Notat vedrørende Rådsmøde (Indre Marked) den 18. maj 1998

Landbrugsrådet og MD Foods henholder sig i øvrigt til de ovenfor anførte høringssvar.

5. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til rådsforordning 258/97 (Novel Food) har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 13. december 1996, jf. aktuelt notat af 6. december 1996.

Forslaget til kommissionsforordning 1813/97 har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 20. juni 1997, jf. aktuelt notat af 13. juni 1997 og grundnotat af 26. maj 1997.

Nærværende forslag har (som forslag til kommissionsforordning) været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den
14.januar 1998, jvf. grundnotat af 13. januar 1998.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater

1. Status

Kommissionen oversendte den 26. juli 1996 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget er baseret på traktatens artikel 100A og skal derfor behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 189B.

Europa-Parlamentet har udtalt sig om forslaget på mødet den 26. juni 1997.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmødet den 18. maj 1998 (Indre Marked) med henblik på fastlæggelse af fælles holdning.

2. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fastlægge regler for, hvordan farlige kemiske produkter skal klassificeres og mærkes. Det er en ombearbejdelse af eksisterende regler, hvortil er føjet nye elementer. De eksisterende regler findes i direktiv 88/379/EØF om klassificering, mærkning og etikettering af farlige kemiske præparater.

Der findes et tilsvarende direktiv for kemiske stoffer, 67/548/EØF, om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer. Præparatdirektivet bygger på mange elementer fra stofdirektivet, fordi kemiske produkter (præparater) er blandinger af flere stoffer. Præparatdirektivet fastlægger regler for, hvordan man skal klassificere og mærke, når der ikke kun er ét men flere stoffer at tage højde for.

Kemiske produkter skal efter forslaget klassificeres og mærkes for deres iboende farlige egenskaber inden for tre hovedgrupper:
Fysisk-kemisk, sundhed og miljø. Klassificeringen og mærkningen kan enten ske ved test på det enkelte produkt eller ved beregning. Test af produktet kan indebære, at de sundheds- og miljømæssige farlige egenskaber konstateres ved afprøvning af produktet på dyr. Beregning indebærer, at de farlige egeskaber for produktet beregnes ud fra de enkelte stoffers farlighed og den koncentration, de indgår med i produktet. Når et produkt er klassificeret, skal det mærkes, således at brugeren bliver oplyst om produktets farlighed. Disse oplysninger angives på produktets etikette. Oplysningerne gives desuden mere detaljeret i sikkerhedsdatablade, som primært er møntet på de erhvervsmæssige brugere.

Der er især tre væsentlige nye elementer i forslaget. For det første, at produkter vil skulle klassificeres og mærkes for deres fare for miljøet. For det andet, at pesticider inkluderes i forslaget; og for det tredje, at der skal leveres sikkerhedsdatablade for flere produkter end i dag.

Det er en nyskabelse, at kemiske produkter efter forslaget skal mærkes for deres fare for vandmiljøet og ozonlaget med visse nærmere bestemte sikkerheds- og risikosætninger samt et faresymbol (død fisk og udgået træ på orangegul baggrund). Kriterierne for, hvordan et produkt miljøfareklassificeres ud fra indholdet af miljøfarlige stoffer, ligner de tilsvarende kriterier for, hvorledes et produkt sundhedsfareklassificeres ud fra indholdet af sundhedsfarlige stoffer. Kriterierne er udviklet på baggrund af et nordisk forarbejde, baseret på konsekvensvurderinger af oplysninger fra produktregistrene. Forslaget åbner op for, at medlemslandene via komitéprocedure IIIa kan vedtage at tildele visse produkter en anden miljøfaremærkning, end den der er specificeret i forslaget.

Inkluderingen af pesticider i forslaget betyder, at pesticider vil skulle klassificeres på samme måde som alle andre kemiske produkter, herunder for langtidseffekter. I dag er pesticider omfattet af direktiv 78/631/EØF og skal ifølge dette direktiv kun klassificeres for akutte effekter. Med hensyn til mærkning afviger forslagets regler for plantebeskyttelsesmidler i forhold til mærkningen af andre kemiske produkter. Plantebeskyttelsesmidlerne vil skulle mærkes for iboende farlige egenskaber, altid have følgende sætning "compliance with the instruction for use will minimize risks to man and the environment (på dansk), samt etiketteringsbestemmelsen i direktiv 91/414/EØF om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Den tredje nyskabelse er, at der skal leveres sikkerhedsdatablade for flere produkter. I forslaget er det eksisterende præparatdirektivs anvendelsesområde udvidet bl.a. for så vidt angår sikkerhedsdatablade. Efter forslaget skal der på begæring leveres sikkerhedsdatablade for produkter, som ikke klassificeres for sundhedsfare, men som indeholder mere end 1% af et stof som klassificeres for sundhedsfare eller miljøfare. Tilsvarende gælder, hvis et produkt indeholder et stof for hvilket der er vedtaget en fælleseuropæisk grænseværdi i forhold til arbejdsmiljøet.

 Af de elementer, som føres videre fra det eksisterende præparatdirektiv, skal nævnes muligheden for i særlige tilfælde at hemmeligholde stoffers kemiske navne, etikettens indhold, anvendelse af test på produkter, som anvender forsøgsdyr, samt særlig mærkning af små pakninger.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet udtalte sig om forslaget på samlingen den 26. juni 1997. Det resulterede i en række ændringsforslag af henholdsvis editorisk og principiel karakter. De principielle forslag relaterer sig især til to punkter: Test kontra beregning ved klassificering af produktet for sundhedsfare, og etikettens indhold.

Parlamentet foreslår, at muligheden for at klassificere de enkelte produkter for sundhedsfare på baggrund af resultater fra test på dyr skal begrænses. Således skal test kun være en mulighed, hvis klassificeringen ikke kan konstateres ved hjælp af en anden metode. Det vil sige, at klassificering for sundhedsfare på baggrund af beregningsmetoden gives prioritet frem for test af produktet.

Den anden gruppe af principielle forslag vedrører etikettens indhold, især hvilke kemiske stoffer der skal nævnes på etiketten. Ifølge Kommissionens forslag skal maksimalt 4 kemiske navne oplyses på etiketten. Desuden indeholder det afskæringsgrænser, som mængden af stoffet skal ligge over, for at det medregnes ved klassificeringen. Ligger mængden under, betragtes stoffet som ikke eksisterende i produktet. Parlamentet foreslår, at flere stoffers kemiske navn skal nævnes på etiketten, hvis det enkelte stof har bidraget til produktets klassificering. Desuden foreslås det, at det skal være den samlede koncentration af stoffer i produktet, som skal være afgørende for, om stofferne bidrager til mærkningen. Parlamentet vil således ikke operere med afskæringsgrænser.

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af sit oprindelige forslag på baggrund af visse af Europa-Parlamentets ændringsforslag, Kom(97) 462. Heri er stort set medtaget de editoriske forslag samt principperne bag forslaget om prioritering af beregning frem for test af produktet på forsøgsdyr for sundhedsfare. Forslagene vedrørende oplysningerne på etiketten er derimod ikke medtaget.

Kommissionens ændrede forslag til prioritering af beregning frem for test sondrer mellem test på hvirveldyr eller ikke-hvirveldyr og opstiller et kompliceret hierarki. På baggrund af kommentarer fra en del af medlemslandene har det engelske formandskab fremsat et forenklet forslag til afløsning af Kommissionens forslag, blandt andet således at pesticider i henseende til test for sundhedsfare kan følge direktiv 91/414/EØF om godkendelse af bekæmpelsesmidler.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget ligger inden for det felt, som Lov om kemiske stoffer og produkter (Kemikalieloven) og Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) regulerer. Det skønnes, at såvel Kemikalieloven som Arbejdsmiljøloven indeholder fornøden hjemmel til at implementere direktivet.

På bekendtgørelsesniveau vil der skulle ske en del ændringer. Det gælder for Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, og bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Desuden vil Arbejdsministeriets bekendtgørelse om stoffer og materiale skulle ændres, medmindre man vælger at opretholde sikkerhedsklausulen vedrørende hvilke produkter, der skal udarbejdes sikkerhedsdatablade for.

Økonomiske konsekvenser:
Der påhviler producenter og importører af kemiske produkter en løbende pligt til at mærke de produkter, hvis markedsføring de er ansvarlige for. Forslaget vil øge mærkningsbyrden, fordi allerede mærkede produkter skal have en anden etikette, hvis de - ud over fysisk-kemisk og/eller sundhedsfare - også skal mærkes for miljøfare. Desuden vil en gruppe produkter, som alene klassificeres for miljøfare, fremover skulle mærkes.

Det er myndighederne, der fastsætter klassificeringen og mærkningen for pesticider. I det omfang allerede fastsatte klassificeringer og mærkninger skal ændres, vil dette medføre et merarbejde for myndighederne.

Desuden vil proceduren vedrørende hemmeligholdelse af kemisk navn medføre en yderligere administrativ byrde.

Beskyttelsesniveau:
Forslaget skønnes at ville højne beskyttelsesniveauet af miljøet i Danmark, fordi produkterne ifølge forslaget vil skulle klassificeres og mærkes for deres fare for vandmiljøet og ozonlaget. Kravet om levering af sikkerhedsdatablade til erhvervsmæssige brugere for flere produkter skønnes at ville have en neutral påvirkning, da Danmark med hensyn til sikkerhedsdatablade har regler, der er mere vidtgående end det eksisterende præparatdirektiv. Kravet om sikkerhedsdatablade for produkter, som indeholder 1% miljøfarligt stof vil dog være en udvidelse af de eksisterende danske regler.

5. Høring

Forslaget (Kom(96) 347) har været sendt til høring hos interesserede parter, det vil sige diverse relevante myndigheder, arbejdsmarkedets parter, den kemiske industri samt grønne organisationer. I svarene synes implicit at være bred tilslutning til forslaget.

DA finder det positivt, at forslaget indeholder en rimelig afgrænsning af, hvornår sikkerhedsdatablade skal kunne rekvireres, og finder, at grænsen på 1 vægtprocent er en god løsning, mens Dansk Agrokemisk Forening (nu Dansk Plantenævn) noterer sig, at der nu også skal udarbejdes sikkerhedsdatablade for alle plantebeskyttelsesmidler.

Handelskammeret finder det væsentligt, at overgangsperioden mellem det gældende præparatdirektiv og ikrafttrædelse af forslaget er lang, så virksomhederne i perioden kan få oparbejdet et datagrundlag til brug ved klassificeringen for miljøfare.

