Samlenotat vedr. almindelige anl. 18/7-05
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK
8. juli 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18. juli 2005 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 5. juli 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 18. juli 2005
Samlenotat
1. Formandskabets arbejdsprogram (side 2)
2. Udvidelsen (side 4)
3. EU’s bidrag til 2005 Topmødet vedr. fremadrettede EU initiativer til opfyldelsen af FN’s 2015 målsætning (side 7)
4. Iran (side 10)
5. Mellemøsten/Syrien/Libanon (side 13)
6. EU-Kina topmøde (side 15)
7. Uzbekistan (side 17)
8. Zimbabwe (side 19)
9. WTO-forhandlingerne i Doha-Runden (side 21)
10. Rådets konklusioner om forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelseskapacitet (side 23)
11. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om behandling af forhåndsinformation om passagerer (API – Advanced Passenger Information) og passagerlisteoplysninger (PNR – Passenger Name Record) (side 26)
12. ESDP: Europæisk Sikkerheds- og forsvarskollegium (side 30)
13. ESDP-missioner (Sudan, Bosnien-Hercegovina og Georgien) (side 32)
14. Irak (side 34)
15. (evt.) ESDP-mission til Indonesien (Aceh) (side 36)
16. Eventuelt
1. Formandskabets arbejdsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
UK har ikke fremlagt et selvstændigt formandskabsprogram, men et fælles med Luxembourg præsenteret i december 2004. Blair præsenterede den 23. juni formandskabets prioriteter i Europa-Parlamentet og man vil på mødet i GAERC den 18.-19. juli redegøre herfor set i lyset af den seneste udvikling. Hovedoverskrifterne for det britiske formandskab ventes at blive: i) økonomiske reformer og social retfærdighed, ii) sikkerhed og stabilitet samt iii) Europas rolle i verden. Herudover vil formandskabet forsøge at fremme forhandlingerne om de finansielle perspektiver samt reform af landbrugspolitikken som led i den bredere debat om EU’s fremtid.
2. Baggrund
UK har ikke fremlagt et selvstændigt formandskabsprogram, da det på Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 blev besluttet, at Rådets to kommende formandskaber hver december skal fremlægge et fælles arbejdsprogram for det kommende år. Det fælles arbejdsprogram for 2005 fokuserer på seks hovedområder: 1) de finansielle perspektiver, 2) midtvejsevalueringen af Lissabon-processen, 3) implementeringen af Haag-programmet, 4) den fortsatte udvidelse, 5) global stabilitet og velstand samt 6) forfatningstraktaten.
Blair præsenterede den 23. juni formandskabets prioriteter i Europa-Parlamentet, og UK vil på mødet i GAERC den 18.-19. juni redegøre herfor set i lyset af den seneste udvikling.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Hovedoverskrifterne for det britiske formandskab ventes at blive: i) økonomiske reformer og social retfærdighed, ii) sikkerhed og stabilitet samt iii) Europas rolle i verden. Herudover vil formandskabet forsøge at fremme forhandlingerne om de finansielle perspektiver samt reform af landbrugspolitikken som led i den bredere debat om EU’s fremtid. UK vil afholde et topmøde om EU’s fremtid formentlig i slutningen af oktober eller begyndelsen af november.
For så vidt angår økonomiske reformer og social retfærdighed vil der bl.a. blive lagt vægt på implementering af Kok-rapporten og Lissabon-processen, bedre regulering, arbejdstidsdirektivet, servicedirektivet, fremme af service på det finansielle område samt REACH direktivet om kemikalier. På området vedrørende sikkerhed og stabilitet vil der bl.a. blive lagt vægt på terrorisme, trafficking og migration samt den videre udvidelse. Vedrørende EU’s rolle i verden vil der bl.a. blive lagt vægt på afslutning af Doha-runden, sukkerreform, Afrika, klimaændringer, fremme af stabilitet og reform i Mellemøsten, Afghanistan og Afrika, fremme af stabilitet på Balkan samt EU’s forsvarskapacitet.
6. Udtalelser
Blair præsenterede den 23. juni det britiske formandskabs prioriteter i Europa-Parlamentet med efterfølgende debat.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Overvejelser om gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor er ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Programmet har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil kunne tage formandskabets præsentation til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række lande med Frankrig i spidsen ventes at være kritiske overfor en række elementer i de britiske prioriteter, herunder vedrørende reformdagsordenen. Det ventes imidlertid, at modstanden vil manifestere sig i forbindelse med konkret lovgivning og ikke i forbindelse med præsentationen af prioriteterne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Udvidelsen
Dokument 10690/05.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte status vedrørende udvidelsen, herunder vedrørende Kroatiens samarbejde med krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien. Endvidere forventes Kommissionen at præsentere forslag til forhandlingsramme for Tyrkiet samt meddelelse om civilsamfundsdialog i forhold til kandidatlande.
2. Baggrund
Rådet konkluderede den 13. juni 2005 vedrørende Kroatien, at der ikke kunne konstateres fuldt samarbejde endnu, men at man om 3 til 4 måneder ville kunne evaluere, om der forelå fuldt samarbejde. Endelig bestemte Rådet at ville vende tilbage til spørgsmålet på rådsmødet i juli.
Det Europæiske Råd besluttede den 16.-17. december 2004, under forudsætning af, at Tyrkiet gennemførte lovgivning på seks områder (er sket), og at Tyrkiet underskriver den såkaldte Ankara-protokol (forventes at ske snarest), at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005. Samtidig anmodede man Kommissionen om at fremlægge forslag til forhandlingsramme, hvilket Kommissionen gjorde den 29. juni 2005. Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 mindede om sine konklusioner af 17.-18. juni 2004 og 16.-17. december 2004 om udvidelsen og understregede nødvendigheden af at gennemføre dem fuldt ud.
I forlængelse af Det Europæiske Råds konklusioner fra den 16.-17. december 2004 fremlagde Kommissionen endvidere den 28. juni 2005 en meddelelse om civilsamfundsdialog mellem EU og kandidatlandene.
3. Hjemmelsgrundlag
Hjemmelsgrundlaget for åbning af optagelsesforhandlinger er TEU art. 49, der foreskriver enstemmighed.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
I forlængelse af konklusionerne fra rådsmødet den 13. juni 2005 ventes man at drøfte status for samarbejdet mellem Kroatien og ICTY. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om task forcen vedrørende Kroatien vil mødes inden rådsmødet med henblik på at vurdere status på samarbejdet.
Kommissionens forslag til forhandlingsramme for Tyrkiet bygger på erfaringerne fra den femte udvidelse, gældende fællesskabsret samt på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2004, herunder afsnittet om en styrket forhandlingsramme.
I rammen, der afspejler den stramme ramme fra Det Europæiske Råd i december indgår,
- at formålet med forhandlingerne er tiltrædelse;
- at forhandlingerne er en åben proces, hvis resultat ikke kan garanteres på forhånd;
- at EU forventer, at Tyrkiet fastholder reformprocessen;
- at de politiske Københavnskriterier indgår i forudsætningerne for medlemskab;
- at forhandlingerne tidligst kan afsluttes efter, at de finansielle rammer for perioden fra 2014 er etableret;
- at EU’s absorbsionskapacitet er en vigtig overvejelse;
- at der kan anvendes overgangsperioder, særordninger og permanente sikkerhedsmekanismer;
- at Tyrkiet ved tiltrædelsen skal indføre og gennemføre EU’s regelsæt;
- at Rådet på forslag fra Kommissionen vil fastlægge kriterier for foreløbig afslutning, og, hvis relevant også åbning af hvert enkelt kapitel.
Kommissionens meddelelse om civilsamfundsdialog angår, hvordan fremtidige udvidelser kan understøttes af en dialog imellem samfundene i kandidatlandene og EU medlemslandene samt med EU institutionerne. Meddelelsen indeholder forslag om en bred tilgang, der blandt andet skal bygge videre på igangværende aktiviteter.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med spørgsmål relateret til åbning af optagelsesforhandlinger, men først ved beslutning om optagelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side finder man, at Kroatien skal samarbejde fuldt med ICTY i overensstemmelse med konklusionerne fra det Europæiske Råd i december 2004, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes med Kroatien. Regeringen lægger i den sammenhæng stor vægt på ICTY’s chefanklagers vurdering af samarbejdet.
