Sager under britisk formandskab på Erhvervsministeriets område

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 539)
industriministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

1  N.1 400.C.2-0 6. februar 1998

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Erhvervsministeriets notat vedrørende væsentlige sager inden for Erhvervsministeriets område, der forventes at komme op under det britiske EU- formandskab.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg. NOTAT

Væsentlige sager der forventes at komme op under det britiske formandskab.

1. Industripolitik

Udkast til aftale om at styrke samarbejdet mellem EU og USA på konkurrenceområdet.

Den eksisterende samarbejdsaftale mellem EU og USA blev indgået den 23. september 1991 og ændret 10. april 1995. Aftalen skal tages op til fornyet overvejelse efter to år. Det var årsagen til, at Kommissionen den 24. juli 1996 henstillede til Rådet at træffe en afgørelse om samarbejdet med USA vedrørende anvendelsen af konkurrencereglerne.

Formålet med henstillingen var at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med USA med henblik på at indgå en aftale (2. generationsaftale) om at styrke samarbejdet om anvendelsen af konkurrencereglerne.

Den 25. oktober 1996 godkendte Rådet (Indre Marked) det foreslåede forhandlingsmandat og de foreslåede forhandlingsdirektiver.

Kommissionen har herefter udarbejdet et udkast til en 2. generationsaftale med USA. Aftalen omfatter ikke fusionssager. Hensigten med aftalen er at styrke procedurerne omkring samarbejdet, så aftaleparterne får bedre redskaber til at anmode hinanden om bistand, og etablere en arbejdsdeling mellem myndighederne ved indførelse af en "hvem handler først" klausul.

Når udkastet til aftale er blevet endelig godkendt af Kommissionen, vil den europæiske industri blive hørt inden vedtagelse i Rådet.

Udkast til aftale mellem EU og Canada om samarbejde på konkurrenceområdet.

Rådet har på en række møder drøftet et kommissionsudkast til aftale mellem EU og Canada om samarbejde på konkurrenceområdet svarende til den aftale, som EU i 1991/1995 indgik med USA.

Aftalen, som er baseret på artikel 87 og 235, smh. med artikel 228, stk. 3, 1. sætning i EU-traktaten, har til formål at etablere et samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i EU og Canada i konkurrencesager og fusionssager, som er af fælles interesse. Formålet er især at indføre procedurer, som sikrer effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne både i EU og Canada og at undgå konflikter.

Grønbog om vertikale begrænsninger i EU's konkurrencepolitik. KOM(96) 721.

Kommissionen udsendte i januar 1997 en grønbog om vertikale konkurrencebegrænsninger i EU-politikken. Vertikale aftaler er f.eks. aftaler mellem producent og forhandlere.

Som udgangspunkt er sådanne konkurrencebegrænsende aftaler forbudt ifølge artikel 85 i EU's konkurrenceregler, men mange aftaler er tilladt i medfør af gruppefritagelsesforordninger, når en række betingelser er opfyldt. Andre aftaler kan eventuelt opnå individuel fritagelse.

Grønbogen om vertikale konkurrencebegrænsninger er udarbejdet af Kommissionen med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt der som følge af etableringen af det indre marked er behov for at ændre den gældende retstilstand vedrørende anvendelsen af EU's konkurrenceregler på vertikale distributionsaftaler.

Kommissionen lægger navnlig vægt på at få analyseret behovet for at opretholde eller ændre de gældende forordninger om gruppefritagelse til kategorier om bl.a. eneforhandling og eksklusivt køb, herunder bryggeriaftaler og tankstationskontrakter.

Kommissionen har hørt Europa-Parlamentet, medlemsstaterne m.fl. Kommissionen afholdt i oktober 1997 en større mundtlig høring for den europæiske industri og for medlemsstaterne. Her fremgik det, at Kommissionen ikke har lagt sig fast på nogen bestemt løsningsmodel, så også andre modeller end grønbogens forslag kan blive resultatet. Dengang regnede Kommissionen med at fremlægge et udspil i februar 1998.

Skibsværftspolitik.

Forslag til Rådets forordning om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien. KOM(97) 469.

Forslaget blev fremsat den 1. oktober 1997 og blev præsenteret på rådsmødet (Industri) den
13. november 1997.

Det sigter mod at udvikle en ny markedsbaseret skibsbygningspolitik i Fællesskabet. De nye regler skal træde i kraft 1. januar 1999, såfremt OECD-aftalen ikke forinden er ratificeret. USA mangler fortsat at godkende aftalen, der afskaffer støtte til skibsbygningsindustrien.

Der er fortsat betydelig modstand mod OECD-aftalen i dele af Kongressen. Såfremt denne modstand ikke kan overvindes under forårets viderebehandling af lovpakken, forventes der ikke gjort yderligere forsøg på at få aftalen ratificeret.

EU-Kommissionen har derfor med fremlæggelsen af forslaget forberedt sig på den situation, at aftalen ikke bliver til noget.

Driftsstøtten foreslås afskaffet efter to år. Kommissionen finder ikke, at driftsstøtten medvirker til at styrke den europæiske værftsindustri's konkurrenceevne og foreslår i stedet adgang til at yde støtte til innovation og til miljøinvesteringer samt regional investeringsstøtte.

De øvrige forslag om støtte er en videreførelse af de nuværende støttemuligheder, idet der dog foreslås en række ændringer.

Forslaget drøftes for tiden og forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (Industri) den 7. maj 1998 med henblik på vedtagelse.

Stålindustrien.

Den 17. december 1993 besluttede Rådet (Industri) at tillade statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en række offentligt ejede stålvirksomheder i Tyskland, Italien og Portugal.

Det blev samtidig besluttet at gennemføre en skærpet overvågning af de statsstøttede værker. De medlemsstater, der har ydet statsstøtte, skal rapportere to gange årligt til Kommissionen, der herefter skal rapportere til Rådet. Derved kan Kommissionen og Rådet sikre sig, at de enkelte lande og virksomheder gennemfører restruktureringen på de fastsatte betingelser.

På rådsmødet (Industri) den 13. november 1997 præsenterede Kommissionen den 8. halvårlige overvågningsrapport vedr. statsstøttesager. Det fremgår af rapporten, at betingelserne overholdes, hvad angår udbetalt støtte og kapacitetsreduktioner.

På rådsmødet (Industri) den 7. maj 1998 forventes Kommissionen at forelægge den 9. halvårlige overvågningsrapport.

Arbejdsdokument fra Kommissionen om udløb af EKSF-traktaten år 2002.

I forbindelse med EKSF-traktatens udløb år 2002 skal der tages stilling til, hvilke regler der herefter skal gælde for jern- og stålsektoren, samt hvordan eventuelle resterende EKSF-fondsmidler skal anvendes.

