Grundnotat om plantesundhed
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 591)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Rådets direktiv om plantesundhed, KOM (97)651.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
1. afd. 1. kt.
J.nr.: 1997-4115-0023 Den 25. februar 1998 Dkr LFM 0115
F:\2_AFD\1_KT\LFM0000\LFM0115.DOC
Folketingets Europaudvalg
Grundnotat
om
forslag til Rådets direktiv om
plantesundhed
KOM (97)651
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (97)651 af 5. december 1997 fremlagt forslag til Rådets direktiv om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (kodificeret udgave).
Forslaget er fremsat efter den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet ved en forenklet procedure.
Indhold
Forslaget vedrørende kodificering (sammenskrivning) af gældende regler i Rådets direktiv 77/93/EØF med senere ændringer. Bestemmelserne har fået ny nummerering, men der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.
Gældende danske regler
Reglerne er gennemført, og direktivet kan kun give anledning til redaktionelle ændringer angående henvisninger til direktivet.
Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser af forslaget
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
'2-udvalget (Landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen.
Referencer til tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget om kodifikation har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
(Løbenr. 9816)