Beslutningsreferat vedr. rådsmøde miljø 20/12-04
Beslutningsreferat fra møde i Europaudvalget
fredag den 12. december 2004 vedrørende
Rådsmøde (miljø) den 20. december 2004
På mødet forelagde regeringen Europaudvalget et forhandlingsoplæg vedrørende de sager på rådsmødets dagsorden, der er nævnt nedenfor. For hver enkelt sag er det anført, hvilke partier der ytrede sig imod forhandlingsoplægget. Det skal hertil bemærkes, at Kristendemokraterne ikke havde medlemmer i udvalget.
Pkt. 2. Aarhus-pakken:
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer
KOM (2003) 0622
b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet
KOM (2003) 0625
– Politisk enighed om fælles holdning
Ingen partier ytrede sig imod forhandlingsoplægget.
Pkt. 5. Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om batterier og akkumulatorer og brugte batterier og akkumulatorer
KOM (2003) 0723, SEK (2003) 1343
– Politisk enighed om fælles holdning
Ingen partier ytrede sig imod forhandlingsoplægget.
Pkt. 12. Kommissionens forslag til Rådets beslutning om ændring direktiv 2002/95/EF (RoHS-direktivet) med henblik på at fastsætte grænseværdier for visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
KOM (2004) 0606
Enhedslisten ytrede sig imod forhandlingsoplægget.