Rådsmøde miljø 23/3 98 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 640)
miljøministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 766

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Miljøministeriets notat vedrørende punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (miljøministre) den 23. Marts 1998.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

S A M L E N O T A T MILJØ- OG ENERGI- MINISTERIET MILJØSTYRELSEN

Internationalt kontor
J.nr. M 111/17-0111 hsl/6

Løbenr.MEM0117-MST Den 10. marts 1998

VEDRØRENDE RÅDSMØDE (MILJØ) DEN 23. MARTS 1998

Ad punkt 1 - Forslag til Rådsbeslutning om ændring af Beslutning 93/389/EØF om en overvågningsmekanisme for emission af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet

Kom (96)369 endelig udgave

1. Status. Kommissionen oversendte den 4. september 1996 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget er baseret på traktatens artikel 130S, stk 1 og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189
C.

Europa-Parlamentet har den 18. september 1997 afgivet udtalelse om forslaget.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. december 1997 til orientering.

Forslaget blev behandlet på rådsmødet den 16. december 1997.

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på fastlæggelse af fælles holdning.

2. Formål og indhold. Forslaget er en ajourføring af den tidligere beslutning af 24. juni 1993, som var begrænset til at overvåge om hvorvidt Fællesskabet vil kunne opfylde stabiliseringsforpligtelsen for CO2
i år 2000. Det oprindelige forslag indeholder en række bestemmelser om de forpligtelser, medlemslandene har over for Kommissionen, for at Kommissionen kan vurdere, om de foranstaltninger, landene har iværksat for at reducere emissionen af drivhusgasser, er tilstrækkelige til at målsætningen kan opfyldes.

Formandsskabet har fremsat forslag til ændringer af det tidligere forslag i lyset af, at der også efter år 2000 vil være behov for en sikring af, at Fællesskabet vil være i stand til at opfylde de målsætninger vedr. emissionerne af drivhusgasser, som Fællesskabet og dets Medlemslande har forpligtet sig til i Kyoto-protokollen.

Forslaget udvider kravet i artikel 2 i beslutningen fra 1993 om udarbejdelse af nationale programmer for emissionen af drivhusgasser fra primært at omfatte CO2 til at omfatte alle drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen(CO2, CH4, N2O, HFC'er, PFC'er og SF6, samt de fotokemisk aktive stoffer NOx, VOC og CO), samt SO2.

Med formandsskabets nye forslag vil overvågningsmekanismen også for tiden efter år 2000 kunne anvendes til opfyldelse af EU's rapporteringsforpligtelser under klimakonventionen/Kyoto-protokollen. Indberetningen af oplysninger om emissionerne og medlemsstaternes foranstaltninger til begrænsning af disse vil give Kommissionen et nødvendigt grundlag for at vurdere, om EU opfylder forpligtelserne i Konventionen og protokollen.

Kommissionen er part til Klimakonventionen og er ligesom lande, der er parter til Konventionen, forpligtet til at indsende oplysninger om emissioner af drivhusgasser og planer for at begrænse disse emissioner til Klimasekretariatet. Med ændringen af overvågningsmekanismen lægger Kommissionen derfor op til, at medlemsstaterne skal indberette oplysninger om alle drivhusgasser til Kommissionen, således at oplysningerne indberette til Kommissionen svarer til de oplysninger, der fremsendes af landene til Klimasekretariatet, og dermed letter Kommissionens rapporteringsforpligtelse.

3. Europa-Parlamentets udtalelse. Europa-Parlamentet har stillet 9 ændringsforlag til teksten. En række af disse er af teknisk karakter. De væsentligste ændringsforslag består af tilføjelser til forslagets artikel 1, som understreger nødvendigheden af sammenlignelighed og klarhed i emissionsoversigterne. Hertil kommer en understregning af Kommissions forpligtelser vedr. fremsendelse af det modtagne materiale og dens vurdering af dette til Parlamentet.

4. Konsekvenser for Danmark. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark. Forslaget skønnes heller ikke at have indvirkning på beskyttelsesniveauet.

5. Høring. Forslaget har den 19. november 1997 og den 6. marts 1998 været forelagt miljøspecialudvalget. Dakofa betoner, at i det omfang affaldsbehandlende anlæg pålægges at foretage regelmæssige rapportering af emissioner vil det næppe kunne undgås at medfører økonomiske konsekvenser.

Ad punkt 2 - Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

KOM (97) 282

1. Status Kommissionen oversendte den 13. juni 1997 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 130 S, stk. 1 og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189 C.

I henhold til artikel 20 i den nuværende forordning (EØF) nr. 1210/90 skal Rådet, efter høring af Europa-Parlamentet, på grundlag af en beretning og et forslag fra Kommissionen træffe beslutning om udvidelse af Agenturets opgaver senest to år efter forordningens ikrafttræden, den 30. oktober 1993.

I Rådskonklusion af 6. oktober 1995 (KOM (95) 325 endelig udg. 95/0184 CNS) gav Rådet sin principielle tilslutning til, at revisionen af forordningen udsættes til den 30. oktober 1997. Dette skete med henvisning til, at Agenturet burde være fuldt funktionsdygtigt i en længere periode end to år, før end der kunne foretages en grundig evaluering af dets opgaver.

Faktuelt grundnotat er oversendt Europaudvalget den 26. september 1997.

Europa-Parlamentet har afgivet sin 1. læsning den 18. februar 1998.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af fælles holdning.

2. Formål og indhold
I henhold til forordningens artikel 20 skal der tages stilling til om Agenturets opgavefelt skal udvides på følgende områder:

· deltagelse i overvågningen af gennemførelsen af Fællesskabets miljøforskrifter i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaternes nuværende ansvarlige organer
· udarbejdelse af miljømærker og kriterier for tildeling af sådanne mærker til miljøvenlige produkter, teknikker, varer, tjenesteydelser og programmer, som ikke indebærer spild af naturressourcer
· fremme af miljøvenlige teknikker og processer samt anvendelse og øget overførsel heraf inden for Fællesskabet og tredjelande
· fastsættelse af kriterier for vurdering af indvirkningerne på miljøet med henblik på anvendelse og eventuel revision af direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet)

Kommissionen har derudover foretaget en vurdering af andre forhold vedrørende Agenturets funktion, og foreslår på baggrund heraf bl.a. en præcisering af eksisterende opgaver og af reglerne om bestyrelsen samt samarbejdet med tredjelande.

I Kommissionens rapport om evaluering af Agenturets hidtidige indsats samt især udviklingen på de fire ovennævnte områder siden forordningens vedtagelse i 1990, konkluderer Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvide Agenturets arbejdsfelt.

Med hensyn til "deltagelse i overvågningen af gennemførelsen af Fællesskabets miljøforskrifter" henviser Kommissionen til at dette allerede er muligt i henhold til forordningens artikel 2, litra iii, som fastslår at Agenturet skal registrere, sammenstille og vurdere data...... som Kommissionen skal udnytte til at sikre gennemførelse af Fællesskabets miljøforskrifter. Det anføres endvidere, at Agenturet kan give Kommissionen og medlemsstaterne yderligere støtte ved at udarbejde regelmæssige rapporter med oversigter og rådgivning vedrørende overvågning af miljøforanstaltninger i bestemte medlemsstater. Støtte til gennemførelse kunne ligeledes omfatte bistand til og samarbejde med IMPEL-nettet. (The European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law).

Vedrørende "udarbejdelse af miljømærker og kriterier for sådanne" henviser Kommissionen til, at der er fremsat forslag (KOM (96)
603) til ændring af forordning 880/92 om tildeling af et miljømærke, hvori der foreslås oprettet et særskilt organ til denne opgave. Kommissionen er af den opfattelse, at varetagelse af en opgave af den karakter ikke harmonerer med Agenturets hovedopgave som leverandør af objektive miljødata.

Hvad angår "fremme af miljøvenlige teknikker" henviser Kommissionen til den nuværende forordnings artikel 2, litra ix, hvorefter Agenturet skal fremme udveksling af oplysninger om den bedste teknologi til at forebygge eller reducere miljøskader. En eventuel udvidelse til også at omfatte formidling vil kollidere med andre EU-institutioners arbejde. Her tænkes især på FFC (Det Fælles Forskningscenter).

Med hensyn til "fastsættelse af kriterier for vurdering af virkninger på miljøet" henviser Kommissionen til det netop vedtagne direktiv 97/11/EF (ændring af VVM-direktivet 85/337/EØF). Det er Kommissionens opfattelse, at Agenturet allerede med den nuværende forordning kan spille en vigtig rolle ved at støtte Kommissionen i forbindelse med udveksling af oplysninger om anvendelse af miljøvurderinger i medlemslandene.

Samlet set foreslår Kommissionen derfor ikke nye opgaver henlagt til Agenturet. Derimod foreslås eksisterende opgaver udvidet/præciseret gennem tilføjelse af følgende opgaver:

1. at etablere et "Europæisk Informations Reference Center om Miljø" kunne være en naturlig forlængelse af Agenturets arbejde med at indsamle informationer og gøre disse tilgængelige. Et sådant center kunne baseres på eksisterende europæiske miljøbiblioteker
2. at sikre bred formidling af miljøoplysninger til offentligheden generelt og med henblik herpå at fremme anvendelsen af ny telematik-teknologi til dette formål
3. at støtte Kommissionen i formidling af oplysninger om miljøforskning, der har miljøpolitisk relevans

Kommissionen foreslår desuden ændringer i følgende bestemmelser i forordningen af hensyn til Agenturets varetagelse af dets opgaver
i fremtiden:

Rapporter om miljøsituationen (artikel 2, vi) Det foreslås, at der udgives en miljøtilstandsrapport hvert 5. år
i stedet for som nu hvert 3. år, idet et sådant tidsinterval bedre kan reflektere forandringer i miljøtilstanden. Den 5-årige rapport skal desuden suppleres med en årlig miljøindikator-rapport

Nettet (artikel 4, stk. 2 og 5) Bestemmelserne vedrørende Det europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet foreslås ændret, så det fremover også omfatter en forpligtelse for medlemslandene til at holde Agenturet underrettet om udvikling og ændringer i de nationale net og til at samarbejde med Agenturet for at sikre indsamling, behandling og analyse af nationale data.

Desuden foreslås, at beslutningstagning om udpegning af et temacenter ikke længere skal ske ved enstemmighed, men ved 2/3-dels flertal. Som begrundelse anføres, at den eksisterende regel har givet forsinkelser i arbejdet. Kommissionen bemærker, at en regel om kvalificeret flertal (med stemmekvoter) ikke kan finde anvendelse, idet bestyrelsen består af stemmeberettigede medlemmer af Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Bestyrelsen (artikel 8)
- I henhold til artikel 19 i den nuværende forordning, er Agenturet åben for medlemmer af EU samt for EØS-lande. Tilslutning for ikke EU-lande sker efter Traktatens artikel 228 og de tre EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein) har opnået medlemskab af Agenturet og dets bestyrelse, dog uden stemmeret.

Kommissionen foreslår, at det præciseres, at underskrivere af EØS-aftalen kan opnå medlemskab af Agenturets bestyrelse. Stillingtagen til evt. stemmeret sker herefter i henhold til den aftale, der indgås mellem det pågældende land og Fællesskabet; ikke i henhold til Agenturets forordning.

- Agenturets bestyrelse har konstitueret sig med vedtagelse af en forretningsorden, i henhold til den nuværende forordnings artikel 8, stk. 2. Man har desuden valgt et forretningsudvalg bestående af formanden og 2 næstformand, en repræsentant for Kommissionen samt en videnskabsmand udpeget af Europa-Parlamentet. Bestyrelsen kan delegere afgørelser til forretningsudvalget, jf. artikel 8, stk.
2.

Kommissionen foreslår, at praksis vedrørende oprettelse af og valg af medlemmer til forretningsudvalget indføjes i den ny forordning.

Det videnskabelige udvalg (artikel 10) Kommissionen foreslår, at antallet af medlemmer ikke fastlægges i forordningen, således at bestyrelsen selv kan udpege nye medlemmer efter behov. Udvalget har i dag ni medlemmer, der er udpeget på grundlag af deres faglige kvalifikationer. Medlemmerne repræsenterer således ikke medlemslandenes interesser.

Samarbejde med tredjelande (artikel 15)
I forbindelse med Rådets vedtagelse i 1995 om at forlænge Agenturets forordning frem til 30. oktober 1997, besluttede man at det skulle være muligt for Agenturet at samarbejde med lande, der ikke er medlemmer af Agenturet om indberetning af data fra især Middelhavsområdet og Central- og Østeuropa. Et sådant samarbejde er siden blevet etableret, hvorfor Kommissionen foreslår indføjet
i forordningen at Agenturet også kan etablere samarbejder med institutioner i sådanne lande.

Vurdering af fremskridt (artikel 20) Kommissionen foreslår at den næste evaluering af Agenturets arbejde og dets arbejdsområde finder sted i 2003, hvor det tredje flerårige arbejdsprogram skal vedtages. Inden da - i 1999 - foreslår Kommissionen, at der foretages en vurdering af Agenturets resultater og dets lønsomhed i henhold til SEM-2000 initiativet (SEM står for "sound and efficient management" og vurderingen har således et finansielt sigte), som henstiller, at alle fællesskabsprogrammer underkastes en sådan vurdering hvert sjette år.

Samarbejde med Eurostat (bilag) Kommissionen foreslår bilaget vedrørende samarbejde mellem Agenturet og Eurostat ændret, så Agenturet fremover bliver forpligtet til at anvende data og oplysninger, indsamlet af Eurostat. Det drejer sig især om statistikker vedrørende aktiviteter, der belaster miljøet og samfundets samt erhvervslivets respons på en sådan belastning.

3. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er på mange områder enig i Kommissionens forslag til ny forordning for Miljøagenturet. Dog har man fastholdt et tidligere tilkendegivet synspunkt om at Agenturet skal deltage i arbejdet omkring forbedring af gennemførelse og overholdelse af EU-lovgivningen. Kommissionen skal således pålægges en forpligtelse at samarbejde med Agenturet med henblik på at styrke arbejdet med implementering af EU-lovgivningen og arbejdet med nye initiativer på miljøområdet. Desuden skal Kommissionens forslag om, at Agenturet skal etablere et data-register om miljøforhold, udvides til også at omfatte information om lovgivningsmæssige og andre virkemidler, som tages
i anvendelse enten på Fællesskabs- eller medlemslandsniveau med henblik på at beskytte miljøet.

Derudover har Europa-Parlamentet af væsentlige forhold foreslået, at Agenturets opgave med at udbrede kendskabet til europæisk miljøforhold sker på Unionens officielle sprog, hvor dette er muligt, og at der i forbindelse med vedtagelse af det flerårige arbejdsprogram skal udarbejdes dertil relaterede flerårige budgetforslag.

4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forordningen om Agenturet gælder direkte og umiddelbart i Danmark. Kommissionens forslag til ny forordning vil således ikke afstedkomme et behov for at udarbejde bekendtgørelser eller lignende.

Økonomiske konsekvenser:
Ændringer i forordningen vil ikke betyde et væsentlig forøget ressourcetræk på hverken den statslige, amtslige eller kommunale sektor. Den private sektor (rådgivende og andre firmaer) samt teknologiske serviceinstitutter deltager i det danske netværk på frivillig basis.

