Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om sagkyndig vurdering som omtalt i den politiske aftale mellem regeringen, S, RV og SF, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 26. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005

Spørgsmål 181:

"Hvem skal levere den sagkyndige vurdering som omtales i den politiske aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti?"

Svar:

Det fremgår af den politiske aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Danmark i det udvidede EU, at "hvis et forslag (baseret på art. III-136) vurderes at berøre grundlæggende aspekter af Danmarks sociale sikringssystem eller dets finansielle balance, er vi enige om at insistere på, at forslaget behandles i Det Europæiske Råd, og at Danmark modsætter sig en vedtagelse af forslaget". Den sagkyndige vurdering leveres som udgangspunkt af administrationen, om nødvendigt med inddragelse af ekstern ekspertise. Såfremt der inddrages ekstern ekspertise udpeges de relevante sagkyndige efter enighed mellem partierne bag den politiske aftale.