Bayer Danmark A/S er af den opfattelse, at anvendelsesområdet for præparatdirektivet ikke skal udvides, idet direktivet bliver uklart af at skulle omfatte bekæmpelsesmidler. Firmaet anfører desuden, at mærkningsreglerne vedrørende meget små beholdere skal lempes, og at muligheden for at hemmeligholde kemiske stoffers navne skal udvides i forhold til forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der ikke bør være hemmelighedskræmmeri vedrørende oplysningerne om, hvilke farlige kemiske stoffer der findes i produkterne. Desuden mener foreningen, at overgangsordningen er for lang, og at sikkerhedsdatabladene for alle typer produkter burde udleveres automatisk.

Kræftens Bekæmpelse er af den opfattelse, at al viden om indhold af kræftfremkaldende stoffer i plantebeskyttelsesmidler skal til forbrugernes kendskab.

MLK-Sammenslutningen finder, at forslagets mærkningsregler er mangelfulde i forhold til at lette kontrollen i detailleddet af produkter, som skal være placeret i børnesikret højde.

Europa-Parlamentets ændringsforslag har været sendt i høring til en kreds af direkte involverede parter (ca. 25 personer som repræsenterer industrien, grønne såvel som forbrugerorgnisationer, arbejdsgivere og -tagere samt statslige myndigheder, der direkte berøres af forslagets regler). Det ændringsforslag, Kommissionen udarbejdede på baggrund af Parlamentets ændringsforslag Kom(97) 462, har ikke været sendt i høring.

Kun Det Danske Handelskammer svarede. Handelskammeret er af den opfattelse, at der er behov for en generel diskussion af etikettens formål, og at etiketten skal være let at overskue. Derfor skal man være varsom med at give for mange oplysninger på etiketten.

Forslaget har været forelagt Miljøspecialudvalget, hvor der ikke er fremkommet bemærkninger.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere være forelagt Europaudvalget. Grundnotat om forslaget er tilsendt Europaudvalget den 20. december 1996.

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum, KOM(95)722

1. Baggrund

Kommissionens forslag af 17. april 1996 er med skrivelse af 30. maj 1996, KOM (95) 722, oversendt til Rådet. Kommissionens ændrede forslag af 3. marts 1998, KOM (97) 682, er endvidere med skrivelse af 4. marts 1998 oversendt til Rådet. Ændringerne er indsat som følge af Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget af 23. oktober 1997 og fremsat i overensstemmelse med Traktatens artikel 189A, stk. 2.

Forslaget er baseret på artikel 100 A i Traktaten og kan i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Formål og indhold Forslaget skal afløse Rådets direktiv 73/241/EØF af 24. juli 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum, senest ændret ved direktiv 89/344/EØF.

Forslaget skal ses som en opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i 1992. Under henvisning til subsidiaritetsprincippet, har det været Kommissionens hensigt at erstatte en række meget detaljerede retsforskrifter med direktiver, som kun skal indeholde de krav, der er væsentlige og nødvendige for at sikre varernes frie omsætning inden for EU. For så vidt angår bestemmelser vedrørende tilsætningsstoffer, mærkning m.v. henvises til de generelle bestemmelser herom.

Der er tale om en varestandard, som foreskriver en bestemt sammensætning og betegnelse af de omhandlede produkter. Betegnelserne er forbeholdt produkter, der overholder kravene.

Kravene til sammensætning foreslås fastsat for forskellige typer chokolade - "mørk chokolade eller chokolade", "mælkechokolade"
m.fl., og vedrører minimum og/eller maximumindhold af de vigtigste ingredienser, dvs. kakaotørstof, sukker/sødestoffer, fedtstoffer og øvrige ingredienser.

F.eks. skal "mørk chokolade eller chokolade" fremstilles af min. 35% kakaotørstof samt sukker og/eller sødestoffer. Produktet kan herudover tilsættes max. 40% "andre spiselige stoffer". (tilsvarende "40%-regel" gælder for alle definerede typer chokolade). Disse andre spiselige stoffer inkluderer fedtstoffer, som er underlagt særlige krav: Animalske fedtstoffer må kun stamme fra mælk, og vegetabilske fedtstoffer må kun anvendes efter national tilladelse i den enkelte medlemsstat.

National tilladelse til anvendelse af vegetabilsk fedtstof kan gives under forudsætning af,

· at de højst udgør ca. 5% af det færdige produkts vægt (kan variere på grund af beregningsanvisningen)
· at produktets mindsteindhold af kakaobestanddele ikke er lavere end fastsat i direktivet.

Det foreslås, at mærkningen kan indeholde yderligere angivelser vedrørende kvaliteten, såfremt kakaoindholdet er væsentligt højere (f.eks. 43 % for mørk chokolade) end minimumskravet.

Forslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter Kommissionen i en høringsprocedure (procedure I) får kompetence til at ændre direktivet med henblik på tilpasning til øvrige EF-bestemmelser og til den tekniske udvikling.

Ved imødekommelse af Europa-Parlamentets ændringsforslag er der ved KOM (97) 682 fremført forslag om ændret ordlyd for henvisningen til fællesskabsforskrifterne vedrørende tilsætningsstoffer, der anvendes i levnedsmidler.

Ligeledes er der medtaget en præcisering af definitionen af chokolade og mælkechokolade, der benævnes "gianduaia".

Endvidere er Europa-Parlamentets ændringsforslag vedrørende angivelse af, om varen indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør delvist blevet imødekommet. Efter forslaget skal chokoladeprodukter kunne markedsføres i hele Fællesskabet under forudsætning af, at de mærkes med en korrekt, objektiv og let læselig oplysning om, at de indeholder sådanne fedtstoffer. Oplysningen skal forekomme såvel i ingredienslisten som i form af en supplerende tydelig angivelse. Stedet for placeringen af den supplerende angivelse på emballagen overlades dog til producentens skøn. De øvrige ændringsforslag fra Europa-Parlamentet er ikke medtaget
i forslaget.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har i samlingen den 20. - 24. oktober 1997 fremsat en række ændringsforslag. De væsentligste ændringsforslag vedrører mærkning, anvendelse af vegetabilske fedtstoffer, analysemetoder og spørgsmålet om forslagets indvirkning på udviklingslandenes eksport.

Forslaget om mærkning af produkter, der indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør indebærer, at mærkningen af produkterne skal suppleres med følgende iøjenfaldende og klart læselig angivelse: "indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør". Europa-Parlamentet foreslår, at denne angivelse skal placeres på produktets forside.

Vedrørende anvendelse af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør foreslår parlamentet, at tilsætningen af disse fedtstoffer skal være begrænset til tropiske fedtstoffer, der ikke fremkommer ved anvendelse af enzymatiske produktionsprocesser. Derudover foreslås, at der ikke kan anvendes kvalitetsbetegnelser for produkter, der indeholder disse fedtstoffer.

Til kontrolformål foreslås, at Kommissionen i EU-regi skal fastlægge en analysemetode til bestemmelse af, hvor store mængder af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør, der er tilsat produkterne, og ikrafttrædelsen af direktivet gøres betinget af vedtagelsen af disse analysemetoder.

Dernæst foreslås indsat en forpligtelse for Kommissionen til inden den 1. januar 2002 at gennemføre en undersøgelse af direktivets indvirkning på udviklingslandenes eksportsituation og til at fremlægge et ændret forslag, hvis det fremgår af undersøgelsen, at direktivet har stærkt negative virkninger for disse landes eksportsituation.

2. Gældende dansk ret

Direktiv 73/241 er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1987 om kakao-, chokolade- og vekaovarer. I Danmark tillades tilsætning af op til 5 % andre vegetabilske fedtstoffer.

Konsekvenser Vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovændringer. Vedtages direktivet, vil der skulle udstedes en ny bekendtgørelse med henblik på implementering af direktivets regler.

Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og det vil ikke have forbrugerøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøkonomiske konsekvenser for chokoladeindustrien og fedtstofindustrien er vanskelige at vurdere. Den umiddelbare fordel for begge industrier ved, at chokolade tilsat andre vegetabilske fedtstoffer bliver frit omsætteligt i hele Fællesskabet, kan modvirkes af det forhold, at der lægges op til et særligt mærkningskrav. Fedtstofindustriens potentielt større markedsadgang vil herudover være afhængig af, hvor mange lande, der efterfølgende tillader anvendelse af 5% vegetabilske fedtstoffer.

En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

3. Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring i en bred kreds af organisationer og myndigheder.

Det Danske Handelskammer er positiv over for forslaget og støtter dets bestemmelser om andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør og kan desuden tilslutte sig kravet om en supplerende angivelse ud over angivelsen i ingredienslisten. Specifikt anmodes om en definitionsændring for at undgå forveksling af "kakaodrik" og "chokoladedrik".

Astma-Allergi Forbundet tilkendegiver den opfattelse, at fedtstoffet i mørk chokolade eller i chokolade bør være kakaosmør, og finder i øvrigt, at producenternes ansvar med hensyn til tydelig ingrediensmærkning forflygtiges, når der findes negative anprisninger på et produkt. Forbundet henstiller til, at det angives i ingredienslisten, når der er anvendt et andet vegetabilsk fedtstof end kakaosmør, og at det sker ved angivelse af, præcis hvilket fedtstof der er tale om. Sidstnævnte ønske er ligeledes fremsat af Diabetesforeningen.

FDB bemærker, at der ikke er nogen begrænsninger i anvendelsen af fructose, lactose, maltose og saccharose og spørger, om det ikke vil kunne påføre diabetikere problemer. FDB forholder sig positivt over for mærkning om indhold af vegetabilsk fedtstof.

Chokolade- og Konfekture-Industriens Brancheforening bemærker, at foreningen havde foretrukket fuld harmonisering af reglerne om produktion af chokolade, der indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør, men accepterer Kommissionens forslag som den bedst mulige løsning. Foreningen finder ikke forslaget om en supplerende angivelse af andre vegetabilske fedtstoffer velbegrundet, idet der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved det. Foreningen stiller sig alligevel imødekommende over for forslaget.

Forbrugerrådet finder det beklageligt, at der fortsat tillades salg af chokoladevarer med andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør, uden at det på tilstrækkelig vis synliggøres over for forbrugerne. Efter Forbrugerrådets opfattelse bør det fremgå af selve varebetegnelsen, hvis der er tilsat andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør.

