Subsidiaritetsnotat om forslag til afgørelse om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle - Mod et retfærdigt Samfund
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK
4. juli 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeriets nærhedsnotat om forslag til afgørelse om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle - Mod et retfærdigt Samfund, KOM (2005) 225.
Socialministeriet
International enhed
J.nr. 449-788
jlu 1. juli 2005
Nærhedsnotat
om
forslag til afgørelse om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle- Mod et retfærdigt Samfund, KOM (2005) 225
Formål
Ifølge forslaget er der behov for at øge befolkningernes kendskab til EU- lovgivningen inden for ligestilling og ikke- forskelsbehandling. På denne baggrund sættes der – inden for rammerne af det foreslåede europæiske år, 2007 – fokus på at oplyse den brede befolkning om, at alle uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering er berettiget til ligebehandling.
Med udgangspunkt i resultaterne fra og erfaringerne med tidligere europæiske år, navnlig Det Europæiske År mod Racisme i 1997 og senest Det Europæiske Handicapår i 2003 vil Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle give mulighed for at fremme et samfund præget af større samhørighed, der hylder forskelligheder inden for rammerne af EU´s kerneværdier som fx ligestilling mellem kvinder og mænd. Det vil blive forsøgt at øge kendskabet til den omfattende EU- lovgivning inden for ligestilling og ikke- forskelsbehandling og at fremme dialog og udveksling af god praksis.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at de foranstaltninger, som foreslås gennemført inden for rammerne af Året, er udformet med henblik på at give en merværdi på europæisk plan gennem forøgelse af kendskabet til de europæiske kerneværdier og gennem stimulering af den offentlige debat om det europæiske samfunds øgede mangfoldighed. På grund af deres omfang og karakter er det efter Kommissionen vurdering bedst – eller en nødvendighed – at disse foranstaltninger gennemføres på europæisk plan. Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet jf. Traktatens art 5.
Regeringens vurdering
Regeringen finder, at et ”år”, som det af Kommissionen forslåede, alene kan gennemføres meningsfuldt i form af en retsakt og er enig i, at nærhedsprincippet er tilgodeset.