Ligeledes skal Tyrkiet opfylde de konkrete krav for forhandlingsindledning den 3. oktober 2005. Vedrørende Tyrkiet forhandlingsrammen lægges vægt på, at den opstrammede ramme for udvidelsesforhandlinger fra Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2004 fastholdes.
Regeringen finder det positivt, at civilsamfundsdialog styrkes i forhold til kandidatlandene.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den generelle holdning er, at Kroatien skal samarbejde fuldt ud med ICTY i overensstemmelse med konklusionerne fra det Europæiske Råd i december 2004, før der kan indledes optagelsesforhandlinger.
Medlemslandene forventes generelt at tilslutte sig, at Tyrkiet forhandlingsrammen skal fastholde den opstrammede ramme fra Det Europæiske Råds konklusioner december 2004.
Medlemslandene forventes, at være positive overfor meddelelsen om en styrket civilsamfundsdialog.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udvidelsen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. februar 2005, den 16.-17. marts 2005 og den 13.-14. juni 2005. Spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet blev forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. december 2004.
3. EU’s bidrag til 2005 Topmødet vedr. fremadrettede EU initiativer til opfyldelsen af FN’s 2015 målsætning
KOM (2005) 259 final.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen ventes at redegøre for sin meddelelse. Formandskabet vil udarbejde udkast til rådskonklusioner.
2. Baggrund
FN’s Generalsekretær har i rapporten ’In Larger Freedom’ fremlagt en ambitiøs dagsorden for FN’s 2005 Topmøde, der finder sted i New York den 14. – 16. september 2005. Reformdagsordenen spænder over FN’s engagement i udviklingspolitik, fred og sikkerhed, menneskerettigheder og institutionelle reformer. I New York er der fremlagt et første udkast til Sluterklæring. Efter en lang række uformelle konsultationsmøder mellem medlemslandene, herunder også i EU-kredsen, forventes det næste udkast til Sluterklæring for Topmødet inden FN’s sommerpause i august.
På udviklingsministrenes rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. maj 2005 blev der vedtaget Rådskonklusioner om EU's fremadrettede indsatser for opfyldelsen af FN’s 2015 Mål, som blandt andet skal fungere som en del af EU's forberedelser af FN’s 2005 Topmøde. Konklusionerne omfattede initiativer vedrørende udviklingsfinansiering - herunder nye EU-bistandsmål på 0,56 pct. af BNI i 2010 og 0,7 pct. i 2015 – samt bistandseffektivitet. Derudover er der på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. – 17. juni 2005 vedtaget omfattende Konklusioner om EU’s Topmødeprioriteringer.
Kommissionen har med KOM (2005) 259 fremlagt en ny Meddelelse om EU's samlede indspil til Topmødet.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det overordnede formål med Kommissionens meddelelse er at sikre, at EU bidrager positivt til et godt og balanceret resultat både på 2005 Topmødet og i den konkrete, efterfølgende opfølgning på Topmødet.
I en dansk optik er de centrale punkter i Kommissionens meddelelse:
· En bekræftelse af EU's nye bistandsmål, som vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. – 25. maj og bekræftet på Det Europæiske Råd den 16. – 17. juni, herunder at halvdelen af den øgede EU-udviklingsbistand skal gå til Afrika.
· EU vil under Doha-frihandelsforhandlinger lægge vægt på international handel som vækstmotor for udviklingslandene og vil derfor arbejde for et udviklingsvenligt resultat af Doha-runden inden udgangen af 2006. I den sammenhæng argumenterer Kommissionens meddelelse for, at de fattigste udviklingslande allerede på 2005 Topmødet gives told- og kvotefri markedsadgang til alle markeder, og at udviklingslande, der har indarbejdet handel i de nationale fattigdomsreduktionsstrategier, vil modtage handelsrelateret udviklingsbistand. Kommissionen lægger derudover vægt på øget integration af udviklingslandene i verdensøkonomien gennem udarbejdelse af økonomiske partnerskabsaftaler (EPA).
· Kommissionen understreger, at sammenhængen mellem opnåelse af 2015 målene og gennemførelsen af forpligtelserne fra andre internationale konferencer fuldt ud må anerkendes. I den forbindelse bør en række emner i relation til bæredygtig udvikling, seksuel og reproduktiv sundhed samt beskæftigelse og anstændige arbejdsvilkår på passende måde reflekteres i slutdokumentet fra Topmødet.
· På miljøområdet fremhæver Kommissionen, at sikring af bæredygtig udvikling samt beskyttelse af naturressourcerne som grundlag for udvikling, fattigdomsbekæmpelse og konfliktforebyggelse bør være et kerneelement i slutdokumentet. Opnåelse af Mål 7 om miljømæssig bæredygtighed beskrives som en afgørende betingelse for, at også de øvrige 2015 Mål kan nås. EU’s vand- og energiinitiativer fremhæves som vigtige eksempler på indsatser, der adresserer sammenhængen mellem fattigdom og miljø. Meddelelsen understreger behovet for at forebygge klimaforandringer, reducere af tabet af biodiversitet og sikre bæredygtig udnyttelse og forvaltning af havene. Samlet set lægger Kommissionens Meddelelse op til, at vedtagelserne fra Verdenstopmødet i Johannesburg skal anerkendes i Sluterklæringen som en integreret del af 2015 Målene.
· Kommissionens meddelelse lægger stor vægt på behovet for at styrke FN’s fredsopbygningskapacitet, herunder at der på 2005 Topmødet træffes beslutning om at oprette en Fredsopbygningskommission (inden udgangen af 2005).
· Kommissionen støtter op om FN’s Generalsekretærs terrorismestrategi, ligesom der bakkes op om forslaget om at vedtage en terrorismekonvention inden udgangen af den kommende generalforsamling (dvs. inden juni 2006). Derudover lægges vægt på, at Topmødeerklæringen anerkender behovet for at takle årsagerne til terrorisme, samt at kampen mod terrorisme finder sted i fuld respekt for menneskerettighederne.
· I meddelelsen lægger Kommissionen op til fuld EU-støtte til forslaget om at oprette et Menneskerettighedsråd til erstatning for den nuværende Menneskerettigheds-kommission samt til forslaget om at styrke Menneskerettighedshøjkommissæren.
· På det humanitære område lægges op til, at EU skal støtte bestræbelserne på at styrke det humanitære systems evne til at reagere effektivt i humanitære krisesituationer. EU bør endvidere fortsat støtte FN i arbejdet for at sikre adgang til og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper, herunder internt fordrevne.
· Endelig udtrykkes støtte til en række institutionelle reformer af FN-systemet, såvel de mellemstatslige organer såsom Sikkerhedsrådet, Generalforsamlingen og ECOSOC som FN-sekretariatet. I forhold til Sikkerhedsrådet advarer Kommissionen mod at lade reformdrøftelserne blokere for andre væsentlige reformer. I en dansk optik er det derudover interessant, at Meddelelsen støtter, at der på 2005 Topmødet iværksættes en proces, der skal føre til etableringen af en FN organisation for miljø (UNEO) på lige fod med andre FN særorganisationer.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan fuldt ud tilslutte sig den linie, der er lagt i Kommissionens meddelelse.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning blandt medlemslandene til et sæt rådskonklusioner, der følger linien i Kommissionens meddelelse, og som er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16. – 17. juni 2005.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005
4. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at ville drøfte udviklingen vedrørende Iran efter præsidentvalget, herunder status for EU’s forhandlinger med Iran om det iranske atomprogram. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. - 24. maj 2005 drøftedes Iran. Vedrørende atomsagen konstaterede formandskabet fortsat fuld EU-opbakning til Trioens diplomatiske bestræbelser, og at et iransk brud på Paris-aftalen ville få alvorlige konsekvenser og bl.a. kunne medføre forelæggelse for FN’s Sikkerhedsråd.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
a. Præsidentvalget
Iran har netop valgt ny præsident, Teherans ultrakonservative borgmester Mahmoud Ahmadinejad. Der forventes en drøftelse af, hvad hans valgsejr kan komme til at betyde dels for forhandlingerne med EU3 om Irans atomprogram, dels for menneskerettighedssituationen i Iran, der de senere år er blevet yderligere forværret.