Dansk Industri har ikke bemærkninger til forslaget, men Århus Oliefabrik har i en direkte henvendelse til Veterinær- og Fødevaredirektoratet fremført, at forslaget er af overordentlig væsentlig betydning for virksomheden, fordi den er storproducent og eksportør af vegetabilsk fedtstof til brug i chokolade. Virksomheden ville foretrække fuld harmonisering af tilsætning af disse fedtstoffer, men tilføjer, at forslaget på dette punkt er et rimeligt kompromis. Virksomheden finder forslagets mærkningsbestemmelser uacceptable, fordi de ikke er sundhedsmæssigt begrundede. Mærkningsbestemmelserne vil ifølge virksomheden medvirke til at diskriminere mellem anvendelsen af forskellige typer fedtstoffer i chokolade, hvorved chokoladen i forbrugerbevidstheden opdeles i to klasser. Virksomheden tager afstand fra det forhold, at udformningen af den særlige mærkning af vegetabilske fedtstoffer overlades til medlemsstaterne, og virksomheden finder det særligt diskriminerende, at forslaget tillader negativ anprisning af chokolade uden indhold af ikke-kakaobaserede vegetabilske fedtstoffer. Endelig bemærker virksomheden, at den foreslåede 5%-grænse for disse fedtstoffer på grund af beregningsmetoden vil være en forringelse i forhold til gældende regler.

I det Rådgivende Fødevareudvalg kan Handelskammeret støtte Kommissionens forslag om, at produktet i ingredienslisten og et andet sted efter producentens eget valg skal mærkes med en klar, neutral og objektiv oplysning om indholdet af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør. Handelskammeret tager imidlertid afstand fra Parlamentets forslag om, at mærkning om andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør skal anbringes på produktets forside.

4. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat af 31. oktober 1996 om det oprindelige forslag, KOM (95) 722.

Sagen har været forelagt Europa-udvalget til orientering den 21. november 1997 i forbindelse med forelæggelse af (Indre Marked) og Rådsmøde (Udviklingsministre), jf. aktuelle notater af 14. november 1997.

10. Rapport fra Kommissionen om den europæiske standardiserings effektivitet og legitimitet

1. Baggrund og indhold

Formandskabet har udarbejdet forslag til Rådskonklusioner om standarder. Rådskonklusionerne skal ses som opfølgning på Rådets drøftelse den 27. november 1997 af europæisk standardisering, herunder særligt en dansk note om effektivisering af standardiseringsarbejdet.

Rådskonklusionerne understreger betydningen af at færdiggøre de harmoniserede europæiske standarder uden forsinkelser. Der lægges op til fortsatte drøftelser af, hvordan standardiseringsarbejdet kan blive mere effektivt samtidig med, at der fastholdes en åben proces baseret på konsensus, hvor alle relevante interesser inddrages i arbejdet. Der bliver lagt vægt på, at standarderne har en høj kvalitet, herunder et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed og miljø.

Blandt andet følgende områder skal overvejes og drøftes videre af eksperter og i Rådet:

- forholdet mellem europæisk og international standardisering,

-  om alternativer til harmoniserede standarder kan anvendes, indtil de harmoniserede standarder er på plads, herunder om mulighed for at anvende Public Avialable Specifications (PAS'ere), der er virksomhedernes egne produktstandarder,

- offentlige myndigheders rolle i standardiseringen,

-  forbedringer af mandaterne til de europæiske standardiseringsorganisationer, herunder muligheder for genovervejelse af mandater,

- afstemninger tidligere i standardiseringsarbejdet,

- brug af ny teknologi til kommunikation og information.

Medlemsstaterne opfordres til - via de nationale standardiseringsorganisationer - at arbejde for hurtigere vedtagelse af standarderne samt benchmarking af de europæiske standardiseringsorganisationer, for at de kan lære af hinandens gode erfaringer.

Rådet bemærker med tilfredshed, at Kommissionen vil inddrage information om produktionen af europæiske standarder i resultattavlen for det indre marked. Rådet noterer sig derudover,

- at Kommissionen vil sikre hurtigere offentliggørelse af de harmoniserede standarder i EF-Tidende,

- betydningen af fortsat økonomisk støtte til standardiseringsarbejdet,

- at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne vil fortsætte drøftelserne med de europæiske standardiseringsorganisationer om forbedringer af ledelse og organisering samt overvågning.

Rådet (indre marked) vil inden udgangen af 1998 drøfte emnet igen på baggrund af en rapport fra Kommissionen, der indeholder konkrete forslag til initiativer.

2. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne berører ikke gældende dansk ret.

3. Høring

Rådskonklusionerne har været i høring i EF-Specialudvalget for tekniske handelshindringer for industrivarer i slutningen af april 1998.

Bygge,- Anlæg- og Trækartellet, Dansk Standard og Forbrugerrådet har afgivet høringssvar.

Bygge,-Anlægs- og Trækartellet, Dansk Standard og Forbrugerrådet er skeptiske over for anvendelsen af Publicly Available Specifications (PAS). Bygge, -Anlægs- og Trækartellet er nervøse for, at producenterne derved får for stor suverænitet til at bestemme hvilke forhold, der skal være opfyldt. Dansk Standard finder det betænkeligt, hvis PAS'er får en vigtig rolle i forhold til New Approach direktiverne, idet det vil gøre den politiske målsætning om at fremme sikkerhed, sundhed og miljøinteresser i forbindelse med harmoniseringen meget vanskelig at nå. Forbrugerrådet finder PAS'er uegnede, fordi PAS'er indebærer en ringe eller manglende involvering af brugerne.

Dansk Standard peger på, at miljøaspekter altid bør overvejes ved udformningen af mandater.

Forbrugerrådet peger på, at det er vigtigt at standarderne har en høj teknisk kvalitet, men at det er langt vigtigere, at de indeholder regler med høj beskyttelse af sundhed og sikkerhed.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne kræver ikke lovændring og har ikke statsfinansielle konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

En øget effektivitet i produktionen af standarderne - som er målet med Rådskonklusionerne - vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser ved at sikre, at indre markeds direktiverne vedrørende produkter hurtigst muligt kommer til at fungere i praksis.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

11. Det Indre marked for lægemidler

1. Baggrund og indhold

1.1. Baggrund

Der blev i 1995 rettet henvendelse fra den europæiske lægemiddelindustri til kommissionen med henblik på en gennemførelse af principperne for det indre marked på lægemiddelområdet. Henvendelsen førte til afholdelse af to konferencer i Kommissionens regi - i 1996 og 1997 - med dette emne på dagsordenen.

Kommissionen rettede herefter i februar 1998 henvendelse til det britiske formandskab med ønske om, at Rådet foretog en politisk diskussion af emnet. Kommissionen skulle på baggrund af den politiske stillingtagen efterfølgende udarbejde forslag til fremgangsmåde i forbindelse med gennemførelse at det indre marked på lægemiddelområdet.

1.2. Det foreliggende udkast til konklusion Det foreliggende udkast til konklusion, der er på dagsordenen ved Rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998, indeholder en tilkendegivelse af, at Rådet byder Kommissionens planer om at udarbejde en meddelelse vedr. indre marked for lægemidler velkommen. En meddelelse, der forventes at komme inden udgangen af 1998.

Rådet finder, at der i fællesskabets politik bør tages hensyn til:

- at den fremtidige udvikling af det indre marked baseret på principper om fri bevægelighed og fri konkurrence tilgodeses,
-  at der bør være maksimal adgang til lægemidler
i alle medlemslande til rimelige priser,
-  at medlemslandenes adgang til via økonomiske foranstaltninger at udøve kontrol med deres samlede lægemiddeludgifter bør respekteres,
- at der er behov for at fastholde en regulering af lægemiddelsektoren med henblik på at tilgodese sikkerhed, kvalitet og effektivitet af lægemidlerne, og
- at det er nødvendigt at tilgodese lægemiddelindustriens konkurrencedygtighed, særlig ved at fremme industriens forskning og udvikling.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen ikke har intentioner om at arbejde for centralt administrerede lægemiddelpriser i EU. I det omfang, der gennemføres pris- og tilskudsregulering på lægemiddelområdet skal dette ske på nationalt plan.

Endvidere foreslås det, at Kommissionen opfordres til at tage stilling til, hvordan man under fortsat hensyntagen til EU-reglerne kan tilgodese de ovennævnte hensyn og opnå øget priskonvergens på EU-plan, herunder hvordan dette kan ske, når der er foretaget en udvidelse af unionen.

Ligeledes tilkendegiver Rådet, at det støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe øget gennemsigtighed på lægemiddelområdet. Rådet finder, at der fortsat er behov for at arbejde for større gennemsigtighed på lægemiddelområdet.

Herudover finder Rådet, at Kommissionen bør behandle spørgsmålet om, hvordan man for så vidt angår håndkøbsmedicin og medicin, hvis patentering er udløbet, kan fremme udviklingen af et indre marked. Hvad angår patentbeskyttet medicin finder Rådet, at der inden for traktatens rammer må findes en måde at håndtere de store prisforskelle landene imellem, ligesom emnet parallelimport bør behandles. Det er i den forbindelse væsentligt at tage hensyn til, at der i priserne på patentbeskyttet medicin i særlig grad indgår bidrag til forskning og udvikling af nye produkter.

Kommissionen opfordres til under hensyntagen til ovennævnte synspunkter under udarbejdelsen af dens meddelelse at indgå i en dialog med medlemslandene, lægemiddelindustrien og andre interesserede parter.

Europaparlamentet skal ikke høres i sagen.

2. Gældende dansk ret

Der skal opnås godkendelse af Lægemiddelstyrelsen, før lægemidler til human brug må markedsføres i Danmark. Dog kan også lægemidler, der - efter forberedelse i en central EU-myndighed, EMEA - er godkendt i Kommissionen, markedsføres i Danmark.

For så vidt angår prisdannelsen har denne på det danske marked traditionelt været fri. I de senere år har der dog af hensyn til det offentliges sundhedsudgifter været indgået aftaler med lægemiddelindustrien, der har berørt prisdannelsen, ligesom der i en periode i 1997-98 ved lov har været indført prisstop for lægemidler.

Efter sygesikringsloven beregnes tilskud til nye lægemidler, hvis priser overstiger EU-gennemsnitsprisen, på baggrund af EU-gennemsnitsprisen for det pågældende lægemiddel.

P.t. er der indgået en aftale mellem Sundhedsministeriet og Lægemiddelindustriforeningen, der lægger loft over det offentliges udgifter til medicintilskud via visse begrænsninger i industriens fri prisfastsættelse samt forpligtelser til i visse tilfælde at foretage prisnedsættelser.

3. Høring

Forslaget har været sendt i høring til Det Danske Handelskammer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Brancheforeningen for Farmaceutisk Industri i Danmark, Parallelimportørforeningen af Lægemidler, Danmarks Apotekerforening, Lægemiddelindustriforeningen og MEGROS.

