Grundnotat om bestemte planers og programmers virkning på miljøet

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 160)
miljøministerråd
(Offentligt)

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Miljø- og Energiministeriets grundnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet.

Grundnotatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

MILJØstyrelsen 10. november 1997 Internationalt kontor 111/03-0001
 EJJ/6
Løbenr.MEM0074-MST

GRUNDNOTAT

Forslag til Rådets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet. KOM (96 ) 511 endelig udgave

1. Status Kommissionen oversendte ovennævnte forslag den 26. marts 1997. Forslaget er baseret på traktatens artikel 130 S, stk. 1 og skal derfor behandles efter samarbejdsproceduren i artikel 189 C.

2.   Formål og indhold Formålet med direktivet er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved sikring af, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, samt at resultaterne heraf tages i betragtning under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer.

Det foreslås således at udvide miljøvurderingsordningen til også at omfatte planer og programmer, der vedrører fysisk planlægning som supplement til direktiv 85/337/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF, der kun omfatter projekter.

Endvidere foreslås det, at direktivet kun skal gælde for planer, som udarbejdes og vedtages af en offentlig myndighed eller ved hjælp af en retsakt med det formål at fastlægge rammerne for efterfølgende anlægstilladelser inden for sektorerne transport, energi, affaldsforvaltning, vandressourceforvaltning, industri, telekommunikation og turisme.

Det forudsættes, at kravene i direktivforslaget enten integreres i medlemsstaternes gældende procedurer eller fastlægges i procedurer, som indføres for at efterkomme direktivet. Miljøvurderingen af planer og programmer skal gennemføres før den ansvarlige myndigheds vedtagelse eller forelæggelse efter lovgivningsproceduren.

Den ansvarlige myndighed udarbejder en miljøredegørelse med følgende indhold:
- planens eller programmets indhold og hovedformål,
- miljøforholdene i områder, som vil kunne påvirkes væsentligt af planen eller programmet,
- eventuelle eksisterende miljøproblemer, der er relevante for planen eller programmet, herunder navnlig problemer, som vedrører områder af særlig miljøværdi, såsom områder udpeget i medfør af direktiv 79/409/EØF (om beskyttelse af vilde fugle) og 92/43/EØF (om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter),
- de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller nationalt (herunder mål fastlagt i andre planer og programmer inden for samme planhierarki), som er relevante for planen eller programmet, og hvorledes der under udarbejdelsen er taget hensyn til disse mål eller enhver anden miljømæssig overvejelse,
- de sandsynlige væsentlige miljøvirkninger ved gennemførelsen af planen eller programmet,
- eventuelle alternative måder til at opnå målene for planen eller programmet, som er blevet overvejet under udarbejdelsen, og årsagen til at disse alternativer ikke er blevet valgt,
- påtænkte foranstaltninger for at undgå, begrænse og om muligt opveje eventuelle væsentlige negative virkninger for miljøet ved gennemførelsen af planen eller programmet,
- eventuelle vanskeligheder (såsom tekniske mangler eller mangel på knowhow) opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger.

Miljøredegørelsen skal tillige indeholde et ikke teknisk resumé af redegørelsen.

Planen eller programmet og miljøredegørelsen stilles til rådighed for berørte miljømyndigheder samt den berørte offentlighed, som skal have lejlighed til at udtale sig inden planen eller programmet vedtages eller forelægges efter lovgivningsproceduren.

Hvis gennemførelsen af en plan eller et program kan påvirke miljøet væsentligt i en anden medlemsstat, skal planen eller programmet samt den pågældende miljøredegørelse sendes til høring
i den anden medlemsstat.

Det foreslås, at mindre ændringer af eksisterende planer og programmer kun kræver en miljøvurdering, når sådanne ændringer måtte få væsentlige negative miljøpåvirkninger. Endvidere kræver lokalplaner, der typisk foreskriver en særlig anvendelse af mindre arealer, kun en miljøvurdering, når sådanne ændringer måtte få væsentlige negative miljøvirkninger.

En miljøvurdering gennemført efter nærværende direktiv berører ikke eventuelle krav efter direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet).

Direktivet gælder ikke for de forvaltningsplaner, der er specielt udarbejdet for særlige bevaringsområder og vedtaget i medfør af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF (om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter).

Direktivet har ikke til hensigt at blande sig i de lovgivningsprocedurer, der gælder for vedtagelse af planer og programmer. Forslaget begrænser sig derfor til den forberedende førlovgivningsfase, som slutter, når en et plan eller programudkast forelægges et lovgivende organ.

3. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: Der må forventes at skulle gennemføres lovændringer som følge af direktivets vedtagelse. Med henblik på at indføre relevante procedurer for miljøkonsekvensvurdering efter direktivets forskrifter forventes følgende love og bekendtgørelser at blive berørt: Planloven for så vidt angår procedurer for region-, kommune- og lokalplaner. Miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelser om bl.a. spildevand og affald for så vidt angår offentlighedsprocedurer. Råstofloven for så vidt angår procedurer for udlægning af områder til råstofindvinding på havet. Desuden må Statsministeriets cirkulære nr. 12 af 11. januar 1995 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag forventes at blive berørt med hensyn til præcisering af procedurerne. Økonomiske konsekvenser: Forslaget forventes at kunne få begrænsede udgiftskrævende konsekvenser for staten. Amter og kommuner vil få øgede udgifter. Størrelsen heraf er dog ikke klar, da forslaget er et procedureforslag. Beskyttelsesniveau: Det vurderes, at forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, idet de procedurer, der foreslås indført vil betyde, at der foretages en systematisk vurdering af de miljømæssige konsekvenser for planer og programmer. Derved forbedres beslutningsgrundlaget. Det samme vurderes at være gældende for Europa i øvrigt.

