Rådsmøde økofin 6/7 98 Samlenotat

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 445)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 99
SAU, Alm. del - bilag 210
ERU, Alm. del - bilag 267
PØU, Alm. del - bilag 118

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 N.1
26. juni 1998

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998
- dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 6. juli 1998 - fremsendes vedlagt Økonomiministeriets notat over punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Oversigt over aktuelle notater oversendt til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998

1. Oversigt over punkter på ECOFIN under det østrigske formandskb

2. Forberedelse af ØMUens tredje fase

3. Kommissionens forslag til rådsforordninger vedrørende det harmoniserede forbrugerprisindeks

4. Elektronisk handel - udkast til rådskonklusioner vedrørende indirekte beskatning

5. Code of Conduct-gruppen - oprettelse af undergrupper

6.
Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i banksektoren - præsentation af rapport fra Kommissionen

Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998

Dagsordenspunkt 1: Oversigt over punkter på ECOFIN under det østrigske formandskab

Prioriteterne i Østrigs formandskab vedrørende ECOFINs arbejde er præsenteret i det vedlagte brev fra den østrigske finansminister Rudolf Edlinger:

· ØMUen og koordinationen af den økonomiske politik
· Beskæftigelse
· Dagsorden 2000
· Skatte - og afgiftsspørgsmål
· Forbedring af EUs finansielle forvaltning

Endvidere beskrives initiativer i tilknytning til det finansielle område. Nedenfor gennemgås de sager, der forventes at komme op under de enkelte hovedoverskrifter.

1. ØMUen og koordinationen af den økonomiske politik

Forberedelsen af ØMUens tredje fase Det østrigske formandskab har lagt op til, at forberedelsen af ØMUens tredje fase bliver et fast punkt på dagsordenen for samtlige ECOFIN-møder i efteråret 1998. Det faste punkt vil dække over såvel aktuelle ØMU-relaterede spørgsmål som færdiggørelsen af de nødvendige forberedelser for iværksættelsen af tredje fase af ØMU.

Under det østrigske formandskab vil det bl.a. være nødvendigt at forberede fastlåsningen af valutakurserne for de deltagende landes valutaer samt færdiggøre forberedelserne af ECBs operationelle virke. Herudover vil medlemslandene løbende under det østrigske formandskab præsentere stabilitets- og konvergensprogrammer. Det sker i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens overvågningssystem, som træder i kraft den 1. juli 1998 samt erklæringen fra ECOFIN-ministrene den 1. maj 1998 om, at medlemslandene skal fremlægge stabilitets- og konvergensprogrammer inden udgangen af 1998.

Økonomiske og strukturelle reformer Under det britiske formandskab har der under overskriften økonomisk reform været en generel drøftelse af, hvorledes overvågning af de økonomiske og strukturelle politikker i medlemslandene vil kunne forbedres i lyset af de muligheder, den fælles valuta, udvidelsen mod øst og globaliseringen fører med sig. Der har specielt været fokus på produkt- og kapitalmarkederne, således at der sikres mere effektive og konkurrencedygtige markeder.

I ECOFIN-erklæringen fra den 1. maj 1998 fremgår det, at Rådet agter at indføre en enkel procedure til overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til økonomiske reformer. Overvågningen skal bl.a. bidrage til forberedelsen af den årlige revision af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i medlemslandene og i EU samt sikre funktionen af det indre marked.

Endvidere vil Kommissionen fremlægge en rapport i Rådet om strukturspørgsmål og -politikker på baggrund af materiale fra medlemslandene og Kommissionen om fremskridt og planer for produkt- og kapitalmarkederne, der skal bruges i forbindelse med overvågningsproceduren.

Dette arbejde forventes igangsat under det østrigske formandskab.