Indenrigspolitisk har Ahmadinejad lovet at ville bekæmpe social ulighed og korruption. Præsidentens ultrakonservative baggrund til trods har han ikke udtalt noget om f.eks. at ville stramme påklædningsregler for kvinder, men har tværtimod understreget, at der ikke vil være plads til ekstremisme i hans kabinet. Udenrigspolitisk har den nye præsident erklæret, at Iran har ret til at udvikle et atomprogram til fredelig anvendelse af atomenergi, og har ikke udtalt sig positivt om en mulig tilnærmelse til USA. Det bør dog understreges, at den iranske atompolitik og store dele af udenrigspolitikken er forankret hos den religiøse ledelse og ikke hos præsidenten.
Valget af Ahmadinejad er i nogen grad kommet bag på det internationale samfund og politiske kommentatorer, og på nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang valget af Ahmadinejad til ny præsident vil medføre politiske ændringer.
Efter valget er der fremsat anklager om, at Ahmadinejad skulle have været involveret i besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979 samt i likvideringen af kurdiske eksil-politikere i Wien i 1989. Anklagerne undersøges for indeværende af hhv. amerikanske og østrigske myndigheder og er endnu ikke bekræftet.
b. Irans atomprogram
Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) besluttede på sit møde den 11. - 12. oktober 2004, at Trioen (Frankrig, Tyskland og UK, nu bistået af Den Høje Repræsentant Solana) skulle forsøge at undgå yderligere konfrontation med Iran ved at tilbyde en pakke med både krav og incitamenter. Den 15. november 2004 i Paris blev Trioen og Iran enige om en foreløbig aftale. Ifølge denne suspenderede Iran enhver uranberigelsesaktivitet, hvilket IAEA løbende verificerer. Derudover genbekræftede Iran, at man ikke ønskede at udvikle eller erhverve atomvåben, og Iran forpligtede sig til at fremkomme med ”objektive garantier” for atomprogrammets entydigt civile karakter. Til gengæld tilbød EU at begynde forhandlinger om en EU-Iran handels- og samarbejdsaftale, ligesom EU lovede at støtte Irans optagelse i WTO.
På et møde i Genève den 25. maj 2005 mellem Trio-udenrigsministrene, Solana samt den iranske chefforhandler Rowhani, meddelte Trioen, at man ultimo juli eller primo august 2005 ville præsentere en samlet EU-forslagspakke for Iran. Iran, der inden mødet havde truet og forberedt delvis genoptagelse af sine uranberigelsesaktiviteter, accepterede herefter en opretholdelse af suspensionen i yderligere to måneder. Paris-aftalen forblev således i kraft, og for nærværende vil Trioen derfor ikke søge sagen forelagt IAEA med henblik på inddragelse af FN’s Sikkerhedsråd. For så vidt angår EU’s kommende forslagspakke til Iran, forventes den at indeholde et centralt krav om ”objektive garantier” for det iranske atomprograms udelukkende civile karakter. Derudover forventes den at ville vedrøre menneskerettighedsaspektet, nukleare leverancer fra EU til Iran, økonomiske incitamenter (bl.a. EU’s støtte til iransk WTO-medlemskab) samt en evt. fælles politisk erklæring.
Næste forhandlingsrunde forventes at finde sted i august 2005. Efter valget af Mahmoud Ahmadinejad til ny iransk præsident udsendte EU den 28. juni 2005 en erklæring, hvori man udtrykte forhåbning om, at Iran vil leve op til sine internationale forpligtelser og herunder ikke mindst fortsætte implementeringen af Paris-aftalen.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
a. Opfølgning på præsidentvalget
Danmark tilsluttede sig EU’s fælles erklæring efter valget, hvori der blev udtrykt utilfredshed med valgets forløb, herunder særligt udelukkelsen af mange reformkræfter og alle kvindelige kandidater fra valglisten. I en pressemeddelelse efter valget udtalte udenrigsministeren desuden, at det afgørende var en demokratisering af Iran, herunder øget respekt for menneskerettighederne. Fsva. anklagerne om præsident Ahmadinejads angivelige involvering i besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979 og likvidering af kurdiske eksil-politikere i Wien i 1989 er det for nærværende for tidligt at tage stilling til disse anklager, der hidtil ikke er blevet bekræftet fra officielt hold. Danmark ønsker foreløbig at holde mulighederne for en konstruktiv EU-dialog med Iran og landets nye folkevalgte præsident åbne.
b. Irans atomprogram
Danmark støtter fortsat Trioens bestræbelser på at opnå en diplomatisk løsning. EU’s målsætning over for Iran må forblive uændret: Fuldstændig og verificerbar iransk efterlevelse af IAEA’s resolutioner og påbud, herunder garanti for det iranske atomprograms udelukkende civile karakter. Fra dansk side finder man det vigtigt, at forslagspakken til Iran indeholder tilstrækkelige incitamenter til Iran, samtidig med at EU’s og det internationale samfunds bekymringer imødekommes. Fra dansk side ser man gerne, at forslagspakken, udover evt. nukleare leverancer fra EU til Iran samt økonomiske incitamenter (bl.a. EU’s støtte til iransk WTO-medlemskab), også berører politiske aspekter, herunder menneskerettigheder.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
a. Opfølgning på præsidentvalget
Der var den 3. juli 2005 forlydender i den internationale presse om, at den nye præsident Ahmadinejad angiveligt skulle have været involveret i likvideringen af kurdiske eksil-politikere i Wien i 1989. Det kan derfor ikke udelukkes, at Østrig vil bringe denne sag på banen med henblik på en drøftelse af EU’s forhold til den nye iranske præsident.
b. Irans atomprogram
Der er bred enighed inden for EU om at støtte Trioens/Solanas diplomatiske bestræbelser og herunder beslutningen om i givet fald at forelægge sagen for IAEA og om nødvendigt FN’s Sikkerhedsråd.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om Irans atomprogram har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. - 24. maj 2005.
5. Mellemøsten/Syrien/Libanon
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Mellemøsten.
2. Baggrund
Der ventes en drøftelse af status for situationen i Mellemøsten, herunder udviklingen i fredsprocessen, Syrien og Libanon efter parlamentsvalget.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af den aktuelle situation i regionen, herunder udkommet af det seneste kvartetmøde, mulig styrkelse af koordinationen mellem parterne i forbindelse med den israelske tilbagetrækning samt EU's holdninger til fremtidig status. Solana forventes at levere en tilbagemelding fra sin rejse i regionen. Herudover ventes Rådet at vedtage en principbeslutning om iværksættelsen af en civil ESDP-mission på grundlag af det eksisterende EU Co-ordination Office for Palestinian Policing Support (EU COPPS).
Drøftelserne ventes ligeledes at berøre situationen i Libanon, herunder den libanesiske regeringsdannelse efter parlamentsvalget og status for den fortsatte implementering af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1559. Terje Rød-Larsen, der vil deltage i mødet, har oplyst den syriske regering, at såfremt den inden rådsmødet endnu ikke har gjort betydelige fremskridt i forhold til Libanon, Irak og terrorisme, agter Rådet at vedtage en konklusionstekst med intensiveret pres på Syrien, herunder mulige langsigtede konsekvenser for relationerne mellem EU og Syrien.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå palæstinenserne og israelerne i at udnytte det nuværende positive momentum til at nærme sig en holdbar og retfærdig løsning på konflikten. Et sådant konkret skridt kunne være iværksættelsen af en civil ESDP-mission på grundlag af det eksisterende EU COPPS. Fsva. Syrien vil man fra dansk side kunne støtte vedtagelsen af konklusioner, der indebærer intensiveret pres på Syrien, herunder på længere sigt mulige negative konsekvenser for relationerne mellem EU og Syrien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats fra EU’s side i den videre proces.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. juni 2005.
6. EU-Kina topmøde
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet forventes at informere Rådet om forberedelserne til topmødet mellem EU og Kina, der finder sted i Beijing den 5. september 2005.
2. Baggrund
Forholdet mellem EU og Kina er under udbygning inden for rammerne af Det Strategiske Partnerskab, som blev lanceret i december 2003. En del af det Strategiske Partnerskab er at afholde EU-Kina topmøder hvert år.