Lægemiddelindustriforeningen, Det Danske Handelskammer, MEGROS (medicingrossisternes forening) og Dansk Industri har givet udtryk for, at der bør arbejdes mere målrettet for liberaliseringer, herunder prisliberaliseringer, på lægemiddelområdet.

Lægemiddelindustriforeningen har endvidere beklaget, at medlemsstaternes behov for kontrol med prisdannelse og styring af lægemiddeludgifterne prioriteres højt. Foreningen beklager endvidere enhver sammenkædning af størrelsen af bidraget til forskning og udvikling i priserne på patenterede lægemidler med lægemidlets terapeutiske interesse og omkostningseffektivitet, ligesom foreningen ønsker iværksættelse af konkrete initiativer, der kan sikre realiseringen af et indre marked for lægemidler.

Apotekerforeningen har givet udtryk for, at det også fremover må sikres, at farmaceuten spiller en nøglerolle i forbindelse med rådgivning og salg af lægemidler, herunder også håndkøbslægemidler. Amtsrådsforeningen har anført, at amterne bør inddrages i dialogen mellem Kommissionen, industrien og medlemsstaterne på lægemiddelområdet.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

12. Meddelelse fra Kommissionen om forvaltning af toldpræferenceordningerne, KOM(97)402

1. Baggrund

Der er i de seneste år konstateret stadig flere tilfælde, hvor varer er indført i EU med uretmæssig toldpræferencebehandling, hvilket har medført efteropkrævninger af store toldbeløb hos de europæiske importører. Import af varer med uretmæssig lav told har flere negative konsekvenser, herunder utilsigtede handelspolitiske forvridninger og mistillid til præferenceordningerne fra importørernes side. Importørerne bliver de økonomiske tabere, da de skal efterbetale de store toldbeløb.

På den baggrund anmodede Rådet den 28. maj 1996 Kommissionen om at foretage en undersøgelse med henblik på at finde en samlet løsning på problemerne i forbindelse med anvendelse af toldpræferenceordningerne, herunder især inddrivelsesproblemerne.

Kommissionens undersøgelser har resulteret i nærværende meddelelse fra Kommissionen om forvaltningen af toldpræferenceordningerne.

2. Meddelelsens indhold

I meddelelsen beskriver Kommissionen formålet med toldpræferenceordningerne, deres funktion, de forskellige aktørers ansvar og de konstaterede funktionssvigt. Denne del af meddelelsen kan sammenfattes som følger:

Præferenceordningerne Som led i Fællesskabets handels- og bistandspolitik indgås der en række toldpræferenceordninger. Inden for rammerne af ordningerne importeres varer til EU toldfrit eller til nedsat told. Ordningerne kan opdeles i 2 grupper:

a) Aftalemæssige ordninger, som oftest er helt eller delvist gensidige. Disse ordninger udgør en vigtig del af Fællesskabets handelspolitik og anvendes ofte med henblik på gradvis etablering af frihandel forud for nye medlemslandes indtræden i EU (Sverige, Finland og Østrig og Central- og Østeuropæiske lande) samt for at opretholde tætte økonomiske forbindelser til nabolande m.v. (EØS (Norge og Island), Schweiz (EFTA-land), Andorra, Tyrkiet m.fl.). Også Lomé-konventionen hører under de aftalemæssige ordninger, selv om den må siges at udgøre en del af Fællesskabets bistandspolitik, jvf. punkt b).

b) Autonome ordninger, som er ensidige og ikke baseret på forhandlinger med de præferenceberettigede lande. Disse ordninger udgør en del af Fællesskabets bistandspolitik og sigter på at lette u-landenes afsætningsmuligheder på EU's marked for dermed at fremme landenes økonomiske og sociale udvikling. De væsentligste ordninger er GSP og OLT (den generelle u-landspræferenceordning og ordningen for de oversøiske lande og territorier).

Alle præferenceordningerne indeholder visse kriterier, som skal være opfyldt, for at varerne kan importeres med toldpræferencebehandling. Det væsentligste kriterium er "oprindelsesreglerne", hvis overordnede regel er, at en vare skal være fremstillet i det pågældende land og med en væsentlig del af råvarerne fra landet selv. Hovedformålet med disse oprindelsesregler er at begrænse præferencefordelen til det præferenceberettigede lands egen produktion.

For at en vare kan opnå præferencebehandling skal importøren i forbindelse med toldbehandlingen i EU forevise et oprindelsescertifikat udstedt af de kompetente myndigheder i eksportlandet som dokumentation for, at varen opfylder de fastsatte krav til oprindelsen. Importøren er ansvarlig for nøjagtigheden af alle oplysninger i forbindelse med toldbehandlingen, det vil sige også for oplysningerne i oprindelsescertifikatet.

Funktionssvigt i anvendelse af ordningerne.
I de seneste år er konstateret flere og flere problemer med specielt de autonome ordninger (GSP og OLT), hvor varer er indført
i EU med uberettigede præferencefordele. Tildelingen af den uberettigede præferencetold skyldes normalt enten falske oprindelsescertifikater (falske stempler m.v.) eller urigtige oprindelsescertifikater, det vil sige certifikater, hvor de bagved liggende oplysninger om oprindelse af varen er urigtige, men hvor oprindelsescertifikatet alligevel er udstedt af de kompetente myndigheder i eksportlandet.

Konstateres sådanne funktionssvigt, som har medført indførsel af varer med uretmæssig toldpræferencebehandling, efteropkræves importørerne den normale told. Der gælder ifølge EF's toldkodeks for sådanne efteropkrævninger en 3-årig forældelse.

Konsekvenser af funktionssvigt Kommissionen beskriver de konsekvenser, som i følge Kommissionen er resultatet af funktionssvigtene.

Da funktionssvigtene hæmmer ordningernes effektivitet, har de negative konsekvenser for Fællesskabets handels- og bistandspolitik. Desuden bliver fællesskabsproducenter og de importører, der importerer varer med korrekte oprindelsescertifikater, påført en utilsigtet konkurrence.

Endvidere kan der være negative konsekvenser for eksportlandene, specielt i tilfælde hvor oprindelsesreglerne ikke opfyldes, fordi varerne ikke er fremstillet i eksportlandet, men f.eks. alene omladet i landet.

Endelig anfører Kommissionen, at de "egne indtægter", der ikke kommer i Fællesskabets kasse, skal betales af andre europæiske afgiftspligtige end af de importører, der normalt burde betale dem. Kommissionen anfører således, at hvis medlemslandene sørgede for, at bestemmelserne om administrativt samarbejde, hvilket hovedsagelig vil sige arbejder vedrørende efteropkrævning af skyldige toldbeløb, blev gennemført fuldt ud, ville dette medvirke til at løse den nuværende situation.

Er der en fremtidig eksistensberettigelse for præferenceordninger? Kommissionen kommer frem til, at der trods den løbende nedsættelse af toldsatserne for mange produkter (senest i Uruguay-Runden) fortsat vil være brug for præferencesystemerne, især for de følsomme produkter, der fortsat pålægges en høj told (f.eks. mange landbrugs- og fiskeriprodukter samt tekstiler).

Kommissionens valg
I meddelelsen beskriver Kommissionen, på hvilken måde den mener funktionssvigtene skal løses.

Kommissionen anfører, at "det ikke vil være acceptabelt at løse problemerne med funktionssvigt ved at udvide begrebet "god tro"".

Ligeledes vil Kommissionen ikke at løse nogle af de problemer, der opstår som følge af svigt i præferenceordningerne, gennem ændrede regler for efteropkrævning.

I stedet fastslår Kommissionen, at den eneste mulige løsning er at forbedre selve ordningernes funktion.

Nødvendige foranstaltninger Kommissionen deler de foranstaltninger, som den ser mulige for at afhjælpe funktionssvigtene op i 3 kategorier:

1) Forskellige instrumenter, der findes i dag.
2) Foranstaltninger, eder allerede er iværksat.
3) Foranstaltninger, der skal iværksættes.

Ad A) Forskellige instrumenter, der i dag findes Der findes instrumenter inden for præferenceordningerne, som kan være med til at afhjælpe nogle af problemerne, hvis de bliver anvendt effektivt nok. Det drejer sig blandt andet om reglerne for gensidig bistand, systemet for verifikation af oprindelsescertifikaters gyldighed, kontrolbesøg i tredielandet ved mistanke om uregelmæssigheder og en artikel i GSP-forordningen, hvorefter præferencebehandling kan suspenderes i tilfælde af svig eller manglende administrativt arbejde.

Imidlertid mener Kommissionen, at der herudover mangler nogle instrumenter specielt i de aftalemæssige ordninger, hvor der ikke er noget instrument til tvistbilæggelse og ikke mulighed for Fællesskabet til at kontrollere, om et partnerland for eksempel har den nødvendige nationale lovgivning for at kunne anvende præferenceaftalernes regler korrekt.

Ad B) Foranstaltninger, der allerede er iværksat Først og fremmest er der sket en modernisering og harmonisering af oprindelsesreglerne i de fleste af de eksisterende aftalemæssige ordninger. I det omfang, det har været muligt, er nogle af de nye regler indarbejdet i de autonome ordninger.

Kommissionen anfører endvidere, at man har gjort klar til at iværksætte en foranstaltning, som skal føre til, at det fremover bliver de præferenceberettigede landes toldmyndigheder, der skal forvalte præferenceordningerne. I dag har mange tredjelande udliciteret denne opgave til forskellige organisationer (oftest handelsorganisationer).

Herudover har Kommissionen altid og i stigende omfang udført et oplysnings- og uddannelsesarbejde, hovedsagelig gennem seminarer om reglerne afholdt i præferenceberettigede lande.

Endvidere nævner Kommissionen, at Fællesskabets undersøgelses- og kontrolmissioner i de præferenceberettigede lande, som i dag udelukkende foretages på baggrund af mistanke om uregelmæssigheder, kan medføre større viden om reglerne og forbedret administration og kontrol i de pågældende tredjelande.

Det fremgik endvidere af kontrolbesøg i perioden fra 1992 til 1995
i EU's medlemslandene, at medlemslandene på flere punkter administrerer og kontrollerer præferenceordningerne forskelligt.

Aktioner der skal iværksættes Samtlige aktører, der deltager i anvendelsen og forvaltningen af ordningerne skal tilskyndes til skærpet overholdelse af de gældende bestemmelser, jvf. ovenfor.