Beskyttelsesniveau:
Forslaget ændrer ikke på hverken dansk eller europæisk beskyttelsesniveau.

5. Høring Forslaget har været forelagt miljøspecialudvalget den 17. september 1997 og den 6. marts 1998, hvor følgende bemærkninger fremkom: Greenpeace foreslog, at Agenturet etablerede et samarbejde med NGO'er og også får data herfra. Miljøstyrelsen oplyste, at Agenturet allerede samarbejder med NGO'er. Dakofa mente ikke, at Agenturet alene skal basere sine oplysninger på Eurostat på affaldsområdet, hvortil Miljøstyrelsen betonede at det heller ikke var tilfældet, hvilket der var en udbredt enighed om også i de andre EU-lande.

Ad punkt 3 - Kommissionens forslag til Rådets direktiv om deponering af affald KOM(97) 105, endelig udg.

1. Status Kommissionen fremsendte den 5. marts 1997 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget er baseret på traktatens artikel 130 S, stk. 1 og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189C.

Kommissionen forelagde den 22. juli 1991 forslag til direktiv om deponering af affald for Rådet. Med udgangspunkt heri fastsatte Rådet sin fælles holdning den 6. oktober 1995, som Europa Parlamentet imidlertid forkastede, idet Parlamentet ikke synes, at den fælles holdning sikrede et tilstrækkeligt højt miljøbeskyttelsesniveau. Rådet opfordrede derfor i juni måned 1996 Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag. Med nærværende forslag imødekommer Kommissionen denne opfordring.

Faktuelt grundnotat er tilsendt Folketingets Europaudvalg den 3. juli 1997. Forslaget har den 5. december 1997 været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

Forslaget har været behandlet på rådsmødet (miljø) den 19.- 20. juni 1997, og forslaget var genstand for en kort orienterende drøftelse på Rådsmødet den 16. oktober 1997 og den 16. december 1997, hvor der blev opnået politisk forståelse.

Europa Parlamentet har den 12. februar 1998 udtalt sig om forslaget og er fremkommet med en række ændringsforslag.

Forslaget er sat på Rådets dagsorden den 23. marts 1998 med henblik på fastlæggelse af en fælles holdning.

2. Formål og indhold Nærværende forslag er et led i Fællesskabets strategi for affaldshåndtering og har til formål at indføre foranstaltninger, procedurer og retningslinier for at forebygge eller i videst muligt omfang at begrænse miljøbelastningen fra affaldsdeponier, herunder navnlig forurening af overfladevand, grundvand, jordbund og luft, samt de risici, affaldsdeponering indebærer for menneskers sundhed.

Hovedformålet er derfor at sikre høje standarder for affaldsdeponering i EU, og at fremme forebyggelse af affaldsdannelse gennem genvinding og genanvendelse af affald.

Kommissionen lægger afgørende vægt på at skabe ensartede vilkår for omkostningsfastsættelsen ved deponering. Medlemsstaterne skal sikre, at de eksterne omkostninger medregnes ved beregning af omkostningerne ved affaldsdeponering.

Som nye elementer i dette forslag sammenholdt med det forkastede forslag fremhæver Kommissionen: Regler for mindsket deponering af bionedbrydeligt affald - Krav om forbehandling af affald inden deponering - Forbud mod deponering af brugte dæk - Ingen samdeponering af farligt og ufarligt affald - Generelle krav til alle kategorier af deponeringsanlæg - Strengere bestemmelser for bestående anlæg - Undtagelsesbestemmelser for fjerntliggende områder, samt øgede omkostninger ved deponering.

Forslagets bestemmelser skal anvendes på alle typer af deponeringsanlæg. Dvs. anlæg til deponering af affald på eller i jorden, herunder interne bortskaffelsesanlæg, men ikke på anlæg, hvor affald læsses af til forbehandling inden videre transport, samt kontrolleret midlertidig opbevaring på op til 1 år. Undtaget fra forslaget er desuden spredning af slam, anvendelse af inert affald til byggeformål, deponering af klapmaterialer samt deponering af ikke forurenet jord.

Der indføres 3 kategorier af deponeringsanlæg: deponeringsanlæg til farligt affald, til ufarligt affald samt til inert affald, og der fastsættes en ensartet procedure for modtagelse af affald på et deponeringsanlæg baseret på affaldsklassificering.

Forslaget stiller krav om, at alt affald skal behandles inden det deponeres. Behandling defineres som de fysiske, kemiske eller biologiske processer, herunder sortering, hvorved affaldets egenskaber ændres til at have et mindre omfang, reduceret farlighed, og hvorved håndtering lettes eller genanvendelse fremmes.

Der skal indføres en særlig godkendelsesprocedure for deponeringsanlæg. Godkendelsen for deponeringsanlægget skal indeholde krav til operatørers og personales tekniske og faglige kompetence, en beskrivelse af deponeringsanlæggets kategori, hvilke affaldstyper og -mængder, der er tilladt at deponere på anlægget, krav til anlæggets klargøring og drift, oplysninger om overvågnings- og kontrolprocedurer, nedlukningsprocedurer mm. Endvidere skal etablering af anlægget være i overensstemmelse med den relevante affaldshåndteringsplan, der er nævnt i direktiv 75/442/EØF artikel 7 (affaldsrammedirektivet).

Prisen for deponering skal afspejle de faktiske omkostninger i hele deponeringsanlæggets levetid. Prisen skal således som minimum dække samtlige omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder efterbehandling, nedlukning og så vidt muligt omkostningerne ved sikkerhedsstillelse.

Forslaget fastsætter en række krav til procedurer for modtagelse af affald på anlægget, herunder bl.a kontrol af affaldspapirer, visuel inspektion af affaldet samt registrering af det deponerede affald. Desuden stilles der krav om, at operatører skal gennemføre en kontrol og overvågningsprocedurer i forbindelse med drift og efterbehandling. Foranstaltninger til udbedrelse af enhver betydelig miljøskade skal foretages på operatørens regning.

Nedlukningsprocedurer for et deponeringsanlæg kan påbegyndes, når de relevante betingelser i godkendelsen er opfyldt, eller med tilladelse fra den kompetente myndighed på anmodning fra operatøren, eller når den kompetente myndighed træffer begrundet beslutning herom. Endelig nedlukning er først sket, når den kompetente myndighed har udført afsluttende inspektion på stedet. Når deponeringsanlægget er endeligt nedlukket, er operatøren fortsat ansvarlig for vedligeholdelse, overvågning og kontrol så længe deponeringsanlægget er forbundet med risici.

Deponeringsanlæg, som allerede er godkendt eller i drift på tidspunktet for direktivets gennemførelse, skal senest 3 år efter direktivets ikrafttræden forelægge en overgangsplan for anlægget for den kompetente myndighed. Planen skal være gennemført senest 5 år efter direktivets ikrafttræden.

Ændringer af direktivets bilag foreslås efter direktivets art. 17 vedtaget i en såkaldt IIIa - komitéprocedure, som indebærer at Rådet med kvalificeret flertal kan træffe afgørelse, såfremt der ikke kan skabes tilslutning til kommissionens forslag i komitéen.

De nødvendige love og administrative bestemmelser til at efterkomme direktivet skal træde i kraft senest 30. juni 2000.

På Rådsmødet den 16. december 1997 blev der opnået en "politisk forståelse" om Kommissionens forslag. Der er således bl.a. opnået politisk forståelse om,
· at direktivforslagets mål også er at begrænse belastningen af det globale miljø, herunder drivhuseffekten.
· at definitionen på municipal waste (dagrenovation) ændres således, at det er alt affald der er dagrenovations lignende, der er omfattet. Definitionen på farligt affald henviser nu kun til farlig affaldsdirektivet. Der er indføjet en definition på underjordisk opbevaring (deponering i miner), ligesom deponering under jorden generelt er blevet omfattet af definitionen på deponeringsanlæg. Definitionen på isolerede bebyggelser er blevet udvidet, idet parametret " vejrmæssige forhold i store dele af året" er blevet en del af definitionen.
· en mulighed for at undtage deponering af ufarligt affald fra visse dele af bilag I. Undtagelsesbestemmelserne for øer omfatter eksisterende anlæg med en total kapacitet på op til
15.000 ton, men alle nye anlæg skal opfylde direktivets krav. Endvidere er der i bestemmelsen beskrevet hvilke bestemmelser i direktivet, der ikke retter sig mod underjordisk opbevaring,
· at den nationale strategi nu skal omfatte alt bionedbrydeligt affald. Der er indføjet et afsnit om at målene for udfasningen først og fremmest skal nås ved genvinding, kompostering, biogasproduktion eller materiale- / energigenanvendelse. Udfasningsmålene er opstillet som følger: 75% bionedbrydeligt dagrenovation senest 5 år efter direktivforslagets gennemførelse; 50% bionedbrydeligt dagrenovation senest 8 år efter gennemførelsen; 35% bionedbrydeligt dagrenovation senest 15 år efter gennemførelsen. Endvidere er afsnittet om stabilisering og behandling af farligt affald udgået,
· at inert og andet affald kan undtages for kravet om behandling, såfremt det ikke giver fordele set i lyset af artikel
1. Afgrænsningen af hvilke typer ikke-farligt affald, som kan deponeres på anlæg for denne type affald, sker nu med henvisning til de i bilagene fastsatte kriterier.
· at den økonomiske sikkerhedsstillelse skal gælde i 30 år i stedet for oprindeligt 50 år,
· at tidspunktet for hvornår bestående anlæg skal overholde kravene i direktivet er udskudt til senest 8 år efter direktivets gennemførelse. Bestående anlæg skal ikke overholde kravene i anneks I.1. Tidspunktet for hvornår anlæg for farligt affald skal overholde en række af direktivets krav er fremrykket til 1 år efter direktivets gennemførelse,
· at de specifikke afstandskrav til beboede områder er taget ud. I bilag II er fastsat retningslinier for det tekniske udvalgs arbejde, bl.a. for udarbejdelse af kriterier for modtagelse af visse typer farligt affald på anlæg for ikke-farligt affald, samt kriterier for affald for underjordisk opbevaring.

3. Europa Parlamentets udtalelse Parlamentet har med sin udtalelse vedtaget 32 ændringsforslag, hvoraf de væsentligste er som følger:

Til direktivforslagets betragtninger foreslås en indarbejdning af kravene for vandkvaliteten i henhold til det kommende direktiv om rammerne for fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), og af en anmodning til Kommissionen om, at forelægge forslag til direktiver om affaldsforbrænding, kompostering og bioforgasning for Parlamentet.

Parlamentet foreslår herudover
- en præcisering af direktivforslagets formål, således at også det globale miljø, herunder drivhuseffekten beskyttes,
- en præcisering af definitionen af "inert affald" med krav til at perkolat herfra ikke må udgøre en risiko for den gode vandkvalitet som defineret i det kommende vandrammedirektiv,
- en tilføjelse af, at også deponering i gruber og under jorden er omfattet af direktivet,
- en tilføjelse af, at "underjordiske deponeringsanlæg" defineres som et anlæg til varig deponering i et dybt geologisk hulrum
f.eks. salt- eller kalimine hhv. salt- eller kalilager,
- en udvidelse af de nationale strategier for reduktion af bionedbrydeligt affald til deponering til også at omfatte bionedbrydeligt affald fra institutioner, produktions- og forarbejdningsvirksomheder og fra private virksomheder. I det første reduktionsmål slettes ordene "så vidt muligt", som var indeholdt i Kommissionens forslag. Tidsfristen for medlemsstaternes indførelse af overvågningsordninger skærpes til senest 1 år efter ikrafttrædelsesdatoen og senest 1 år inden reduktionsmålene kommer til anvendelse. Oplysningerne herfra skal stilles til rådighed for Kommissionen såfremt de behøves til statistiske formål eller, som noget nyt, til verificering. Der stilles krav om at Kommissionen 6 mdr. efter datoen i artikel 18 giver Rådet og Parlamentet en beretning, hvori de nationale strategier tilnærmes hinanden, samt krav om medlemstaternes indberetninger til Kommissionen for hver af de 3 reduktionsfaser,
- at inert affald undtages fra behandlingskravet, under visse betingelser,
- at formuleringen af hvilke minimums-omkostninger, der skal medregnes ved fastsættelsen af prisen for deponering ikke indeholder ordene "så vidt muligt" vedrørende sikkerhedsstillelse,
- at Rådet på forslag fra Kommissionen skal vedtage økonomiske instrumenter, f.eks. afgifter på affald til deponering. Medlemsstaterne opfordres til - i mangel på fællesskabsforanstaltninger - at vedtage sådanne, for at fremme direktivforslagets mål,
- at der fastsættes en minimumsperiode på 30 år hvor operatøren skal være ansvarlig for overvågningen af deponeringsanlægget og at den ansvarlige myndighed kan forlænge eller forkorte denne periode, hvis det kan bevises at anlægget ikke udgør en miljømæssig fare. Endvidere angives det, at ansvar for skader der opstår under driften ikke skal tidsbegrænses,
- at "bestående anlæg" defineres som anlæg, der ikke allerede er godkendt i henhold til affaldsrammedirektivet (75/442/EØF). Herefter tilføjes et nyt afsnit hvorefter alle anlæg, som ikke er godkendt i henhold til affaldsrammedirektivet skal nedlukkes,
- at hensyn, som medlemsstaterne skal tage ved lokalisering af et deponeringsanlæg prioriteres, og at de specifikke afstandskrav alene skal vedrøre boligområder,
- at det tekniske udvalgs arbejde nærmere specificeres, bl.a. vedrørende udarbejdelse af kriterier, som visse former for farligt affald skal opfylde, for at kunne deponeres på anlæg for ikke-farligt affald, samt kriterier som affald der modtages på underjordiske deponeringsanlæg skal opfylde.

4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Implementeringen af forslaget vil kræve ændringer af miljøbeskyttelsesloven, bl.a. for så vidt angår krav om fornyet godkendelse af bestående anlæg, krav om sikkerhedsstillelse og krav om indregning af omkostninger ved nedlukning og efterbehandling.

Økonomiske konsekvenser:
For anlægsoperatørerne vil der være en række udgifter forbundet med implementeringen af de tekniske krav, udgifterne vil dog mindskes i det omfang anlæggene allerede på grund af Miljøstyrelsens vejledning har øget/forbedret standarden.

Artikel 10 kræver, at medlemsstaterne sikrer, at den mindstepris, som både offentlige og private operatører kræver for deponering af alle typer affald, mindst dækker samtlige omkostninger ved etablering og drift af anlægget, inkl. så vidt muligt omkostninger til sikkerhedsstillelse, samt til de anslåede omkostninger til nedlukning og til efterbehandling i mindst 50 år. Prisen for deponering kan således forventes at stige for affaldsproducenten.

Beskyttelsesniveau:
I forhold til den gældende vejledning i affaldsdeponering, der er fra 1982, er der tale om et væsentligt forhøjet beskyttelsesniveau.

Samlet vil der være tale om en skærpelse af de danske regler, idet direktivforslaget betyder en kodificering af vejledende retningslinier i lovgivningsform.