EU og Kina ser gensidigt hinanden som en attraktiv samarbejdspartner med en række fælles interesser på det økonomiske, men i stigende grad også på det politiske område. Samarbejdet mellem EU og Kina videreudvikles i øjeblikket på stort set alle områder, herunder arbejdes der på at effektivisere og uddybe den politiske dialog, herunder på menneskerettighedsområdet.
Danmark lægger i udmøntningen af Det Strategiske Partnerskab vægt på styrkelse af menneskerettighedsdialogen, indgåelse af en tilbagetagelsesaftale, samarbejde med Kina inden for rammerne af WTO, hvor Kina er en vigtig spiller i Doha-runden samt indgåelse af en ny samarbejdsaftale til afløsning af EU-Kina handels og samarbejdsaftalen fra 1985.
Forrige EU-Kina topmøde afholdtes i Haag den 8. december 2004.
EU-Kina topmødet i Beijing den 5. september 2005 forventes at udmunde i en fælles erklæring.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Fra EU’s side vægtes relationerne til Kina højt. Derfor har EU som formål at udbygge samarbejdet mellem EU og Kina og videreudvikle Det Strategiske Partnerskab til gavn for begge parter.
På topmødet mellem EU og Kina den 5. september 2005 vil der være lejlighed til at tage temperaturen på relationerne til Kina og udviklingen på de områder, der omfattes af samarbejdet. Topmødet vil behandle centrale emner som migration, samhandel, menneskerettigheder, klimaforandringer, teknologi, samt internationale forhold.
Endvidere forventes en statusdrøftelse af Kinas ønske om at få tildelt såkaldt markedsøkonomisk status af EU, samt ophævelsen af EU’s våbenembargo over for Kina.
Tildelingen af markedsøkonomisk status til Kina drøftes for indeværende ikke i EU-kredsen. Spørgsmålet om våbenembargoen drøftes fortsat i EU, herunder styrkelsen af et våbenkodeks, samt imødekommelser på menneskerettighedsområdet.
Fra EU side lægger man særligt vægt på den kommende vedtagelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Kina.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er Danmarks politik, at forholdet mellem EU og Kina, samt mellem Danmark og Kina, fortsat skal udbygges. Danmark og EU skal medvirke til, at Kina lever op til internationale forpligtelser på alle områder, også menneskerettighedsområdet.
Den danske Kina-politik har to hovedelementer: For det første en politisk dialog, herunder en dialog om menneskerettigheder. For det andet en økonomisk dimension, med fortsat udvikling af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser.
Danmark lægger særligt vægt på, at topmøderne genererer konkrete resultater.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle de øvrige EU lande støtter varmt udviklingen af det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, herunder afholdelserne af de årlige topmøder.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004.
7. Uzbekistan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes vedtaget rådskonklusioner, der vil følge op på konklusionerne fra GAERC-møderne i maj og juni, hvor EU støttede kravet rejst af FNs generalsekretær om en international uvildig undersøgelse af urolighederne i maj. Uzbekistan har afvist dette krav, og der ventes derfor vedtaget foranstaltninger rettet mod de uzbekiske myndigheder, herunder delvis suspendering af Partnerskabs og Samarbejdsaftalen (økonomiske kontakter) samt visse målrettede sanktioner. EU vil samarbejde med andre lande i FN og OSCE for at fremme kravet om en international uvildig undersøgelse. Endvidere ventes EU at påpege behovet for at håndtere flygtninge, der opholder sig i Kirgizistan, i henhold til gældende konventioner.
Uden debat (A-punkt) ventes Jan Kubis udnævnt som EU særlig repræsentant for Centralasien.
2. Baggrund
De uzbekiske myndigheder har hidtil afvist en international uvildig undersøgelse af sammenstødene i forbindelse med stormen på et fængsel i byen Andisjan i det østlige Uzbekistan fredags den 13. maj samt myndighedernes hårdhændede nedkæmpning af civile demonstranter efterfølgende. Urolighederne medførte formentlig flere hundrede dræbte og endnu flere sårede. De uzbekiske myndigheders håndtering af den efterfølgende situation har været præget af repressive midler; spor er søgt slettet, journalister nægtet adgang, diplomaters spørgsmål søgt afvist. FN Generalsekretærs kraftige opfordring til Uzbekistan om at acceptere en international uvildig undersøgelse af begivenhederne er støttet af bl.a. EU, NATO og USA.
Det uzbekiske parlament, der er kraftigt kontrolleret af præsident Karimov, har iværksat sin egen undersøgelse, der hidtil kun har fokuseret på forbindelser mellem terrorister i bl.a. Afghanistan og grupper i Andisjan og ansat at urealistisk lavt antal dræbte (176, heraf 79 såkaldte ”terrorister”). Det noteres, at 491 ud af 527 ulovligt frisatte fanger er returneret til fængsel. I forbindelse med urolighederne søgte ca. 1000 flygtninge til Kirgizistan, og ca. 440 personer befinder sig fortsat i en vanskelig situation. Uzbekistan søger at presse Kirgizistan til at udlevere personerne. UNHCR er aktivt involveret i sagen.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes vedtaget rådskonklusioner, der vil følge op på konklusionerne fra rådsmøderne (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i maj og juni, hvor EU støttede kravet rejst af FNs generalsekretær om en international uvildig undersøgelse af urolighederne i maj. Uzbekistan har afvist dette krav, og der ventes derfor vedtaget foranstaltninger rettet mod de uzbekiske myndigheder, herunder delvis suspendering af Partnerskabs og Samarbejdsaftalen (økonomiske kontakter) samt visse målrettede sanktioner. EU vil samarbejde med andre lande i FN og OSCE for at fremme kravet om en international uvildig undersøgelse. Endvidere ventes EU at påpege behovet for at håndtere flygtninge, der opholder sig i Kirgizistan, i henhold til gældende konventioner.
Uden debat (A-punkt) ventes Jan Kubis udnævnt som EU særlig repræsentant for Centralasien.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man, at EU fastholder sin kritik, vedtager tiltag overfor de uzbekiske myndigheder og søger at fremme kravet om international uvildig undersøgelse.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være enighed om tiltag overfor de uzbekiske myndigheder.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj samt 13.-14. juni 2005.
8. Zimbabwe
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i Zimbabwe i lyset af de seneste begivenheder. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
I slutningen af maj i år indledte styret i Zimbabwe en såkaldt ”Genopret ro og orden”-aktion rettet mod illegale valutahandlere i slumkvartererne i hovedstaden Harare. Aktionen er gradvist blevet optrappet til også at omfatte gadehandlere og ikke-godkendte boliger og har spredt sig geografisk til flere større byer. FN vurderer, at aktionen har efterladt op mod 300.000 mennesker hjemløse, og ifølge Amnesty International er mindst tre personer blevet dræbt. Præsident Mugabe har forsvaret aktionen med, at den bl.a. skulle sætte en stopper for sortbørshandlen, mens kritikere snarere ser aktionen som et forsøg på at terrorisere tilhængere af oppositionen, der primært bor i byerne.
Aktionerne er blevet fordømt fra flere sider, bl.a. af Storbritanniens udenrigsminister Jack Straw og Kommissionens formand Jose Manuel Barroso. FN’s generalsekretær har udnævnt lederen af FN’s Boligprogram (UN-Habitat), Anna Kajumulo Tibaijuka, til særlig udsending til Zimbabwe. Tibaijuka er for tiden i Zimbabwe for at undersøge sagen, herunder om FN kan hjælpe de berørte, og ventes at aflægge rapport herom senere på måneden.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det britiske formandskab ventes at fremlægge rådskonklusioner, der fordømmer de aktioner, som styret i Zimbabwe har gennemført den sidste måneds tid.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er bekymret over den seneste udvikling i Zimbabwe, der endnu engang understreger, at regeringen i Zimbabwe ikke lever op til sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle EU-lande vil slutte op om formandskabets rådskonklusioner.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9. WTO-forhandlingerne i Doha-Runden
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen ventes, som led i de løbende EU-drøftelser om WTO-forhandlingerne i Doha-Runden, at give en statusorientering om forhandlingerne forud for møde i WTO’s Generelle Råd den 27.-29. juli 2005. Mødet i WTO’s Generelle Råd forventes at give en væsentlig retningspil for mulighederne for fremdrift i Doha-forhandlingerne frem mod WTO-ministerkonferencen til december 2005.