Herudover mener Kommissionen blandt andet, at:

-  der skal udarbejdes en retsakt med henblik på at ensarte medlemslandenes foranstaltninger for så vidt angår opkrævning og foranstaltninger, der bygger på resultatet af undersøgelses- eller kontrolmissioner i de præferenceberettigede lande,
- der skal gennemføres en systematisk varsling af importørerne, når der er begrundet mistanke om uregelmæssigheder ved importen fra et tredjeland, for at advare importører og for at undgå, at importørerne påråber sig at være i "god tro",
- der skal gennemføres overvågningsforanstaltninger i de præferenceberettigede lande (dvs. besøg før der opstår mistanke om uregelmæssigheder),
- myndighederne i GSP-landene skal gøres mere ansvarlige gennem effektiv anvendelse af GSP-forordningens artikel 9, der indeholde hjemmel til hel eller delvis suspension af præferenceordningen, ligesom der skal indføres lignende regler i andre præferenceordninger,
- der skal organiseres oplysningsaktioner for repræsentanter for de præferenceberettigede lande,
-  der skal udarbejdes et uddannelses- og informationsprogram for alle involverede parter,
- der skal afholdes møde i Kommissionsregi, hvor der, ud over medlemslandenes myndigheder, også deltager repræsentanter fra grupper af præferenceberettigede lande,
- Fællesskabets erhvervsdrivende skal ansvarliggøres
- der skal udarbejdes forklarende noter, vejledninger
m.v., og
- de erhvervsdrivende skal anspores til at anmode om bindende oprindelsesoplysninger for varer de indfører. Bindende oprindelsesregler gives af toldmyndighederne på baggrund af informationer om varen fra producenten og eventuelt de kompetente myndigheder i eksportlandet.

3. Høring

Meddelelsen har været til høring hos Det Danske Handelskammer og Dansk Industri. Kun Det Danske Handelskammer har indtil afgivet bemærkninger. Handelskammeret har anført, at Kommissionens forslag til at forbedre situationen er utilstrækkelige, idet meddelelsen ikke inderholder forslag til løsning det mest alvorlige problem, som er, at lovgivningen placerer det primære økonomiske ansvar for overholdelsen af EU's oprindelsesregler hos importørerne. Importørerne har den dårligste position til at sikre og kontrollere reglernes overholdelse, og handler ofte i god tro til at reglerne er overholdt. Evnen til at sikre og kontrollere reglerne overholdt ligger hos eksportøren og eksportlandets myndigheder. Handelskammeret mener derfor, at der skal findes en løsning, der sikrer, at de importører, der handler i god tro og ikke med rimelig kan antages at have været bekendt med, at reglerne ikke var overholdt, ikke får store økonomiske problemer i form af efteropkrævning af toldbeløb, når det på et tidspunkt efter importen er fundet sted fastslås, at oprindelsesreglerne ikke var overholdt.

4. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen indebærer ikke i sig selv hverken samfundsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ingen.

6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.

Grundnotat om meddelelsen blev oversendt til udvalget den 20. april 1998 (EUU, Alm. del - bilag 134).

13. Meddelelse fra Kommissionen om opfølgning af grønbogen om kommerciel kommunikation, KOM(98)121

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har i grønbogen den 8. maj 1996 offentliggjort en fremtidig strategi inden for kommerciel kommunikation.

Danmark har afgivet høringssvar den 8. november 1996. Høringssvaret er fremsendt til Folketingets Europaudvalg i forbindelse med Rådsmødet (Forbruger) den 25. november 1996.

Ved kommerciel kommunikation forstås i grønbogens forstand alle former for reklame, direkte markedsføring, sponsorering, salgsfremmende foranstaltninger og public relations aktiviteter, der tjener til at markedsføre varer og tjenesteydelser.

Det er typisk reklamebureauer, marketingfirmaer og lignende, som udformer kommerciel kommunikation for virksomheder og butikker.

Grønbogen består af 4 dele.

Del 1 beskriver retspraksis ved EF-Domstolen. Domstolen har foretaget en afvejning af hensynet til fri udveksling af varer og tjenesteydelser overfor hensynet til nationale regler, som er udarbejdet for at beskytte forbrugerne mod visse former for markedsføring.

Forskelle i medlemsstaternes regler øger imidlertid de omkostninger, som virksomhederne skal betale, når de ønsker at udsende reklamer over grænserne eller lave reklamekampagner til virksomheder i andre lande. Disse omkostninger vil få stigende betydning i takt med at ny teknologi gør det teknisk nemmere at udbyde grænseoverskridende markedsføring. Reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i traktaten, må efter Kommissionens opfattelse betyde, at særlige nationale retsregler kun kan accepteres, såfremt de er begrundet i specielle almene hensyn. Almene hensyn kan f.eks. være beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere, kulturarv og sprogpolitik.

I del 2 redegøres for årsagerne til, at der er forskel mellem retsreglerne i de enkelte medlemsstater. Årsagerne er forskellige retstraditioner og forskellig opfattelse af, hvad der er skadelig eller uønsket markedsføring.

Del 3 indeholder en analyse af de regler i de forskellige lande, der begrænser adgangen til kommerciel kommunikation. Analysen omfatter bl.a. følgende emner: Vildledende reklame, prisreklame, rabatter, telefonisk markedsføring, tilgift, konkurrencer, fødevarereklame, lægemiddelreklame, tobaksreklame, alkoholreklame samt reklamer til børn og unge. Analysen konkluderer, at der er stor forskel mellem reglerne i de enkelte lande, samt at begrundelserne for at indføre/opretholde reglerne varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.

Del 4 indeholder konklusioner og konkrete forslag.

Hovedkonklusionerne i grønbogen er følgende:

1. Grænseoverskridende kommerciel kommunikation inden for Det Indre Marked bliver mere og mere udbredt.

2. Forskellige nationale regler vedrørende kommerciel kommunikation skaber hindringer og problemer for virksomheder og forbrugere.

3. Stigningen i kommerciel kommunikation på tværs af grænserne vil øge problemerne.

4. Hindringernes betydning vil navnlig stige med fremkomsten af informationssamfundet.

5.  Der bør informeres bedre om kommerciel kommunikation såvel nationalt som på EU-plan.

På baggrund af disse konklusioner foreslår Kommissionen at de gældende regler af betydning for kommerciel kommunikation skal tages op til overvejelse, samt at man skal undgå at lave nye hindringer for kommerciel kommunikation. Fremtidige foranstaltninger på nationalt plan og EU-plan skal være
i overensstemmelse med målsætningerne for Det Indre Marked og de øvrige EU-målsætninger.

Kommissionen præsenterede ved Rådsmødet (Indre Marked) den 30. marts 1998 en meddelelse om opfølgning af grønbogen. Meddelelsen indeholder i det væsentligste følgende påtænkte aktioner:

1.  En gennemsigtig metodologi med henblik på at vurdere foreneligheden af national ret, og principperne for Det Indre Marked om kommerciel kommunikation, herunder proportionalitet mellem mål og midler.

2.  Nedsættelse af en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra medlemslandene i Kommissionsregi med henblik på effektivt administrativt samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen og interesserede tredjeparter.

3. Etableringen af en kontaktenhed i Kommisssionsregi (DG XV) med henblik på information af interesserede tredjeparter og etablering af hjemmeside.

4. Kommissionens oprettelse af en database, indeholdende information om nationale og fællesskabsretlige regler samt branchekodeks.

5. Man vil fra Kommissionens side bestræbe sig på at øge hastigheden vedrørende behandling af klager.

6. Etablering af et akademisk ekspertnetværk med henblik på at assistere den under pkt. 2 anførte ekspertgruppe og Kommissionen.

7.  Kommissionen vil bestræbe sig på at fremme henstillingens principper ved internationale forhandlinger.

8.  Kommissionen vil tage hensyn til de gældende regler på området vedrørende kommerciel kommunikation ved undersøgelse af udvikling af grænseoverskridende tjenester i informationssamfundet. På områder forbundet med usikkerhed vil Kommissionen foreslå præcisering i relation til elektronisk handel og beslægtede tjenester.

9 Kommissionen vil holde Parlamentet informeret vedrørende arbejdet.

Til Rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998 er der udarbejdet udkast til konklusioner, der i hovedtræk angiver følgende :

 Rådet er positivt indstillet overfor etablering af en ekspertgruppe.

- Rådet finder, at initiativet vil medføre et effektivt samarbejde mellem medlemslande, Kommissionen og interesserede tredielande.

- Rådet noterer sig, at forbrugerne tilgodeses og finder, at arbejdet i så henseende bør tage udgangspunkt i et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

- Rådet anerkender vigtigheden af området for kommerciel kommunikation i relation til beskæftigelsen og finder, at aktioner
i denne forbindelse bør have en vis prioritet.

-  Rådet beder alle medlemsstater om at deltage fuldt ud i arbejdet og anmoder Kommissionen om at informere Indre Markeds ministrene regelmæssigt.

2. Gældende dansk ret

Grønbogens emne er meget bredt, og der findes i Danmark mange forskellige regler, som regulerer kommerciel kommunikation.

De mest centrale regler findes i markedsføringsloven. Derudover findes der regler i sundhedslovgivningen, ernæringslovgivningen, dørsalgsloven samt forskellige former for kodeks og lignende.

3. Høring

Forslaget er sendt i høring til følgende organisationer:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Assurandør-Societetet (Rådet for Dansk Forsikring og Pension), Danmarks Rederiforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Markedsføringsforbund, Danske Dagblades Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Vognmænd Hovedorganisationen af 1985, De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Det Danske Advokatsamfund, Det Danske Handelskammer, FDB, Finansrådet, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Liberale Erhvervs Råd, Realkreditrådet.

Grønbogen har endvidere været behandlet på møde i EF-Specialudvalget for forbrugerbeskyttelse den
28. oktober 1996, hvor organisationerne er repræsenteret.

Assurandør-Societetet (Rådet for Dansk Forsikring og Pension) mener, at finansielle område som følge af den omfattende EU-regulering ikke kan sammenlignes med Det Indre Marked for varer og andre tjenesteydelser. Problemerne bør derfor behandles i særskilt regi. Det anbefales, at man ser tiden an, bl.a. for så vidt angår reglerne om almene hensyn i forhold til kommerciel kommunikation. Societetet understreger, at der i forsikringsaftaleloven findes regler, der beskytter forbrugerne også i forbindelse med kommerciel kommunikation. Der bør derfor bygges videre på eksisterende regler.

Danske Reklamebureauers Brancheforening ser positivt på, at Kommissionen nu tager skridt til at bekæmpe såvel aktuelle som potentielle handelshindringer for at forbedre mulighederne for udbredelsen af kommerciel kommunikations-tjeneste på tværs af landegrænserne indenfor EU. Foreningen er enig med Kommissionen i, at de handelshindrende virkninger ikke skal søges fjernet ved en yderligere regulering, fordi en sådan uundgåeligt vil indebære andre uhensigtsmæssige virkninger.