Det er dansk opfattelse, at direktivet på flere punkter vi hæve miljøbeskyttelsesniveauet ved affaldsdeponering generelt i EU. Forslaget lægger sig tæt op af den strategi, som er formuleret i Miljøstyrelsens nye vejledning i affaldsdeponering, der er under udarbejdelse. Vejledningen er på visse punkter mere restriktiv.

5. Høring Kommissionens direktivforslag blev sendt i høring den 24. april 1997. Blandt høringssvarene er der stor tilfredshed med, at det nye direktivforslag er baseret på traktatens artikel 130 S og den generelle holdning er, at direktivforslaget udfylder et hul i den eksisterende EU-lovgivning.

Det mest gennemgående kritikpunkt i høringssvarene er, at der ønskes en uddybning af en række definitioner i direktivforslaget. Flere henviser til, at definitionen af "dagrenovation" i direktivforslaget ikke stemmer overens med den danske affaldsterminologi. Et andet gennemgående kritikpunkt i høringssvarene er, at direktivforslagets afstandskrav kan betyde, at det stort set bliver umuligt at lokalisere og etablere nye deponeringsanlæg.

I høringssvarene har det endvidere været et gennemgående kritikpunkt, at det ikke er rimeligt, jf. Bilag I pkt. 4, at foretage opsamling af gas til energiudnyttelse/affakling fra alle deponeringsanlæg, der modtager/har modtaget bionedbrydeligt affald. Med henblik på ikke at etablere unødvendige gasopsamlingssystemer, ønsker de høringsberettigede, at der i deponeringsdirektivet indføjes en mulighed for, at den kompetente myndighed kan fravige krav til etablering af gasopsamlingssystemer, såfremt det kan dokumenteres ved en miljørisikovurdering, at det ikke er nødvendigt at etablere et gasopsamlingssystem.

Fra flere høringsberettigede stilles spørgsmålstegn ved, om det, jf. artikel 3, fortsat vil være tilladt at anvende restprodukter (slagge, flyveaske, bygge- og anlægsaffald, renset jord m.m.) i henhold til normal dansk praksis - eller om direktivforslaget vil indebære, at disse restprodukter fremover alene kan deponeres på egentlige affaldsdeponeringsanlæg. Flere høringsberettigede henviser desuden til, at direktivforslagets krav om overfladeforsegling - på anlæg med deponeret bionedbrydeligt affald - ikke er i overensstemmelse med anvisninger i den kommende danske "Vejledning i affaldsdeponering", hvor der (med henblik på at stabilisere det bionedbrydelige affald) er foreskrevet en permeabel afdækning.

Entreprenørforeningen anfører i høringssvaret, at der - med henblik på ikke at tillade væsentlige regionale forskelle - bør fastsættes nærmere regler for indholdet af de i henhold til artikel 14 foreskrevne overgangsplaner. I VKI's høringssvar efterlyses en beskrivelse af de processer, som affaldet bør gennemløbe efter deponering, da dette vil gøre det lettere at definere de processer, som affaldet til de enkelte pladstyper bør gennemløbe. Med henvisning til, at deponeringsanlæg i Danmark generelt er i offentlig eje, har Affaldsteknisk Samarbejde fremsat ønske om, at offentlige deponeringsanlæg fritages for direktivforslagets krav om sikkerhedsstillelse.

DI har en bekymring om at direktivets generelle krav om affaldskarakterisering er at skyde over målet. DI så helst at kun affald der er opført på EU's liste over farligt affald skal underkastes det generelle krav om affaldskarakterisering.

Forslaget har været forelagt miljøspecialudvalget den 19. november 1997 og den 6. marts 1998. Københavns Kommune og Dakofa stillede afklarende spørgsmål vedrørende artikel 5, om bionedbrydeligt affald. Danske Elværkers Forening udtrykte bekymring for, om muligheden for at anvende restprodukter til opfyldning m.m. fortsat ville være til stede. Der var enighed om den danske holdning generelt.

Punkt 4 - Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger mod luftforurening fra motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF og 70/220/EØF (lette erhvervskøretøjer) KOM(97) 61

1. Status Kommissionen oversendte den 27. februar 1997 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 100A og skal derfor behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel
189 B.

Faktuelt grundnotat om forslaget er tilsendt Europaudvalget den
12. september 1997.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. december 1997 til forhandlingsoplæg.

Forslaget har været behandlet på Rådsmøde (miljø) den 16. december 1997.

Europa-Parlamentet afgav dets 1. udtalelse den 18. februar 1998.

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på fastlæggelse af fælles holdning.

2. Formål og indhold

Forslaget er en del af den såkaldte auto/olie pakke. Rådet (miljø) nåede på sit møde den 19. juni 1997 frem til en fælles holdning om den første del af auto/olie-pakken (KOM(96) 248) indeholdende fremtidige regler for personbiler og brændstoffer. Det foreliggende forslag supplerer forslaget for personbiler med foranstaltninger mod luftforurening fra varebiler (lette erhvervskøretøjer). Formålet med forslaget er at fastsætte udstødningsnormer for varebiler, der er lige så strenge som de normer, der er foreslået for personbiler.

Den seneste skærpelse af udstødningsnormerne for varebiler blev fastlagt ved direktiv 96/69 af 8. oktober 1996 med ikrafttrædelse
i 1997/98. Man har i det nye forslag opretholdt den inddeling i tre vægtklasser, som er begrundet i de særlige forhold, som gør sig gældende for varebiler vedrørende transmissions-forhold, karosseriform o.l. For den letteste klasse (klasse I) foreslås samme udstødningsnormer som for personbiler. Der foreslås følgende ikrafttrædelsestidspunkter for de forskellige klasser:

Typegodkendelse 1. Registrering Klasse I 1. januar 2000 1. januar 2001 Klasse II og III 1. januar 2001 1. januar 2002

Forslaget indeholder de samme elementer som det forslag, Kommissionen har fremlagt for personbiler, f.eks. vedrørende forbedret kørecyklus (fjernelse af tomgangsperioden på 40 sekunder), separate værdier for HC og NO_x for benzinbiler, separat værdi for NO_x for dieselbiler og samme normer for dieselbiler med direkte og indirekte indsprøjtning. Forslaget indeholder også vejledende normer for år 2005. De foreslåede udstødningsnormer fremgår af følgende tabel:

Udstødningsnormer
CO
HC NO_x
HC+NOx Partik-

ler År Klass Benzin
Diesel Benzin
Benzin Diesel
Diesel Diesel
e

2000 I 2,3
0,64 0,2
0,15 0,50
0,56 0,05
II 4,17
0,8 0,25
0,18 0,65
0,72 0,08
III 5,22
0,95 0,29
0,21 0,78
0,86 0,11 2005 I 1,0
0,5 0,1
0.08 0,25 0,3 0,025 II 1,81 0,63 0,13 0,1 0,33 0,39 0,04 III 2,27 0,74 0,15 0,11 0,39 0,46 0,06

I forhold til de nuværende udstødningsnormer (direktiv 96/69) er der tale om følgende reduktioner:

Procentvis reduktion i forhold tildirektiv 96/69
CO HC
No_x Partikler Benzin 30% 40%
40% - Diesel 40% 65%
20% 35%

I forslaget indgår ligesom i forslaget for personbiler krav om indbygning af egendiagnosesystemer ("on board diagnostic", OBD) for benzinbiler, og en ny procedure for overensstemmelseskontrol af biler i brug.

I forhold til det eksisterende direktiv foreslår Kommissionen, at man fjerner muligheden for at udvide typegodkendelser af dieselmotor efter varebilsdirektivet til at gælde mindre lastbiler og minibusser, som derfor stadig skal godkendes efter direktiv 88/77. Derimod opretholdes muligheden for at udvide typegodkendelser af dieselmotorer udstedt efter direktiv 88/77 til at gælde for de samme motorer anvendt i varebiler.

Drøftelserne på Rådsmøde (miljø) den 16. december 1997 mundede ud
i en politisk forståelse, som blev tiltrådt af samtlige medlemslande. I forhold til Kommissionens forslag er de væsentligste ændringer i den politiske forståelse følgende:

· Dieseldrevne personbiler med en totalvægt på over
2.000 kg, som er beregnet til mere end 6 personer behandles som varebiler i en tidsbegrænset periode indtil 1. januar 2003, modsat 2005, som foreslået af Kommissionen. Det samme gælder for terrængående køretøjer (off-roadere), som er klassificeret som personbiler.
· Muligheden for at udvide typegodkendelsen af dieselmotorer efter varebilsdirektivet til at gælde mindre lastbiler og minibusser bibeholdes, således at de ikke behøver at blive godkendt efter direktiv 88/77. Denne mulighed gøres dog tidsbegrænset, således at Kommissionen senest i 2004 skal fremlægge forslag til, hvilken procedure der skal anvendes fra 2005.
· Der fastsættes specielle udstødningsnormer for CO og HC ved lave temperaturer også for klasse II og III. Kommissionen skal inden 1. juni 1999 foreslå værdier, som skal træde i kraft fra 2003.
· Der skal også anvendes OBD for dieseldrevne køretøjer (dog først fra 2005, ligesom for personbiler).
· Emissionsgrænseværdierne for partikler for klasse II og III skærpes fra 0,08/0,11 g/km til 0,07/0,10 g/km.
· Der indføres en betragtning om, at man skal overveje at udvide holdbarhedsbestemmelsen for varebiler.

3. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet accepterer Kommissionens forslag med følgende ændringer:
· fastsættelse af bindende normer for år 2005,
· udvidet mulighed for anvendelse af afgiftsmæssige lettelser.
· en accept af Kommissionens oprindelige forslag om at fjerne muligheden for at udvide en typegodkendelse af en dieselmotor udstedt efter varebilsdirektivet til at gælde for mindre lastbiler og minibusser.
· en række skærpelser af grænseværdierne, og at der fastsættes alene separate udstødningsværdier for HC og NO_x. Skærpelserne fremgår af følgende tabel:

2000 2005 Klasse HCbenzi HCdiese
NO_xdies Partikl
HCdiese Partikl
n l el erdiese
l erdiese

l
l
I 0,12 0,07 0,40 0,04 0,07 0,02 II 0,20 0,10 0,07 0,08 0,03 III 0,25 0,10 0,10 0,10 0,05

· fastsættelse af specielle udstødningsnormer ved lave temperaturer
· indeførelse af OBD også for dieselbiler
· indførelse af procedurer for kontrol af biler i brug.

De 3 sidstnævnte forslag er der taget højde for i den politiske forståelse.

4. Konsekvenser for Danmark Beskyttelsesniveauet Formandsskabets forslag vil have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet det vil medføre væsentlige reduktioner i udslippet af forurenende stoffer. Lovgivningsmæssige konsekvenser Formandsskabets forslag vil ikke kræve lovændringer i Danmark. De nye udstødnings- normer for varebiler kan indføres via en ændring af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer. Statsfinansielle konsekvenser Der forventes ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark udover de ekstraomkostninger, som staten pådrager sig ved køb af varebiler, der lever op til direktivforslaget. Samfundsøkonomiske konsekvenser Baseret på de økonomiske oplysninger, som Kommissionen har fremlagt for de øgede produktionspriser, kan regnes med samfundsmæssige meromkostninger på omkring 30 mio. kr. pr. år i forbindelse med anskaffelsen af nye varebiler totalt set.

5. Høring af interesseorganisationer Københavns Kommune ser Kommissionens forslag som en positiv udvikling. Man foreslår dog, at krav om installation af egendiagnosesystemer (OBD) også kommer til at gælde dieseldrevne varebiler, senest fra år 2005. FDM og Foreningen af Danske Eksportvognmænd bifalder den holdning, der kommer til udtryk i Kommissionens forslag.

De Danske Bilimportører anbefaler, at man bibeholder den mulighed, der indgår i det eksisterende direktiv, omkring udvidelse af typegodkendelser for dieseldrevne kørekøjer, der er omfattet af direktivet, til også at omfatte køretøjer, der ellers skulle typegodkendes efter lastbilsdirektivet (88/77). Man anfører, at konsekvensen af ændringen ellers vil være, at der for en lang række køretøjer skal foretages dobbelt godkendelse. Danske Vognmænd anfører, at anvendelse af muligheden for at indrømme afgiftsbegunstigelser for de omhandlede køretøjer kun bør ske, såfremt der sker en tilsvarende afgiftsbegunstigelse for tunge erhvervskøretøjer. Autig giver udtryk for bekymring, såfremt der ikke i direktivet tages højde for en bevarelse af den fri konkurrence, når de særlige forhold omkring egendiagnosesystemer (OBD) og deres praktiske anvendelse skal vurderes og FDM har givet udtryk for en tilsvarende bekymring efter høringsfristens udløb.

Kommissionens forslag har været forelagt EF-specialudvalget (miljø). Der er ikke fremkommet bemærkninger.

Ad punkt 5 - forslag til Rådets direktiv om begrænsning af emissionen af flygtige organiske opløsningsmidler i visse industrielle aktiviteter ( VOC - direktivforslaget).

KOM (96) 538

1.Status. Kommissionen oversendte den 12. feb. 1997 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget er baseret på traktatens artikel 130 S, stk. 1 og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189 C.

Faktuelt grundnotat er oversendt Europaudvalget den 16. juni 1997.

Forslaget har været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 13. juni 1997.

EU-Parlamentet har den 10. dec. 1997 afgivet dets 1. udtalelse vedrørende forslaget.

Forslaget har tidligere været behandlet på Rådsmøde (miljø) den
19.-20. juni 1997, hvor man opnåede en politisk forståelse.

Forslaget er sat på dagsordnen med henblik på vedtagelse af fælles holdning.

2. Formål og indhold. Forslaget skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer på EU-Plan til reduktion af VOC, herunder måling af jordnær ozon, samt reduktion af emissionen fra biler og fra distribution/påfyldning af benzin.

Formålet med forslaget er at reducere den under visse forhold grænseoverskridende luftbårne emission af flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds, VOC) fra en række industrielle processer, hvor der anvendes organiske opløsningsmidler, idet disse forbindelser reagerer kemisk i atmosfæren i et samspil med sollys og kvælstofoxider, hvorved dannes jordnær ozon. Ozon er i høje koncentrationer såvel sundhedsskadeligt for mennesker som skadeligt for vækst og afgrøder. Målsætningen er en reduktion på ca. 57 % i år 2010 sammenlignet med år 1990.

Endvidere har forslaget til formål at undgå (substituere) eller reducere emissionen af visse særligt sundhedsskadelige opløsningsmidler som f. eks. klorerede opløsningsmidler. Det skal her bemærkes, at klorerede opløsningsmidler ikke bidrager til dannelsen af jordnær ozon.

Direktivforslaget omfatter ca. 20 forskellige industrielle sektorer, herunder renserier, autolakererier, dele af grafisk industri, farmaceutisk industri, farve / lakfabrikker samt overfladebehandling af læder, metal, plastik, tekstiler og træ. For de fleste industrielle sektorer indeholder direktivforslaget nedre tærskelværdier, således at små - og for visse sektorer også mellemstore virksomheder - ikke er omfattet. For 2 sektorers vedkommende, nemlig renserier og autolakererier, er der ikke fastsat nedre tærskelværdier, hvilket betyder at alle virksomheder indenfor de to sektorer er omfattet af direktivforslaget. Årsagen hertil er, at disse virksomheder findes i stort antal, således at emissionen fra virksomhederne totalt er betydelig, uanset at emissionen fra den enkelte virksomhed ikke er af større omfang.