2. Baggrund
Mødet i WTO’s Generelle Råd finder sted indenfor WTO-forhandlingerne i den aktuelle Runden, der blev igangsat i Doha (Qatar) i 2001.
3. Hjemmelsgrundlag.
Overvejelser om hjemmelsgrundlag ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen ventes som led i de løbende EU-drøftelser om WTO-forhandlingerne i Doha-Runden at give en statusorientering om forhandlingerne forud for møde i WTO’s Generelle Råd den 27.-29. juli 2005. I forbindelse med GAERC-drøftelsen mødes desuden EU's udenrigshandelsministre uformelt den 18. juli 2005.
Mødet i WTO’s Generelle Råd forventes at give en væsentlig retningspil for mulighederne for fremdrift i Doha-forhandlingerne frem mod WTO-ministerkonferencen til december 2005. Drøftelserne vil fortsat finde sted inden for rammerne af det grundlag, der forelå i forbindelse med WTO-ministermødet i Cancun i september 2003 og WTO’s Generelle Råds møde i juli-august 2004. Dette grundlag er senest aktualiseret med Folketingsvedtagelse nr. V39 af 9. juni 2005.
Siden WTO-rammeaftalen fra juli-august 2004 har Danmark og EU’s bestræbelser sigtet på at bringe forhandlingerne videre frem mod Hong Kong-mødet. I første række har det drejet sig om de multilaterale forhandlinger i Geneve, hvor EU i flere omgange er gået i spidsen med udspil og fremme af aktivitet i de respektive forhandlingsregi. EU's aktive og drivende rolle har været understøttet af konkrete tiltag med blandt andet vedtagelse af EU's Generelle Præferencesystem overfor udviklingslandene, forslag til sukkerreform i EU samt fornyet EU-tilbud i tjenesteydelsesforhandlingerne. Hermed fastholdes EU's linje i Runden, hvor EU særlig sigter på at tilgodese de fattige lande, og hvor EU tidligere har tilbudt, at de fattige udviklingslande i G90-gruppen ikke behøver at åbne deres markeder yderligere som følge af Runden, samt en løbende EU-fleksibilitet på kernepunkter såsom de såkaldte Singapore-emner (bl.a. investering og konkurrence), hvor EU tidligere har givet efter, og på landsbrugsområdet vedrørende en endelig udfasning af al eksportstøtte.
Dertil kommer en lang række bilaterale konsultationer med WTO-partnere, som EU's handelskommissær har gennemført. Også fra regeringens side har der ved en række lejligheder været gennemført bilaterale samtaler om WTO-forhandlingerne, ligesom det af Danmark foranledigede Nordiske Afrika Initiativ med afholdelse af ministerkonference tidligere i år med 19 afrikanske lande har været et væsentligt dialog-tiltag overfor udviklingslandene med sigte på at bygge bro mellem rige og fattige lande i forhandlingerne.
Det samlede forhandlingsbillede synes fortsat blandet. På den ene side udestår under alle omstændigheder vanskelige forhandlinger om at udfylde Geneve-rammeaftalen med mere præcise tal og datoer frem mod ministermødet i Hong Kong. På den anden kan en vis optimisme i forhandlingsmiljøet formentlig tilskrives, dels at både EU's og USA's forhandlingshold er på plads efter skrift af Kommission og Administration, dels enigheden i WTO om at udpege EU's tidligere handelskommissær Pascal Lamy som ny generaldirektør fra 1. september 2005. Det er forhåbningen, at WTO’s Generelle Råd i juli vil kunne enes om en første forhandlingsskitse for det videre forløb frem mod Hong Kong.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Organisationer og NGOer har løbende drøftelser indenfor rammerne af Beach Club-samarbejdet..
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
For Danmark er det væsentligt, at EU fortsat påtager sig ansvar og spiller en ledende rolle i at drive forhandlingerne fremad, herunder med særlig sigte på at tilgodese de fattige landes interesser og fremme disses integration i den økonomiske udviklingsproces.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en rutinemæssig afrapportering. Kommissionen ventes som led i de løbende EU-drøftelser om WTO-forhandlingerne i Doha-Runden at give en statusorientering om forhandlingerne forud for møde i WTO’s Generelle Råd den 27.-29. juli 2005.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, herunder senest forud for rådsmøder (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. og 29. juli, og 10.-11. oktober 2004.
10. Rådets konklusioner om forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelseskapacitet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner, der opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag inden for en række områder med henblik på at styrke fællesskabsordningen inden for civilbeskyttelse.
2. Baggrund
Som opfølgning på indsatsen ved flodbølgen i Sydøstasien i december 2004 blev det på det ekstraordinære rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser, GAERC) den 7. januar 2005 besluttet at styrke EU’s reaktionskapacitet herunder overfor EU-borgere i udlandet. Fra dansk side blev der foreslået opbygget et modulbaseret beredskab.
På GAERC-mødet den 31. januar 2005 blev der udarbejdet en EU-handlingsplan, der efterfølgende blev konkretiseret i april og maj 2005 af henholdsvis en rapport fra Den Høje Repræsentant og to meddelelser fra Kommissionen, som Rådet (GAERC) fik præsenteret på rådsmødet den 25.-26. april og drøftede på sit møde den 23.-24. maj 2005.
Der er udarbejdet et udkast til rådskonklusioner på Kommissionens meddelelse angående styrkelse af EU’s fællesskabsordning, som forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (GAERC) den 18.-19. juli 2005 med henblik på vedtagelse.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Udkastet til rådkonklusioner tager navnlig afsæt i Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU’s fællesskabsordning om civilbeskyttelse (KOM (2005) 137).
Meddelelsen har særlig fokus på fire områder: at styrke ordningens monitorerings- og informationscenter i Bruxelles med analytisk og planlægningsmæssig kapacitet, forbedre forberedelsen af civilbeskyttelsesinterventioner, forbedre koordinationen og øge assistancen til EU-borgere i katastrofeområder uden for EU. De fire områder er redegjort for i meddelelsen.
Med hensyn til at styrke beredskabet anbefaler Kommissionen, at dette bl.a. sker ved opbygning af et modulbaseret beredskab, som oprindeligt var foreslået af Danmark til GAERC-mødet den 7. januar 2005.
Udkast til rådskonklusioner følger op på meddelelsens fire områder, og uddyber på flere andre områder, som er anbefalet i tidligere dokumenter, blandt andet; GAERC-konkusioner af 7. og 31. januar 2005, rådskonklusionerne af 4. oktober 2004 med hensyn til styrkelse af EU’s overordnede civilbeskyttelseskapacitet, rådskonklusionerne af 25. november 2004 vedrørende forebyggelse, beredskab og respons mod terrorangreb, Kommissionens meddelelse af 25. april 2005 angående styrkelse af EU’s respons ved katastrofer og kriser i tredjelande, Den Høje Repræsentants rapport af 20. april 2005 om opfølgning på jordskælvet og tsunamien i Den Indiske Ocean samt konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005.
Udkast til rådskonklusioner:
· peger på FN’s særlige rolle og ansvar med hensyn til koordination af civilbeskyttelsesassistancen i tredjelande og foreslår, at medlemsstaterne inddrages direkte i EU-FN dialogen om koordination og samarbejde.
· inviterer Kommissionen til at fremsætte et forslag med hensyn til en styrkelse af de forebyggende foranstaltninger med bl.a. systemer for tidlig varsling (tsunami) specielt angående Middelhavet og Atlanterhavet.
· byder Kommissionens forslag om at fællesskabsordningen kan stilles til rådighed for det europæiske konsulære samarbejde med hensyn til at støtte EU-borgere i tredjelande, der er ofre for katastrofer.
· inviterer Kommissionen til at fremsætte forslag snarest muligt og senest i oktober 2005 med hensyn til at styrke samarbejdet om civilbeskyttelse, blandt andet under hensyn til disse rådskonklusioner.