2. Beskæftigelse

På baggrund af medlemslandenes nationale handlingsplaner gennemgår Rådet én gang om året den måde, hvorpå medlemslandene har gennemført retningslinierne i deres nationale politikker. På grundlag heraf forelægger Rådet og Kommissionen Det Europæiske Råd en fælles rapport om beskæftigelsessituationen i fællesskabet og om gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen. Som led
i denne proces har Kommissionen anmodet hver medlemsstat om at udarbejde en rapport om gennemførelsen af 1998-retningslinjerne inden udgangen af juli. Rapporten er en slags kort opdatering af medlemslandens nationale handlingsplaner fra april.

Endvidere vil Kommissionen i løbet af det østrigske formandskab og frem til Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 udarbejde en rapport om beskæftigelsesudviklingen, herunder benchmarking af medlemslandene, den årlige rapport om beskæftigelsen i Europa og et udkast til reviderede retningslinier for beskæftigelsen i 1999. Det er forventningen, at rapporterne og de reviderede beskæftigelsesretningslinier vil foreligge den 14. oktober.

3. Dagsorden 2000

Dagsorden 2000 er en tredje væsentlig opgave for ECOFIN. Spørgsmålet forventes at blive et tilbagevendende punkt på dagsordenen for ECOFIN-Rådets møder. Formandskabet fremhæver, at Kommisionens reformforslag fremlagt i marts 1998 udgør en nødvendig modernisering af det europæiske samarbejde, som vil muliggøre udvidelsen.

Formandskabet understreger, at forslagene fremsat af Kommissionen skal ses i deres helhed. Inden for den samlede pakke af forslag fremhæves reform af den fælles landbrugspolitik og den nye forordning om regional- og strukturfondene som de reformelementer formandskabet i lyset af udvidelsen og i bestræbelserne på at nå et samlet kompromis vil lægge vægt på. Vedrørende det videre forløb for Dagsorden 2000-forhandlingerne har Det Europæiske Råd på mødet i Cardiff udtrykt tilfredshed med, at Europa-Parlamentet og Rådet er parat til at foretage en grundig gennemgang af Dagsorden 2000-forslagene tids nok til, at den endelige vedtagelse kan ske inden næste valg til Europa-Parlamentet i juni 1999. Der stiles efter væsentlige fremskridt på Det Europæisk Råd i Wien med hensyn til pakkens centrale elementer, således at man senest i marts 1999 kan nå til politisk enighed om en samlet reformpakke.

Formandskabet må ventes at tilrettelægge drøftelser, så ECOFIN fokuserer på de makroøkonomiske og budgetmæssige aspekter af Dagsorden 2000.

4. Skat

4.1 Direkte beskatning

Det østrigske formandskab i efteråret 1998 forventes at fortsætte arbejdet med rente/royalty-direktivforslaget og at påbegynde arbejdet med rentedirektivforslaget (beskatning af opsparing). Møderne i de to særlige grupper - adfærdskodeksgruppem og Tax Policy Group - vil fortsætte i efteråret 1998.

Beskatning af renter og royalties Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (KOM(1998)67 endelig
udg).

Forslaget går kort ud på, at en medlemsstat ikke må beskatte renter og royalties, som et selskab i denne stat betaler til et koncernforbundet selskab i en anden medlemsstat. Hvis beløbet beskattes i denne anden stat efter dens generelle regler. Der er foreslået overgangsregler for Grækenland og Portugal.

De hidtidige embedsmandsdrøftelser under UKs formandsskab har vist en del tekniske problemer. Beskatning af indkomst fra opsparing Forslag til Rådets direktiv om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtægter fra opsparing i Fællesskabet (KOM(1998)295 endelig udg).

Forslaget har til formål at sikre beskatning af indkomst fra opsparing, som en fysisk person, der er bosat i en medlemsstat, modtager fra en anden medlemsstat. Efter forslaget skal beskatningen sikres i den stat, hvor betalingsagenten er etableret. Betalingsagenten er skyldneren eller den økonomiske operatør (fx en bank), som skyldneren eller den retmæssige ejer har udpeget, og som betaler eller godskriver renterne mv. umiddelbart til deres retmæssige ejer. Betalingsagenten er altså det sidste led i betalingskæden i en anden medlemsstat før den retmæssige ejer.