Direktivforslaget indeholde krav om, at de omhandlede virksomheder

1) skal overholde sektorspecifikke grænseværdier for udsendelsen af organiske opløsningsmidler ( direktivforslagets bilag III A ) eller
2) skal opfylde kravene i et fastlagt reduktionsprogram ( bilag III B). Dette program giver som alternativ til traditionel luftrensning ( bilag III A) virksomhederne mulighed for at substituere til produkter, der indeholder mindre mængder af opløsningsmidler, f. eks. vandfortyndbare produkter.

Bestående virksomheder får en frist til den 30. oktober 2007 til overholdelse af direktivets bestemmelser. Nye virksomheder, der indgiver ansøgning om godkendelse/registrering efter den 1. januar 2000 skal som udgangspunkt overholde dirketivets bestemmelser ved etableringen.

Medlemsstaterne kan i stedet for at følge bestemmelserne i bilag III (A eller B) vælge at udarbejde og gennemføre nationale planer for en samlet landsdækkende reduktion af emissionen af organiske forbindelser fra de processer, der er omfattet af direktivet. Den nationale plan skal føre til en reduktion af den årlige emission af flygtige organiske forbindelser af mindst samme størrelsesorden, som ville være opnået ved at følge bestemmelserne
i bilag III.

Forslaget indeholder desuden administrative forskrifter, herunder om offentlighedens inddragelse, - om santioner og om afrapportering til Kommissionen. Endelig indeholder forslaget i art. 13 en bestemmelse om nedsættelse af et udvalg, der skal rådgive Kommissionen vedrørende " de foranstaltninger, der skal træffes".

På Rådsmødet (miljø) den 19.-20. juni 1997 blev der opnået politisk forståelse om følgende ændringer i forhold til Formandsskabets oplæg til Rådsmødet:
· indsættelse af tærskelværdi for auto-lakererier, så alene auto-lakererier, der anvender mere end 500 kg/år af opløsningsmidler er omfattet,
· indsættelse af en særlig undtagelse i forbindelse med renserier (sektor 11) for fjernere græske egne og mindre græske øer og
· fastlæggelse af kriterier for hvordan de nationale planer skal udarbejdes.

3. Europa - Parlamentet Europa-Parlamentet har i sin første læsning af Kommissionens oprindelige forslag fremsat en lang række ændringsforslag, hvor som de vigtigste følgende skal nævnes:
· at Kommissionen skal følge nærværende direktiv op med direktivforslag om en produktregulering, således at VOC-emissioner fra andet end installationer - eksempelvis maling - kan blive reguleret,
· at VOC-direktivets godkendelsesprocedure begrænses til de anlæg, der også er omfattet af IPPC-direktivet,
· at tidsfristen for, hvornår eksisterende anlæg skal overholde direktivet, udskydes fra 1 år efter direktivets ikrafttrædelse til 2 år efter denne dato,
· at grænseværdierne for diffuse emissioner altid skal overholdes, mens de vejledende grænseværdier for diffuse emissioner skal overholdes, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt,
· at direktivforslagets bestemmelse om medlemslandenes adgang til at udarbejde en national plan i stedet for at implementere de i direktivet fastsatte grænseværdier for hvert enkelt anlæg, der er omfattet af direktivet, udgår. EU-Parlamentet anfører som begrundelse for sit forlag om at lade denne mulighed udgå, at nationale planer ikke udgør et effektivt middel til en hurtig og sikker nedbringelse af skadelige stoffer. En sammenligning med en emissionrelateret reduktion vil ifølge EU- Parlamentet rejse problemer, særlig når der som i dette tilfælde ikke findes kriterier for udarbejdelse af en sådan national plan,
· at skinnekøretøjer og trailere skal medtages under sektoren for autoreparationslakering og at skinnekøretøjer medtages under kategorien lakering af køretøjer,
· at tærskelværdien for overfladebehandling af læder reduceres fra 10 tons/år til 5 tons/år, samtidig med at emissionsgrænseværdien for de virksomheder, hvis forbrug af opløsningsmidler ligger mellem 5 tons/år og 25 tons/år, reduceres fra 85 g/m
² til 75 g/m²
· at tærskelværdien for hvornår anlæg til fremstilling af farmaceutiske produkter bliver omfattet af direktivet hæves fra et forbrug af opløsningsmidler på 50 tons/år til 100 tons/år.
4. Konsekvenser for Danmark. Det skønnes at forslaget i den skikkelse, hvorom der blev vedtaget politisk forståelse på Rådsmødet d. 19. juni 1997 vil berøre ca. 1200 danske virksomheder, heraf ca. 500 autolakererier og ca. 300 renserier.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser. Direktivforslaget indeholder en kobling til IPPC- direktivet for så vidt angår de virksomheder (store virksomheder), der er omfattet af dette. Implementeringen af direktivforslaget vil derfor skulle ske i sammenhæng med implementering af IPPC- direktivet. IPPC- direktivet vil kræve visse ændringer af reglerne
i Miljøbeskyttelsesloven. På denne baggrund vil implementering af VOC - direktivet kunne ske ved udarbejdelse (evt. revision) af bekendtgørelse(r). Det vil være påkrævet at indføre et registrerings - / godkendelsessystem for de virksomheder, der ikke
i øjeblikket er omfattet af et sådant.

Miljø- og Energiministeren og Dansk Industri indgik i efteråret 1995 en aftale om reduktion af industriens udslip af organiske opløsningsmidler, den såkaldte VOC-aftale. Det er anført i aftalen, at den om nødvendigt ved parternes forhandling må tilpasses det kommende VOC-direktiv.

4.2 Økonomiske konsekvenser. Forslaget vil have visse økonomiske konsekvenser for de berørte dele af erhvervslivet. Kommissionen vurderer, at de samlede årlige omkostninger ved forslaget er ca. 4 milliarder ECU i Europa, eller ca. 2 ECU pr. kg. mindsket VOC. Endvidere vil forslaget give anledning til en forøgelse af det administrative ressourceforbrug hos både statslige og decentrale myndigheder. Omfanget af dette merforbrug kan løst anslået opgøres til 1/4 årsværk for hver af de berørte lokale myndigheder, svarende til ca. 25 mio kr. Hertil kommer et vist øget ressourceforbrug for den centrale myndighed (Miljøstyrelsen).

4.3 Beskyttelsesniveau. Den danske VOC-aftale mellem miljø- og energiministeren og Dansk Industri omfatter ikke klorerede opløsningsmidler. Aftalens mål er at nedbringe industriens udslip med 40 % inden år 2000 set i forhold til 1988 - niveauet. Aftalen er ikke juridisk bindende og indeholder ikke sanktionsmuligheder.

Det vurderes, at direktivforslaget vil forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der med forslaget indføres bindende regler for emission af VOC fra en række industrielle aktiviteter, ligesom der fastsættes regler for emission af klorerede opløsningsmidler.

Endvidere vil regler på fællesskabsplan medvirke til et forbedret miljø i Danmark, idet ozondannelse er et grænseoverskridende problem. Det skal dog her bemærkes, at problemet med jordnær ozon ikke har nær det omfang i Danmark, som kendes fra en del andre europæiske lande.

5. Høring. Forslaget har været sendt til høring hos berørte myndigheder og organisationer. Industriens organisationer giver generelt udtryk for, at direktivforslaget er vanskeligt tilgængeligt, og at det er for bureaukratisk. Desuden anføres, at det er uklart, hvad evt. nationale planer skal indeholde, ligesom det findes uklart hvad " plan for forvaltning af opløsningsmidler " skal anvendes til. Foreningen af Danske Kemiske Industrier finder, at afgrænsningen i forholdtil IPPC-direktivet er uklar og atdirektivforslagets verifikationskrav i praksis vil være vanskelige at efterleve for de omfattede virksomhedstyper. Særligt vurderes kravene i Forvaltningsplanens massebalance at være næsten uopfyldelige. Sammenfattende er det Foreningens opfattelse, at direktivforslaget som helhed næppe vil kunne resultere i omkostningseffektiv reduktion af VOC fra industrien. Foreningen af Auto - og Industrilakerere giver udtryk for utilfredshed med, at netop autolakererier skal omfattes af Kommissionens forslag uanset virksomhedens størrelse, da de administrative krav er uforholdsmæssigt tidskrævende for de ( typisk) små virksomheder. Foreningen finder således, at der bør indføres en forbrugstærskel for autolakererier omfattet af forslaget, svarende til tærsklen for andre virksomhedstyper.

Dansk Industri forudsætter, at idet man med VOC-aftalen lever op til de danske forpligtelser i henhold til UNECE-konventionen, vil Danmark i princippet allerede være i stand til at opfylde direktivets bestemmelser. Der peges dog på problemer med regulering af diffus emission fra nogle brancher og at enkelte virksomheder kan få vanskeligheder med at honorere direktivets krav.

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Københavns kommune er som udgangspunkt positive overfor sigtet med direktivforslaget. Det anføres i øvrigt, at anvendelsesområdet bør tydeliggøres, ligesom det anføres at den administration, der lægges op til er kompliceret og ressourcekrævende. Det anføres således som problematisk at opstille reduktions - / emissionsnormer for processer generelt, løsrevet fra branche - eller produktionstilhørsforhold og dermed fra de konkrete tekniske muligheder for forureningsbegrænsning. Det bør derfor tilstræbes, at direktivforslaget gøres mere operationelt, og sikres, at det i praksis ikke kommer til at medføre en lempelse af den eksisterende regulering. Udover disse generelle synspunkter har Københavns Kommune desuden en række bemærkninger til enkelte elementer i forslaget. vedrørende forsalgets bestemmelser om kontrol anføres det således b.a. at det fremgår af teksten, "at en emissionsværdi betragtes som overholdt, når ingen enkeltværdi i en stikprøvemåling overskrider emissionsgrænseværdien". Det anføres at være fundamentalt forkert kontrolprincip, idet man derved straffer den virksomhed, der foretager mange målinger og herved øger sandsynligheden for, at der måles en overskridelser.

Direktivforslaget har desuden været forelagt EF-specialudvalget for miljø den 26. maj 1997, hvor der ikke fremkom bemærkninger bortset fra at Dansk Industri anmodede om en nedtoning af den positive holdning til forslaget. Forslaget har den 6. marts 1998 været forelagt miljøspecialudvalget igen, hvor Dansk Industri blandt andet spurgte til forholdet mellem direktivet og den danske VOC-aftale. Miljøstyrelsen oplyste at den danske VOC-aftale ikke kan opfylde kravene til nationale planer, som de ser ud p.t., herunder også formelle krav om optegnelse af omfattede virksomheder på lister o.lign. Aftalen lægger op til at det er de store virksomheder (ca. 20 %, som står for ca. 80 % af forureningen), der skal reducere sine emissioner for at kunne leve op til aftalen og idet VOC-direktivet for langt de fleste brancher retter sig mod de store virksomheder. Konsekvensen heraf vil nemlig være, at når de danske virksomheder i år 2000 opfylder VOC-aftalen, vil de dermed også være i stand til at opfylde direktivets grænseværdier.

Punkt 6 - forslag til Rådets direktiv om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly i luften

KOM (97) 500

1. Status Kommissionen oversendte den 21.11.1997 ovennævnte forslag til medlemsstaterne.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 130S, stk. 1 og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189 C.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på en åben debat.

2. Formål og indhold

Nærværende forslag er en del af en samlet pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningsproblemer og udstikker grænseværdier baseret på WHO's sundhedsrelaterede anbefalinger.

Forslagets baggrund er Rådets rammedirektiv om luftkvalitet (96/62/EF af 27.09.1996), og forslagets formål er at implementere Rammedirektivet ved for svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly

· at fastsætte grænseværdier og eventuelt tærskelværdier for forureningsvarsling af befolkningen for luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet
· fastsættelse af fælles kriterier og metoder for måling, så luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly kan vurderes
· at skaffe tilstrækkelige oplysninger om luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly og at sørge for at de bliver offentligt tilgængelige

Der sættes nye grænseværdier for svovldioxid, (SO₂) jf. bilag I for at beskytte sundheden og miljøet. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at luftens indhold af svovldioxid ikke overstiger grænseværdierne. For beskyttelsen af sundheden skal grænseværdierne opfyldes fra den 1/1-2005, mens grænseværdierne for beskyttelse af miljøet skal overholdes fra 2 år efter datoen for direktivets ikrafttrædelse. I perioden fra direktivets ikrafttræden, indtil grænseværdien skal overholdes, er der indført tolerencemargener, som angiver hvordan luftforureningskoncentrationen skal reduceres i denne periode:

Gennemsnitsperio Grænseværdi
Tolerancemargen
de

1. _{1 time} _{350 mikrogram/m}3 150 mikrogram/m
³ _{timegrænseværdi} må ikke (43%) ved dette for overskrides mere direktivs _{sundhedsbeskytte} end 24. gange ^{ikrafttrædelse,} ^lse ^{pr. kalenderår} der reduceres
lineært indtil

1. januar 2001

og hver 12.

måneder derefter

for at nå 0 %

inden den 1.

januar 2005
2. _{24 timer} 125 mikrogram/m
³ _ingen _{døgngrænseværdi} ^{må ikke}
_for overskrides mere

sundhedsbeskytte
end 3 gange pr. lse kalenderår

3. grænseværdi kalenderår og
20 mikrogram/m
³ ingen for beskyttelse vinter (1.
af økosystemer oktober til 31.

(gælder ikke
marts)

kildernes

umid-delbare

nærhed)

Ydermere fastsættes en tærskelværdi for forureningsvarsel for svovldioxid og et krav om varsling af offentligheden.

Der sættes nye grænseværdier for nitrogendioxid, jf. bilag II for at beskytte sundheden, og der sættes nye grænseværdier for summen af nitrogendioxid (NO₂) og nitrogenoxid (NO) som under et kaldes NO_x, for at beskytte økosystemer. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at luftens indhold af disse stoffer ikke overstiger grænseværdierne. Grænseværdierne for sundhedsbeskyttelse skal overholdes fra den 1/1-2010 (samme frist som for bekæmpelse af forsuring), og grænseværdierne for beskyttelse af økosystemer skal overholdes 2 år fra datoen for direktivets ikrafttrædelse.