Foreningen støtter alle forslag i grønbogen. Foreningen anbefaler, at det foreslåede udvalg også kommer til at omfatte repræsentanter for medlemsstaternes reklamebureauer.

Sikring af frihed for Kommerciel Kommunikation bør ske ved prøvesager ved EU-domstolen og ikke ved regeludstedelse. Foreningen bemærker, at dansk ret ikke er skildret helt korrekt i Grønbogen.

Forbrugerrådet finder, at det kan være nødvendigt med EU-regler. Rådet tager dog kraftigt afstand fra indholdet af grønbogen, som ikke tager højde for synspunkter fra modtagerne af kommerciel kommunikation. Grønbogen fokuserer alene på hvilke barrierer, der findes i dag, og omtaler end ikke eventuelle problemer med at fastholde eller udvikle forbrugerbeskyttelse ved grænseoverskridende handel.

Grønbogens undersøgelsesresultater betegnes som uvidenskabelige og selvmodsigende. Forbrugerrådet finder, at forbrugerbeskyttelsen bør højnes ved benyttelse af Traktatens artikel 129a, bl.a. gennem fremsættelse af direktivforslag. Afsenderlandets regler finder ikke anvendelse på kommerciel kommunikation i det omfang, som Kommissionen giver udtryk for. Rådet advarer mod øget grænseoverskridende markedsføring uden tilsvarende regler til at fastholde forbrugerbeskyttelsen på et højt niveau.

Forbrugerrådet tilslutter sig øget udveksling af information samt nedsættelse af et udvalg. Rådets synspunkt forudsætter dog, at udvalget skal have en ligelig sammensætning, således at også repræsentanter fra forbrugerorganisationerne deltager i udvalget.

Realkreditrådet finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen vil igangsætte et mere systematisk arbejde for at opstille retningslinier for kommerciel kommunikation i Det Indre Marked og følge udfærdigelsen af nye regler i medlemslandene. Rådet finder det naturligt med en tæt koordination mellem Kommissionens nye initiativer på dette felt og de foreslåede drøftelser vedrørende Grønbogen om finansielle tjenesteydelser samt Kommissionens fortsatte arbejde med afgrænsning af begrebet almene hensyn på området for kreditinstitutter.

Finansrådet kan støtte det overordnede formål med grønbogen. Finansrådet er således enig i de 5 hovedkonklusioner, som er resultatet af Kommissionens undersøgelser. Finansrådet kan endvidere støtte, at der fastlægges en metodologi samt at der sker en bedre koordination af fremtidige initiativer. Finansrådet kan også støtte tanken om nedsættelse af et udvalg.

Dansk Handel & Service finder, at der behov for, at Kommissionen klart tilkendegiver, at den ikke lægger op til en europæisk harmonisering af, hvilke former for kommercielle kommunikationer, der kan tillades i EU. Såfremt Kommissionens udspil skal ses som en forløber for indførelse af en europæisk markedsføringslov, afviser Dansk Handel & Service tanken.

I øvrigt støtter Dansk Handel & Service det generelle synspunkt om at være tilbageholdende med at regulere områder, der er i hastig udvikling. Foreningen støtter forslaget om proportionalitetstest og ønsker indført en task force, der her til formål at hjælpe virksomheder, der støder på konkrete hindringer. Foreningen ønsker samtidig indført en "fast track procedure". Foreningen støtter en notifikationsprocedure. Et udvalg bør alene beskæftige sig med tekniske spørgsmål, og udvalget skal ikke blot bestå af nationale embedsmænd. Udvalgets repræsentation bør også omfatte markedsdeltagerne. Endelig bør det overvejes, om et eventuelt kontaktpunkt som det foreslåede bedre kan varetages af en privat organisation end af Kommissionen.

Advokatrådet afstår på nuværende tidspunkt fra at kommentere grønbogen i detaljer. Advokatrådet forudser imidlertid, at konkret udformede retsregler på området i høj grad vil berøre Rådets interesseområder, hvorfor Rådet imødeser fremtidige konkrete initiativer til fornyet høring.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Selve grønbogen vil ikke få konsekvenser for lovgivningen. De anførte initiativer skønnes ikke umiddelbart at få konsekvenser. De i meddelelsen om opfølgning af grønbogen og udkast til Rådskonklusioner skønnes ikke umiddelbart at få konsekvenser.

5. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grønbogen har tidligere været forelagt Europaudvalget den 22. november 1996 og den 27. marts 1998.

14. Meddelelse fra Kommissionen om offentlige kontrakter, KOM(98)143

1. Baggrund og indhold

Skabelsen af et fælles marked på området for offentlige indkøb er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling og beskæftigelse i EU. Et fælles marked for offentlige kontrakter vil fremme udviklingen af virksomhedernes evne til at klare sig i konkurrencen på verdensmarkederne. Udbudsreglerne tager samtidig sigte på at skabe en effektiv forvaltning af offentlige midler i henseende til kvalitet og økonomi.

Markedet for offentlige indkøb udgør 11 % af EU-landenes BNP, svarende til 720 mia. ECU.

EU har gennem de seneste år færdiggjort en bred vifte af udbudsdirektiver, der sammenlagt dækker alle aspekter af offentlige myndigheders (og visse forsyningsvirksomheders) indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.

Direktiverne er vedtaget med hjemmel i Traktatens art. 57, stk. 2,
66 og 100A (kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet).

I grønbogen om udbud (Kom(96)583) fra november 1996 inviterede Kommissionen nationale myndigheder, organisationer og offentligheden i øvrigt til at kommentere på grønbogens betragtninger om udbudsreglerne i de kommende år. Meddelelsen er Kommissionens stillingtagen til kommentarerne.

I Meddelelsen giver Kommissionen udtryk for følgende:

*  De eksisterende juridiske rammer for udbudreglerne er komplekse og visse procedurer er for stive. Reglerne må derfor gøres enklere og mere fleksible, enten gennem smidiggørende fortolkninger af reglerne eller - om nødvendigt - ved at foretage egentlige ændringer i direktiverne. På denne måde vil man bidrage til en ny eller klarere retstilstand, f. eks. omkring

-  Forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelse på liberaliserede sektorer ikke mindst telekommunikationsområdet,
-  adgangen til teknisk dialog mellem udbyder og en potentiel tilbudsgiver,
- øget adgang til forhandling i form af en ny udbudsprocedure ("konkurrencepræget dialog")
- reglerne for rammeaftaler
- finansielle tjenesteydelser
- interne kontrakter (in house aftaler)
- direktivernes anvendelse på koncessionskontrakter og på offentligt/privat samarbejde og i forbindelse med privatiseringer.

Kommissionen har således til en vis grad forladt udgangspunktet i grønbogen, hvorefter der kun skal ske minimale ændringer i direktiverne. Kommissionen betoner, at det er vigtigt, at strukturen i udbudsregler og -procedurer i videst muligt omfang bevares, men samtidig foreslår Kommissionen - udover de netop nævnte tiltag - en omfattende omredigering og sammenskrivning af direktiverne.

*  Kontrollen med overholdelsen af udbudsreglerne skal styrkes. Opgaven med at kontrollere påhviler såvel medlemsstaterne som Kommissionen og de private virksomheder. Sidstnævnte bør i højere grad end i dag bruge de retsmidler, der er anvist i kontroldirektiverne. Kommissionen vil overveje, om der er behov for at styrke Kommissionens beføjelser til at gennemføre undersøgelser og pålægge bøder, således som Europaparlamentet har foreslået det. Medlemsstaterne bør oprette uafhængige nationale kontrolinstanser, der kan tjene som kontaktpunkter for hurtig og uformel behandling af klager; sådanne instanser bør endvidere opbygge indbyrdes netværk; Kommissionen nævner i den forbindelse det danske initiativ til et pilotprojekt for opbygning af netværk.
*  Udbudsreglerne skal tilpasses den elektroniske udvikling, der kan gøre det muligt at reducere frister og omkostningerne ved køb af varer og tjenester.
* De statistiske indberetninger, som medlemsstaterne hvert år skal indsende til Kommissionen, er fra mange sider opfattet som byrdefulde. Kommissionen vil sammen med Kommissionens rådgivende udvalg for Offentlige Aftaler undersøge, hvorledes det kan begrænses til det allermest nødvendige, uden at man herved afskærer sig fra at foretage den fornødne overvågning af markedet.
* De små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i et udbud bør styrkes, bl. a. gennem informationskampagner og oplæring af ordregivere og private virksomheder.
* For så vidt angår indkøb af forsvarsmateriel bør der ifølge Kommissionen udarbejdes et sæt fleksible regler, som bygger på gennemsigtighed og ikke-diskriminering, og som er inspireret af de eksisterende udbudsdirektiver, men mere fleksible. Et sådant sæt regler skal ifølge Kommissionen gælde for produkter, der er til militært brug, dog ikke "yderst sensitivt forsvarsmateriel".
*  For så vidt angår inddragelsen af sociale og miljømæssige hensyn ved tildelingen af ordren gentager Kommissionens nye meddelelse stort set gennemgangen i grønbogen af den eksisterende retstilstand. Der kan f. eks. stilles miljø- og arbejdsmiljøkrav, som har direkte forbindelse med den konkrete vare/leverance. Kommissionen giver endvidere tilsagn om, at der sker en nærmere undersøgelse af, hvornår der konkret kan inddrages miljømæssige hensyn, f. eks. i form af bruges af miljømærker og miljørevisionssystemer såsom EMAS eller ISO-standarden 14001, og af hvordan man lettere kan definere miljøkrav i udbudsmaterialet på afbalanceret, objektiv og ikke-diskriminerende vis.

På baggrund af meddelelsen foreligger et udkast til et sæt rådskonklusioner, hvoraf de vigtigste er
- overordnet tilslutning til Meddelelsen
- støtte til den øgede kontrol med indarbejdelsen og overholdelsen af reglerne,
- enighed om behovet for tydeliggørelse af reglerne gennem vejledninger eller egentlige regelændringer,
- tilslutning til, at reglerne skal tilpasses til udviklingen på markederne, specielt liberaliseringen inden for forsyningssektoren,
- enighed om, at Meddelelsen er et godt udgangspunkt for overvejelserne om at indføre øget fleksibilitet på udbudsområdet,
- støtte til, at reglerne skal tilpasses den elektroniske udvikling,
- tilslutning til, at udbudsreglerne ikke må hindre gennemførelsen af andre fællesskabspolitikker på miljø- og arbejdsmiljøområdet, og at adgangen til at varetage sådanne hensyn
i forbindelse med offentlige indkøb skal tydeliggøres, idet man herved skal tage hensyn til den betydning, disse hensyn tillægges
i medlemsstaterne.