I sin resolution om vækst og beskæftigelse af
16. juni 1997 opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte passende forslag for at sikre, at provenuet fra resterende reserver ved udløbet af EKSF-traktaten i 2002 anvendes til en forskningsfond for sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

På den baggrund har Kommissionen fremlagt en meddelelse til Rådet vedr. de finansielle aspekter efter udløbet af EKSF-traktaten (Kom
(97) 506). Det foreslås, at EKSF-midlerne efter år 2002 overgår til EU og fortsat forvaltes af Kommissionen. Kommissionen skønner, at der i år 2002 vil være ca. 9,75 mia. kr. i EKSF-fonden. Ifølge Kommissionens forslag skal der årligt afsættes ca. 300 mill. kr. til kul- og stålforskning svarende til det årlige afkast af EKSF-midlerne.

På rådsmødet (Industri) den 7. maj 1998 vil medlemsstaterne drøfte den fremtidige forvaltning og anvendelse af EKSF-midlerne.

Konkurrenceevne.

Den 13. november 1997 tog rådet (Industri) et arbejdsprogram for rådets løbende debat om konkurrenceevne til efterretning. Formålet med programmet er at sikre, at der i rådet tages hensyn til alle aspekter af konkurrenceevnen. Desuden ønsker rådet at medvirke til, at den europæiske industris konkurrenceevne fremmes. Rådet vil afholde generelle debatter om emnet
- bl.a. med impulser fra industrien - og ønsker at bidrage til initiativer og politikker, der har indflydelse på konkurrenceevnen.

Programmet lægger op til, at de skiftende formandskaber fastlægger de emner, som bør drøftes i forbindelse med rådets (Industri) horisontale debat om forskellige initiativer/politikkers indvirkning på industriens rammebetingelser. Især bør situationen og udviklingen i konkurrenceevne inden for sektorer, som har et væsentligt grundlagsskabende potentiale, behandles.

Erhvervsministeriet har formandskabet for en EU-ekspertgruppe, som har til opgave at finde frem til en række indikatorer for innovationsfinansiering, der er umiddelbart tilgængelige, sammenlignelige på tværs af landene og giver et billede af de nationale vilkår for innovationsfinansiering. Det gælder fx størrelsen af markedet for venturekapital, udbredelsen af børsmarkeder samt offentlige initiativer. Medlemslandene benchmarkes indbyrdes og over for bl.a. USA og Israel, som
i international sammenhæng har meget veludviklede markeder til finansiering af innovative virksomheder. Ekspertgruppen rapporterer endeligt til rådet (Industri) medio november 1998.

Statsstøtte.

Forslag til Rådets forordning (EF) om anvendelse af EF-traktatens artikel 92 og 93 på visse former for horisontal statsstøtte. KOM (97)
396 endelig udgave.

Formålet med forslaget er, at give Kommissionen adgang til at fritage visse kategorier af statsstøtte fra notifikationspligten. Det vil sige, at Kommissionen kan bestemme, at visse former for statsstøtte ikke skal forhåndsgodkendes af Kommissionen. Dette vil reducere Kommissionens arbejdsbyrde. Kommissionen vil bruge de frigjorte ressourcer på de større og mere komplicerede sager.

Forslaget blev drøftet på rådsmødet (Industri) den 13. november 1997, hvor der blev opnået politisk enighed. Forslaget kan endelig vedtages, når Parlamentet har afgivet sin udtalelse om forslaget. På nuværende tidspunkt afventes denne udtalelse omkring marts måned 1998.

Forslag til Rådets forordning om anvendelsen af EF-traktatens art. 93 ("Procedureforordning").

Forslaget til en forordning om procedurer for anmeldelse af ny statsstøtte og ændringer af eksisterende statsstøtte samt for behandling af sager om ulovlig støtte og misbrug af støtte er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Industri) den 7. maj 1998 til drøftelse. Formålet med forslaget er at skabe gennemsigtighed og juridisk klarhed i forbindelse med behandling af statsstøttesager (procedurerne). Forslaget udgør i det store hele en kodificering af Kommissionens og EF-domstolens praksis.

Forslaget er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Industri) den 7. maj 1998.

Revision af strukturfonde.

EU's strukturfonde skal revideres inden udgangen af 1999.

Strukturpolitikken er kendetegnet ved et administrativt kompliceret og tungt regelsæt. Der er derfor behov for forenkling. Der er også behov for koncentration af midlerne på de svagest stillede områder i Fællesskabet. Dette skyldes ikke kun, at effekterne af de enkelte hidtidige foranstaltninger til tider har været for begrænset, men også at budgettet til strukturpolitikken formentlig begrænses til 0,46% af EU's BNI i 1999.

Endvidere har flere medlemslande oplevet, strukturfondsstøtte medvirker til at produktion og arbejdspladser flyttes til regioner i andre medlemslande uden at Fællesskabet som helhed får gavn heraf. I disse tilfælde er der ikke tale om oprettelse af nye virksomheder eller arbejdspladser, men alene om flytning af produktion og arbejdspladser inden for en i øvrigt uændret virksomhedsstruktur.

Regeringen har sat fokus på jobshoppingsproblemet ved flere lejligheder bl.a. på rådsmødet (Industri) den 24. april 1997, hvor Rådet på baggrund af en dansk note besluttede, at Kommissionen skal undersøge omfanget af problemet og forelægge Rådet resultaterne af undersøgelsen i første halvår af 1998.

Kommissionens analyse bliver således bidrag til forhandlingerne om revisionen af strukturfondene for perioden 2000-2006, som forventes påbegyndt i andet halvår 1998.

Sagen hører hjemme i Udenrigsministeriet.

Forsinkede betalinger i forbindelse med kommercielle transaktioner og adgang til risikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen har bebudet et direktivforslag om forsinkede betalinger i forbindelse med kommercielle transaktioner i starten af 1998. Forslaget, der endnu ikke er fremsat, vil eventuelt blive sat på den foreløbige dagsorden for rådsmøde (Industri) den 7. maj 1998 med henblik på en orienterende drøftelse.

På næste rådsmøde vil der eventuelt også blive præsenteret et forslag til rådsbeslutning vedrørende små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital. Det må forventes, at udkast til rådsbeslutningen tager udgangspunkt i Kommissionens meddelelse:
"Europæiske kapitalmarkeder for små og mellemstore virksomheder - perspektiver og potentielle hindringer" (KOM(97)187), som blev fremlagt på rådsmødet (Industri) den 13. november 1997.

2. Offentlige indkøb

Meddelelse fra Kommissionen om dennes politik på området offentlige indkøb.

Kommissionen udsendte i november 1996 en grønbog om dens planer på området. Grønbogen indeholder bl.a. Kommissionens overvejelser om, hvorledes man kan styrke kontrollen med, at reglerne bliver efterlevet i medlemsstaterne, om brug af markederne gennem elektronisk handel, om øget vejledning, om reglerne, om tredielandes tilslutning til udbudsreglerne og om muligheden for at inddrage miljøhensyn og andre beskyttelseshensyn ved valget mellem tilbud.