Tolerencemargener er indført til angivelse af, hvordan luftforureningskoncentrationen skal reduceresop til det tidspunkt, hvorfra kravene gælder:

Gennemsnitsperio Grænseværdi
Tolerancemargen
de

1. _{1 time} 200 mikrogram/m
³
_{50 % ved dette} timegrænseværdi ^{NO2 må
ikke}direktivs _for overskrides mere ^{ikrafttrædelse,} ^{sundhedsbeskytte} ^{ned 8 gange pr. der reduceres} ^lse ^kalenderår ^{lineært indtil}

^{1. januar 2001}

^{og hver 12.}

^{måneder derefter}

^{for at nå 0 %}

^{inden den 1.}

^{januar 2010}
^2. ^kalenderår ^{40 mikrogram/m3}
50 % ved dette døgngrænseværdi NO₂ direktivs for
ikrafttrædelse, sundhedsbeskytte
der reduceres lse
lineært indtil

1. januar 2001

og hver 12.

måneder derefter

for at nå 0 %

inden den 1.

januar 2010
3. grænseværdi kalenderår 30 mikrogram/m
³ ingen for beskyttelse NO+NO₂
af økosystemer

(gælder ikke

kildernes

umid-delbare

nærhed)

Med hensyn til partikler (PM), jf. bilag IIIfastsættes nye grænseværdier for PM₁₀(d.v.s. for alle partikler med en diameter op til 10m) der skal overholdes fra år 2005, samt grænseværdier der skal overholdes fra år 2010. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at luftens indhold af PM₁₀ ikke overstiger grænseværdierne. Der er indført tolerencemargener til at angive, hvordan luftforureningskoncentrationen skal reduceres i perioen, indtil kravene træder i kraft:
Gennemsnitspe-ri Grænseværdi
Tolerancemargen
ode

Fase 1
1. _{24 timer} 50 mikrogram/m
³
_{50 % ved dette} Døgngrænseværdi ^{PM10 må ikke}direktivs _for overskrides mere ^{ikrafttrædelse,} ^{sundhedsbeskytte} ^{end 25 gange der
reduceres} ^lse ^pr. ^år ^{lineært indtil}

^{1. januar 2001}

^{og hver 12}

^{måneder derefter}

^{for at nå 0%}

^{inden den 1.}

^{januar 2005}
^2. kalenderår ^{30 mikrogram/m3}
_{50 % ved dette} Årsgrænseværdi ^PM10 direktivs _for
ikrafttrædelse, sundhedsbeskytte
der reduceres lse
lineært indtil

1. januar 2001

og hver 12

måneder derefter

for at nå 0%

inden den 1.

januar 2005 Fase 2
1. 24 timer 50 mikrogram/m
³ (skal udledes af Døgngrænseværdi PM₁₀må ikke data og svare for overskrides mere til fase-1 sundhedsbeskytte end 7 gange pr. grænseværdien) lse år
2. _kalenderår 20 mikrogram/m
³
_{50 % den 1.} Årsgrænseværdi ^PM10 januar 2001, der _for
reduceres sundhedsbeskytte
lineært og hver lse
12 måneder

derefter for at

nå 0% inden den

1. januar 2010

Medlemsstaterne skal også måle PM_2,5 og rapportere til Kommissionen visse værdier herom. Behovet for at måle specifikt for de mindre partikler, skyldes, at det især er de små partikler, som er skadelige for den menneskelige sundhed. I de situationer hvor landene må iværksætte planer for at reducere PM₁₀, skal disse også formuleres m.h.p. at reducere PM_2,5.

En ny grænseværdi for bly, jf. bilag IV fastsættes, der skal overholdes fra den 1/1-2005, og medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at luftens indhold af bly ikke overstiger grænseværdien. Tolerencemargener er indført til angivelse af, hvordan luftforureningskoncentrationen skal reduceres i perioden indtil den 1/1-2005:

Gennemsnitsperio Grænseværdi
Tolerancemargen
de

årlig kalenderår 0,5 mikrogram/m
³ 100% ved dette grænseværdi for
direktivs sundhedsbeskytte
ikrafttrædelse, lse
der reduceres

lineært indtil

1. januar 2001

og hver 12.

måned derefter

for at nå 0 %

inden den 1.

januar 2005

Den generelle basering af grænseværdierne på sundhedsmæssige kriterier har som særlig konsekvens, at grænseværdierne er fastsat både som korttidsværdier (timeværdier), døgnværdier og årsværdier, afhængig af det pågældende luftforureningsstofs virkning på helbredet. For svovldioxid fremgår det f.eks. af direktivet, at der skal rapporteres/måles med 10-minutters værdier, fordi dette stof i høje koncentrationer har en negativ effekt på følsomme grupper af mennesker.

Der gives ligeledes retningslinier for målingen af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogenoxid, partikler og bly. Det sker bl.a. ved at fastsætte tærskler til at afgøre, hvilke vurderingsmetoder (målinger, kombination af målinger og beregninger eller alene beregninger og vurderinger), der skal tages i anvendelse, samt retningslinier for placering og mindsteantallet af målestationer i en given zone.

Medlemsstaterne skal desuden sikre, at offentligheden har let adgang til ajourførte oplysninger om koncentrationerne af svovldioxid, nitrogenoxid, partikler og bly.

Hvad angår de aktuelle grænseværdier for stofferne - reguleret af direktiverne 80/779/EØF (svovldioxid og svævestøv), 82/884/EØF (bly) og 85/203/EØF (nitrogenoxid) - gælder disse indtil datoerne, hvor de nye grænseværdier i forslaget skal overholdes( henholdsvis år 2005 eller 2010). De fleste af bestemmelserne i de hidtidigt gældende direktiver om målemetoder vil dog blive erstattet af rammedirektivets samt nærværende forslags mere omfattende krav allerede i år 1998, hvor rammedirektivet skal implementeres eller
i år 1999, hvor nærværende forslag skal implementeres.

Undtagelsen herfra er måling af partikler, hvor målemetoden i det eksisterende direktiv gælder indtil 1/1-2005. Denne metode er helt forskellig fra metoden i det foreliggende direktivforslag, og det er derfor ikke muligt at bruge de nye metoder til at vurdere overholdelse af eksisterende grænseværdier med tilstrækkelig præcision.

Senest den 31/12-2003 skal Kommissionen forelægge Rådet og Parlamentet en rapport om direktivets anvendelse og udviklingen i forståelsen af virkningen af de stoffer, det omhandler. Særligt vægt skal lægges på resultaterne fra forskningen i partiklers og svovldioxids sundhedsvirkninger, samt om der kan gennemføres depositionsgrænseværdier for bly (grænseværdier for nedfald af
bly).

Medlemsstaterne skal senest 31/12-1999 sætte de nødvendige love og bestemmelser i gang.

3. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelserne om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og partikler, om grænseværdi for luftens indhold af nitrogendioxid og om overvågning af luftens indhold af ozon. Bekendtgørelserne er implementeret på baggrund af EU-direktiverne 80/779/EØF (svovldioxid og svævestøv) og 85/203/EØF (nitrogenoxid) samt 92/72/EØF (ozon).

Nærværende direktivforslag vil blive implementeret i form af en ny bekendtgørelse om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly i luften som erstatning for de eksisterendebekendtgørelser.

En væsentlig konsekvens heraf er, at mens kommuner hidtidigt har foretaget målinger af luftkvaliteten på frivillig basis primært ved deltagelse i det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram, er der nu i henhold til Rammedirektivet en forpligtelse til at foretage målinger i byområder, der opfylder særlige kriterier
m.h.t. størrelse, befolkningstæthed med videre.

Økonomiske konsekvenser:
Luftkvaliteten måles i Danmark under det "landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram" (LMP), som udføres i samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Hovedstadens Luftovervågningsenhed (HLU). Programmet tjener til at opfylde såvel rent nationale behov for data om luftkvalitet som det, der følger af internationale krav. Årlige driftsudgifter under det nuværende program er 3,8 mio. kr., mens anlægsudgifterme for perioden 1992-1997 var 1,7 mio. kr., plus genanvendelse af udstyr. Udgifterne har været afholdt i fællesskab mellem Miljø- og Energiministeriet og de deltagende kommuner.

En ny version af LMP er udarbejdet med henblik på at opfylde de krav, der følger af direktivforslaget. Udgifterne i det nye LMP er anslået til ca. 4,7 mio. kr. i nyanskaffelser (over 2 år) og 6,6 mio. kr. i årlig drift. DMU forventes også at blive Nationalt Laboratorium for det kommende program. De anførte udgifter for det nye LMP er baseret på denne forudsætning. Forhandlingerne med de kommunale parter er endnu ikke færdige.

De nuværende koncentrationer i luften af svovldioxid og bly i Danmark ligger væsentligt under de foreslåede grænseværdier og har været dalende gennem en årrække. Der vil derfor ikke som følge af direktivet være behov for ekstra tiltag til at nedbringe emissioner af disse stoffer, hvorfor direktivets krav på dette område ikke forventes af få økonomiske konsekvenser.

For nitrogendioxid forventer man, at kravet om katalysatorer på alle biler sammen med andre tiltag, som EU's kommende forsuringsstrategi og ozonstrategien, vil være tilstrækkeligt til, at grænseværdien vil kunne overholdes i år 2010. Direktivets krav vedrørende nitrogendioxid forventes derfor hellerikke at få økonomiske konsekvenser forsamfundet.

Med hensyn til partikler kan det være nødvendigt med ekstra tiltag for at overholde grænseværdierne. Det er vurderet, at partikelforurening i byområder effektivt vil kunne reduceres ved en kombination af forskellige tekniske virkemidler (fremme af gasdrevne køretøjer, installation af effektive partikelfiltre og/eller katalysatorer samt introduktion af forbedret dieselkvalitet). For at opnå et mere detaljeret beslutningsgrundlag til den fremtidige danske strategi for reduktion af partikelforurening i byerne er der igangsat forskellige projekter som supplement til de allerede igangsatte.

Kommissionen har beregnet de samfundsmæssige omkostninger på EU-plan forbundet med at overholde grænseværdierne i år 2010. For alle stoffer, inklusive partikler, overstiger de samfundsøkonomiske gevinster, de omkostninger der er forbundet med at overholde grænseværdierne.

Erhvervslivet og forbrugerne kan blive påvirket økonomisk af direktivet gennem et eventuelt behov for at nedbringe emissioner af nogle af de berørte forurenende stoffer.

Beskyttelsesniveau: Det danske beskyttelsesniveau påvirkes positivt af direktivet, idet grænseværdierne for svovldioxid, nitrogendioxid og partikler fastsat i bilagene til forslaget repræsenterer en væsentlig stramning i forhold til de gældende grænseværdier i bekendtgørelserne om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og svævestøv, samt om luftens indhold af nitrogendioxid og idet der indføres et krav om formidling af oplysninger til offentligheden, herunder varsling, hvilket hidtil har været frivilligt, jf. direktivforslagets artikel 8. Bly er ikke relevant for Danmark pga. de allerede megetlave koncentrationer af bly, der forefindes i Danmark.

4. Høring Forslaget har været sendt i høring i EF-specialudvalget for miljø, hvor alle relevante høringsparter er repræsenteret. Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget, men mener at grænseværdierne for bly og svovldioxid bør skærpes yderligere, og desuden at grænseværdien for bly bør tages op til revision i år 2003, når direktivet alligevel skal revideres. Foreningen påpeger desuden at tidspunktet for, hvornår grænseværdierne for nitrogenoxider skal være overholdt bør være år 2005 i stedet for 2010. Dansk Familielandbrug gør opmærksom på vigtigheden af at der
i forbindelse med bekæmpelse af luftforurening laves en kobling mellem luftkvalitetsgrænseværdier for mediet luft og sådan noget som indhold af mtbe-stofer i benzin.. Danske Vognmænd anmoder om at blive inddraget i processen med at opnå et mere detaljeret beslutningsgrundlag under henvisning til de projekter, der er blevet igangsat med samme formål. Foreningen mener endvidere at der i bestræbelserne på at mindske partikelforureningen i byerne bør overvejes frivillige aftaler mellem myndighederne og erhvervet samt muligheder inden for tilskudsprogrammet for Renere Produkter, som er under etablering.

Punkt 7 - Forslag til Rådets direktiv om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF

KOM nr. (97) 88

1. Status Rådet modtog den 21. maj 1997 ovennævnte forslag til medlemsstaterne.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 130 S, stk. 1 og skal derfor behandles efter proceduren om samarbejdsproceduren i artikel 189C.

Grundnotat er sendt til Europaudvalget den 3. marts 1998.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Punktet er sat på dagsordenen med forelæggelse af en fremskridtsrapport.

2. Formål og indhold Kommissionen har i foråret 1997 offentliggjort en Meddelelse vedrørende en omkostningseffektiv strategi til bekæmpelse af forsuring inden for Fællesskabet; heri fremhæves det bl. a., at bekæmpelse af svovldioxidemissioner fra forbrænding af visse flydende brændstoffer bør være en integrerende del af denne omkostningseffektive strategi. Svovldioxidemissioner bidrager betydeligt til forsuring inden for Fællesskabet, og svovldioxid indvirker endvidere direkte på miljøet, idet det forringer biodiversiteten og naturens skønhedsværdier og beskadiger følsomme økosystemer, afgrødeproduktionen og skovenes vækst. Svovldioxidemissioner er desuden en af hovedårsagerne til sur nedbør i byerne og dermed en af de vigtigste årsager til luftforureningen i mange by- og industriområder, hvilket påvirker menneskenes sundhed.

Meddelelse om en strategi til bekæmpelse af forsuring indeholder konkrete forslag til, hvordan man sikrer at målet om, at kritiske belastninger og niveauer for forsuring ikke må overskrides i år 2010, skal nås. Der opsættes i den forbindelse et delmål om, at de eksisterende følsomme arealer i EU-området, hvor den kritiske belastning for forsuring i dag overskrides, skal reduceres med 50
% i år 2010.

Direktivforslaget regulerer fuelolie og gasolie, der anvendes i landanlæg samt gasolie, der anvendes i skibsfarten. Fuelolie anvendes i raffinaderier, kraftværker, industrien, private husholdninger og transportsektoren. Gasolie anvendes til boligopvarmning og til kraft- og varmefremstilling i skibe.

Følgende grænseværdier er fastsat:

Grænseværdier for svovldioxid og
årstal Fuelolie i landanlæg 1,0 % fra den 1. januar 2000 Gasolie i landanlæg 0,2 % fra den 1. januar 1999 Gasolie til skibsfart 0,2 % fra den 1. januar 1999

Forslaget gælder ikke for brændstof i brændstoftanke på skibe, der overskrider en grænse mellem et tredieland og en medlemsstat. Forslaget dækker desuden heller ikke brændstoffer til forarbejdning i raffinaderiindustrien.

Med hensyn til grænseværdien for svovl i fuelolie er følgende tilfælde undtaget:

1) Med den begrundelse at foranstaltningerne skal være omkostningseffektive kan medlemsstaten i egne, hvor luftkvalitetsmålsætningerne for svovldioxid overholdes, jf. direktiv 80/779 (om grænseværdier og vejledende værdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svævestøv) og forudsat at bidraget til den grænseoverskridende forurening er ubetydelig, tillade anvendelse af fuelolie med en svovlgrænse på mellem 1 og 2,5 % i dele af eller hele dens område. Der fastsættes en øvre grænse for at undgå at der i egne hvor miljøkvaliteten er god, "dumpes" fuelolie med et meget højt svovlindhold.

2) Alle nye fyringsanlæg med en nominel teknisk effekt på 50 MW og derover, og som overholder kravene i direktiv 88/609 om store fyringsanlæg - senest ændret ved direktiv 94/66/EF - undtages fra kravet om anvendelse af fuelolie med et svovlindhold på højst 1 vægtprocent. Dette begrunder Kommissionen med at det for kraftværker og visse industrigrene vil være mere omkostningseffektivt at fjerne SO₂fra deres emissioner med tekniske midler, som f.eks. røggasafsvolvning, snarere end at anvende fuelolie med lavt svovlindhold.