2. Gældende dansk ret

Direktiverne er indarbejdet i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993 (om tjenesteydelser), bekendtgørelse nr. 510 af
16. juni 1994 (om varekøb), bekendtgørelserne nr. 201 af 27. marts 1995 (om bygge- og anlægsarbejder) samt bekendtgørelser nr. 557 og
558 af 24 juni 1994 (om forsyningsvirksomheders indkøb af tjenesteydelser, varer og bygge- og anlægsarbejder).

Derudover er de særlige kontroldirektiver (direktiv 89/665/EØF og direktiv 92/13/EØF), om etableringen af klageprocedurer i forbindelse med EU-udbud indarbejdet i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995 om Klagenævnet for Udbud og bekendtgørelse af 23. januar 1996 om Klagenævnet for Udbud.

3. Høring

Kommissionens Meddelelse har af Konkurrencestyrelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets Arbejdsgivere, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Dansk Standard, Det Danske Handelskammer, Elektronikindustrien, Entreprenørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Praktiserende Arkitekters Råd, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Varefakta Nævn, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Amtsrådsforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Indkøbs Service A/S, Kommunernes Landsforening, Finansrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Byggeriets Firkant, IT-Brancheforeningen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Forbrugerrådet, Mærsk Olie- og Gas, Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark, Danske Elværkers Forening.

Kommunernes Landsforening støtter indførelsen af større enkelhed, klarhed og fleksibilitet i udbudsdirektiverne. kombineret med et mere velfungerende kontrol- og klagesystem. De eksisterende barrierer for et offentligt/privat samspil bør fjernes. Indførelsen af en ny udbudsform - den konkurrenceprægede dialog - er et helt centralt og positivt element i Meddelelsen. Rammeaftaler har vist sig som en særdeles effektiv måde at organisere indkøbene. Der bør være adgang til at stille miljøkrav
i forbindelse med hele produktionens samlede cyklus, herunder produktionsprocesser og -metoder (f. eks. krav om EMAS-certificering). Der har ikke vist sig behov for yderligere regulering af koncessioner. Tærskelværdierne bør hæves

Dansk Industri lægger vægt på, at reglerne gennemføres og overholdes nationalt. Forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde skal tilpasses til liberaliseringen af de omfattede sektorer. Indførelsen af en ny procedure --den konkurrenceprægede dialog - kan støttes, hvor der er tale om særligt komplicerede kontrakter og såfremt ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet bevares. Kommissionens udspil vedrørende koncessionskontrakter og offentligt/privat samspil støttes. Kommissionens tilsagn om autoritative fortolkningsdokumenter på gråzoneområderne hilses velkommen. Særligt for så vidt angår miljøhensyn er det afgørende, at udbyder baserer eventuelle miljøkrav på internationalt anerkendte standarder. Sociale kriterier bør derimod kun i begrænset omfang inddrages i udbud.

Praktiserende Arkitekters Råd er generelt enig i de overordnede mål som anført af Kommissionen. Alle medlemslande bør implementere direktiverne korrekt. Det skaber øget overskuelighed at få sammenskrevet de tre offentlig sektor direktiver. Forslaget om en ny udbudsform er uklart; der bør opstilles meget klare regler om gennemsigtighed og ligebehandling. Det er tilfredsstillende, at Kommissionen tager spørgsmålet om rammeaftaler op, da der har været adskillige problemer med den hidtidige praksis. Tærskelværdierne bør hæves f. s. v. ang. arkitekt- og ingeniørydelser.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører støtter indførelsen af en ny udbudsprocedure - konkurrencepræget dialog. Det er tilfredsstillende, at Kommissionen undersøger spørgsmålet om rammeaftaler. Kontrolorganer bør være helt uafhængige af udbyderinteresser. Tærskelværdien skal hæves for ingeniørydelser.

Frederiksberg Kommune havde gerne set, at der i meddelelsen var indgået ændringer, som gav indkøberne større mulighed for at stille krav på miljøområdet. Der er allerede i dag fuldt tilstrækkelig kontrol med overholdelsen af direktiverne i Danmark. Betænkeligt, at Kommissionen vil basere offentliggørelsessystemerne på IT, da mange små virksomheder ikke har etableret den fornødne teknologi.

Danske Elværkers Forening finder det positivt, at virksomheder, der opererer på et konkurrencebaseret marked, undtages fra Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Tærskelværdierne bør hæves. Der er behov for afklaringer af gråzoneområderne ved hjælp af fortolkningsdokumenter fra Kommissionen. En ny udbudsprocedure skal være lige så fleksibel som forhandlingsproceduren efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det er uklart, om der er behov for at regulere koncessioner.

Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark anfører, at undtagelserne vedrørende forsvarsmateriel i direktiverne har skabt basis for indgåelse af industrisamarbejdsaftaler med udenlandske leverandører i forbindelse med forsvarsmaterielanskaffelser. Disse aftaler øger eksportpotentialet for en bred kreds af danske virksomheder. En liberalisering i et ubestemt omfang må ikke medføre, at mindre nationer klemmes ud af markedet, fordi de store nationer fortsat beskytter nationale sikkerheds- (læs også industri-) interesser. Såfremt liberalisering kan ske i takt med de øvrige europæiske nationer, hilses en åbning af forsvarsmaterielmarkedet dog velkomment.

Byggeriets Firkant peger på, at direktiverne skal implementeres i alle medlemslande. For at skabe gennemsigtighed skal der være offentlighed omkring åbning af bud og oplæsning af budsummer. Forslaget om at indføre en ny udbudsform - konkurrencepræget dialog - vækker bekymring, fordi det vil give udbydere lejlighed til at sjakre blandt de bydende og sløre, hvad der sker i tildelingsprocessen.

Det danske Handelskammer byder Kommissionens Meddelelse velkommen og tilslutter sig ønsket om tydeliggørelse og sammenskrivning af reglerne. Det er beklageligt, at kun 5 medlemsstater fuldt ud har implementeret direktiverne. Kontrollen må derfor styrkes, f. eks. ved at give Kommissionen særlige beføjelser og ved oprettelse af uafhængige kontrolorganer i medlemslandene a la den danske ordning. Der er i princippet tilslutning til indførelsen af udbudsproceduren "konkurrencepræget dialog".

FTF er bekymret for, at man med formuleringerne i meddelelsen flytter fokus fra målet med den offentlige sektor i retning af, at den offentlige sektors indkøb skal fremme produktionen af visse ydelser i den private sektor. Der må tages afstand fra, at man forcerer en udvikling med udliciteringer. Direktiverne bør tage højde for medarbejdernes inddragelse i udbudsprocessen ved fastlæggelse af regelsæt for procedurer i forbindelse med offentlige indkøb, således som man allerede har regler i Danmark. En grøn indkøbspolitik bør også omfatte krav til arbejdsmiljøet på de virksomheder, der leverer varer til det offentlige. Udbudsmateriale bør indeholde beskrivelser af det forventede fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

LO nævner, at det offentlige i sin indkøbs- og udbudspolitik har et stort ansvar for at øve indflydelse på at fremme en bæredygtig udvikling, miljøet og arbejdsmiljøet. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen vejleder om disse forhold. Kommissionen bør endvidere arbejde for, at myndigheder og virksomheder får pligt til at formulere en miljøpolitik, således som det kendes i Danmark på det statslige område..

Amtsrådsforeningen tilslutter sig behovet for forenkling og tydeliggørelse af udbudsreglerne og for øget fleksibilitet. Det er uklart, hvad Kommissionen sigter til med begrebet offentlig-privat partnerskab og der er generelt ikke behov for yderligere regler herom, da den komplekse og udviklingsprægede natur af disse samarbejder tilsiger så generelle og fleksible regler som muligt. Adgangen til at stille miljøkrav er hidtil fortolket for snævert. Der er ikke behov for styrkelse af kontrollen med overholdelsen af udbudsreglerne. Tærskelværdierne bør hæves.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Eventuelle ændringer af udbudsdirektiverne som opfølgning på Kommissionens Meddelelse synes at kunne gennemføres uden lovændringer og ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992.

Ændringer i udbudsreglerne vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

 Effektive udbudsregler sikrer en effektiv allokering af ressourcerne og bidrager til at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne, i første omgang gennem de udfordringer, de møder på deres hjemmemarkeder. En forbedret kontrol med reglernes overholdelse vil give danske virksomheder bedre muligheder for at deltage i udbudsforretninger i andre medlemslande.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grundnotat er oversendt til Europaudvalget den 7. maj 1998.

Sagen har været forelagt Europaudvalget i forbindelse med Rådsmøde (Indre Marked) den 30. marts 1998 jf. notat oversendt den 24. marts 1998.

15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, KOM(97)478

1. Baggrund Den 25. juli 1985 vedtog Rådet et direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF).

Formålet med direktivet var at opnå en tilnærmelse af de nationale regler om produktansvar, dels for at undgå konkurrenceforvridning og for at lette den frie varebevægelse, dels for at undgå forskelle i forbrugerbeskyttelsesregler i forbindelse med ansvar for produktskade.

Efter direktivet skulle der gennemføres et objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af et defekt produkt.

Direktivets anvendelsesområde omfatter ikke uforarbejdede landbrugsråvarer, herunder fiskeriprodukter, og produkter hidrørende fra jagt, men det er efter direktivet overladt til medlemslandene at bestemme i gennemførelseslovgivningen, om disse produkter skal omfattes af produktansvarsreglerne.

Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar.

Danmark har ikke benyttet direktivets hjemmel til at medtage de ovenfor nævnte produkter, og produktansvarsloven omfatter således ikke uforarbejdede produkter hidrørende fra jord brug, husdyrbrug, fiskeri og jagt.

I 1995 vedtog Kommissionen en rapport om anvendelsen af produktansvarsdirektivet og dets betydning for det indre marked og forbrugerbeskyttelsen (COM(95) 617 endelig udgave af 13. december 1995). På daværende tidspunkt fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at foreslå ændringer af direktivet. Kommissionen bemærkede dog, at en række aspekter krævede fortsat opmærksomhed, bl.a. direktivets bestemmelse om, at medlemslandene kan beslutte at undtage uforarbejdede landbrugsråvarer m.v. fra produktansvarsreglerne.