Hvis fx en skyldner i Belgien betaler en rente gennem en bank i Luxembourg til en fysisk person, der er bosat i Danmark, er det altså Luxembourg, der skal sikre beskatningen af renten.

Staten, hvor betalingsagenten er hjemmehørende skal sikre beskatningen enten ved at pålægge agenten at indeholde en kildeskat på mindst 20 pct. af renten eller ved at pålægge agenten at give indberetning om renten og videregive disse oplysninger til ejerens bopælsstat.

Forslaget blev fremsat i maj 1998 og skal første gang drøftes på embedsmandsmøder under det østrigske formandsskab.

Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning Adfærdskodeksgruppen vil i efteråret 1998 fortsætte sit arbejde med udmøntningen af den adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, som medlemsstaterne vedtog på ECOFIN den 1. december 1997 med det formål at mindske skadelig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne. Gruppens første opgave bliver at vurdere, hvilke af medlemsstaternes skatteordninger, der er omfattet af kodeksen. Gruppen ledes af en valgt formand fra UK.

4.2 Moms

Ændring af 8. momsdirektiv/harmonisering af fradragsreglerne
8. momsdirektiv vedrører en tilbagebetalingsprocedure for momsudgifter i andre EU-lande. Denne procedure virker ikke særligt effektivt i dag. Mange danske virksomheder klager f.eks. over at det fortsat tager årevis at få beløb tilbage fra de italienske og spanske myndigheder.

Forslaget som vedtages af Kommissionen i slutningen af juni 1998 indebærer, at virksomheder kan fratrække udenlandske momsbeløb i det land virksomheden er registreret. Herefter vil der ske en clearing mellem medlemslandene.

Forslaget er interessant, da det tager fat på et område, der giver problemer for danske virksomheder. Ved nærmere studie af forslaget må det undersøges, om systemet som Kommissionen foreslår vil kunne fungere i praksis.

Forslaget er et dobbelt forslag, idet det også indebærer en harmonisering af momsfradragsreglerne. Det vil blive undersøgt om denne del af forslaget er en nødvendig forudsætning for det andet forslag. En harmonisering af fradragsreglerne på bl.a. bil og hotelområdet vil indebære et betydeligt provenutab.

Momskomiteen Det østrigske formandskab er meget interesseret i, at der sker fremskridt vedrørende forslaget om ændring af momskomiteens status. Det må derfor forventes, at Østrig vil komme med kompromisforslag således at der kan ske fremskridt på området. Indtil videre har flere lande vendt sig mod forslaget om at ændre momsudvalget fra et rådgivende udvalg til et udvalg efter forskriftsprocedure III, variant (a), og har herved ønsket at fastholde princippet om ensstemmighed på momsområdet.

4.3 Punkafgifter

Tobaksbeskatning Kommissionen har 15. maj 1998 fremsat forslag til ændring af strukturdirektiverne vedrørende punktafgifter på forarbejdet tobak.

Direktivforslaget indeholder ikke grundlæggende ændringer af punktafgiftsstrukturen eller satserne, men nogle tekniske tilpasninger af de bestående bestemmelser vedrørende forarbejdet tobak.

Energibeskatning Kommissionen har i marts 1997 fremsat forslag om et rammedirektiv for energiafgifter. Rammedirektivet skal afløse/supplere det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF).

Med henblik på at skabe et kompromis overvejes det at gå videre med enten et fleksibelt rammedirektiv med positive minimumssatser, der støttes af Danmark, eller et rammedirektiv med 0-minimumssatser for de nye energiprodukter der omfattes af forslaget. Behandlingen af forslaget på embedsmandsniveau vil fortsætte i den resterende del af 1998.

Hensigten med ændringerne er blandt andet at give medlemsstaterne større smidighed til i tilfælde af ændringer i detailprisen eller af momssatsen at tilpasse deres samlede punktafgiftssats, således den opfylder EUs mindstesats. Kommissionen har ikke foreslået ændringer til disse mindstesatser.