I grønbogen inviterer Kommissionen nationale myndigheder, organisationer og offentligheden
i øvrigt til at fremkomme med kommentarer til grønbogen.

Regeringen afgav et høringssvar til Kommissionen den 24. marts 1997. På grundlag af høringsudtalelserne kan der forventes et nyt udspil fra Kommissionen i første halvdel af 1998.

3.Selskabs- og virksomhedslovgivning

Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv. KOM(97) 565.

Formålet med forslaget er at beskytte selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.

Den 10. november 1997 fremsatte Kommissionen et ændret forslag til direktiv. I det ændrede forslag overlades det til medlemslandene at fastsætte nærmere regler om tilbudspligtens indtræden samt om de oplyninger, der skal gives i forbindelse med et overtagelsestilbud.

Det er uafklaret, om forslaget vil blive drøftet under det britiske formandskab.

Statut for Det Europæiske Selskab (SE) samt supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling. KOM(91)
174.

Efter forordningsforslaget om Statut for Det Europæiske Selskab skal aktieselskaber og andre erhvervsdrivende juridiske personer kunne stifte et europæisk selskab (Societas Europaea = SE), hvis stifterne kommer fra mindst to medlemsstater, eller hvis det stiftende selskab har et datterselskab eller et forretningssted i en anden medlemsstat. SE-selskabet kan stiftes både ved fusion, ved at omdanne et aktieselskab, ved at oprette et holdingselskab og ved at etablere et fælles datterselskab. Mindstekapitalen foreslås til
100.000 ECU. Kapitalen skal angives i ECU.

Statutten skal ses som et tilbud til europæiske virksomheder, som har aktiviteter i flere medlemsstater. Foretrækker virksomhederne en national organisationsform, vil de fortsat have mulighed for at vælge denne løsning.

Forslaget bygger i vidt omfang på de allerede vedtagne selskabsdirektiver og henviser på en række områder til lovgivningen i den anden medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemland.

Forhandlingerne om statutten for Det Europæiske Selskab har hidtil vist sig vanskelige bl.a. på grund af spørgsmålet om medarbejderindflydelse.

I foråret 1997 offentliggjorde den af Kommissionen nedsatte ekspertgruppe et forslag til løsning af spørgsmålet om medindflydelse, information og høring i Det Europæiske Selskab
- Davignon-rapporten. Det foreslås i rapporten, at parterne forhandler sig frem til en model for medbestemmelse, information og høring i det enkelte selskab. Såfremt en forhandlingsløsning ikke opnås, reguleres forholdet af et referenceregelsæt, der bl.a. giver medarbejderne ret til at udpege 1/5-del og mindst to medlemmer af det øverste ledelsesorgan.

Rapporten har i juli 1997 været sendt i høring hos en række danske organisationer, myndigheder m.v.

På baggrund af rapporten fremsatte det luxembourgske formandskab et forslag til supplerende direktiv om medbestemmelse, information og høring i Det Europæiske Selskab. Direktivet er bygget over direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg (EWC). På baggrund heraf fremsattes forslaget i Social- og Arbejdsministrenes regi.

Sagen blev behandlet på 2 rådsmøder under det tidligere formandskab, men det lykkedes ikke at nå politisk enighed. Det britiske formandskab har planlagt at arbejde videre med sagen.

Forslag til forordning om statut for henholdsvis Det Europæiske Andelsselskab, Det Europæiske Gensidige Selskab og Den Europæiske Forening samt supplerende bestemmelser til statutten med hensyn til medarbejdernes stilling. KOM
(93)
252.

Formålet med statutterne er at give de pågældende selskaber mulighed for at få en europæisk ramme for grænseoverskridende aktiviteter.

Forslagene henviser i vidt omfang til national lovgivning, og opbygningen følger tæt opbygningen i Det Europæiske Selskab. I modsætning til aktieselskabslovgivningen er der ikke inden for disse områder sket harmonisering af de nationale lovgivninger.

I tilknytning til forordningsforslagene har Kommissionen fremsat tre forskellige forslag til direktiver om supplerende bestemmelser med hensyn til medarbejdernes stilling.

Direktiverne henviser til nationale bestemmelser om medarbejderindflydelse og fastsætter minimumsbestemmelser om information og høring.

Forhandlingerne om forslaget til Statut for Det Europæiske Andelsselskab har vist sig vanskelige, bl.a. på grund af spørgsmålet om medarbejderindflydelse. Forhandlingerne ligger for tiden stille. Det samme gælder forslaget om Statut for Den Europæiske Forening samt Statut for Det Europæiske Gensidige Selskab.

4. Forsikring og pension

Forslag til direktiv om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringskoncern. KOM(95) 406.

Formålet med forslaget er at styrke forsikringstilsynene ved at indføre regler, der sætter tilsynsmyndighederne i stand til bedre at beregne den reelle solvens for et forsikringsselskab, der indgår i en forsikringskoncern.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at transaktioner inden for koncernen som udgangspunkt skal ske på markedsvilkår, om tilsynsmyndighedernes adgang til at kræve information af koncernerne samt om samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Der er opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet (Indre Marked) den 27. november 1997. Europa-Parlamentet skal herefter udtale sig om forslaget på ny.

Forslaget hører hjemme i Økonomiministeriet.

Forslag til direktiv til sikring af "vandrende arbejdstageres supplerende pensionsrettigheder. KOM(97) 486.

Formålet med forslaget er at beskytte arbejdstageres pensionsrettigheder, når en arbejdstager flytter fra et medlemsland til et andet inden for Den Europæiske Union. UK-formandskabet forventes at arbejde videre med forslaget med henblik på at opnå politisk enighed.

Forslaget hører hjemme i Økonomiministeriet.

Kommissionens grønbog om supplerende pensionsordninger. KOM(97) 283.

Kommissionen har fremlagt en grønbog om supplerende pensionsordninger i EU. Initiativet skal ses på baggrund af, at alle initiativer på pensionsområdet er strandet primært på grund af beskatningsspørgsmål.

Grønbogen beskriver virkningen af, at EU- landenes befolkninger bliver stadig ældre, og de deraf følgende konsekvenser på mulighederne for at finansiere de fremtidige pensionsudbetalinger.

Det er endnu ikke afklaret, om Kommissionen vil tage yderligere initiativer på grundlag af de modtagne høringssvar under det britiske formandskab.

Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv. KOM
(97) 510.

Forslaget giver ofre for trafikulykker, der sker uden for skadelidtes hjemland, et direkte krav mod den erstatningspligtige parts forsikringsselskab.

Forslaget hører hjemme i Trafikministeriet.

Direktiv om tvangslikvidation af forsikringsselskaber. KOM (89) 394.

Forslaget er fremsat den 29. januar 1987.

