Grundnotat om retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 620)
industriministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 340
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser KOM(97) 691- 97/0356(COD)
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser KOM(97)691 - 97/0356 (COD)
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 12. december 1997 et direktivforslag om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser KOM(97) 691. Hjemlen til forslaget er artikel 100A. Direktivforslaget vil blive præsenteret af Kommissionen på Rådsmødet (Indre marked) den 30. marts 1998.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af den grønbog om brugsmodelbeskyttelse, som Kommissionen fremlagde i juli 1995 KOM(95)370.
Det er i øjeblikket kun muligt at opnå brugsmodelbeskyttelse på nationalt plan. Forslaget tilsigter ikke nogen ændring af dette forhold, og det er således ikke hensigten at indføre en EU-brugsmodelordning, hvor en registrering får gyldighed i samtlige medlemsstater. Det er fortsat meningen, at der skal være tale om nationale brugsmodeller, der gælder individuelt i de enkelte lande.
Forslagets formål er at tilnærme lovgivningen på området i de forskellige medlemsstater ved at harmonisere de vigtigste forskrifter for brugsmodelbeskyttelse. Dette er begrundet i det forhold, at der på nuværende tidspunkt dels er store forskelle i den beskyttelse, der kan opnås i medlemsstaterne, dels ikke er mulighed for at få beskyttelse i enkelte af medlemsstaterne. Dette gælder således Det Forenede Kongerige, Luxembourg og Sverige. Forslaget tilsigter således at sikre mulighed for at kunne opnå en ensartet beskyttelse af opfindelsen i samtlige medlemsstater og vil indebære, at de lande, der endnu ikke har brugsmodelbeskyttelse, indfører dette.
Forslaget er udarbejdet med det sigte, at en brugsmodelregistrering skal
kunne opnås enkelt og hurtigt, og at beskyttelsesbetingelserne og omkostningerne
skal være lavere, end hvis der er tale om et patent. Forslaget fastlægger, dels
hvilke opfindelser der kan beskyttes, dels hvilke opfindelser der er udelukket
fra beskyttelse. Som særlige undtagelser fra bekyttelsesområdet fremhæves
biologisk materiale, kemiske eller farmaceutiske stoffer eller processer, samt
edb-programmel. Der er således tale om flere undtagelser end på patentområdet.
For at en opfindelse kan beskyttes, forudsættes det i forslaget, at der er tale
om en ny opfindelse, der er i besiddelse af en vis opfinderindsats, og som kan
udnyttes industrielt. Om opfindelsen opfylder disse betingelser skal ikke
underlægges nogen prøvning forinden registrering. Nyheden skal ses i forhold
til, hvad der er kendt på internationalt plan, mens opfindelsesindsatsen forstås
som en opfindelse, der enten er særligt effektiv eller udviser en praktisk eller
industriel fordel
i forhold til den kendte teknik. Hvis ansøgeren ønsker
det, skal der udfærdiges en søgerapport om den relevante kendte teknik i forhold
til opfindelsen. Forslaget giver mulighed for såkaldt kumuleret beskyttelse,
dvs. at en opfindelse samtidigt kan være genstand for en patentansøgning. Denne
mulighed er dog underlagt visse begrænsninger, da medlemsstaterne i det mindste
skal sikre sig at rettighedshaveren i tilfælde af krænkelse, ikke kan indlede
efterfølgende søgsmål i forbindelse med hver af de to beskyttelsesordninger.
Beskyttelseperioden er seks år fra indgivelsesdatoen med mulighed for
forlængelse til i alt 10 år.
2.
Gældende dansk ret
Reglerne om brugsmodeller findes i lov om brugsmodeller nr. 130 af
26.
februar 1992. En række af patentlovens bestemmelser finder også anvendelse.
Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 824 af 13. september 1996.
Herudover findes bekendtgørelse om brugsmodelansøgningers og registrerede
brugsmodellers behandling nr. 144 af 19. marts 1996.
3.
Høring
Direktivforslaget er sendt i høring hos følgende interesseorganisationer:
Dansk Forening for Industriens Patentingeniører, De Danske Patentagenters
Forening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Ingeniørforeningen
i Danmark, Dansk Industri, Landbrugsrådet, Det Danske Handelskammer, Dansk
Forening til Fremme af Opfindelser, Advokatrådet, Håndværksrådet,
Landsorganisationen i Danmark, DTU, Ingeniørforbundet i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Dansk
Teknologisk Institut, Dansk Arbejdsgiverforening, Teknologirådet, Dansk Patent-
og Varemærkekonsulentforening af 1953, LEGO-fonden, MEFA, Elektronikindustrien.
Høringsfristen udløber den 1. april 1998. Et supplerende notat vil blive fremsendt når høringssvarene er indkommet.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget svarer i store træk til gældende dansk ret. I den danske brugsmodellov er det muligt at beskytte frembringelser, der er nye og adskiller sig tydeligt fra kendt teknik. Frembringelser kan f.eks. være apparater, produkter og anvendelser. Der foretages ingen prøvning, inden der gives beskyttelse i henhold til brugsmodelloven. Det er dog muligt, såfremt ansøger ønsker det, at få en undersøgelse af, hvorvidt ansøgningen opfylder betingelserne i brugsmodelloven. Efter registrering kan enhver anmode om en tilsvarende prøvning. Der er også visse undtagelsesbestemmelser, f.eks. kan planter og dyr ikke beskyttes, ligesom det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beskytte fremgangsmåder (processer).
Såfremt direktivforslaget vedtages i den nuværende form, vil det medføre visse ændringer i brugsmodelloven og i bekendtgørelse om brugsmodelansøgningers og registrerede brugsmodellers behandling. Det vil bl.a. i relation til beskyttelsens indhold være påkrævet at give beskyttelse af fremgangsmåder og udelukke opfindelser i form af biologisk materiale, kemiske eller farmaceutiske stoffer eller processer. I relation til det materielle indhold er det endnu uklart, om direktivet vil udelukke muligheden for, at andre end ansøger kan få prøvet registreringen. I forbindelse med den kumulerede beskyttelse vil det være nødvendigt at træffe foranstaltninger således at rettighedshaveren i tilfælde af krænkelser udelukkes fra at indlede efterfølgende søgsmål vedrørende begge beskyttelsesordninger. Beskyttelsens varighed er ifølge den danske lov max. 10 år, delt op i perioder på henholdsvis 3, 3 og 4 år. Det vil således være nødvendigt at ændre beskyttelsesperioden i overenstemmelse med direktivets forslag.
Direktivforslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive de samfundsøkonomiske konsekvenser for forslaget.
(Løbenr. 9988)