5. Forbedring af EUs finansielle forvaltning

Sund finansforvaltning (SEM 2000) Under ECOFIN i november vil drøftelserne om programmet for sund finansforvaltning i EU, SEM 2000, blive videreført.

Programmet blev fremlagt af Kommissionen i 1995, og inddeltes i tre faser. Første fase bestod af en konsolidering af den eksisterende budgetkontrol i Kommissionen. Anden fase omfattede yderligere organisatoriske ændringer og ændringer i Kommissionens interne regler. Tredje fase omfatter en styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemslandene vedrørende administration og kontrol. I tilknytning til den tredje fase nedsattes i begyndelsen af 1996 en særlig gruppe med deltagelse af repræsentanter fra medlemsstaterne. Gruppens opgave er at planlægge vigtige tiltag både i Fællesskabet og i medlemslandene samt rette op på de mangler i den finansielle forvaltning, som påpeges af Revisionsrettten.

Til Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i december 1997 blev der udarbejdet en fremskridtsrapport vedrørende SEM 2000-arbejdet. Her fremhævedes bl.a. de nye og klarere kontrolbestemmelser for strukturfondsstøtten, der trådte i kraft den 1. januar 1998. Endvidere nævntes den opnåede afklaring af reglerne for Kommissionens nedsættelse eller suspension af strukturfondsstøtte i tilfælde af uregelmæssigheder. Endelig betonede rapporten det hensigtsmæssige i, at den særlige SEM 2000-gruppe fortsætter sit arbejde bl.a. med henblik på løbende at gøre status over de opnåede fremskridt i SEM 2000-arbejdet

På ECOFIN den 19. maj 1998 fremlagde Kommissionen en fremskridtsrapport vedr. SEM 2000-arbejdet. Rapporten redegjorde for en række fremskridt i det løbende SEM 2000-arbejde, herunder en bedre budgetgennemførelse på strukturfondsområdet i 1997 samt forbedrede budgetskøn på landbrugsområdet.

Østrig fremhæver, at formandskabet vil følge dette arbejde op. Særligt med hensyn til den fælles landbrugspolitik og de nye forordninger på strukturfondsområdet, vil SEM 2000 således forventes at spille en rolle under Østrigs formandskab. Det forventes også, at det videre SEM 2000-arbejde vil lægge vægt på opfølgning på Revisionsrettens rapporter og på Rådets og Europa-Parlamentets bemærkninger inden for rammerne af decharge-proceduren (proceduren for godkendelsen af gennemførelsen af EU-budgettet). Desuden vil den særlige SEM 2000-gruppe fortsætte sit arbejde med henblik på at sikre fortsatte fremskridt
i forvaltningen af EU-budgettet med afrapportering herom til Rådet.

6. Det finansielle område

Direktivforslag og forventede initiativer inden for - eller i tilknytning til - det finansielle område under Østrigs formandskab:

A. Forslag til direktiver

1. Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv KOM(97)565 Formålet med forslaget er at beskytte selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.

Den 10. november 1997 fremsatte Kommissionen et ændret forslag til direktiv.

Det østrigske formandskab forventes at give behandlingen af dette forslag høj prioritet.

2. Sammenskrivning af direktiver om kreditinstitutter KOM(97)706 Forslaget er en sammenskrivning af en række direktiver om kreditinstittur og disses adgang til at optage og udøve virksomhed. Indholdet af de direktiver, der indgår i sammenskrivningen ændres ikke.

Der er en tale om en "EU-direktiv(lov)bekendtgørelse" med det formål at samle de fleste regler om kreditinstitutter i et direktiv. .

3. Direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter Kommissionen har den 23. december 1985 fremsat et forslag til rådsdirektiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter. Som følge af vedtagelsen af bl.a. 2. banksamordningsdirektiv og direktiv om indskydergarantiordninger har Kommissionen flere gange ændret forslaget. Formålet med direktivet er at sikre, at saneringsforanstaltninger og saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et kreditinstituts hjemland kan gennemføres over for kreditinstituttets filialer i andre EU-lande.