Forslaget er af Kommissionen ændret flere gange. Formålet er at sikre, ved en fælles procedure, ligebehandling af forsikringskreditorerne ved tvangslikvidation af forsikringsselskaber. Forslaget har senest været drøftet under Luxembourgs formandskab i
2. halvår 1997.

Under disse forhandlinger har formandskabet fremsat forslag om begrænsning af direktivets anvendelsesområde til tvangsmæssig særlig likvidation (insolvent likvidation) samt foreslået gensidig anerkendelse af to modeller for beskyttelse af forsikringskreditorernes fortrinsstilling ved en tvangsmæssig særlig likvidation.

Forslaget hører hjemme i Økonomiministeriet.

5.Standardisering, tekniske handelshindringer

Dansk note om effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde.

Ved rådsmødet (Indre Marked) den 27. november 1997 tilsluttede EU's medlemsstater sig en dansk note om effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde. Det blev besluttet at analysere standardiseringsarbejdet i første halvår af 1998 samt på baggrund af analysen at drøfte forslag til initiativer, der kan sætte hastigheden ved udviklingen af nye standarder
i vejret.

Formålet med det danske initiativ er at nedbringe produktionstiden for europæiske standarder. Det er samtidig en forudsætning, at en effektivisering ikke reducerer det høje beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed og miljø.

Kommissionen er gået i gang med at kortlægge standardiseringsarbejdet. Det forventes, at resultaterne af dette kortlægningsarbejde samt forslag til effektiviseringsinitiativer kan drøftes på rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998.

Forslag til procedure ved fremsættelse af nationale regler og forskrifter med betydning for informationssamfundet. KOM(96) 392.

Forslaget er en udvidelse af det gældende direktiv 83/189, der indeholder en EU-høringsprocedure for tekniske forskrifter. Hensigten med udvidelsen af direktivets anvendelsesområde, således at direktivet også omfatter informationssamfundets tjenester, er ifølge Kommissionen at styrke det administrative samarbejde i Europa og at undgå vedtagelse af forskrifter, der modvirker den frie bevægelighed for informationssamfundets tjenester.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget underrette Kommissionen om ethvert udkast til forskrifter, der vil finde anvendelse på informationssamfundets tjenester på et så tidligt tidspunkt i processen, at det fortsat er muligt at foretage væsentlige ændringer. Kommissionen videreformidler underretninger fra én medlemsstat til de øvrige medlemsstater, således at disse bliver bekendt med nationale initiativer.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (Industri) den 8. oktober 1996 og igen på rådsmødet (Indre Marked) den 25. oktober 1996. På rådsmødet (Indre Marked) den 27. november 1997 blev der opnået politisk enighed om forslaget. Europa-Parlamentets udtalelse på baggrund heraf afventes.

Forslaget hører hjemme i Forskningsministeriet.

Forslag til direktiv om arbejder af ædle metaller. KOM (93) 322.

Direktivforslaget tager sigte på at harmonisere reglerne for mærkning og lødighedsangivelser af arbejder af ædle metaller. Forslaget fastsætter tre ligeværdige kontrolsystemer.

Rådets fælles holdning til forslaget foreligger endnu ikke.

6. Andre sager om Det Indre Marked

Forslag til Rådets forordning om indførelse af

en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik på at bringe bestemte handelshindringer til ophør. KOM (97) 619.

Forslagets formål er at sætte Kommissionen i stand til at gribe ind for at genoprette den frie bevægelighed for varer. Forslaget skal gøre det muligt for Kommissionen, ved en bindende beslutning, at anmode en medlemsstat om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at eliminere alvorlige hindringer for den frie bevægelighed for varer på medlemsstatens område. Retsgrundlaget for forslaget er Traktatens Art. 235.

Forslaget er på den foreløbige dagsorden for rådsmøde (Indre Marked) den 30. marts 1998.

Kommissionens handlingsplan om virkningen og effektiviteten af Det Indre Marked. KOM(96)
520.

Det Europæiske Råd vedtog i juni 1997 en handlingsplan til effektivisering af EU's indre marked. Handlingsplanen indeholder en lang række forslag til initiativer. De overordnede mål er at gøre indre markeds-reglerne mere effektive, at bekæmpe fordrejning af markedsvilkårene, at fjerne sektormæssige hindringer for markedsintegration og at realisere det indre marked for alle borgere.

Handlingsplanen indeholder en prioriteret tidsplan opdelt i tre faser. Initiativerne i fase 1 skal gennemføres omgående. Det gælder fuldstændig gennemførelse af allerede vedtagne regler, bedre muligheder for at håndhæve og løse problemer, give virksomhederne bedre adgang til de rette oplysninger (bl.a. på Internet), forenkle både nationale og EU-regler og bekæmpe svagheder ved den lovgivning, der er gennemført. Dette sidstnævnte gælder bl.a. det europæiske standardiseringsarbejde og reglerne om offentligt udbud.

I oktober 1997 blev Erhvervsfremme Styrelsen udpeget som koordinationscenter, der kan behandle og løse problemer i forbindelse med gennemførelse af reglerne samt kontaktpunkt, hvor virksomheder og borgere kan henvende sig om spørgsmål og problemer med det indre marked.

Handlingsplanen er på den foreløbige dagsorden for rådsmøde (Indre Marked) den 30. marts 1998.

Forslag til direktiv om anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser. KOM(97) 363.

Formålet med direktivforslaget er at konsolidere overgangs- og liberaliseringsdirektiverne om etableringsfrihed for perioden 1963-1982. Direktivforslaget skal dermed forenkle og lette den faktiske udøvelse af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser inden for en række erhverv, som ikke er omfattet af de eksisterende direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser.

Direktivforslaget skal give mulighed for at udøve et lovreguleret erhverv i en medlemsstat, når den pågældende ansøger faktisk har udøvet den pågæl-dende virksomhed i et vist stykke tid.

Direktivforslaget skal supplere den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser
m.v. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmøde (Indre Marked) den 18. maj 1998 til vedtagelse af fælles holdning.

Borger i EU.

Kommissionen og Europa-Parlamentets initiativ "Borger i EU" er et informationsprogram, der skal oplyse borgerne om deres muligheder og rettigheder i det indre marked. Initiativet indgår som et led i Kommissionens målsætning om at mindske afstanden mellem borgerne og EU. Der er nu udgivet følgende informationsbrochurer om, hvorledes borgerne udnytter deres rettigheder inden for det indre marked:

Beskæftigelse i et andet EU-land

Om at bo i et andet EU-land

Studier i et andet EU-land

Køb af varer og tjenesteydelser i det indre marked

Hvis jeg vil rejse i et andet EU-land

Lige rettigheder og muligheder for mænd og kvinder i EU

Brochurerne beskriver i generelle vendinger borgernes rettigheder. Derudover vil en række foldere mere konkret beskrive borgernes muligheder og rettigheder om f.eks. stemmeret, skat og kørekort.