3) For alle andre fyringsanlæg mener Kommissionen, at de enten skal anvende fuelolie med et svovlindhold på højst 1 % eller overholde en emissionsnorm på 1700 mg SO₂/m
³, hvilket stort set svarer til forbrænding af fuelolie med et svovlindhold på 1%. For
i praksis at kunne opfylde denne undtagelse skal man således enten anvende brændstof med et lavt svovlindhold eller rense sig ud af problemet ved en afsvovlingsproces.
I det omfang bestemmelserne i nærværende direktivforslag vedrører store fyringsanlæg, skal de tages op til revision i lyset af den kommende revision af direktiv 88/609/EØF.

Med hensyn til svovlindholdet i gasolie er der allerede fastsat en grænse på 0,2 % i direktiv 93/12. Kommissionens argument for at fastholde den nuværende grænseværdi er, at det kun for nogle medlemslande, herunder Danmark og 5 andre "nordlige" EU-lande, vil være en omkostningseffektiv foranstaltning at reducere svovlindholdet yderligere. De lande, der ønsker at gå videre, kan gøre dette, idet direktivforslaget er baseret på artikel 130 S, hvilket gør svovlgrænseværdien til en mindstenorm.

Med hensyn til grænseværdien for svovl i gasolie til skibsfart gælder den undtagelse, at Grækenland, for hele dets territorium og Spanien, for så vidt angår De Kanariske Øer gives en 4-årig dispensation fra grænseværdien på 0,2 % for gasolie. Grænseværdien på 0,2% anses for at kunne indebære tekniske og økonomiske problemer for de nævnte lande samtidig med at en undtagelse for Grækenland og De Kanariske Øer ikke ventes at få negative virkninger på markedet for gasolie til skibsfart. Eksport af gasolie til skibsfart fra Grækenland og De Kanariske Øer til andre medlemsstater skal opfylde de gældende krav i modtagermedlemsstaten.

For grænseværdierne for såvel fuel- som gasolie gælder der en undtagelse, om at hvis en medlemsstat som følge af en pludselig ændring i forsyningerne med råolie eller olieprodukter har vanskeligheder med at overholde grænserne for maksimalt svovlindhold, kan Kommissionen tillade, at der anvendes en højere grænseværdi inden for en medlemsstats område for en periode på højst 6 måneder.

3. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: De vigtigste bestemmelser i direktivforslaget omfattes allerede af bekendtgørelse nr. 901 af
31. oktober 1994 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål. Såfremt det lykkes at komme igennem med de danske synspunkter, jf. nedenfor, skal bekendtgørelse nr.
901 ændres i overensstemmelse hermed. Man kan desuden overveje også at affatte en særskilt bekendtgørelse, som alene regulerer skibe.

Økonomiske konsekvenser: Som følge af beskatningsfordele ved salg af olie med lavt svovlindhold er olieselskaberne i Danmark allerede i dag overgået til en gasoliekvalitet på 0,05% svovl uanset at 0,2% er tilladt. Også den forhandlede fuelolie ligger på væsentligt under de tilladte 1,0% svovl. Kun til skibsfart i fart mellem havne i Fællesskabet forhandles marinedieselolie med højere svovlindhold af konkurrencemæssige grunde. På den baggrund vil evt. strammere regler formentlig kun medføre marginale økonomiske virkninger.

Forslaget betragtes af Kommissionen som en omkostningseffektiv foranstaltning for en overvejende del af medlemsstaterne, herunder Danmark.

Beskyttelsesniveau: Direktivforslaget er neutralt for beskyttelsesniveauet i Danmark. De eksisterende lovregulerede grænseværdier for svovlindholdet i brændstoffer i EU er på 0,2 % for gasolie til landanlæg og skibsfart og i Danmark på 1,0 % for fuelolie til landanlæg, hvilket er identisk med det foreliggende forslag.

Det kan oplyses at Danmark har foreslået en skærpelse af de foreslåede grænseværdier for fuelolie til landanlæg fra 1,0 % til 0,8 % og for svovl i gasolie fra 0,2 % til 0,1 %. Danmark har desuden foreslået, at fuelolie til skibe også omfattes af direktivforslaget og at grænseværdien for svovl i fuelolie til skibe fastsættes til 1,5 %. Såfremt det lykkes at få skærpet direktivforslaget på disse områder vil der være tale om en skærpelse i forhold til de eksisterende regler og dermed også en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.

4. Høring Oliebranchens Fællesrepræsentation har været hørt og har i en udtalelse af den 6. november 1997 erklæret ikke at have bemærkninger til direktivforslaget. Forslaget har desuden været sendt i skriftlig høring i specialudvalget og forelagt udvalget den 6. marts 1998. Danmarks Naturfredningsforening mener at grænseværdierne for fuelolie til landanlæg og gasolie til landanlæg og skibe skal skærpes og desuden at direktivforslaget skal udvides til også at omfatte fuelolie til skibe. I den forbindelse bør grænseværdien for svovl i fuelolie til skibe fastsættes til 1,5 %. Danmarks Rederiforening mener, at såfremt Kommissionens forslag udvides til også at omfatte fuelolie til skibe og der i den forbindelse skal fastsættes en grænseværdi for svovlindholdet heri, kan en sådan grænseværdi kun håndhæves over for skibe, som er hjemmehørende i EU. For alle andre skibe må EU-medlemsstaterne anerkende MARPOL-konventionens bestemmelser og
i den forbindelse vil europæisk skibsfart blive stillet i en dårlig konkurrencesituation, hvorfor Foreningen mener, at problemet bør søges løst i IMO-regi. Foreningen tilkendegav på specialudvalgsmødet den 6. marts 1998 at den i øvrigt mener, at den internationale grænseværdi på 4,5 %, som bl.a. med EU-landenes stemmer, blev vedtaget ved ændringen af MARPOL-konventionen, er for høj. Foreningen mener endvidere, at det foreliggende direktivforslag ikke er et egnet instrument til at regulere kvaliteten af skibsbrændstof og anbefaler at man under de videre forhandlinger arbejder for at fuelolie til skibe ikke omfattes af direktivet.

Ad punkt 8 - Forslag til Rådets direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

KOM (97) 614 endelig udg.

1. Status Rådet har den 16. april 1997 modtaget forslag fra Kommissionen til direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 130 S, stk. 1, og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189 C.

Europa-Parlamentets miljøudvalg opfordrede i juni 1995 til en gennemgribende revision af vandpolitiken. Rådet anmodede i december 1995 Kommissionen om at udarbejde et rammedirektiv inden udgangen af 1996. Kommissionen vedtog herefter en meddelelse dateret den 26. februar 1996 om Fællesskabets vandpolitik med en anbefaling om vedtagelse af et rammedirektiv for vandressourcer.

Den 26. november 1997 modtog Rådet et revideret forslag fra Kommissionen. Baggrunden herfor var en beslutning i Kommissionen om at indarbejde dele af det oprindelige vanddirektiv 76/464/EØF om farlige stoffer i vandmiljøet i dette direktiv.

Faktuelt grundnotat om forslaget er fremsendt til Europaudvalget den 6. juni 1997.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Forslaget blev behandlet på rådsmødet (miljø) d. 3.- 4.marts 1997, den 19.- 20. juni 1997, den 16. oktober 1997 og den 16. December 1997.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 13. juni 1997, 10. oktober 1997 og 5. December 1997 til orientering.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet den 23 marts 1998 med henblik på en fremskridtsrapport.

2. Formål og indhold Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelsen af Fællesskabets vandområder. For at beskytte overfladevand, flodmundinger, kystvande og grundvand skal direktivet a) forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes status, b) fremme bæredygtigt vandforbrug baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer og c) herunder bidrage til en bæredygtig (kvantitativ og kvalitativ) vandforsyning.

For så vidt angår marine områder, lægger forslaget op til, at de krav til beskyttelse som følger af anden fællesskabsregulering og af De Forende Konventioners havretskonvention inddrages.

Rammedirektivet forudsætter, at vand skal forvaltes på vandløbssystemniveau. Det vil sige inden for vandløbssystemdistrikter som administrative land- og havområder bestående af et eller flere vandløbssystemer med tilhørende grundvand og kystvand. Der kan etableres distrikter på tværs af nationale grænser.

Medlemsstaterne skal for hvert vandløbssystemdistrikt udarbejde og iværksætte forvaltningsplaner med programmer med de foranstaltninger, der anses for at være nødvendige for at opfylde direktivets miljømålsætninger. Planerne skal offentliggøres og senere revideres og ajourføres hvert 6. år. Planerne kan suppleres med mere detaljerede programmer og planer.

Miljømålsætningerne skal indgå i programmerne med opnåelse af "god status" i alt overflade- og grundvand senest 31.12. 2010.

Som grundlag for udarbejdelsen af forvaltningsplanerne skal vandløbssystemernes karakteristika, herunder arealanvendelse og erhvervsaktiviteter, analyseres. De menneskelige aktiviteters indflydelse på overflade- og grundvandets status, herunder skøn over forurening fra punktkilder og diffuse kilder samt vandindvindingens omfang skal vurderes, og en økonomisk analyse af vandanvendelsen indenfor vandløbsoplande skal gennemføres, herunder indvinding af og forsyning med ferskvand, indsamling og udledning af spildevand, langsigtede forsynings- og efterspørgselsprognoser, og fordelt på mindst sektorerne private husholdninger, landbrug og industri.

Medlemsstaterne skal sørge for at der opstilles programmer for monitering af overfladevandets og grundvandets status, herunder særskilt af beskyttede områder, som også skal opføres i et særligt register.

Rammedirektivet indeholder endvidere et krav om, at medlemsstaterne senest år 2010 sørger for at al vandanvendelse betales med fuld omkostningsdækning fordelt på private husstande, industri og landbrug. Kommissionen vil fremsætte forslag om hvordan miljø- og ressourceomkostninger kan dækkes, og medlemsstaterne skal opstille tidsplan for implementering af fuld omkostningsdækning.

Forvaltningsprogrammerne skal bestå af grundlæggende foranstaltninger og supplerende foranstaltninger.De grundlæggende foranstaltninger er obligatoriske elementer. De består blandt andet af foranstaltninger, der kræves for at gennemføre eksisterende retsakter af relevans for vandpolitikken samt foranstaltninger, der er nødvendige for at indføre princippet om fuld omkostningsdækning, kontrol med indvinding af overflade- og grundvand, forbud mod direkte udledning af visse forurenende stoffer til grundvandet samt krav om forhåndstilladelser til aktiviteter, der vil kunne få negativ indvirkning på vandets status.

Supplerende foranstaltninger er foranstaltninger, som medlemsstaterne skal vedtage såfremt målsætningerne ikke kan opfyldes alene ved iværksættelse af grundlæggende foranstaltninger.

For grundlæggende foranstaltninger, der dækker udledning af forurenende stoffer, anvendes en kombineret fremgangsmåde med fastsættelse af emissionsgrænseværdier og fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Miljøkvalitetskravene er bl.a. de "kvalitetsmål-sætninger", der er fastlagt under datterdirektiverne til direktivet om udledning af visse farlige stoffer (76/464/EØF) og anvendelsen af den kombinerede fremgangsmåde indebærer, at der skal træffes yderligere foranstaltninger, såfremt de grundlæggende foranstaltninger er utilstrækkelige til at opfylde miljøkvalitetskravene.

Programmerne skal opstilles og offentliggøres senest 31. december 2004 efter direktivets ikrafttræden , og foranstaltningerne skal være operationelle senest den 31. december 2007. Forinden vedtagelsen af programmerne skal udkast og berørte parter have mulighed for at fremsætte bemærkninger. Programmerne skal endvidere revideres og eventuelt ajourføres hvert 6. år.

Medlemsstaterne skal fremsende kopier af planer og programmer til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur. Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelse af dette direktiv senest den 31. december 2006 og derefter hvert 6. år og forelægger planer for kommende lovgivningsinitiativer for det udvalg, der bistår Kommissionen.

Kommissionen kan udarbejde strategier mod vandforurening forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller stofgrupper, blandt andet efter henstillinger fra Medlemsstaterne og internationale organisationer og konventioner.

3. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget forventes at medføre behov for lovændringer. Forvaltningen af vandløbsdistrikter forudsætter ændring af Planloven. Herudover vil det sandsynligvis blive aktuelt at ændre i Miljøbeskyttelsesloven og i Vandforsyningsloven.

Økonomiske konsekvenser: Forslaget må forventes at få økonomiske konsekvenser for erhvervsliv og forbrugere, hvis princippet om fuld omkostningsdækning skal implementeres fuldt ud, og opdeles på sektorer.

For de offentlige myndigheder vil der blive tale om øgede udgifter til en koordinering af foranstaltninger inden for de udpegede vandløbssystemsdistrikter, til udarbejdelse af forvaltningsplaner og foranstaltningsprogrammer for de udpegede vandløbssystemdistrikter. Derudover vil der blive øgede udgifter til udarbejdelse af økonomiske analyser og til indsamling af data med henblik på opfyldelse af planlægningsforpligtelserne.

Beskyttelsesniveau: Direktivets målsætninger henviser til god overfladevandstatus og god grundvandsstatus, uden at disse begreber er defineret konkret. Påvirkning af beskyttelsesniveauet vil afhænge af den nærmere konkretisering af disse begreber.

4. Høring Det oprindelige forslag har været sendt i høring med svarfrist den
13. juni 1997.

Generelt blev der udtrykt støtte til direktivet. Dansk Industri
(DI) og Foreningen af Danske Kemiske Industrier (FDKI) pegede på, at der skal sikres koordination med øvrige direktiver og internationale konventioner.

Amtsrådsforeningen (ARF) og Kommunernes Landsforening (KL) vurderede, at Danmark allerede varetager en lang række af de opgaver, som direktivet forudsætter.

DI anbefalede ensartede principper for fastsættelse af emissionsgrænser og udledningsvilkår og FDKI større klarhed om forholdet mellem miljønormer, kvalitetsmålsætninger, grænseværdifastsættelse og udledningsvilkår. DI kunne tilslutte sig princippet om brugerbetaling for så vidt angår finansiering og drift af nødvendige anlæg, men efterlyser overordnede principper for brugerbetaling.

ØkoVandspejlet fandt, at der med direktivet bør prioriteres en forebyggende indsats ved at fjerne de miljøfremmede stoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Det anbefales, at direktivet angiver, at forbud mod miljøfremmede stoffer er at foretrække frem for rensning og kontrol.

ARF fandt det betænkeligt, at der lægges op til et beskyttelsesniveau, der vurderes at være lavere end det nuværende danske niveau og påpeger sammen med Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), at standarderne som fastlagt i medfør af Direktiv (76/464/EØF) om udledning af farlige stoffer ikke giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. ARF fandt endvidere, at der bør tilstræbes at opnå høj kemisk status i grundvand, og at der ikke må ske en forringelse i den generelle beskyttelse af drikkevandsressourcen uden for de udpegede områder. SID anbefalede, at der for grundvand indføres forbud mod indirekte udledning, der kan medføre forringelse af grundvandskvaliteten.