Det nuværende forslag bygger på princippet om gensidig anerkendelse, enhed og universalitet, hvilket primært betyder, at medlemslandene har pligt til gensidigt at anerkende saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer iværksat af myndighederne i kreditinstituttets hjemland, således at afviklingen sker efter ens regler i hele den del af kreditinstituttet, der ligger i EU.

Forslaget har ikke været drøftet i længere tid.

B. Forslag som forventes fremsat

1. Forslag til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser Kommissionen bebudede i meddelelse om "Finansielle tjenesteydelser: Øget Forbrugertillid" - (KOM(97)309) fremsættelse af et forslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Forslaget skal tilpasse det generelle fjernsalgsdirektiv (97/7/EØF) til finansielle tjenesteydelser.

Forslaget forventes fremsat i sommeren 1998.

2. Forslag til direktiv(er) om styring af investeringsporteføljer og om investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af direktiv 85/611 (om investeringsforeninger.) Formålet med udkastet(ene) er at udvide investeringsforeningsdirektivets anvendelsesområde, således at flere typer af investeringsinstitutter frit kan markedsføres over grænserne i EU.

Kommissionen forventes at foreslå en direktivregulering af den, der udbyder og administrerer investeringsinstituttet, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige administrationsselskabet. Det er samme fremgangsmåde, som er anvendt i investeringsservicedirektivet. Dette forventes kombineret med visse regler om produktgodkendelse for nye typer institutter for kollektiv investering. Det drejer sig om investeringsforeninger, der alene investerer i andre investeringsforeninger, (de såkaldte "funds of funds"), erhvervsudviklingsinstitutter, institutter, der investerer i "afledte finansielle produkter" (de såkaldte derivatinstitutter) og institutter, der placerer i indskud i pengeinstitutter.

Kommissionen har givet udtryk for, at et kommende direktiv om godkendelse af udbydere af kollektive investeringer bør gælde ved siden af det eksisterende direktiv om investeringsforeninger (85/611/EØF).

3. Forslag til direktiv om elektroniske penge Forslaget har til formål at harmonisere reguleringen for udbydere af elektroniske penge.

Forslaget forventes fremsat i sommeren 1998.

D. Andre eventuelle forslag.

Kommissionen har fremlagt en grønbog om supplerende pensionsordninger i EU. Initiativet skal ses på baggrund af, at alle initiativer på pensionsområdet er strandet primært på grund af beskatningsspørgsmål.

Det er endnu uafklaret, om Kommissionen vil tage initiativer på grundlag af de modtagne høringssvar under det østrigske formandskab.

Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998

Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af ØMUens tredje fase

Det østrigske formandskab har lagt op til, at forberedelsen af ØMUens tredje fase bliver et fast punkt på dagsordenen for samtlige ECOFIN-møder i efteråret 1998. Punktet vil dække over såvel aktuelle ØMU-relaterede spørgsmål som færdiggørelsen af de nødvendige forberedelser for iværksættelsen af tredje fase af ØMU.

På mødet i ECOFIN-Rådet den 6. juli ventes der at være en drøftelse af det resterende arbejde med forberedelsen af ØMUens tredje fase, herunder det igangværende arbejde i forbindelse med den nødvendige lovgivning for ECB og ESCB.

Under det østrigske formandskab vil det bl.a. være nødvendigt at forberede fastlåsningen af valutakurserne for de deltagende landes valutaer samt færdiggøre forberedelserne af ECBs operationelle virke. Endelig vil medlemslandene løbende under det østrigske formandskab præsentere stabilitets- og konvergensprogrammer. Det sker i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens overvågningssystem, som træder i kraft den 1. juli 1998 samt erklæringen fra ECOFIN-ministrene den 1. maj 1998 om, at medlemslandene skal fremlægge stabilitets- og konvergensprogrammer inden udgangen af 1998.

