Beslutningsreferat fra det 7. Europaudvalgsmøde fredag den 19/11-04
Beslutningsreferat fra møde i Europaudvalget
fredag den 19. november 2004 vedrørende
Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 25. november 2004
På mødet forelagde regeringen Europaudvalget et forhandlingsoplæg vedrørende de sager på rådsmødets dagsorden, der er nævnt nedenfor. For hver enkelt sag er det anført, hvilke partier der ytrede sig imod forhandlingsoplægget. Det skal hertil bemærkes, at Kristendemokraterne ikke havde medlemmer i udvalget.
Pkt. 1. Rådets 2. læsning af EU’s 2005-budget og samråd med Europa-Parlamentet herom, herunder Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1-3 til Kommissionens budgetforslag for 2005, Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 9 samt forslag til revision af de finansielle perspektiver for 2004 – 2006
KOM [2004] 0675, SEK (2004) 1235, SEK (2004) 1346, (SEK) 2004 1324
Dansk Folkeparti og Enhedslisten ytrede sig imod forhandlingsoplægget.
Pkt. 2. Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 11 til EU’s budget for 2004
Enhedslisten ytrede sig imod forhandlingsoplægget.