Forenkling af reglerne for det indre marked - SLIM-projektet.

Rådet har flere gange fremhævet behovet for at forenkle eksisterende EU-lovgivning af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. I maj 1996 lancerede Kommissionen et pilotprojekt om forenkling af EU-lovgivningen. Projektet kaldes SLIM (Simpler Legislation in the Internal Market).

Arbejdsformen for SLIM-projektet er utraditionel, idet Kommissionen - frem for selv at foretage undersøgelserne - nedsætter små hurtigtarbejdende arbejdsgrupper, der skal se på forenklingsmulighederne inden for udvalgte områder. I arbejdsgrupperne deltager både eksperter fra medlemsstaterne og repræsentanter for "brugerne".

SLIM-projektet omfattede i første fase procedurerne vedrørende Intrastat (dataindsamlingssystemet vedrørende handel inden for EU), reglerne om byggematerialer, reglerne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser samt regler for særlige plantetyper. Direktiverne blev udvalgt af Kommissionen på opfordring af medlemsstaterne, som har været repræsenteret i mindst en arbejdsgruppe. Danmark har siddet i arbejdsgruppen vedrørende Intrastat.

I november 1996 udsendte Kommissionen en rapport om SLIM-projektets første fase (KOM(96)559 endelig udg.), der bl.a. har været diskuteret på rådsmødet (Indre Marked) den 26. november 1996. Rådet fandt, at første fase af SLIM-projektet har været en succes. Derfor opfordrede Rådet Kommissionen til at følge op på arbejdsgruppens anbefalinger samt at gennemføre en ny fase med andre områder.

Anden SLIM-runde blev iværksat i maj 1997 og sluttede i oktober 1997. I denne runde har man set på følgende fire områder: Momssystemet, banksektoren, nomenklaturen for udenrigshandel og gødningsdirektivet. Danmark har været repræsenteret i arbejdsgruppen vedrørende momssystemet.

Den 24. november 1997 udsendte Kommissionen en ny rapport om resultaterne af anden fase af SLIM og status over gennemførelsen af henstillingerne fra første fase (KOM (97) 618 endelig udg.). Rapporten viser, at der er gennemført en del forenklingsforslag på baggrund af første fase, og at flere er under forberedelse. Rapporten indeholder samtidig mange gode forslag til forenklinger på områderne for 2. SLIM-runde.

Kommissionen forbereder i øjeblikket en 3. SLIM-runde.

SLIM-projektet er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 30. marts 1998.

7. Industriel ejendomsret

Forslag til direktiv om følgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstværk. KOM (96) 97.

Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemslandenes ophavsretslovgivninger om erhvervsmæssigt videresalg af originalkunstværker, den såkaldte følgeret eller droit de suite. Bestemmelser om følgeret findes i den danske ophavsretslovs § 38.

I forslaget er der en mindstegrænse på 1000 ECU for den videresalgspris, der kan udløse følgeret. Selve følgeretsvederlaget fastsættes som en procentdel af videresalgsprisen udgørende fra 4% til 2% alt afhængig af salgsprisens størrelse.

Direktivforslaget blev forelagt for rådet (Indre Marked) den 6. maj 1996 og Europa-Parlamentet afgav den 9. april 1997 udtalelse om forslaget. Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge et revideret forslag inden for den nærmeste fremtid.

Forslaget hører hjemme i Kulturministeriet.

Forslag til direktiv om retlig beskyttelse af mønstre. KOM (93) 344 og KOM (96) 66.

Formålet med direktivet er at harmonisere de nationale lovgivninger om mønstre.

Rådet vedtog fælles holdning den 17. juni 1997 og oversendt til Europa-Parlamentet den 24. juni 1997. Diskussionen mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet har hovedsageligt drejet sig om beskyttelse af mønstre for reservedele. Direktivforslaget indeholdt oprindeligt en såkaldt reparationsklausul, som begrænser retten til mønsterbeskyttelse af reservedele.

Parlamentet udtalte sig for en reparationsklausul, men det var ikke muligt i Rådet at nå til enighed herom. Forslaget, som ved enighed i Rådet opnåede fælles holdning uden Kommissionens tilslutning, indeholdt således ikke en reparationsklausul

I sin udtalelse ved anden gennemgang af direktivforslaget, fremsatte Parlamentet en del ændringsforslag, herunder bl.a. forslag om genindsættelse af en reparationsklausul. Rådet besluttede imidlertid på sit møde den 22. december 1997, at man ikke kunne vedtage direktivforslaget med Parlamentets ændringsforslag. Direktivforslaget er herefter overgået til behandling i forligsudvalget i overensstemmelse med Traktatens art. 189 B.

Forslag til direktiv om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser. KOM(97) 691.

Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes nationale ordninger for beskyttelse af tekniske opfindelser, herunder indføre brugsmodelbeskyttelse i de medlemsstater, som endnu ikke har en sådan ordning. Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om betingelserne for at opnå beskyttelse, beskyttelsens rækkevidde og varighed samt årsager til ophør.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 30. marts 1998 til præsentation.

Grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem. KOM (97) 314.

Kommissionen fremlagde den 16. juni 1997 grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem.

Grønbogen redegør først og fremmest for det europæiske patentsystem. Dernæst vurderes, om det eksisterende system svarer til brugernes behov. Endelig undersøges behovet for nye EF-initiativer, samtidig med at sådanne eventuelle initiativers form og indhold vurderes.

Det er hensigten, at grønbogen skal danne udgangspunkt for en bred debat om behovet for ændringer i fremtidens europæiske patentsystem. Grønbogen indeholder derfor en række spørgsmål.

Regeringen fremsendte primo november 1997 sit officielle høringssvar til Kommissionen.

Kommissionen afholdt høring om grønbogen den
25. og 26. november 1997. Endvidere præsenterede Kommissionen grønbogen på rådsmøde (Indre Marked) den 27. november 1997. Opfølgning på grønbogen er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 30. marts 1998.

Forslag til direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser. KOM (97) 446.

Direktivforslaget har til formål at harmonisere reglerne for patentering af bioteknologiske opfindelser og dermed forbedre mulighederne for patentering heraf i Europa.

Direktivforslaget er ændret i forhold til det forslag, som blev forkastet af Europa-Parlamentet i foråret 1995. Det nye forslag imødekommer på de fleste punkter de danske ønsker, bortset fra at der stadig kan opnås produktpatent på dyr, dog i begrænset omfang.

Direktivet blev behandlet på rådsmøde (Indre Marked) den 27. november 1997. Det lykkedes i vidt omfang Danmark at få imødekommet sit ønske om indsættelse af en betragtning i forslaget om oplysning af biologiske materialers geografiske opfindelse. Danmark kunne herefter stemme for den fælles holdning, der blev vedtaget på mødet. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998 til endelig vedtagelse.

Forslag til rådsafgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989. KOM(96)
367 og Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989. KOM(96)
372.