Omkring den nødvendige lovgivning for ECB er der et udestående vedrørende vedtagelse af sekundær lovgivning for ECB. Bl.a. mangler man endeligt at vedtage følgende 4 retsakter: En rådsbeslutning om de nationale myndigheders høring af ECB om udkast til retsforskrifter samt tre forordninger om indsamling af statistik, ECB-sanktioner og minimumsreservekrav.

Forberedelsen af tredje fase, der har været et fast dagsordenspunkt under det britiske formandskab, har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. januar, 13. februar, 6. marts, 17. april, 15. maj og 4. juni 1998 samt til forhandlingsoplæg den
24. april og den 4. juni 1998.

Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådsforordninger om ændring af forordning (EF) nr. 1749/96 om det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (KOM (1998) 323 endelig udgave)
1. Baggrund

Retsgrundlag Rammerne for opgørelse af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) er fastlagt i Rådsforordning (EC) 2494/95. Udmøntningen af Rådsforordingen skal ifølge forordningens artikel 14 ske ved forskriftsprocedure III, variant (a). Denne indebærer, at Kommissionen (Eurostat) udarbejder forslag til kommissionsforordninger, der forelægges Udvalget for Det Statistiske Program (EU-chefstatistikerne) til udtalelse i deres egenskab af forskriftskommite.

Beslutningsprocedure Udvalget for Det Statistiske Program behandlede på sit møde den
26.-27. november 1997 to forslag til kommissionsforordninger for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Ingen af forslagene opnåede imidlertid kvalificeret flertal på dette møde. I overensstemmelse med komitologiproceduren fremsendte kommissionen (Eurostat) herefter forslagene til Ministerrådets afgørelse.

Ministerrådet modtog Kommissionens forslag den 5. juni 1998 og skal inden 3 måneder, dvs. inden den 5. september, træffe en beslutning. Der er flere måder, hvorpå Rådet kan træffe beslutning:
a) Rådet kan vedtage kommissionens forslag til forordning med kvalificeret flertal.

b) Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage et revideret forslag til forordning, der støttes af Kommissionen.
c) Rådet kan med enstemmighed vedtage et ændret forslag til forordning, der ikke støttes af Kommissionen.
d) Hvis Rådet ikke reagerer inden den fastsatte frist, vil kommissionens forslag til forordning være vedtaget af Rådet.

2. Indhold

Forslagene til forordninger skal øge sammenligneligheden Forslagene til Rådsforordninger tager sigte på at øge sammenligneligheden mellem de EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Det drejer sig om følgende to forslag:

Forslag til Rådsforordning om ændring af bestemmelserne

i forordning (EF) nr. 1749/96 om HICPs dækning af varer og tjenester Forslag til Rådsforordning om ændring af bestemmelserne
i forordning (EF) nr. 1749/96 om geografisk og befolkningsmæssig dækning af HICP

..mht. geografisk og befolkningsmæssig dækning af HICP.. Forslaget om geografisk og befolkningsmæssig dækning af HICP bestemmer, at medlemslandene skal opgøre HICP efter samme regler for den geografiske og befolkningsmæssige afgrænsning. HICP skal således opgøres på baggrund af det private forbrug i de enkelte medlemsland, inklusive forbruget fra personer i kollektive husholdninger (fx plejehjem) og inklusive forbruget fra udenlandske husholdninger i landet (fx turister).

...mht. dækning af varer og tjenester i HICP Forslaget til udvidet dækning af varer og tjenester i HICP bestemmer, at medlemslandene fra december 1998 skal medtage udgifter til sundhed, uddannelse, daginstitutioner og boligforsikringer i opgørelsen af HICP. Disse områder har ikke hidtil været dækket af HICP. Fra december 1999 skal medlemslandene yderligere inkludere udgifter til hospitalsydelser, social sikring (hjemmehjælp, institutioner for unge og ældre mv.) og visse forsikringsydelser i HICP. Forslaget

indeholder desuden en nærmere bestemmelse af det forbrugs- og prisbegreb, der skal ligge til grund for opgørelsen af HICP.

