Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om de svenske og finske forslag til udformning af forfatningstraktatens art. III-315, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 159:

"Ministeren bedes oversende hhv. de finske og svenske forslag til udformning af forfatningstraktatens artikel III-315."

Svar:

Under regeringskonferencen arbejdede Sverige og Finland for at bringe formuleringen af forfatningstraktatens art. III-315, stk. 4, litra b) vedr. handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser så tæt på formuleringen af EF-traktatens art. 133 som muligt. Der blev ikke fra svensk og finsk side fremlagt et formelt forslag i regeringskonferencen. Som led i det samlede kompromis blev Sverige og Finland imødekommet således, at der gælder enstemmighed ved afgørelse om forhandling og indgåelse af handelsaftaler om sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når de risikerer at forstyrre den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.