Spm. om oversigt over de områder hvor forfatningen efter regeringens opfattelse betyder, at der overlades yderligere beføjelser til EU, således at proceduren i grundlovens § 20 skal følges, til udenrigsministeren
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 26. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005
Spørgsmål 197:
"Ministerens anmodes om at fremlægge en udtømmende og letlæst oversigt over samtlige de områder, hvor EU-forfatningen efter regeringens opfattelse betyder, at der overlades yderligere beføjelser til EU, således at proceduren i grundlovens § 20 skal følges, idet der henvises til, at hverken L 137 eller justitsministeriets "Redegørelse af 22. nov. 2004 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa" (EUU alm.del – bilag (041) 64) bringer en sådan oversigt, der kan give vælgerne et præcist overblik over den suverænitetsafgivelse, der sker med EU-forfatningen."
Svar:
Der sker med forfatningstraktaten overladelse af yderligere beføjelser til EU, som forudsætter anvendelse af grundlovens § 20, jf. Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa. Dette gælder inden for følgende områder, hvor medlemsstaterne har anset det som et formål med bestemmelserne i forfatningstraktaten at tillægge EU yderligere kompetence:
Artikel I-51, som betyder, at EU’s adgang til at regulere bl.a. beskyttelsen af borgerne i forbindelse med behandling af personoplysninger vil gælde i forhold til alle aktiviteter, der er omfattet af EU-retten og ikke kun områder, der i dag er omfattet af det såkaldte 1. søjle-samarbejde.
Artikel III-160, der indebærer, at EU også får beføjelser til – med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og dermed beslægtede aktiviteter – at vedtage administrative foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger, der retter sig mod personer eller enheder, som ikke har forbindelse til tredjelande eller på anden måde er direkte omfattet af de udenrigspolitiske aspekter af EU’s fællesholdninger.
Artikel III-278 om overvågning, varsling og bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler m.v.
Artikel III-364, som skaber mulighed for at tillægge EU-domstolen kompetence i sager om tvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, der vedrører retsakter vedtaget på grundlag af forfatningstraktaten.
Herudover fremgår det af Justitsministeriets redegørelse, at proceduren i grundlovens § 20 vil skulle følges i relation til følgende bestemmelser i forfatningstraktaten:
Artikel I-9, stk. 2, om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Artikel I-18 – den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse – som følge af forfatningstraktatens ændrede formulering af EU’s målsætninger og rammer.
Artikel III-125, stk. 2, om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, som må antages i et vist omfang at indebære en udvidelse af EU’s beføjelser til at vedtage foranstaltninger om pas, identitetskort mv.
Artikel III-127, stk. 3, om adgangen til at fastlægge fælles regler, der kan lette medlemslandenes udøvelse af diplomatisk og konsulær beskyttelse af andre medlemsstaters statsborgere over for tredjelande.
Artikel III-254 om rumpolitik.
Justitsministeriet lægger i redegørelsen til grund, at forfatningstraktatens del III, afsnit III, kapitel IV, om grænsekontrol, asyl, indvandring, civilretligt samarbejde, retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde indeholder overladelse af beføjelser til EU. Hele dette kapitel er imidlertid omfattet af Danmarks retlige forbehold for så vidt bestemmelserne ikke angår udpegning af de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af EU-landenes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa. Justitsministeriet konkluderer på den baggrund, at Danmarks tilslutning til forfatningstraktatens del III, afsnit III, kapitel IV, ikke indebærer overladelse af nye beføjelser.