4. Høring Forslaget har været sendt til høring hos relevante høringsparter i perioden 17. april 1997- 12. maj 1997 og rammenotatet har været sent i skriftlig høring i EF-specialudvalg vedr. miljøspørgsmål den 7. juli 1997, hvor der har været følgende kommentarer:

Dansk Industri finder den foreslåede ordning både bureaukratisk og overflødig set i relation til det danske planlægningssystem og tager derfor afstand fra forslaget. Det Danske Handelskammer finder, at gennemførelse af en miljøvurdering allerede på et kommunal- eller regionplanniveau vil være en forbedring af det nuværende regelsæt omkring miljøvurderinger, hvorfor direktivforslaget støttes. Renosam finder at hovedformålet med at indføre en miljøvurdering allerede i beslutningsprocessen forekommer rigtig. Til gengæld er det Renosams opfattelse, at der samtidigt bør ske en lettelse i procedurerne i forbindelse med det enkelte projekt, hvad direktivforslaget ikke lægger op til. Friluftsrådet finder, at forslaget udgør et yderligere, positivt skridt i retning af miljøvurderinger af relevante samfundsmæssige aktiviteter. Rådet ønsker at påpege, at der forud for at anlægslove vedtages af Folketinget, bør udføres VVM-vurderinger. Direktivet bør føre til, at der i Danmark indføres formelle regler for gennemførelse af VVM forud for forslag til anlægslove. Friluftsrådet støtter, at direktivforslaget bør have et større anvendelsesområde således, at også politikniveauet bliver omfattet af kravet om miljøkonsekvensvurdering. Desuden opfordrer rådet til, at Forsvarsministeriets og Trafikministeriets tilkendegivne forbehold ikke efterkommes. Direktivet bør ved sin gennemførelse i Danmark også komme til at gælde for disse ministeriers anlægsplaner.

Kommunernes Landsforening er generelt positiv over for at foretage miljøkonsekvensvurderinger af planer og støtter en tydeliggørelse af, at det er den myndighed/instans, der er ansvarlig for udformningen af en plan eller program, der skal foretage miljøkonsekvensvurderingen. Foreningen finder det dog vanskeligt at vurdere, hvilken betydning direktivet vil få for kommunerne, idet det ikke synes klart, hvilke krav, der vil blive stillet til en miljøkonsekvensvurdering af en kommuneplan og hvilke eventuelle lettelser, det vil medføre i den eksisterende VVM-procedure. Det er Landsforeningens opfattelse, at der bør arbejdes for, at direktivet koordineres med VVM-direktivet, således at det sikres ved gennemførelsen af direktivet, at VVM-proceduren bliver lettet og i nogle tilfælde overflødiggjort. Det rigtige niveau inden for det kommunale område for miljøkonsekvensvurderinger er regionplaner og kommuneplaner, idet miljøkonsekvensvurderinger af lokalplaner og sektorplaner alene vil være en ekstra administrativ byrde for kommunerne.Landsforeningen forudser dog under alle omstændigheder, at miljøkonsekvensvurderingerne vil betyde et væsentlig administrativt merarbejde i forbindelse med udarbejdelse af en kommuneplan. Landsforeningen støtter, at der stilles krav til Kommissionen om, at der gennemføres miljøkonsekvenser på fællesskabsretsakter, men der bør også stilles krav om, at EU-programmer miljøkonsekvensvurderes. Landsforeningen finder ikke, at Danmark bør arbejde for, at direktivforslaget kommer til at omfatte alle planer og programmer. Dette bør overlades til det enkelte land at vurdere, om der kan opnås en miljøforbedring, der står mål med indsatsen ved at udvide kravet om en miljøkonsekvensvurdering. I stedet bør indsatsen koncentreres om, at alle overordnede planer og programmer miljøkonsekvensvurderes uanset, om de er omfattet af formelle procedurer eller ej.

De danske Landboforeninger, Landbrugsrådet og Dansk Familielandbrug forventer, hvis kravene til især regionplanlægningen opstrammes, at de nugældende krav til VVM-vurdering på projekttrinet kan lempes. Landboorganisationerne går ud fra , at eventuelle øgede krav til regionplanlægningens indhold ikke vil få konsekvenser for landbrugets og de enkelte landbrugs fortsatte udvikling.Landsudvalget for svin finder det vanskeligt at afklare om en overordnet forhåndsvurdering af miljøhensyn, som skitseret i forslaget, har fordele eller ulemper for svineproduktionen. Umiddelbart kan man forestille sig, at der kan udpeges lokaliteter som hhv velegnet eller ikke- egnet for svineproduktion. Udvalget forestiller sig umiddelbart, at forhåndsvurderingen kan fremme ekspeditionen af VVM-behandlingen. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har ingen bemærkninger til forslaget, men bemærker dog, at forslaget kan medføre øgede udgifter for kommunen, og finder at kommunerne bør kompenseres for udgifterne. Amtsrådsforeningen har tilkendegivet, at en gennemførelse af direktivet vil kræve mange ressourcer i amter og kommuner, og at disse ressourcemæssige problemer bør indgå i den danske holdning til direktivets implementering.

Advokatsamfundet, GenindvindingsIndustrien og Københavns Lufthavne A/S er af den opfattelse, at sideløbende anvendelse af planlovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen vil kunne føre til dobbelte administrationsomkostninger og offentlighedsprocedurer og dermed øgede omkostninger og forsinkelse af projekternes gennemførelse.

(Løbenr. 2393)