, der er fritaget fra kørselsrestriktioner.
· På alle andre veje end TEN-vejnettet og for alle nationale transporter står det stadig medlemslandene frit at indføre kørselsrestriktioner. Restriktioner for international trafik bør dog ikke være strengere end restriktionerne for national trafik.
2. Gældende dansk ret.
Der findes ingen kørselsrestriktioner i Danmark. Færdselsloven indeholder ikke mulighed for indførelse af generelle kørselsforbud for lastbiler på f.eks. søn- og helligdage.
3. Høring.
Forslaget er sendt til høring hos følgende organisationer:
Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Danske Vognmænd, Vognmandsfaget Arbejdsgiverforening, SID, Landsforeningen Danske Bilruter, Turistvognmændenes Landsforening, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervenes Transportudvalg og Dansk Speditørforening.
Følgende organisationer har ikke svaret:
SID, Landsforeningen Danske Bilruter, Turistvognmændenes Landsforening, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Speditørforening.
Følgende organisationer har bemærkninger til forslaget:
Foreningen af Danske Eksportvognmænd anfører, at FDE's grundlæggende holdning er, at international transport som udgangspunkt skal være friholdt for kørselsforbud, hvorfor FDE gerne havde set en total afskaffelse af sådanne bestemmelser.
Det erkendes dog, at de nuværende politiske hensyn i EU, herunder særligt i Tyskland og Frankrig, ikke giver mulighed for at fremme et sådant synspunkt. Kommissionens forslag søger at opnå et kompromis mellem på den ene side ønsket om klare regler for kørselsforbud i den internationale landevejstransport og på den anden side ønsket hos det europæiske erhvervsliv om, at godstransport skal kunne gennemføres i EU uden nævneværdige restriktioner.
Under disse forudsætninger kan FDE tilslutte sig Kommissionens forslag om, at de enkelte medlemslande kan indføre kørselsforbud på det overordnede vejnet for lastbiler over 7,5 t.
FDE kan støtte forslaget om, at kørselsforbud kun må gælde i et bestemt tidsrum, der er ensartet i alle lande. Dermed gøres bestemmelserne transparente for erhvervslivet og for de europæiske transportvirksomheder.
FDE kan ikke se begrundelsen for, at der om sommeren skal være kørselsforbud helt frem til kl. 24.00 i modsætning til om vinteren, hvor forbudet ophører kl. 22.00. Det synes upraktisk at have sådanne to regelsæt, hvorfor det foreslås, at kørselsforbudet ophører kl. 22.00 hele året.
Foreningen kan støtte, at de enkelte lande kan indføre et natkørselsforbud, dog under forpligtelse af, at støjdæmpende lastbiler har automatisk dispensation for dette forbud.
Der bør udvikles klare og entydige bestemmelser for, hvorledes dispensation for kørselsforbud administreres i de enkelte EU-lande. Reglerne om dispensation skal være ens og let forståelige for vognmændene og skal bl.a. sikre , at letfordærvelige fødevarer altid kan køres i forbudsperioden. Der bør udformes en udtømmende liste over varearter, som giver automatisk dispensation. Særligt kan henvises til, at udtrykkene "fersk" og "letfordærvelige varer" bør beskrives på en sådan måde, at transportøren aldrig er i tvivl om, hvorvidt det pågældende gods kan transporteres i forbudsperioden eller ej. Af hensyn til den store danske blomstereksport skal det sikres, at transport af blomster altid kan finde sted uden dispensation i forbudsperioderne.
I forbindelse med udførelse af kombinerede bane/bil-, skib/bil- og flodskibsfart/bil-transporter bør der være automatisk dispensation for kørselsforbud.
Det må sikres, at mulighederne for tildeling af nationale særregler kun gives i helt ekstraordinære tilfælde, da der ellers åbnes op for uhensigtsmæssige nationale bestemmelser til skade for erhvervslivet og transportbranchen i EU.
Der bør udarbejdes tydeligere regler for, hvornår et land kan indføre feriekørselsforbud eller udvidede kørselsforbud på bestemte strækninger. Ønsker om sådanne forbud bør kun imødekommes af Kommissionen i ganske særlige tilfælde, idet det pågældende land skal dokumentere ganske særlige begrundelser, før et sådant ønske kan imødekommes. Det er således efter FDE's opfattelse ikke tilstrækkeligt, at Kommissionen blot informeres om, at et givet medlemsland ønsker at indføre et udvidet kørselsforbud i ferieperioden eller på bestemte strækninger. Ønsket skal også godkendes af Kommissionen. Undtagelse herfra er alene, at myndighederne gives adgang til at indføre kørselsforbud i akutte situationer.
Der eksisterer forskellige helligdage i de europæiske lande og dermed også kørselsforbud på få forskellige dage. Det foreslås derfor, at medlemslandene forpligtes til i god tid inden starten på det kommende år at meddele Kommissionen, hvilke helligdage med kørselsforbud, der er i det pågældende land.
Der bør altid være automatisk dispensation for kørselsforbud i forbindelse med eventuelle regionale helligdage for international kørsel/transitkørsel.
Vognmandsfaget Arbejdsgiverforening er enige i Foreningen af Danske Eksportvognmænds synspunkter, og støtter på denne baggrund FDE's bemærkninger.
Danske Vognmænd (DV) stiller sig overordnet set positiv over for forslaget, idet det dog understreges, at arbejdet hen imod en fuldstændig ophævelse af kørselsforbud inden for fællesskabet må og skal være det endelige politiske mål i fællesskabets transportpolitik.
DV er af den opfattelse, at forslaget bør have form af en forordning i stedet for et direktiv. Herved sikres i videst mulige omfang - som under køre- og hviletidsreglerne - at der sker en ensartet og effektiv implementering i alle medlemsstater.
Desuden bør præamblen i forslaget i højere grad tage udgangspunkt
i Traktatens grundlæggende hensyn til den fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser inden for fællesskabet.
Herudover henholder DV sig til de konkrete anbefalinger, som FDE har anført i sit høringssvar.
Erhvervenes Transportudvalg (ETU) anfører, at kørselsrestriktioner generelt har en negativ indvirkning på den internationale transport. Kommissionens bemærkninger til forslaget bekræfter endvidere, at det er meget tvivlsomt, om restriktionerne har en positiv effekt.
Det er ETU's principielle holdning, at kørselsrestriktioner, ikke alene på TEN-vejnettet, men også på hele det overordnede vejnet i fællesskabet udgør en hindring for varenes fri bevægelighed. Hertil kommer, at restriktionerne ikke i nævneværdig grad medvirker til overflytning af gods fra vej til andre transportformer, og at restriktionerne ikke øger trafiksikkerheden, men til gengæld periodevis øger trafikbelastningen. Endelig er der ingen påviselig miljømæssige forbedringer som følge af restriktionerne.
ETU erkender imidlertid de problemer, der kan være med hensyn til en generel afskaffelse af kørselsrestriktionerne for lastvogne i fællesskabet. Af disse årsager kan ETU støtte Kommissionens forslag om harmonisering af kørselsrestriktionerne for lastvogne, som et vigtigt skridt på vej mod en afvikling af restriktioner. Imidlertid finder ETU en harmonisering alene gældende for TEN-vejnettet for snæver og ser gerne, at harmoniseringen udstrækkes til hele det overordnede vejnet.
4. Lovgivning og statsfinansielle konsekvenser.
Indførelse af kørselsrestriktioner i Danmark i henhold til direktivet vil kræve ændring af færdselsloven.
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Indførelsen af en harmonisering af kørselsrestriktionerne vil ikke medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser.
(Løbenr. 9470)