Københavns Kommune og Københavns Vandforsyning savnede en stillingtagen til, hvorledes man vil gennemføre målene opsat i direktivet. Der fremsattes en række ønsker til den fremtidige regulering på grundvandsområdet, bl.a. på baggrund af Drikkevandsudvalgets arbejde. Det blev præciseret, at det er vigtigt, at der ikke i direktivet lægges hindringer i vejen for at tilgodese de hjemlige nationale mål for grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingen i relation til Regeringens 10-punktsplan. Desuden opstillede Københavns Kommune og Københavns Vandforsyning forslag til virkemidler til gennemførelse af den ønskede indsats. Københavns Kommune og Københavns Vandforsyning anbefalede desuden en større grad af målretning af EU's støtteordninger mod beskyttelsen af grundvandet, bl.a. på det regionale og lokale niveau. Virkemidlerne omtalt i direktivet bør tillige ifølge Københavns Kommune og Københavns Vandforsyning omfatte en regulering af jordbruget.

Dansk Familielandbrug, Landbrugsraadet og De danske Landboforeninger fandt, at det må sikres, at de nye udpegninger af vandløbssystemer, betydelige grundvandsmasser til drikkevand m.v. kan opfylder af de udpegninger, der allerede er eller er ved at blive gennemført.

Danske Vandværkers Forening og Danmarks Private Vandværker forudsatte, at alle elementer i VKG (Vandværkernes og Kommunernes grundvandsbeskyttelse) også er mulige i fremtiden.

På mødet i miljøspecialudvalget den 19. november 1997 gav Dansk Familielandbrug udtryk for, at man tillagde det stor betydning, at fremtidige omkostninger i forbindelse med gennemførelse af direktivet fastlægges og fordeles på sektorer ved nationale beslutninger.

Det reviderede direktivforslag blev udsendt til høring den 16. december 1997 med frist den 13. februar 1998.

Amtsrådsforeningen anbefaler, at det i direktivet fastslås, at det er hensígten at reducere den samlede forurening med miljøskadelige stoffer i vandmiljøet. Endvidere udtaler Amtsrådsforeningen sig til fordel for at marine og territoriale vandområder inddrages under direktivet.

Danske Vandforsyninger finder, at økotoksikologiske emissionsgrænseværdier skal baseres på individuelle stoffer og ikke grupper af stoffer. Endvidere finder man det forudsete antal af stoffer på Kommissionens liste meget lille, når man tager i betragtning, at de store vandforsyninger i Danmark analyserer for
43 pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Man anser bestemmelsen i artikel 2, der definerer emissionsgrænseværdier for problematisk, idet der markeres mulighed for, at der ved fastsættelse af emissionsgrænser kan tages højde for et spildevands anlægs effekt. Endelig finder Danske Vandforsyninger, at de pricipper der skal styre kontrolforanstaltningerne ikke bør baseres på økonomiske vurderinger, men på miljøfarlighed.

Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, fremfører stort set de samme synspunkter.

Økovandspejlet hæfter sig især ved principperne for udarbejdelse af listen over farlige stoffer. Der argumenteres her for forenklede risikovurderingsmetoder, for en hurtig udarbejdelse af liste over velkendte skadelige stoffer samt at der arbejdes for gruppe klassificering.

På miljøspecialudvalget den 6. marts 1998 betonede Danske Vandværkers Forening, at god status ikke alene bør bedømmes på kemiske parametre, men også på påvirkningen af flora og fauna, samt at antallet af stoffer der bør undersøges for bør være betydeligt større.

Ad punkt 9 - Forslag til Rådets henstilling om hold af vilde dyr i zoologiske haver KOM (95) 0619

1. Status Kommissionen oversendte den 31. juli 1991 et forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af mindstestandarder for dyrehold i zoologiske haver til Rådet. Den 12. december 1995 meddelte Kommissionen Rådet, at den som følge af nærhedsprincippet trak sit forslag tilbage og erstattede det med et nyt forslag til Rådets henstilling om hold af vilde dyr i zoologiske haver.

Forslaget til henstilling er baseret på traktatens artikel 130 S og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189
C.

Faktuelt notat om forslaget er tilsendt Europaudvalget den 14. juli 1996.

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 21. juni 1996 til forhandlingsoplæg.

På rådsmøde (miljø) den 25. Juni 1996 blev der opnået politisk forståelse om forslaget

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget d. 29. januar 1998.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en orienterende drøftelse.

2. Formål og indhold Formålet med henstillingen er ifølge præamblen at sikre forsvarlig gennemførelse af gældende og fremtidige fællesskabsforskrifter om bevaring af vilde dyr samt sikre, at zoologiske haver opfylder den vigtige rolle, de spiller for folkeoplysning, forskning og arternes bevaring.

Forslaget indeholder regler om, at medlemsstaterne skal indføre bestemmelser om godkendelse af - og tilsyn med zoologiske haver, dyreholdet i disse, personalets uddannelse og sikkerhed samt publikums undervisning og sikkerhed.

Samtlige permanente anlæg, hvor levende dyr, der ikke er blevet tæmmet inden for Det Europæiske Fællesskab, holdes med henblik på udstilling for publikum, skal godkendes af den kompetente myndighed i medlemsstaten på nærmere angivne vilkår, og godkendelsen skal revideres med jævne mellemrum. Hvis vilkårene ikke overholdes, skal anlægget lukkes.

Det foreslås, at bestemmelserne om godkendelse bør sikre, at alle zoologiske haver bl.a. opbevarer deres dyr under forhold, som er tilpasset den enkelte arts adfærdsmæssige, sociale og biologiske behov, opretholder en høj standard for dyrehold med omfattende dyrlægepleje, fører register over dyrene, sikrer dyrenes og publikums sikkerhed og sundhed, opslår nærmere oplysninger om de udstillede dyr, sikrer at der er et tilstrækkeligt og passende uddannet personale til pasning af dyrene og fremmer bevaring af vilde dyr gennem forskning, avl i fangenskab og undervisning af offentligheden. I et bilag til henstillingen gives nærmere retningslinjer for disse forhold.

Det foreslås tillige, at der bør føres tilsyn af mindst et medlem af den kompetente myndighed og to eksperter, som ikke er tilknyttet den pågældende zoologiske have, og hvoraf den ene bør have bred erfaring med håndtering og professionelt hold af dyr i zoologiske haver, mens den anden bør være dyrlæge med erfaring med behandling af vilde dyr.

Kompromisforslaget, som der blev opnået politisk enighed om den
25. juni 1996, stiller ikke nærmere krav til, hvem der skal føre tilsyn, og reglerne er knap så detaljerede. Cirkus og dyrehandlere er specifikt undtaget fra reglerne.

3. Europa-Parlamentets udtalelse Europa-Parlamentet foreslår, at forslaget ændres til et direktiv i stedet for en henstilling. Hjemmelsgrundlaget er fortsat artikel
130 S.

Europa-Parlamentet stiller desuden et enkelt gennemgribende ændringsforslag til Kommissionens forslag, idet man bl.a. foreslår, at Kommissionen inden 12 måneder efter direktivets ikrafttrædelse udarbejder en liste over dyrearter, som kan holdes eller ikke holdes i zoologiske haver.

Herudover foreslås kun mindre ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag.

4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: Ifølge dyreværnslovens § 17, stk. 3, må zoologiske haver, dyreparker og lignende ikke oprettes uden politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Justitsministeren kan efter samme bestemmelse fastsætte regler om indretning og drift af sådanne virksomheder og om tilsyn.

I medfør af en lignende bemyndigelsesbestemmelse i den tidligere lov om værn for dyr er der i bekendtgørelse nr. 361 af 23. august 1967 om indretning m.v. af zoologiske haver, dyreparker og lignende fastsat regler om indgivelse af ansøgning om tilladelse, krav til beliggenheden og indretningen af sådanne anlæg, til virksomhedens personale og til pleje af dyrene. Bekendtgørelsen er stadig gældende, jf. § 32, stk. 3, i dyreværnsloven.

Ifølge bekendtgørelsens § 4 fastsætter politiet efter forhandling med kredsdyrlægen og i overensstemmelse med retningslinjerne i §§
5 og 6 vilkårene for en tilladelse, og efter § 7 skal politiet føre tilsyn med de zoologiske haver m.m. Politiet kan foretage eftersyn, herunder uanmeldte, og kredsdyrlægen kan deltage i disse. Såfremt vilkårene i tilladelsen ikke overholdes, eller indehaveren undlader at efterkomme eventuelle pålæg meddelt af politiet efter bekendtgørelsen, kan tilladelsen tilbagekaldes, jf.
§ 8.

Senest ved cirkulæreskrivelse af 13. september 1993 til politimestrene og politidirektøren i København har Justitsministeriet orienteret om, at to eksperter har stillet sig til rådighed som konsulenter for politiet i sager om godkendelse af zoologiske haver. Af disse eksperter har den ene erfaring med indretning og ledelse af zoologiske haver, mens den anden er dyrlæge med erfaring med behandling af vilde dyr i zoologiske haver. De får ikke honorar for deres arbejde, men alene dækket kørselsudgifterne.

Den 4. februar 1998 fremsatte justitsministeren forslag til lov om ændring af dyreværnsloven, hvorefter ministeren skulle have bemyndigelse til at udpege et råd, som efter anmodning fra politiet skal afgive udtalelse om spørgsmål i relation til bl.a. dyreværnslovens § 17. Rådet foreslås sammensat af tre særligt sagkyndige vedrørende hold af de dyr, der er omfattet af dyreværnslovens §§ 10, 17 og 18, dvs. farlige dyr, dyr holdt i zoologiske haver og dyr i dyrehandler mv.

Dette råd skulle bl.a. afløse de to konsulenter, som har givet udtryk for, at de pga. alder ikke ønsker at fortsætte konsulentarbejdet ret meget længere, idet det har vist sig svært at finde andre sagkyndige, der vil påtage sig konsulentjobbet uden honorar.

Som følge af det udskrevne valg til Folketinget er lovforslaget bortfaldet.

Forslaget til henstilling vil kunne gennemføres i dansk ret ved udstedelse af en ny bekendtgørelse, jf. dyreværnslovens § 17, stk.
3.

Økonomiske konsekvenser: Kommissionens forslag til henstilling henstiller til medlemsstaterne, at de senest to år efter vedtagelse af henstillingen indfører bestemmelser om godkendelse og tilsyn med bestående eller nye zoologiske haver. Forslaget vil muligvis få økonomiske konsekvenser for nogle zoologiske haver, hvis indretning ikke nødvendigvis er helt i overensstemmelse med de foreslåede retningslinjer i bilaget til henstillingen, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere dette nærmere.

Det forslag til henstilling, som Rådet nåede til politisk enighed om, indeholder ingen tidsgrænse for, hvornår medlemsstaterne bør gennemføre reglerne. Det vil derfor være muligt nationalt at fastsætte en rimelig overgangsperiode, så de zoologiske haver kan få tid til at omstille sig til de nye retningslinjer uden alt for store økonomiske konsekvenser.

For så vidt angår de administrative ressourcebehov, vil Kommissionens forslag, der indebærer, at særlige eksperter skal hjælpe ved tilsyn med zoologiske haver, formentlig betyde, at der skal afsættes et vist beløb til aflønning af sådanne eksperter.

Såfremt det ovenfor nævnte lovforslag om ændring af dyreværnsloven bliver genfremsat og vedtaget efter valget, vil det nye råd vedrørende hold af særlige dyr evt. kunne sammensættes således, at medlemmerne opfylder betingelserne i henstillingen. Ifølge lovforslaget vil oprettelsen af et sådant råd, som bl.a. skal rådgive politiet i sager om godkendelse af zoologiske haver, medføre samlede årlige omkostninger på ca. 250.000 kr., som ifølge lovforslaget vil kunne afholdes inden for Justitsministeriets gældende bevillingsmæssige rammer.

Der arbejdes således allerede med en vis udgift til sådanne eksperter, så ekstraudgifterne ved gennemførelse af henstillingen vil formentlig ikke blive særlig store. Kommissionens forslag bygger dog på, at eksperterne skal deltage ved enhver godkendelse, mens det ikke i dag er obligatorisk at tilkalde disse, ligesom der ved lovforslaget er lagt op til, at det fortsat er politimestrene og politidirektøren i København, der tager stilling til, om rådet skal anmodes om en udtalelse. Derved kan udgifterne til rådet muligvis blive lidt højere end forventet i lovforslaget.

Beskyttelsesniveau: Forslaget til henstilling vil - afhængigt af gennemførelsesmåden i dansk ret - formentlig betyde en vis opstramning af reglerne omkring indretning, drift og godkendelse af samt tilsyn med zoologiske haver. Dermed vil dyrevelfærden for dyr i zoologiske haver blive bedre.

5. Høring Kommissionens forslag til henstilling har været forelagt Den Nationale Komité vedrørende zoologiske haver, som har været rådgivende for Justitsministeriet under forhandlingerne om forslaget i Rådets arbejdsgruppe. Komiteen har stillet sig positivt over for forslaget, idet man dog har fundet det vigtigt at præcisere, at forslaget ikke skal gælde cirkus og dyrehandlere.

Ad punkt 10 - Fællesskabets klimastrategi

1. Status.

Den 12. december 1997 enedes parterne til FN's rammekonvention om klimaforandringer om en klimaprotokol. Protokollen vil være åben for underskrift fra den 16. marts 1998 til den 15. marts 1999.

En række beslutninger vedrørende gennemførelsen af protokollen blev i Kyoto udskudt til senere. Det næste partsmøde finder sted i Buenos Aires fra den 2. - 11. november 1998. Forinden vil der være et forberedende embedsmandsmøde i juni 1998 i Bonn.

2. Formål og indhold.

Rådskonklusionerne skal tjene to formål, dels skal de sætte retningen og ambitionsniveauet for EU's underskrift, ratificering og implementering af klimaprotokollen, dels skal de fastlægge Fællesskabets overordnede positioner i de fortsatte forhandlinger under klimakonventionen, der helt primært vedrører gennemførelsen af klimaprotokollen.

Den næste fase, vedrører Fællesskabets ratifikation og implementering af protokollen. I modsætning til klimakonventionen er forpligtelserne i klimaprotokollen juridisk forpligtende for de lande der ratificerer.

Protokollens artikel 4 bemyndiger lande der er medlem af en international økonomisk integrationsorganisation til at kunne ratificere og gennemføre fælles. Med artikel 4 er det legalt for EU samlet at forpligte sig til at reducere drivhusgasemissionerne (CO2, N2O, CH4, PFC, HFC og SF6) med 8% i budgetperioden 2008 og 12, medens medlemslandene hver for sig leverer forskellige bidrag for at den samlede målsætning kan nås. De enkelte medlemslandes bidrag til den samlede gennemførelse skal meddeles ved ratifikationen.