Der findes i dag to internationale systemer til registrering af varemærker, som kan benyttes af danske erhvervsdrivende. Det ene er EF-varemærkesystemet, hvorefter en ansøger med en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret (OHIM i Alicante i Spanien) kan få registreret sit varemærke i hele EU.

Det andet internationale varemærkesystem er Madrid-protokol-systemet, hvorefter en ansøger på basis af en national ansøgning eller registrering kan indgive en ansøgning til the World Intellectual Property Organisation (WIPO) med en angivelse af (designering), i hvilke medlemslande ansøgeren ønsker, at varemærket skal have virkning.

Formålet med de to forslag er at kæde de to ovennævnte varemærkesystemer sammen. Fordelen ved den foreslåede sammenkædning er, at EU kan søges samlet igennem Madrid-protokollen, samt at et EF-varemærke vil kunne bruges som basis for en Madrid-protokol ansøgning.

Forslagene hører sammen og har begge hjemmel i traktatens artikel 235.

For at kunne gennemføre sammenkædningen mellem de to varemærkesystemer er det nødvendigt med ændringer i EF-varemærkeforordningen, samt at EU som sådan tiltræder Madrid-protokollen.

8. Forbrugerpolitik

Forslag til direktiv om søgsmål med nedlæggelse af påstand om forbud inden for området beskyttelse af forbrugernes interesser. KOM (95) 712.

Forslaget skal forbedre mulighederne for at nedlægge forbud mod handlinger, som skader forbrugernes interesser, idet de overtræder en række nærmere angivne direktiver. Dette skal ske ved, at der åbnes mulighed for, at en erhvervsdrivende kan sagsøges i sit hjemland for overtrædelser, der har virkning i en anden medlemsstat.

Direktivforslaget indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at udpege en domstol/administrativ myndighed, der kan træffe afgørelse i en sag om nedlæggelse af et forbud. Medlemsstaterne kan samtidig udpege forbrugerorganisationer og/eller administrative myndigheder, som får ret til at anlægge forbudssager ved domstolene/myndighederne i de øvrige medlemsstater.

Rådet (Forbruger) vedtog fælles holdning til forslaget på rådsmødet den 10. april 1997.

Forslaget afventer fortsat Europa-Parlamentets
2. behandling og eventuel iværksættelse af forligsprocedure. Parlamentet har fået udsættelse til at afgive udtalelse.

Handlingsplan vedrørende forbrugertvister. KOM
(96) 13.

Handlingsplanen har som mål at forbedre forbrugernes muligheder for at få løst grænseoverskridende tvister ved, at der tilvejebringes fælles kriterier for udenretlig tvistløsning og ved, at adgangen til domstolene i den erhvervsdrivendes hjemland forenkles.

Handlingsplanen blev præsenteret på rådsmødet den 23. april 1996 og på mødet den 25. november 1996 vedtog rådet rådskonklusioner, der iværksætter den del af planen, der omhandler udenretlig tvistløsning.

Kommissionen har udarbejdet udkast til en fælles klageformular og, man forventer at kunne iværksætte pilotprojekter i 1998.

En afrapportering med resultater fra pilotprojekterne vil efter tidsplanen fremkomme inden 30. juni 2000.

Af den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Forbruger) den 23. april 1998 fremgår det, at Kommissionen vil orientere om status på arbejdet.

EHLASS.

EHLASS (European Home and Leisure Accident Surveillance System) har siden 1986 fungeret som et fælleseuropæisk hjemme- og ulykkesregistreringssystem. 65 skadestuer (heraf 5 fra Danmark) i hele EU deltager i registreringen. Systemet sikrer, at registreringen sker efter ensartede metoder, ligesom skadestuerne er udvalgt efter et statistisk repræsentativitetsprincip.

De indsamlede data anvendes af såvel myndigheder som private organisationer, offentligheden og pressen. Ulykkerne registreres på baggrund af de involverede produkter, hvilket har stor betydning for såvel det europæiske som det nationale arbejde med produktsikkerhed. Hjemme- og fritidsulykker udgør 80% af samtlige ulykker, mens de resterende 20% er færdsels- og arbejdsulykker.

På Rådsmødet (Forbruger) den 3. november 1997 blev der på baggrund af en evalueringsrapport udvekslet synspunkter mellem medlemslandene om EHLASS-systemets videreførelse og finansiering.

Sagen er på den foreløbige dagsorden på rådsmødet (Forbruger) den 23. april 1998.

Meddelelse fra Kommissionen: Finansielle tjenesteydelser: Øget forbrugertillid. KOM
(97) 309.

Kommissionen fremlagde i juni 1996 en grønbog om finansielle tjenesteydelser.

Kommissionens meddelelse er en opfølgning på denne grønbog.

Grønbogen har været sendt i høring i efteråret 1996 og var på dagsordenen for rådsmødet (Forbruger) den 25. november 1996 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Meddelelsen må betragtes som Kommissionens handlingsplan på de reaktioner, grønbogen har givet. Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen bl.a. har til hensigt at fremsætte direktivforslag om fjernsalg af finansielle ydelser samt ajourføre Kommissionens henstilling fra 1988 om betalingssystemer. Kommissionen opfordrer ad frivillighedens vej til forbedringer af forbrugernes klagemuligheder og den rådgivning/information, som forbrugerne modtager ved køb af finansielle ydelser.

De første initiativer til iværksættelse af handlingsplanen er taget. Kommissionens henstilling fra 1988 er blevet ajourført ved Kommissionens henstilling af 30. juli 1997 om transaktioner med elektroniske betalingsmidler, især forholdet mellem udsteder og indehaver.

Forslag til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

Kommissionen har i meddelelsen Finansielle tjenesteydelser: Øget forbrugertillid bebudet et direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Direktivet skal supplere det direktiv, der allerede er vedtaget om fjernsalg, men som ikke omfatter finansielle tjenesteydelser. Direktivet skal særligt tage hensyn til forholdene i den finansielle sektor.

Forslaget er på den foreløbige dagsorden på rådsmødet (Forbruger) den 23. april 1998 til præsentation.

Forslaget hører hjemme i Justitsministeriet.

Forslag til direktiv om køb af forbrugsvarer og tilknyttede garantier. KOM (95) 520.

Kommissionen præsenterede i efteråret 1993 en grønbog om forbrugsvaregarantier og eftersalgsservice - KOM(93)509. På baggrund af grønbogen har Kommissionen i juni 1996 præsenteret et forslag til direktiv om køb af forbrugsvarer og tilknyttede garantier.

Direktivforslaget vedrører mangelsreglerne i forbrugerkøb samt visse krav til garantier, som gives af sælgeren. Spørgsmålet om eftersalgsservice er ikke omfattet af forslaget.

Direktivforslaget har været sendt til høring hos de berørte organisationer m.v. i Danmark.