På baggrund af arbejdet i Det Midlertidige Undersøgelsesudvalg om "kogalskabskrisen" har Europa-Parlamentet anbefalet, at produktansvarsdirektivet ændres, således at der ikke længere skal være mulighed for at undtage skader, som er forårsaget af uforarbejdede landbrugsråvarer, fra produktansvarsreglernes anvendelsesområde.

På denne baggrund har Kommissionen den 1. oktober 1997 fremsat forslag om ændring af produktansvarsdirektivet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anbefaling.

Hjemmelen for direktivforslaget er traktatens artikel 100 A. Beslutningen træffes med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivforslaget.

2. Direktivforslagets indhold

Direktivforslaget indebærer, at produktansvarsdirektivet fremover skal finde anvendelse på alle landbrugsråvarer og produkter hidrørende fra jagt, uanset om produkterne har undergået en forarbejdning. Ved "landbrugsråvarer" forstås jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter.

Ændringen betyder bl.a., at producenten af en defekt landbrugsråvare m.v. som hovedregel skal erstatte skade, der forårsages af det defekte produkt. Producenten er som udgangspunkt erstatningsansvarlig, uanset om den pågældende har handlet culpøst (objektivt erstatningsansvar). Efter direktivet hæfter mellemhandlere for producentansvaret direkte over for skadelidte og senere mellemhandlere.

Implementeringsfristen er fastsat til den 1. januar 1999.

3. Gældende dansk ret

Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar.

Efter lovens § 3, stk. 2, omfatter loven ikke uforarbejdede produkter hidrørende fra jordbrug, husdyrbrug, fiskeri og jagt.

Ved siden af reglerne i produktansvarsloven gælder dansk rets almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt.

4. Høring

Direktivforslaget har været til høring hos berørte organisationer
m.v. I hovedparten af høringssvarene er der ikke bemærkninger til forslaget.

Forbrugerrådet støtter forslaget og anfører bl.a., at en lang række såkaldt uforarbejdede landbrugsvarer i dag er særdeles "forarbejdede" i form af genteknologi, anvendelse af pesticider
m.v. Forbrugerrådet anfører endvidere, at det medfører retsusikkerhed at udelade landbrugsråvarer fra direktivets anvendelsesområde. Forbrugerrådet opfordrer i øvrigt til, at der arbejdes for, at direktivets artikel 7, litra e, om ansvarsfritagelse for udviklingsskader ophæves. Uden en ophævelse af artikel 7, litra e, er det efter rådets opfattelse højst tvivlsomt, hvilken betydning direktivet har ved problemer som f.eks. kogalskab. Producenten kan blot anføre, at det efter den tekniske og videnskabelige udvikling på det tidspunkt, det skadevoldende produkt blev bragt videre, ikke var muligt at opdage defekten.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension anfører, at den foreslåede udvidelse af ansvarsområdet næppe vil være af stor praktisk betydning på grund af den snævre afgrænsning af uforarbejdede landbrugsråvarer i produktansvarsloven. Rådet mener endvidere, at det vil være enklere at arbejde efter en lov, hvor sondringen mellem forarbejdede og uforarbejdede produkter er opgivet. Rådet har i en supplerende udtalelse anført, at der med direktivforslagets nuværende indhold næppe vil være nogen forskel i prisen for afdækning af risikoen for produktansvarsskader i forhold til prisen for afdækning af risikoen efter de nugældende erstatningsregler. Hvis risikoen for produktansvarskrav med tiden kommer til at stige, vil dette dog selvsagt smitte af på prisen for en forsikring mod risikoen for sådanne krav.

Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl og Dansk Dambrugerforening er imod forslaget. Foreningerne har bl.a. anført, at ændringsforslaget reelt ikke medfører yderligere sikkerhed for forbrugerne, bortset fra ved direkte salg fra primærproducent til forbruger. Dette såkaldte "stalddørssalg" har et begrænset omfang og berettiger ikke i sig selv til en ændring af direktivet. De områder inden for primærproduktionen, hvor der kan opstå problemer, f.eks. med hensyn til de animalske produkters hygiejniske kvalitet, er gennemgribende reguleret. Hvis primærproducenterne overholder de gældende regler og forskrifter, er der i praksis kun begrænsede muligheder for at imødegå yderligere risici. Forbrugerne vil i øvrigt i så henseende være dækket ind gennem det objektive produktansvar, som omfatter de efterfølgende salgsled. Foreningerne mener derfor, at direktivforslaget vil indgive offentligheden falsk tryghed, og at Europa-Parlamentets og Kommissionens begrundelser for forslaget ikke i tilstrækkelig grad svarer til de reelle forhold. Ændringen vil derimod medføre uforholdsmæssige omkostninger til forsikringsdækning, som i første omgang pålægges primærproducenterne, og muligvis senere væltes over på forbrugerne. En mulig stigning i forbrugerpriserne vil ikke modsvares af tilsvarende øget sikkerhed.

Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation kan ikke støtte forslaget. Foreningerne mener ikke, at direktivforslaget vil løse problemerne på fødevareområdet i situationer som kogalskabssagen. Forslaget vil blot give primærproducenten et nyt ansvarsområde. Foreningerne mener endvidere, at forslaget vil betyde, at man skal vide, hvilken fisker hver eneste fisk kommer fra. Dette vil medføre store praktiske problemer for det eksisterende kontrolsystem. Det nuværende system har den fordel, at fiskeopkøberen har en særlig interesse i at sikre sig, at fiskene er af høj kvalitet, så de uden problemer kan forarbejdes eller sælges videre. Hvis produktansvaret udvides til også at omfatte primærproducenten, vil der være en risiko for, at man svækker opkøberens særlige interesse for fiskenes kvalitet. Opkøberen eller forbrugeren vil i givet fald blot kunne rette produktansvaret mod primærproducenten.

Dansk Handel & Service mener, at rækkevidden af udvidelsen af direktivets ansvarsområde bør analyseres nærmere, inden der tages endelig stilling til direktivforslaget. Foreningen tænker i den forbindelse især på den eksisterende praksis på området og forslagets økonomiske konsekvenser.

DAKOFO (Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation) har anført, at direktivforslaget efter organisationens opfattelse blot indebærer, at salg af defekte uforarbejdede landbrugsvarer, som bliver årsag til personskade, ikke længere skal behandles efter dansk rets almindelige erstatningsregler, men efter loven (og direktivet) om produktansvar. Direktivforslaget vil derfor i praksis ikke have nogen væsentlig betydning for grovvarebranchen.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil kræve en ændring af lov om produktansvar, således at de omhandlede landbrugsprodukter m.v. bliver omfattet af loven.

Forslaget skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

6.1. Direktivforslagets betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark

Produktansvarsdirektivet begrænser ikke skadelidtes ret til erstatning efter de gældende nationale regler om produktansvar. Inden for produktansvarslovens anvendelsesområde gælder der derfor to regelsæt: 1) den EU-baserede produktansvarslov og 2) de almindelige regler om produktansvar, der er udviklet i retspraksis. Uden for lovens anvendelsesområde gælder kun de i retspraksis udviklede regler om produktansvar.

Uden for produktansvarslovens anvendelsesområde gælder dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar for fejl og forsømmelse - den såkaldte culparegel. Der er efter retspraksis tale om et meget strengt culpaansvar for skader forvoldt af defekte produkter.

Efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar vil der normalt foreligge et ansvarsgrundlag for producenten, hvis produktet f.eks. har nogle egenskaber, som gør, at det under sædvanlig brug forvolder skader. Producenten kan i sådanne tilfælde som regel kun undgå at blive gjort ansvarlig, hvis det kan bevises, at defekten ved produktet ikke skyldes en uforsvarlig adfærd fra producentens eller hans medarbejderes side. Dette bevis kan ofte være vanskeligt at føre, og derfor er der i praksis næppe stor forskel på retsstillingen mellem producenter, der er omfattet af den gældende produktansvarslov (objektivt ansvar) og producenten, der ikke er omfattet af loven (strengt culpaansvar).

Forslaget om også at lade direktivets anvendelsesområde omfatte uforarbejdede landbrugsråvarer m.v. vil derfor næppe få nogen væsentlig betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Det kan også nævnes, at det i forarbejderne til produktansvarsloven er forudsat, at begrebet "uforarbejdede landbrugsråvarer" ud fra en formålsfortolkning må forstås meget snævert. Det anføres, at f.eks. mælk må antages at være industrielt forarbejdet og dermed omfattet af reglerne i produktansvarsloven, når den på den enkelte gård er blevet samlet på tanke og nedkølet, før den køres til mejeriet.

6.2. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Som anført under punkt 4 har Rådet for Dansk Forsikring og Pension udtalt, at der næppe vil være nogen forskel i prisen for afdækning af risikoen for produktansvarsskader med direktivforslagets nuværende indhold i forhold til prisen for afdækning af risikoen efter de nugældende erstatningsregler.

Det kan oplyses, at Grækenland, Luxembourg, Sverige og Finland i deres lovgivninger har ladet landbrugsråvarer m.v. være omfattet af de direktivbestemte produktansvarsregler. I konsekvensanalysen til direktivforslaget er det oplyst, at der ikke har været nogen negative virkninger, som direkte kan tilskrives dette forhold.

Endelig kan det nævnes, at direktivforslaget ikke forpligter eksempelvis fiskerierhvervet til at skulle godtgøre, hvilken fisker den enkelte fisk kommer fra, jf. ovenfor under punkt 4. Det er som hidtil skadelidte, der skal bevise, hvem der er ansvarlig for skaden efter produktansvarsreglerne. Hvis skadelidte ikke kan godtgøre dette, kan den pågældende fisker ikke pålægges et erstatningsansvar.

På den anførte baggrund skønnes direktivforslaget at ikke at ville få erhvervsøkonomiske konsekvenser af væsentlig betydning.

Den foreslåede udvidelse af direktivets anvendelsesområde vil betyde, at produktansvaret for uforarbejdede landbrugsråvarer og produkter hidrørende fra jagt vil være det samme i alle EU-lande. Det høje beskyttelsesniveau, der allerede gælder i Danmark i dag, vil således komme til at gælde i hele EU.

I det omfang produktansvarsreglerne for uforarbejdede landbrugsråvarer og produkter hidrørende fra jagt hidtil har væ ret lempeligere i de øvrige EU-lande sammenlignet med danske forhold, vil direktivforslaget således medføre en forbedring af konkurrencesituationen for de danske producenter.

7. Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er sendt til Europaudvalget den 24. oktober 1997.

Redegørelse for høringssvarene om direktivforslaget er sendt til udvalget den 20. november 1997.

Direktivforslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 31. oktober 1997 og den 21. november 1997.

 (Løbenr. 3902)