I udkastet til konklusioner prioriteres konkret en række opgaver, hvor Kommissionen tilskyndes at iværksætte tiltag på kort sigt. Der peges på følgende områder:
· En videre vurdering, i samarbejde med medlemsstaterne, af medlemsstaternes kapaciteter, som kan være til rådighed i forbindelse med alle typer af større ulykker,
· udvikle en hurtig reaktionskapacitet med civilbeskyttelsesressourcer, byggende på moduler, herunder etablering af et modulprogram,
· videreudvikling af træningsaktiviteter, øvelser og ekspertudveksling for at optimere samarbejde og interoperationalitet,
· senest den 31. december 2005 at udvikle, som tilføjelse til den nationale mærkning, fælles EU mærkning for indsatspersonel i indsatsområdet,
· styrkelse af fællesskabsordningens monitorerings- og informationscenter med analytiske og planlægningsmæssige kapaciteter, under hensyn til andre analytiske organisationer såvel inden for som uden for EU,
· videreudvikle samarbejdet med EU’s militære stab herunder særligt med den civil-militære celle,
· styrke behovsvurderingskapaciteten i indsatsområdet ved at udvikle en fælles vurderingsmetodik, der er baseret på internationalt aftalte metoder og en styrkelse af vurderingskapaciteten,
· styrke kapaciteten for bedre at koordinere indsatser på alle niveauer,
· styrke forholdet mellem fællesskabsordningen og tidlige varslingssystemer i henholdsvis EU og FN,
· arbejde videre på at sikre transport af civilbeskyttelsesassistancen, samt
· styrke civilbeskyttelseskapaciteten med særlig hensyn til tilgængelige medicinske ressourcer i forbindelse med bioterrorisme.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Europa-Parlamentet har tidligere udtalt sig om flodbølgen i resolution af 13. januar 2005. Bl.a. udtalte Europa-Parlamentet, at der skal etableres en styrke af specialiserede civilbeskyttelesenheder med udstyr og personel med den nødvendige uddannelse, der kan reagere over for alle typer af hændelser.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Udfaldet af rådskonklusionerne forventes fulgt op af EU-Kommissionen med fremlæggelse af forslag til styrkelse af EU-samarbejdet om civilbeskyttelse.
I forbindelse med senere fremsættelse af et konkret forslag til rådsbeslutning vil der blive taget stilling til eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
I forbindelse med senere fremsættelse af et konkret forslag til rådsbeslutning vil der blive taget stilling til eventuelle statsfinansielle konsekvenser.
Rådskonklusionerne skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Høring
Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i Specialudvalget for Beredskab.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor udkastet til rådskonklusioner, der har til formål at styrke samarbejdet om EU civilbeskyttelse, og at det igangværende samarbejde mellem EU og FN styrkes og udbygges. Regeringen er desuden tilfreds med, at FN’s koordinerende rolle ved katastrofer i tredjelande fremhæves.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentligt kendte holdninger fra de øvrige medlemslande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Forslag vedrørende styrkelse af samarbejdet om civilbeskyttelse som led i opfølgningen på flodbølgen i Sydøstasien har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
11. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om behandling af forhåndsinformation om passagerer (API – Advanced Passenger Information) og passagerlisteoplysninger (PNR – Passenger Name Record)
KOM (2005) 200 endelig.
Nyt notat.
1. Resumé
Forslaget vil indebære, at Rådet godkender det forslag til aftale med Canada om behandling og overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) og passagerlisteoplysninger (PNR) i forbindelse med luftfartselskabers flyvninger mellem Den Europæiske Union og Canada, som er vedlagt som bilag til afgørelsen. Efter aftalen pålægges luftfartsselskaber at behandle og overføre passageroplysninger som ønsket af den canadiske grænsekontrolmyndighed. Aftalen indebærer, at de canadiske myndigheder ikke selv vil have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser. Det vil således være flyselskaberne selv, der inden for rammerne af aftalen vil skulle udlevere de fornødne oplysninger (”push”-princippet).
2. Baggrund
1.1. Den 25. oktober 2001 vedtog det canadiske senat en ændring af den canadiske toldlov, som indeholder en bemyndigelse til den canadiske grænsekontrolmyndighed (Canada Border Services Agency) til at indhente og samle passageroplysninger vedrørende alle personer ombord på flyvninger til Canada. Herudover indeholder den canadiske indvandrer- og flygtningelov hjemmel for den canadiske grænsekontrolmyndighed til fra personer, som er ansvarlige for transportfaciliteter, at forlange enhver nærmere foreskreven oplysning om deres passagerer.
Inden for lufttransportområdet er ”Advanced Passenger Information” (API) oplysninger fra flyets afgangssted om flyets passagerer. API indeholder oplysninger om såvel selve flyvningen som hver enkelt passager. Passageroplysningerne svarer normalt til de oplysninger, som indeholdes i maskinlæsbare pas eller andre officielle rejsedokumenter. Passagerlisten, ”Passenger Name Record” (PNR), er en liste over hver passagers rejsesituation, som omfatter alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luftfartsselskab, der foretager reservationen, og af de deltagende luftfartsselskaber. Som et eksempel kan nævnes de oplysninger om navn, adresse og kontonummer, som passagerer har oplyst i forbindelse med bestilling af flybillet.
I oktober 2002 begyndte den canadiske grænsekontrolmyndighed at indsamle API. Den canadiske grænsekontrolmyndighed har endvidere i perioden fra marts 2003 til september 2004 gradvist indført krav om levering af PNR om alle personer ombord på flyvninger til Canada. Canada indførte i februar 2005 et system med bøder ved manglende overholdelse af kravet om levering af PNR. Den Europæiske Union var indtil den 1. juli 2005 omfattet af en midlertidig undtagelse fra dette krav for at gøre det muligt at føre forhandlinger med Canada om den foreliggende aftale. I forlængelse heraf har den canadiske grænsekontrolmyndighed meddelt Kommissionen, at man ikke har til hensigt at pålægge luftfartsselskaber i Den Europæiske Union sanktioner, før der er indgået en international aftale om overførsel af passageroplysninger mellem Unionen og de canadiske myndigheder.
1.2. Den nævnte indsamling af API og krav om levering af PNR vil kunne komme i konflikt med Fællesskabets og medlemsstaternes lovgivning om databeskyttelse, særligt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).
Kommissionen har på den baggrund i løbet af det seneste år arbejdet sammen med Canada for at forsøge at finde frem til et juridisk grundlag for overførsel af visse passageroplysninger (API og PNR) til den canadiske grænsekontrolmyndighed i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udstukket i Kommissionens meddelelse af 16. december 2003 til Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel af PNR-oplysninger. De nævnte retningslinjer blev fulgt ved aftalen om overførsel af PNR til de amerikanske myndigheder.
Det juridiske grundlag for overførsel af passageroplysninger til Canada skal bestå af tre elementer. For det første skal det bestå af en forpligtelseserklæring, hvorved den canadiske grænsekontrolmyndighed tilkendegiver at ville leve op til en række databeskyttelsesgarantier i forhold til de modtagne passageroplysninger. Derudover skal det juridiske grundlag bestå af dels en afgørelse om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i databeskyttelsesdirektivet efter proceduren i artikel 32 i databeskyttelsesdirektivet og Rådets afgørelse af 99/468/EF, dels en aftale mellem Den Europæiske Union og Canada.
Rådet vedtog den 7. marts 2005 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Canada om en aftale om benyttelse af visse passageroplysninger (API og PNR).
Om det retlige behov for en aftale mellem Den Europæiske Union og Canada er det i Rådets forhandlingsmandat af 7. marts 2005 til Kommissionen anført, at artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet udtømmende beskriver, under hvilke omstændigheder der må finde behandling af personoplysninger sted. Behandling må efter direktivets artikel 7, litra c, bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som gælder for den registeransvarlige. Herved forstås retlige forpligtelser, som følger af Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning, men ikke retlige forpligtelser, som følger af tredjelandes lovgivning. Det er videre anført, at en aftale mellem EU og Canada, som indebærer en forpligtelse for flyselskaber til at behandle passageroplysninger som krævet af den canadiske grænsekontrolmyndighed, i det omfang behandlingen er i overensstemmelse med en afgørelse om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil kunne udgøre det juridiske grundlag for flyselskaber til at behandle oplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
Sideløbende med forhandlingerne med de canadiske myndigheder har Kommissionen udarbejdet et udkast til beslutning om tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, der er indeholdt i registre over flypassagerer, og som videregives til Canadas grænsekontrolmyndighed. Afgørelsen vil indebære, at den canadiske grænsekontrolmyndighed anses for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for de passageroplysninger, som er omfattet af afgørelsen.