3. Gældende dansk ret Forslagene har ingen direkte eller indirekte virkninger på gældende dansk ret.

4. Høring Der er ikke og forventes ikke foretaget høring i forbindelse med forslagenes gennemførelse.

5. Lovgivningsmæssige konsekvenser Gennemførelse af forslagene vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmarks Statistik har i dag lovhjemmel til indhentning af de nødvendige oplysninger i Lov om Danmarks Statistik.

6. Statsfinansielle konsekvenser Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Gennemførelse af forslaget betyder, at Danmarks Statistik

begrænset omfang skal indsamle statistiske grundoplysninger fra respondenter, der ikke tidligere har indberettet oplysninger til prisindeksformål. Det vil hovedsageligt dreje sig om prisoplysninger fra institutioner eller virksomheder, der udbyder ydelser indenfor uddannelse, sundhed, social sikring og forsikringer.

8. Forelæggelse i Folketinget Kommissionens forslag til rådsforordninger vedrørende det harmoniserede forbrugerprisindeks har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. kontorJ. nr. 5.97-634-1/OEM0084
25. juni 1998 G:\ECOFIN\060798\ANSKMEH

Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998

Dagsordenspunkt 4: Elektronisk handel - udkast til rådskonklusioner vedrørende in- direkte beskatning

EU-Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet og Kommissionen om visse generelle principper for elektronisk handel for så vidt angår den indirekte beskatning ( moms). Oplægget er et element som led i EUs forberedelse til OECDs konference om elektronisk handel oktober 1998 i Ottawa.

I oplægget indgår bl.a følgende elementer vedr. forbrugbeskatning og elektronisk handel:

Ingen nye skatter på nuværende tidspunkt . Det vil sige ingen form for bitsskat og lignende. På området indirekte skatter bør man i stedet for i første omgang koncentrerer sig om at tilpasse især momssystemet til elektronisk handel.

Elektronisk transaktioner er efter momsreglerne tjenesteydelser. Dette indebærer bl.a., at alle former for on-line salg ikke skal pålægges importmoms.

- Sikre neutraliteten. Dette indebærer, at EUs momssystem bør ændres således, at det sikres, at der sker beskatning i EU i alle tilfælde, hvor tjenesteydelser, der leveres af sælgere uden for EU, forbruges i EU.

Det indebærer endvidere, at tjenesteydelser, der leveres fra virksomheder i EU til forbrug uden for EU, ikke bør pålægges moms i EU.

Enkel opkrævning. Der bør udarbejdes lette administrative regler for virksomhederne, der er tilpasset den elektroniske handel. Dette gælder både EU-virksomheder og virksomheder uden for EU. Sikring af kontrollen. Beskatningssystemet må sikres redskaber, således at det er muligt for skattemyndighederne at kontrollere modtagne tjenesteydelser i EU.

- Forenkling af skatteadministrationen. Der bør arbejdes for, at virksomhederne får mulighed for elektronisk at udarbejde faktura, regnskaber samt momsangivelser.

Arbejdet i EU omkring fremtidige momsregler for elektronisk handel fortsætter. På nuværende tidspunkt foreligger der dog ikke konkrete forslag.

Spørgsmål vedrørende elektronisk handel var sidst til behandling på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 1998.

25. juni 1998 G:\ECOFIN\060798\ANSKMCOC OEM0084

Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1998 vedrørende ECOFIN den 6. juli 1998

Dagsordenspunkt 5:
Code of Conduct-gruppen - oprettelse af undergrupper

På Ecofin-mødet den 1. december 1997 vedtog medlemsstaterne en skattepakke, som bl.a. omfatter en politisk aftale om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning Formålet med adfærdskodeksen er at imødegå skadelig skattekonkurrence, hvor en stat nedsætter sin erhvervsbeskatning for enkelte sektorer eller områder for at tiltrække udenlandske investeringer, og hvor denne skattenedsættelse har skadelige virkninger for andre stater.

Adfærdskodeksen medfører, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indføre ny skatteord- ninger i strid med kodeksen og til at ophæve gældende ordninger i strid med kodeksen.