Der var en orienterende debat om visse hovedelementer i forslaget på rådsmødet (Forbruger) den 3. november 1997.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Forbruger) den 23. april 1998 til vedtagelse af fælles holdning.

Forslaget hører hjemme i Justitsministeriet.

Forslag til direktiv om ændring af produktansvarsdirektivet. KOM(97) 478.

Den 25. juli 1985 vedtog Rådet et direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF).

Efter direktivet skulle der bl.a. gennemføres et objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af et defekt produkt.

Det er i direktivet overladt til medlemslandene at bestemme, om uforarbejdede landbrugsråvarer, herunder fiskeriprodukter, og produkter hidrørende fra jagt, skal omfattes af produktansvarsreglerne.

Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar. Produktansvarsloven omfatter ikke de ovenfor nævnte uforarbejdede produkter.

Kommissionen har den 1. oktober 1997 fremsat forslag om ændring af produktansvarsdirektivet. Efter forslaget skal det ikke længere være muligt at undtage skader, som er forårsaget af uforarbejdede landbrugsråvarer, fra produktsikkerhedsreglernes anvendelsesområde.

Direktivforslaget vil kræve en ændring af lov om produktansvar, så de omhandlede landbrugsprodukter m.v. bliver omfattet af loven.

Kommissionen har præsenteret direktivforslaget på rådsmøderne den 3. november 1997 (Forbruger) og den 27. november 1997 (Indre marked). Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998 til vedtagelse af fælles holdning.

Forslaget hører hjemme i Justitsministeriet.

Grønbog om "Kommerciel Kommunikation i Det Indre Marked". KOM(96) 192.

Kommissionen fremlagde den 8. maj 1996 Grønbogen om "Kommerciel Kommunikation i Det Indre Marked". Grønbogen indeholder en sammenlignende analyse af regler for kommerciel kommunikation i de enkelte medlemsstater. Ved kommerciel kommunikation forstås annoncering, direkte markedsføring, sponsorering, andre salgsfremmende foranstaltninger og PR-virksomhed.

Der gives i Grønbogen udtryk for, at de forskellige regler i de enkelte medlemsstater kan udgøre en hindring for fri udveksling af varer og tjenesteydelser landene imellem.

Grønbogen indeholder forslag, som skal fremme Det indre Marked på området. Der stilles således forslag om, at der skal etableres en komité med repræsentanter fra medlemsstaterne. Komitéen skal gennemgå nuværende og fremtidige regler om kommerciel kommunikation i landene. Der gives en beskrivelse af en metodik, som skal kunne anvendes til at afgøre, om nationale regler er i overensstemmelse med EU-retten. Endelige indeholder Grønbogen et forslag om etablering af en enhed i Kommissionen, som skal være ansvarlig for informationsudveksling om emnet i EU.

Grønbogen har været sendt i høring i medlemsstaterne. Danmark har afgivet høringssvar overfor Kommissionen den 8. november 1996. Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet en udtalelse om Grønbogen den 14. november 1996.

Europa-Parlamentet har den 18. juli 1997 truffet beslutning vedrørende Kommissionens Grønbog.

Kommissionen vil på baggrund af høringssvarene vurdere relevante initiativer. Det forventes, at Kommissionen vil komme med et udspil på rådsmøde (Indre Marked) den 30. marts 1998.

9.Skibsfart

Nye retningslinjer for statsstøtte til søfartssektoren.

Som opfølgning på rådsresolutionen om en ny søfartsstrategi vedtog Kommissionen i maj 1997 nye EF-retningslinjer for statsstøtte til søfartssektoren. Retningslinjerne omhandler blandt andet nedsættelse af personbeskatning og selskabsskat, strukturstøtte samt støtte til uddannelse af søfarende.

Retningslinjerne har haft virkning siden 5. juli 1997 for alle nye støtteordninger. Eksisterende støtteordninger vil blive revurderet, og Kommissionen vil eventuelt foreslå nødvendige tilpasninger. Disse tilpasninger skal være afsluttet senest den 5. januar 1999.

Forslag til Rådets direktiv om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe. KOM (96) 61, KOM (96) 536 og KOM(97) 716.

Formålet med direktivforslaget er at indføre et ensartet sikkerhedsniveau for nye og eksisterende passagerskibe i national fart, herunder hurtigfærger, samt at fastlægge procedurer for harmonisering af reglerne for passagerskibe i international fart.

Fælles holdning blev vedtaget på rådsmødet (Transport) den 17.-18. juni 1997. Europa-Parlamentets 2. udtalelse blev vedtaget den 5.-6. november 1997. Kommissionen fremsatte herefter et revideret forslag den
19. december 1997. Drøftelserne af dette forslag i rådsregi er netop begyndt. Forslaget forventes endeligt vedtaget i indeværende halvår.

Forslag til direktiv om registrering af de ombordværende på passagerskibe. KOM (96) 574 og KOM(97) 340.

Forslagets hovedsigte er at harmonisere reglerne for registrering af passagerer på passagerskibe, som anløber eller afgår fra EU-havne. Der er for skibe på helt korte ruter alene tale om en passagertælling, mens andre skibe skal udføre en mere omfattende registrering af alle ombordværende personer med navn, køn og alder. Der er dog mulighed for at få dispensation fra det mere omfattende registreringskrav, såfremt nærmere betingelser er opfyldt.

Parlamentets 1. udtalelse kom den 29. maj 1997. Som følge af denne fremlagde Kommissionen et ændret direktivforslag den 23. juli 1997. Fælles holdning til det ændrede forslag blev vedtaget på rådsmødet (Transport) den 11. december 1997.

Forslag til direktiv om ændring af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. KOM(96) 470 og KOM (97) 340.

Formålet med forslaget er at indarbejde nye internationale krav til de søfarendes kvalifikationer i det gældende uddannelsesdirektiv. De nye krav blev vedtaget
i IMO (FN's internationale søfartsorganisation) i 1995 ved en ændring af den hidtidige konvention om søfarendes uddannelse og om vagthold (STCW-konventionen).

Herudover fastlægger forslaget fælles kriterier for godkendelse af certifikater udstedt i tredjelande, når søfarende fra disse lande gør tjeneste om bord i skibe, der er registreret i Fællesskabet.

På rådsmødet (Transport) den 17.-18. juni 1997 blev der opnået politisk enighed om forslaget. Europa-Parlamentets 1. udtalelse foreligger nu og fælles holdning blev vedtaget på et rådsmøde den 20. oktober 1997. Nu afventes Parlamentets
2. udtalelse.

Forslag til direktiv om ændring af direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol). KOM(97) 215.

