Spm. om flere privatiseringer og liberaliseringer end Nicetraktaten, til udenrigsministeren
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 14. april 2005
Spørgsmål 28:
"Lægger forfatningen, ifølge ministeren, op til flere privatiseringer og liberaliseringer end Nice-traktaten?"
Svar:
Forfatningstraktaten indfører ikke bestemmelser, der i forhold til Nice-traktaten giver EU øgede beføjelser med henblik på at foretage privatiseringer og liberaliseringer. Forfatningstraktaten fastholder i art. III-425 uændret, at medlemsstaterne selv bestemmer deres ejendomsretlige ordninger.