Spm. om, hvilke juridiske muligheder der ligger i forfatningen for, at EU-institutioner kan gribe ind i medlemsstaters skatteforhold, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

Rediger HTML

UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen

Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 61:

"Ministeren bedes redegøre for, hvilke juridiske muligheder der ligger i EU-forfatningen for, at EU’s institutioner kan gribe ind i medlemsstaternes skatteforhold."

Svar:

Forfatningstraktaten giver ikke EU’s institutioner større muligheder for at gribe ind i de nationale skatteregler end det eksisterende traktatgrundlag.

Europæiske love og rammelove på skatteområdet kan fortsat alene vedtages med enstemmighed, jf. art. III-171 og III-173. Disse regler svarer til EF-traktatens art. 93 og 94. De nationale skatteregler skal som hidtil respektere de grundlæggende regler i traktaten vedr. arbejdskraftens fri bevægelighed, fri levering af tjenesteydelser, frie varebevægelser og fri bevægelighed for kapital og betalinger. De nationale skatteregler må heller ikke udgøre ulovlig statsstøtte og skal selvsagt respektere de retsakter, der er eller bliver vedtaget på skatteområdet.

Herudover kan følgende bemærkes:

Forfatningstraktatens art. III-157 angår kapitalbevægelser mellem medlemsstater og tredjelande. Efter artiklens stk. 3 kan foranstaltninger, der er tilbageskridt i EU-lovgivningen med hensyn til liberalisering af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, kun vedtages ved en europæisk lov eller rammelov af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Bestemmelsen svarer til EF-traktatens art. 57.

Forfatningstraktatens art. III-158, stk. 1, medfører, at forbudet i art. III-156 mod restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger ikke griber ind i medlemsstaternes ret til:

• at anvende deres relevante skatteregler, der sondrer mellem skatteydere, hvis situation er forskellige med hensyn til bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er placeret,

• at træffe nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres love mv. især på skatte- og afgiftsområdet,

Medlemsstaternes regler mv. må, jf. bestemmelsens stk. 3, ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger, som defineret i art. III-156. Art. III-158, stk. 1 – 3, svarer til EF-traktatens art. 58.

Art. III-158, stk. 4, indeholder en ny regel, hvorefter en medlemsstat - i tilfælde, hvor der ikke er vedtaget en europæisk lov eller rammelov som nævnt i art. III-157, stk. 3 - har mulighed for at få godkendelse af dens restriktive skatteforanstaltninger over for et eller flere tredjelande. Efter reglen kan Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, hvorefter en medlemsstats restriktive skatteforanstaltninger over for et eller flere tredjelande anses for at være forenelige med forfatningstraktaten, hvis de er begrundet af et af EU’s mål og er forenelig med det indre markeds funktion. Rådet kan ved enstemmighed gøre det samme, hvis Kommissionen ikke har vedtaget en europæisk afgørelse inden tre måneder fra modtagelsen af den pågældende stats anmodning herom.