Kommissionens forslag om ændring af det eksisterende direktiv om havnestatskontrol blev fremsat den 29. juli 1997. Formålet med forslaget er først og fremmest at sikre, at havnestatskontrollen også skal omfatte kontrol af ISM-certifikater. Disse certifikater dokumenterer, at skibet opfylder den internationalt vedtagne kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening (ISM-koden). ISM-koden træder i kraft den 1. juli 1998 for alle passagerskibe samt for olie-, kemikalie- og gastankskibe, massegodsskibe og højhastighedslastskibe med bruttotonnage på 500 og derover, der går i international fart. Direktivforslaget fastlægger særlige fremgangsmåder for tilbageholdelse af skibe, der ikke har ISM-certifikater om bord.

Forslaget opdaterer også direktivet, så der bliver taget højde for de konventionsændringer og ændringer i Paris-MOU aftalen (regional samarbejdsaftale fra 1982 om havnestatskontrol), der er trådt i kraft efter, at direktivet blev vedtaget. Endelig indebærer forslaget, at komitéproceduren bliver forenklet.

Rådet opnåede politisk enighed om forslaget på rådsmødet (Transport) den 11. december 1997, og man stiler mod endelig vedtagelse af direktivet inden den 1. juli 1998.

I direktivet er der forudsat et ændringsforslag i form af et kommissionsdirektiv om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF. Forslaget til kommissionsdirektivet søger at bringe direktivets bilag i overensstemmelse med den regionale samarbejdsaftale om havnestatskontrol (det såkaldte Paris-MOU) og handler først og fremmest om at systematisere de faktorer, der skal begrunde inspektion eller udvidet inspektion om bord. Forslaget kan vedtages gennem direktivets komitéprocedure.

Forslaget er i øjeblikket ude i en 2. skriftlig høringsrunde i medlemsstaterne.

Forslag til Kommissionens forordning om ændring af Rådets forordning 3051/95 om sikkerhedsledelse af ro-ro passagerfærger.

I forslaget indarbejdes IMO's resolution om retningslinjer for administrationernes gennemførelse af ISM-koden. Retningslinjerne blev vedtaget i IMO i november 1995. Forslaget, der kan vedtages efter komitéproceduren, forventes at træde i kraft den 1. juli 1998.

Forslag til direktiv om transport af farligt gods på indre vandveje. KOM(97) 367.

Forslaget, der blev fremsat den 16. juli 1997, søger at harmonisere vilkårene for bådtransport af farligt gods på indre vandveje

Fællesskabet. Det skal i praksis ske ved at gøre Rekommandationen om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN) og Overenskomsten om transport af farlige stoffer på Rhinen (ADNR) til en del af direktivet. Fartøjerne skal forsynes med et EF-certifikat, der attesterer, at fartøjet er inspiceret, og at det er konstrueret og udstyret i overensstemmelse med direktivet.

Kommissionens 2. beretning om virkningerne af foranstaltningerne i Rådets forordning 844/94 om forlængelse af ordningen "gammelt for nyt" til april 1999 i forbindelse med foranstaltninger til strukturel sanering af indlandsskibsfarten, jf. Rådets forordning 1101/89. KOM(97) 555.

Rådets forordning 1101/89 om strukturel sanering af indlandsskibsfarten har til formål at eliminere den strukturelle ubalance mellem udbud og efterspørgsel på markedet for indlandsskibsfart. Forordningen indeholder blandt andet en ordning, kaldet "gammelt for nyt", der skal bremse investeringerne i flere både ved, at transportvirksomheder, der ønsker at tage nye både i brug, skal ophugge tonnage
- eller betale et særligt bidrag - svarende til halvanden gang det nye fartøjs tonnage.

Kommissionens 2. beretning evaluerer virkningerne af "gammelt for nyt"-ordningen. Kommissionen bebuder, at den har til hensigt at fremlægge forslag, dels om ændring af forholdet mellem "gammelt" og "nyt" for at opnå en fuldstændig liberalisering, dels om fastholdelse af ordningen efter april 1999.

Beretningen har endnu ikke været behandlet i rådsregi.

Kommende direktivforslag om licens for at drive ro-ro færgevirksomhed.

Direktivforslaget, der endnu ikke er oversendt til Rådet, har til formål at sikre, at ro-ro passagerfærger og højhastighedsfærger, der opererer i fast rutefart mellem EU-havne, opfylder alle gældende forpligtelser vedrørende søsikkerhed. Forslaget foreslår blandt andet, at der etableres et system for tilsyn med og kontrol af sådanne skibe. Kontrollen skal udføres, inden skibene sættes i drift og efterfølgende med regelmæssige intervaller.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden som eventuelpunkt med henblik på vedtagelse af fælles holdning på rådsmødet (Transport) den
18. juni 1998.

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods. KOM(96) 455 og KOM(97) 344.

Forslagets formål er for det første at ændre anvendelsesområdet for direktiv 93/75/EØF (meldepligtsdirektivet) til at omfatte visse radioaktive materialer som defineret i INF-koden (den internationale kode for transport af radioaktive materialer). For det andet opdateres direktivets bilag på baggrund af udviklingen i international ret. Endelig gøres det muligt fremover at ændre disse bilag til direktivet ved en komiteprocedure uden om Rådet.

På rådsmødet (Transport) den 10.-11. december 1997 blev der vedtaget fælles holdning til forslaget. Forslaget hører hjemme i Miljøministeriet.

Eksterne relationer:

Meddelelse fra Kommissionen om forbindelserne med tredjelande på søtransportområdet. KOM(97)
707.

Meddelelsen fastsætter retningslinjer for en fælles politik overfor tredjelande for at fremme EU's skibsfartsindustri og konkurrencedygtighed. Målet er at sikre adgang til udenlandske markeder og rimelige konkurrencevilkår. Meddelelsen lægger op til, at der indgås søfartsaftaler med tredjelande for at styrke EU's stilling og skabe et forbedret udgangspunkt for de udskudte søfartsforhandlinger i WTO, når disse genoptages i år 2000.

Kommissionen lægger op til en revision af forordningerne 4057/86 og 4058/86 om anvendelse af modforanstaltninger overfor illoyal konkurrence og foreslår en ny rådsbeslutning om indførsel af en konsultationsprocedure på søtransportområdet. Konsultationsproceduren indebærer en stramning af den gældende rådsbeslutning i forbindelse med møder i internationale fora. Endelig indeholder forslaget en procedure for godkendelser og bemyndigelser af medlemslandenes gældende og fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande.

På rådsmødet (Transport) den 10. december 1997 fremlagde formandskabet en statusrapport, som Rådet noterede sig.

Det britiske formandskab har ikke sat Kommissionens meddelelse på den foreløbige dagsorden for rådsmøde (Transport) den 18. juni 1998.

Henstillinger med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemslande og henholdsvis Indien og Kina. SEK(96) 2392 og SEK(97) 113.

På rådsmødet (Transport) den 10. december 1997 opnåede Rådet enighed om at meddele Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger med Indien og Kina.

De indledende forhandlinger med Indien og Kina forventes påbegyndt under det britiske formandskab.

(Løbenr. 8630)