Kommissionen har forelagt udkastet til afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for den gruppe af repræsentanter fra medlemslandenes uafhængige databeskyttelsesmyndigheder, der er nedsat i medfør af databeskyttelsesdirektivets artikel 29. Den såkaldte artikel 29-arbejdsgruppe har udtalt sig positivt om afgørelsesudkastet. Endvidere har Kommissionen forelagt afgørelsesudkastet for det i medfør af databeskyttelsesdirektivets artikel 31 nedsatte udvalg af repræsentanter fra medlemslandenes regeringer, der har udtalt støtte til afgørelsesudkastet.
3. Hjemmelsgrundlag
Hjemmelsgrundlaget for forslaget er i afgørelsesudkastet og det medfølgende notat om baggrunden for forslaget mv. angivet som TEF artikel 95 sammenholdt med TEF artikel 300, stk. 2, 1. pkt. og artikel 300, stk. 3, 1. pkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Forslaget til Rådets afgørelse indeholder en godkendelse af det forslag til aftale med Canada om behandling og overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) og passagerlisteoplysninger (PNR) i forbindelse med luftfartselskabers flyvninger mellem Den Europæiske Union og Canada, som er vedlagt som bilag til afgørelsen.
Den foreslåede aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering indebærer, at passageroplysninger vedrørende flyvninger fra Det Europæiske Fællesskabs område til canadisk territorium vil blive behandlet som fastsat i den forpligtelseserklæring, som den canadiske grænsekontrolmyndighed har afgivet, og i overensstemmelse med gældende ret uden nogen diskrimination, navnlig ikke diskrimination begrundet i nationalitet eller bopælsland.
Herudover giver den foreslåede aftale hjemmel til overførsel af oplysninger til Canada i overensstemmelse med kravene i artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, dvs. at aftalen skaber en retlig forpligtelse i Den Europæiske Union til at opfylde krav i henhold til canadisk lovgivning. Denne retlige forpligtelse er kun gældende, så længe Kommissionens afgørelse om et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau finder anvendelse, og den retlige forpligtelse ophører, hvis Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ophæves, suspenderes eller udløber uden at blive fornyet.
Det bemærkes i den forbindelse, at der som bilag til den foreslåede aftale er optaget en liste over de kategorier af PNR-oplysninger, som aftalen giver hjemmel til at behandle. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om passagerens navn, adresse, kontonummer, reservation og billetkøb. Ingen af disse oplysningskategorier skønnes at ville kunne indeholde oplysninger om rent private forhold.
Efter den foreslåede aftale vil de canadiske myndigheder ikke selv have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser. Det vil således være flyselskaberne selv, der inden for rammerne af aftalen vil skulle sende/overføre de fornødne oplysninger (”push”-princippet).
Den foreslåede aftale fastslår også de generelle principper om ikke-forskelsbehandling og gensidighed og sikrer en årlig fælles undersøgelse af implementeringen heraf.
Den foreslåede aftale sikrer herudover gensidig opbakning fra Canada til et eventuelt europæisk passageridentifikationssystem, som måtte blive indført i fremtiden.
6. Udtalelser
Efter et møde den 9. juni 2005 i COREPER er forslaget sendt til udtalelse i Europa-Parlamentet, som forventes at behandle sagen først i juli måned 2005.
7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er gennemført i dansk ret ved lov nr. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.
Sagen ses ikke at indeholde lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen ses ikke at indeholde konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget til Rådets afgørelse.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene har generelt været positive over for forslaget.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. februar 2005.
12. ESDP: Europæisk Sikkerheds- og forsvarskollegium: Fælles Aktion
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådsmødet 18.-19. juli 2005 ventes at vedtage retsakten, der opretter det europæiske sikkerheds- og forsvarskollegium (ESDC). ESDC’en er i det væsentligste et ’virtuelt kollegium’, der alene skal benytte sig af eksisterende akademiske institutter og udgøre et netværk mellem disse.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd (december 2004) godkendte igangsættelsen af arbejdet med modaliteterne for et europæisk sikkerheds- og forsvarskollegium (ESDC). Som opfølgning herpå foreligger nu en retsakt til oprettelse af et sådant. Retsakten forventes vedtaget på rådsmødet 18.-19. juli 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Traktaten om den Europæiske Union (TEU) artikel 13 (3) og 14 (Fælles Aktion).
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
ESDC’en er i det væsentligste et ’virtuelt kollegium’, der alene skal benytte sig af eksisterende akademiske institutter og udgøre et netværk mellem disse. Kollegiet har til opgave at tilbyde civilt og militært personel uddannelse på det strategiske niveau inden for ESDP-området. Deltagelse i kollegiet skal være åbent for alle medlemsstater i en styrelseskomité og med ret til at sende deltagere på kurserne.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
ESDC’en har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man støtte vedtagelsen af retsakten. På trods af forsvarsforbeholdet kan Danmark tilslutte sig retsakten, da kollegiets forventede virke har en bred, akademisk og uddannelsesmæssig karakter og ikke sigter mod træning i militære operative opgaver.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er udbredt støtte i EU-kredsen til oprettelsen af ESDC.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
ESDC-kollegiet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men ESDP har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2005.
13. ESDP-missioner (Sudan, Bosnien-Hercegovina og Georgien)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
EU har besluttet at iværksætte en støtteaktion til den Afrikanske Unions (AU) mission i Darfur, Sudan, baseret på en invitation fra AU. Retsakten forventes vedtaget på rådsmødet 18.-19. juli 2005. Desuden ventes konklusionerne at omtale EU’s civile operationer i Bosnien-Hercegovina og Georgien.
2. Baggrund
EU har besluttet at iværksætte en støtteaktion til den Afrikanske Unions (AU) mission i Darfur, Sudan. Beslutningen er baseret på en invitation fra AU. Støtteaktionen indeholder både militære og civile instrumenter. EU’s støtteaktion forventes vedtaget på rådsmødet 18.-19. juli 2005. Danmark kan tilslutte sig den samlede retsakt uden at være bundet af de militære dele heraf, idet det i præamblen præciseres, at Danmark kun tilslutter sig de dele af retsakten, der ikke har forsvarspolitiske implikationer.
Rådet ventes desuden at træffe en principbeslutning om at følge op på den nuværende politimission i Bosnien-Hercegovina med en ny politimission, ligesom Rådet vil byde afslutningen af den succesrige ESDP-mission til Georgien velkommen.
3. Hjemmelsgrundlag
Traktaten om den Europæiske Union (TEU) artikel 14 (Fælles Aktion), artikel 25, artikel 26 og artikel 28 (3).
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Målet med EU’s støtteaktion er at sikre en sammenhængende, effektiv, betimelig og hurtig assistance til AMIS II udvidelse, idet princippet om afrikansk ejerskab understreges. Med EU’s støtte til AMIS II lægges for første gang op til en retsakt, der indeholder både civile og militære instrumenter inden for EU’s krisestyring. I forhold til hele tankegangen i og principperne bag EU’s krisestyring giver det god mening, idet EU’s merværdi netop beskrives som at være samtænkning af civile og militære instrumenter.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
EU’s støtteaktion har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark tilstræber generelt at have en høj profil i forhold til ESDP’s civile dimension. Fra dansk side støttes konkret, at det internationale samfund handler hurtigt i forhold til krisen i Darfur. Danmark kan pga. forsvarsforbeholdet ikke deltage i de dele af ESDP, der falder ind under forsvarsforbeholdet. Danmark vil kunne deltage i vedtagelsen af retsakten, idet det i præamblen slås fast, at Danmark ikke deltager i de dele af retsakten, der har indvirkning på forsvarsforbeholdet.
Fra dansk side støtter man generelt EU’s engagement på politiområdet i Bosnien-Hercegovina, herunder iværksættelse af en ny politimission som opfølgning på den igangværende.