For at Fællesskabet kan ratificere klimaprotokollen er det derfor en forudsætning, at Rådet (miljø) har truffet beslutning om, hvordan de enkelte lande skal bidrage til den samlede målsætning. Rådet (miljø) traf i marts 1997 beslutning om en foreløbig byrdefordeling mellem medlemslandene til brug ved de afsluttende protokolforhandlinger. Kommissionen har beregnet, at denne byrdefordeling med udgangspunkt i de oprindelige drivhusgasser (CO2, CH4 og N2O) vil kunne reducere Fællesskabets emissioner med ca. 9,2%. Da protokollen imidlertid indeholder 3 yderligere drivhusgassser, mulighed for indregning af sinks, og en række fleksible instrumenter (handel med emissionskvoter, joint implementation og en Clean Development Mechanism) er der behov for at justere byrdefordelingen. Formandskabet foreslår, at den nye byrdefordeling forhandles ud fra den tidligere trufne beslutning (Rådet (miljø) 3. marts 1997), der skal justeres i forhold til de nævnte elementer i klimaprotokollen.

Klimaprotokollen indeholder en række rammebestemmelser vedrørende, joint implementation, handel med emissionskvoter og en Clean Development Mechanism. Disse bestemmelser, og spørgsmålet om fremtidige forpligtelser for ulandene vil i den nærmeste fremtid skulle forhandles i FN-regi. Med henblik herpå ønsker formandskabet en foreløbig politisk drøftelse i Rådets (miljø) med henblik på embedsmandsforhandlingerne i FN-regi i Bonn i juni 1998.

Det betones i konklusionerne, at protokollen på disse punkter er ufærdig og at mere arbejde skal gøres førend den kan ratificeres og træde i kraft.

I konklusionerne understreges det at protokollen kræver at handel med emissionskvoter er et supplement til nationale initiativer. Rådet lægger derudover vægt på at virkemidlet reducerer omkostningerne ved gennemførelsen af protokollen, men at handel med "hot air" skal undgås.

Med hensyn til sinks lægger konklusionerne op til at IPCC skal udvikle det metodologiske arbejde yderligere før flere sinks involveres. Konklusionerne byder joint implementation og clean development mechanism velkommen som nyttige instrumenter. Særlig med hensyn til det sidste instrument er der dog behov for yderligere enighed om gennemførelsen for at sikre reelle miljømæssige forbedringer.

Endelig konstateres det i konklusionerne, at Berlin mandatet ikke muliggjorde involvering af ulande i protokollen. Klimaproblemets globale omfang fordrer imidlertid på længere sigt større forpligtelser for flere lande og det var derfor beklageligt at protokollen ikke kom til at indeholde en mulighed for at ulande frivilligt kunne omfattes af protokollen. Rådet lægger derfor op til at EU på den 4. partskonference til november skal indgå i dialog med ulandene om muligheden for en hurtig revurdering af alle parters forpligtelser.

3. Konsekvenser for Danmark.

Forslaget har ingen direkte indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser.

4. Høring.

Punktet har ikke været i høring.

Ad punkt 11 - Fjerde partskonference til konventionen om biologisk mangfoldighed.

1.Status

Biodiversitetskonventionen trådte i kraft den 29. november 1993. Den 4. konference mellem parterne i konventionen finder sted den
4. - 15. maj 1998 i Bratislava, Slovenien. 171 lande har tiltrådt konventionen.

På nuværende tidspunkt foreligger der, bortset fra 3. partskonferences beslutninger om emnerne på 4. partskonference, kun en foreløbig dagsorden for mødet.

Til Rådsmødet (miljø) den 23. marts og som forberedelse til EU's deltagelse i partskonferencen har det britiske formandskab fremlagt et forslag til Rådets foreløbige konklusioner om en række af de emner, der skal behandles på 4. partskonference.

2. Formål og indhold

Hovedpunkterne i de foreslåede rådskonklusioner gennemgås nedenfor:

· Rundbordssamtale
I forbindelse med partskonferencen afholdes en rundbordsamtale på ministerniveau. Værtslandet har ønsket, at drøftelserne koncentrerer sig om 3 emner:

- Sektorintegration af bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet
- Styrkelse af den private sektors rolle i konventionens implementering
- Fremme af biodiversitetsvenlig turisme

Formandsskabet foreslår, at Rådet anerkender vigtigheden af fuld sektorintegration af biodiversitetshensyn, de nationale biodiversitetsstrategiers vigtighed i denne sammenhæng og nødvendigheden af, at integration også foregår i internationale og regionale organisationer.

Det foreslås endvidere, at Rådet bekræfter vigtigheden af at fremme den private sektors deltagelse i gennemførelsen af konventionen. Den private sektor spiller f.eks. en central rolle, hvad angår adgangen til genetiske ressourcer, og som målgruppe for incitamenter.

Det foreslås endelig, at Rådet byder lejligheden til at drøfte turismens rolle i denne sammenhæng velkommen. Rådet hilser initiativer som Berlin deklarationen om biodiversitet og bæredygtig turisme og verdenskonferencen på Lanzarote om bæredygtig turisme velkommen

· Fællesskabets biodiversitetsstrategi Formandsskabet foreslår, at Rådet - i første omgang - noterer sig Kommissionens vedtagelse af Fællesskabets biodiversitetsstrategi og godkender den fremgangsmåde, Kommissionen har valgt ved udarbejdelsen af strategi. Strategien er supplement til medlemslandenes nationale strategier og bl.a. sigter på at styrke integrationen af hensynet til den biologiske mangfoldighed i relevante sektorpolitikker gennem udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplaner og andre tiltag.

En egentlig drøftelse af Kommissionens strategi forventes at finde sted juni-rådsmødet.

· Emner på 4. partskonferences dagsorden
A. Status og tendenser for biodiversiteten i ferskvandsøkosystemer og muligheder for bevaring og bæredygtig udnyttelse Temaemnet på den forestående partskonference bliver biodiversitet og ferskvandsøkosystemer.

Formandsskabet foreslår, at EU-landene arbejder for, at konventionens eksekutivsekretær pålægges at udarbejde et prioriteret flerårigt arbejdsprogram, baseret på anbefalingerne fra partskonferencens teknisk-videnskabelige komite, og at udbygge samarbejdet med andre relevante fora. Endvidere skal partskonferencen opmuntre til øget grænseoverskridende samarbejde om bevaring og bæredygtig udnyttelse af ferskvandsøkosystemer.

B. Rapportering om arbejdsprogrammer Dagsordenspunktet omfatter 3 arbejdsprogrammer vedrørende henholdsvis
- biodiversitet i havet og kystzonen
- landbrugets biodiversitet
- skovenes biodiversitet Med hensyn til biodiversitet i havet og kystzonen foreslår formandsskabet som fællesskabets holdning, at den forestående partskonference skal vedtage et arbejdsprogram med det sigte at fremme hurtig handling fra konventionens parter for at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten i havet og kystzonen. Arbejdsprogrammet skal bygge på tidligere vedtagelser i konventionens regi.

Landbrugets biodiversitet var temaemnet på sidste partskonference, hvor rammerne for et flerårigt arbejdsprogram blev afstukket. Formandsskabet foreslår, at EU-landene anerkender fremskridtene i arbejdet. Det foreslås endvidere, at Fælleskabet arbejder for, at partskonferencen opfordrer FAO til at give færdiggørelsen af forhandlingerne om en revision af FAOs overenskomst om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug så høj prioritet, at arbejdet kan afsluttes inden udgangen af 1999. Det foreslås endvidere, at Rådet anerkender de fremskridt, der er gjort i FAO-regi vedr. revisionen af overenskomsten og implementeringen af den globale handlingsplan for plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug. Rådet finder, at disse emner fortsat skal behandles i dette regi, men at partskonferencen skal holdes tæt informeret om udviklingerne.

For så vidt angår skovbiodiversiteten, foreslås det, at EU-landene arbejder for, at partskonferencen godkender et rullende 3-års arbejdsprogram, der tager højde for Det internationale Skovpanels forslag og komplementerer det forestående arbejde i IFF.

C. Clearing House mekanismen Formandsskabet foreslår, at Rådet støtter, at partskonferencen beder eksekutivsekretæren om at få foretaget et uafhængig vurdering af, hvordan Clearing House mekanismen (CHM) har fungeret
i pilotfasen og beder om GEFs og medlemslandenes støtte til opbygningen af CHM.

D. Den fremtidige protokol om sikkerhed i forbindelse med genteknologi

Forhandlingerne om en prototokol om sikkerhed i forbindelse med genteknologi (biosafety) foregår i en særskilt arbejdsgruppe under dansk formandsskab. 3. partskonference pålagde arbejdsgruppen at afslutte sine forhandlinger inden udgangen af 1998.

Formandsskabet foreslår, at Rådet bekræfter sit ønske om at se forhandlingerne afsluttet så hurtigt som muligt helst inden udgangen af 1998, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, så senest februar 1999. Det foreslås, at Rådet tilkendegiver, at EU-landene er klar over, at konventionens parter skal tilvejebringe de midler, der er nødvendige for overholdelsen af denne tidsplan.

Det foreslås, at Rådet anerkender bureauets og formandens værdifulde indsats og foreslår genvalg.

Endelig foreslås det, at der arbejdes for, at partskonferencen tager de nødvendige skridt til at sikre en hurtig implementering af en vedtaget protokol.

E. Oprindelige folk og lokale samfund Formandsskabet foreslår, at Rådet giver udtryk for vigtigheden af, at partskonferencen støtter udarbejdelsen af et arbejdsprogram vedrørende bestemmelserne i konventionen om oprindelige folk og træffer beslutning om, hvem der skal have det formelle ansvar for at fremme implementeringen af et sådant arbejdsprogram.

F. Nationale rapporter om implementeringen af konventionen Alle medlemslande skal inden 4. partskonference aflægge rapport om den nationale implementering af konventionen med hensyn til udvikling og gennemførelse af nationale strategier, planer og programmer for bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten og integration af hensynet til den biologiske mangfoldighed i relevante sektorpolitikker. Den danske rapport foreligger inden udgangen af denne måned.

Formandsskabet foreslår, at Rådet anerkender de nationale rapporter som et godt grundlag for at vurdere opfyldelsen af konventionens mål og identificere fælles problemer og mulige løsninger.

G. Forholdet til CSD og biodiversitetsrelaterede konventioner mv Det foreslås, at Rådet hilser resultaterne af UNGASS velkommen og opfordrer partskonferencen til at instruere eksekutivsekretæren om at indgå samarbejdsaftaler med alle internationale organisationer og processer, hvis arbejde er relevant for in-situ bevaring af biodiversitet.

H. Evaluering af konventionens arbejdsform Dette emne er et af hovedpunkterne på den forestående partskonference og har været genstand for en workshop i London i januar med deltagelse af centrale personer.

Det britiske formandsskab foreslår som EU-landenes holdning, at vurderingen forholder sig til den tekniske og videnskabelige komites rolle, konventionens institutionelle struktur og beslutningsproces og konventionens samspil med de samfundsgrupper, som har stor indflydelse på implementeringen af konventionen på alle niveauer. Endvidere foreslås det, at der arbejdes for rullende flerårige arbejdsprogrammer.

I. Konventionens finansielle mekanisme Formandsskabet foreslår, at Rådet tilkendegiver, at GEF har løst sin opgave godt som konventionens finansielle mekanisme, og at man fortsat finder, at GEF permanent skal have denne status.

J. Incitamenter Rådet støtter en fortsættelse af den teknisk-videnskabelige komites arbejde med at understøtte bevaring og bæredygtig udvikling gennem forskellige former for tilskyndelser hermed og arbejdet i andre fora som OECD.

K. Undervisning og folkeoplysning Det foreslås, at Rådet understreger nødvendigheden af, at forståelsen for biodiversitetens betydning for en bæredygtig udvikling når bredere ud i samfundet. Det anerkendes, at dette først og fremmest er et nationalt ansvar, men at partskonferencen bør overveje, hvorledes de nationale anstrengelser kan understøttes og suppleres.

L. Konsekvensvurdering og mindskelse af de negative virkninger Det foreslås, at Rådet noterer de fremskridt, der nationalt og på fællesskabsniveau er gjort med hensyn til miljøkonsekvensvurderinger og mindskelse af negative virkninger af planer og projekter. Der henvises til VVM-direktivet og EF-habitatdirektivet.

M. Fordeling af de fordele udnyttelsen af de genetiske ressourcer resulterer i Formandsskabet foreslår, at Rådet giver udtryk for, at man ser frem til den første substantielle drøftelse af "benefit-sharing", som er et af konventionens tre hovedformål.

3. Konsekvenser for Danmark

Det forventes ikke, at beslutningerne på partskonferencen vil få et så konkret indhold, at de vil få lovgivningsmæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser af større betydning.

Beskyttelsesniveauet vil ikke blive påvirket. Der vil heller ikke blive tale om nye økonomiske konsekvenser, udover Danmarks bidrag til den finansielle mekanisme ( Global Environment Facility) og de årlige bidrag til konventionens sekretariat, som bevilges på de årlige finanslove. De nævnte bidrag afholdes af henholdsvis Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

4. Høring Formandsskabets forslag til rådskonklusioner har ikke været sendt til høring, men har været behandlet på EF-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål den 6. marts 1998.

Ad punkt 12 - Forberedelsen af 6. session i Kommissionen for bæredygtig udvikling

Der er endnu ikke modtaget dokumenter.

Ad punkt 13 - Underskrift af Kyoto-protokollen

ENV/98/57

1.Status

Kyoto-protokollen blev forhandlet sidste år i Kyoto den 1. til 10. december.

Protokollen kan underskrives fra den 16. marts 1998 og frem til den 15. marts 1999.

2. Formål og indhold

Formålet med rådsbeslutningen er, at bemyndige formandskabet til, på vegne af Fællesskabet, at underskrive protokollen.

3. Forslagets konsekvenser for Danmark Forslaget har ingen konsekvenser for Danmark.

4. Høring Forslaget har ikke været i høring.

Ad punkt 14 Forhandlinger med industrien om en miljøaftale om CO2 emissioner fra personbiler

1. Status Kommissionen modtog den 20. maj 1997 et forslag fra bilindustrien, der var blevet til på "chief executive" niveau.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om punktet ved oversendelse af grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Parlamentet om en fællesskabsstrategi til nedsættelse af personbilers CO2-emission og forbedring af brændstoføkonomien den 21. juni 1996 og ved en orientering om status for forhandlingerne med industrien den 5. december 1997.

Meddelelsen er tidligere blevet diskuteret på Rådsmødet (miljø) den 4. marts og den 25.-26. juni 1996. Kommissionen har aflagt statusrapport for de konkrete forhandlinger med industrien på Rådsmødet (miljø) den 16. oktober 1997 under eventuelt og den 16. december 1997 under et egentligt dagsordenpunkt.

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på en drøftelse af hvilke skridt der nu skal tages overfor industrien.

2. Baggrund og indhold Bilindustrien er på baggrund af Meddelelsen og af Rådets konklusioner fra juni 1996 blevet bedt om at lave et oplæg til en aftale, der som gennemsnit for nye personbiler kunne leve op til maksimalt 120g CO2/km helst i år 2005, dog senest i 2010.

Bilindustriens forslag indeholdt en emissionsgrænseværdi på 150-160 g CO2/km i år 2005. Det indeholdt desuden en række bindinger af Kommissionens handlemuligheder vedrørende fortrinsvis markedsincitamenter, som var uacceptable for Kommissionen.

(Løbenr. 10113)

Hjælpemenu

Søgebox

Hovedmenu

Rådsmøde miljø 23/3 98 Samlenotat

Kontaktinfo