Opfølgning på skattepakken Efter kodeksen skal Rådet nedsætte en særlig følge-gruppe, der skal overvåge gennemførelsen af kodeksen. På ECOFIN-mødet den 9. marts 1998 godkendte Rådet en række Rådskonklusioner om etableringen af denne gruppe (Adfærdskodeks-gruppen (erhvervsbeskatning)).

Det britiske formandskab foreslår, at ECOFIN den 6. juli 1998 godkender, at hvis adfærds- kodeks-gruppen finder det hensigtsmæssigt - under hensyn til bl.a. arbejdets omfang - kan den nedsætte en eller flere undergrupper, som skal foretage en første gennemgang af medlemsstaternes skatteordninger til udarbejdelse af adfærdskodeks-gruppens første rapport, og at adfærdsgruppen og dens undergrupper må tilkalde nationale eksperter til at bistå dem.

Tidligere forelæggelse Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 6. marts 1997.

Aktuelt notat til møde i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 1998 vedrørende møde i ECOFIN den 5. juni 1998

Dagsordenspunkt 6: Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i banksektoren
- præsentation af rapport fra Kommissionen

1. Baggrund På topmødet i Amsterdam den 18. juni 1997 har Det Europæiske Råd taget Kommissionens erklæring om offentlige kreditinstitutter i Tyskland (nr. 37) til efterretning. Rådet noterer sig, "at Kommissionen er af den opfattelse, at Fællesskabets gældende konkurrenceregler tillader, at der tages fuldt hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som offentlige kreditinstitutter i Tyskland præsenterer, samt til de faciliteter, der ydes dem som kompensation for de omkostninger, der er forbundet med disse ydelser." ...

Baggrunden for erklæringen er, at flere tyske kreditinstitutter er offentligt ejede. Konkret er der tale om, at en række store tyske banker ejes af delstaterne (Länderne) - de såkaldte "Landesbanken"-, og at de tyske kommuner ejer sparekasserne. Denne ejerstruktur rejser spørgsmålet, om der herved ydes disse institutter en særlig fordel, der har karakter af konkurrenceforvridning (Art. 90) /statsstøtte (Art. 92).

Østrig og Luxembourg erklærede i tilknytning til Rådets erklæring, at landene ville tage til efterretning, at erklæringen vedrørende offentlige kreditinstitutter i Tyskland tillige finder anvendelse på kreditinstitutter med en lignende organisatorisk struktur i Østrig og Luxembourg.

Det Europæiske Råd har endvidere opfordret Kommissionen til at undersøge, om der er lignende tilfælde i andre medlemsstater, og hvorledes de i så fald

organiseres. Kommissionen skal underrette ECOFIN om resultaterne og konklusionerne. Det er denne rapport, som Kommissionen vil præsentere. Rapporten foreligger endnu ikke.

2. Rapportens formål og indhold Rapportens formål er, at afdække behovet for at anvende Fællesskabets gældende konkurrenceregler i forhold til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som offentligt ejede/støttede kreditinstitutter i andre medlemslande end Tyskland præsenterer, og på denne baggrund drage de nødvendige konklusioner.

Kommissionen har den 18. juli 1998 til brug for rapporten anmodet medlemslandende om en række oplysninger omkring eventuelle tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og banksektoren.

Danmark har i skrivelse af 14. august 1997 meddelt, at ingen kreditinstitutter i Danmark leverer "tjenesteydelser af generel økonomisk interesse". Af de i alt 200 kreditinstitutter i Danmark er 97 privatejede og 103 selvejende. Danske kreditinstitutter modtager ikke kompensation for deres områdedækning.

3. Gældende dansk ret Ingen. Erklæringen vedrører alene offentligt ejede/støttede kreditinstitutter i Tyskland.

4. Høring En høring er ikke mulig, da rapporten endnu ikke foreligger.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Ingen. Erklæringen vedrører alene offentlig ejede/støttede kreditinstitutter i Tyskland.

Rapporten har ikke tidligere været nævnt i Folketingets Europaudvalg.

(Løbenr. 8626)