11. Forhandlingssituationen
Der er udbredt støtte i EU-kredsen til EU’s støtteaktion i Darfur, Sudan, samt til en ny mission i Bosnien-Hercegovina.
12. Indstilling
Det indstilles, at
· Danmark tiltræder retsakten, der iværksætter EU’s støtteaktion til AMIS II i Sudan. Det indstilles endvidere, at man fra dansk side sikrer, at det i retsaktens præambel slås fast, at Danmark ikke deltager i de dele af retsakten, der har indvirkning på forsvarsforbeholdet.
· Danmark generelt støtter EU’s engagement på politiområdet i Bosnien-Hercegovina, herunder iværksættelse af en ny politimission som opfølgning på den igangværende.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men ESDP er senest blevet forelagt FEU forud for rådsmødet 16.-17. juni 2005.
14. Irak
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at formandskabet vil inkludere tekst om Irak i rådskonklusionerne til Rådsmødet den 18. juli 2005. Teksten ventes at byde den operationelle opstart af ESDP-missionen på Irak (EU Just Lex) velkommen samt følge op efter Irak-konferencen i Bryssels den 21.-22. juli 2005 med konkretet forslag til, hvordan EU's arbejde i Irak styrkes. Der ventes ingen diskussion om Irak på GAERC.
2. Baggrund
EU Just Lex er igangsat, og de første to kurser for irakiske politifolk og dommere vil finde sted over sommeren i Frankrig. Danmark vil være vært for to kurser, der er under planlægning af Rigspolitiet til november 2005 og februar 2006.
Den af EU og USA arrangerede Irak-konference i Bryssels den 21.-22. juli 2005 resulterede bl.a. i en række forslag til, hvordan EU kunne styrke sit engagement og tilstedeværelse i Irak.. Formandskabet ønsker på den baggrund rådskonklusioner der bl.a. byder velkommen, at gennemførelsen af ESDP-missionen EU Just Lex påbegyndes og at EU-Kommissionen etablerer et kontor i Bagdad allerede i efteråret.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med EU Just Lex er at afhjælpe de store behov for træning af irakisk politi og dommere på mellemledere og lederniveau, der er identificeret. Træningen skal foregå på kurser i EU’s medlemslande. I alt op mod 770 politifolk og dommere ventes at modtage træning.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man generelt et styrket EU engagement på Irak, herunder i særdeleshed et mere synligt EU inde i selve Irak.
Man vil derfor kunne støtte de britiske forslag om hhv. en reference til den operationelle opstart af EU Just Lex og ligeledes kunne støtte de britiske forslag om konkret opfølgning på Irak-konferencen i Bryssels, herunder etablering af et EU-Kommissionskontor i Bagdad i løbet af efteråret.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger bred enighed om behovet for et stærkere EU engagement på Irak. Der er imidlertid forskellige opfattelser af, hvor hurtigt dette kan finde sted. Der er ligeledes uenighed om, hvorvidt EU kan etablere et kontor i Bagdad på nuværende tidspunkt henset til sikkerhedssituationen.
Skillelinien går især med UK og bl.a. DK på den fløj, der ønsker et stort engagement og en hurtig og synlig tilstedeværelse i Irak, og Frankrig, Tyskland m.fl. på en mere tøvende fløj, hvor sikkerhedsproblemerne fremhæves som en bremsende faktor. Frankrig er dog vært for de to første træningskurser under EU Just Lex.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagerne har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for Rådsmødet den 13.-14. juni 2005.
15. (evt.) ESDP-mission til Indonesien (Aceh)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet lægger op til eventuel principbeslutning om at EU – muligvis i samarbejde med udvalgte ASEAN-lande (Malaysia, Thailand, Singapore, Brunei og Filippinerne) – iværksætter en overvågningsoperation i opfølgning af en eventuel fredsaftale om Aceh-provinsen i Indonesien. Regeringen er positiv overfor en EU-monitoreringsmission i Aceh-provinsen, herunder danske bidrag hertil, såfremt forsvarsforbeholdet tillader det, og støtter et eventuelt samarbejde mellem EU og ASEAN om opgaven. Der forventes ikke vedtaget retsakt på rådsmødet 18.-19. juli 2005.
2. Baggrund
Siden 1976 har Aceh-provinsen været præget af konflikt mellem Frit Aceh Bevægelsen (GAM) og den indonesiske regering (anslået 10-15.000 dræbte). Våbenhvileaftale blev indgået december 2002, men konflikten genopblussede fra maj 2003. Siden da undtagelsestilstand og anslået 2-3.000 dræbte.
I efteråret 2004 tog den nyvalgte indonesiske præsident Susilo Bambang Yudhoyono initiativ til genoptagelse af fredsforhandlingerne. Tsunami-katastrofen gav yderligere momentum til processen (Aceh var blandt de værst ramte områder med formentlig omkring 225.000 dræbte) og fredsforhandlinger blev i januar indledt i Finland med tidligere finske præsident Ahtisaari (Crisis management Initiative, CMI) som mægler med finansiel støtte fra EU.
Næste forhandlingsrunde vil foregå 12.-18. juli. Der vurderes at være gode muligheder for at opnå en endelig fredsaftale i slutningen af august, såfremt der findes løsning på stadig uafklarede spørgsmål som GAM’s fremtidige politiske involvering og rækkevidden af en særlig autonomi-lov for Aceh-provinsen.
En EU-undersøgelsesmission til Indonesien primo juli har rapporteret positivt om de stedlige forudsætninger for en EU-mission. Der er imidlertid fortsat uafklarede spørgsmål, herunder om opgavens sammensætning og styrketal for en eventuel overvågningsmission samt om ønsket fra den indonesiske regering om at monitorering varetages dels af EU dels af ASEAN.
Formandskabets oplæg til en principbeslutning på rådsmødet 18. - 19. juli 2005 må ventes påvirket af udfaldet af fjerde forhandlingsrunde mellem den indonesiske regering og GAM 12.-18. juli.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
I forventning om en snarlig indgåelse af en fredsaftale mellem den indonesiske regering og seperatistbevægelsen Frit Aceh (GAM) er EU blevet inviteret til at deltage i den eventuelt kommende overvågningsoperation. Foruden EU planlægger den indonesiske regering at invitere en række ASEAN lande til at overvåge fredsaftalen (Malaysia, Singapore, Thailand, Brunei og Filippinerne).
Formålet med missionen vil være at overvåge parternes overholdelse af fredsaftalen. På baggrund af den netop overståede EU-undersøgelsesmission, forventes dette bl.a. at kunne indebære våbenindsamling, demobilisering og integration af tidligere GAM styrker.
Der lægges fra Formandskabet op til en principbeslutning på rådsmødet 18. - 19. juli 2005 om at imødekomme den indonesiske regerings anmodning. Drøftelserne og beslutningen må imidlertid ventes påvirket af udfaldet af fjerde forhandlingsrunde mellem den indonesiske regering og GAM 12.-18. juli.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
EU’s støtteaktion har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark ønsker at styrke samarbejdet med Indonesien. En varig fredsaftale er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af genopbygningen efter tsunamien, hvortil Danmark og EU bidrager markant. Danmark tilstræber desuden generelt at have en høj profil i forhold til ESDP’s civile dimension. EU-overvågningsmissionen er tilsyneladende en civil operation. Først når den endelige retsakt foreligger, kan der imidlertid tages stilling hertil og til evt. begrænsninger for Danmarks tilslutning som følge af forsvarsforbeholdet. Fra dansk side støttes endvidere et tættere samarbejde med ASEAN om sikkerhedspolitiske spørgsmål. Et evt. samarbejde mellem EU og ASEAN om monitorering af en fredsaftale for Aceh vil være et meget konkret bidrag til et sådant samarbejde. Danmark kan dog pga. forsvarsforbeholdet ikke deltage i de dele af ESDP, der måtte falde ind under forsvarsforbeholdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel støtte til, at EU påtager sig at iværksætte en overvågningsoperation i opfølgning af en eventuel fredsaftale om Aceh-provinsen i Indonesien.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men ESDP er senest blevet forelagt FEU forud for rådsmødet 16.-17. juni 2005.