Spm. om genetablering af dansk ambassade i Ukraine
PRESSEMEDDELELSE
Danmark skal genoprette ambassade i Ukraine.
- Vi skal i EU kende vores historiske besøgelsestid.
-Den seneste udvikling i Ukraine bør medføre at den danske regering genopretter en dansk ambassade i Kiev i Ukraine, mener Claus Larsen-Jensen, MF (S), formand for Folketingets Europaudvalg.
- VK-regeringen nedlagde efter de kom til i 2001 den danske ambassade i Ukraine som led i en samlet reduktion af danske ambassader i udlandet.
- Det er helt ok, at en dansk regering løbende overvejer, hvor den danske udenrigstjeneste er repræsenteret, for det er ikke gratis for danske skatteydere. Nedlukningen i Ukraine har efter min mening hele tiden været en fejltagelse. Ukraine er et europæisk land. Historisk set har Ukraine hørt til Europa. Ukraines fremtidige placering bliver et af det vigtigste spørgsmål for EU i de kommende år. Skal de dreje mod Rusland, hvad de fleste i Ukraine ikke vil. Skal de være lusen mellem EU og Rusland, eller skal de være en del af det Europa, som de fleste ukrainere føler sig knyttet til. Kampen om magten i Ukraine handler om deres fremtidige placering. I den sammenhæng skal vi i Danmark og i Europa ikke være i tvivl om vi er på Ukraines side. Derfor skal Danmark også genoprette sin ambassade i Ukraine hurtigst muligt i begyndelsen af 2005, siger Claus Larsen-Jensen, MF(S).
- Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen viste i forhold til de baltiske lande og resten af Øst- og Centraleuropa et udsyn, der i dag er brug for i forhold til Ukraine. Derfor vil jeg kraftigt appellere til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udenrigsminister Per Stig Møller om at genoprette den danske ambassadørpost i Ukraine, siger Claus Larsen-Jensen.
- Jeg ved godt, at EU lige nu er ved en vis smertegrænse med optagelse af nye lande. Det interne samarbejde skal fungere i EU. Men vi skal i Europa også kende vores historiske besøgelsestid. Det kommer ikke tilbage. Det er dybt besværligt. Det vælter ind over os med befolkninger og lande, der har drømmen om deltagelse i vores fælles Europa som lysende stjerner i deres øjne. Vi skal passe på, at vi ikke i vores egen selvtilstrækkelighed og bekymring for vore egne forhold mister det historiske og politiske perspektiv for fremtidens Europa, for vi får ikke chancen senere, mener Claus Larsen-Jensen.
- Tiden er til to ting for os i EU. For det første skal vi fastlægge vore egne fælles europæiske værdier, principper og grundlaget for vores indbyrdes samarbejde, hvor vi leverer vilje til fælles løsninger, men i respekt for at EU er som en Legoplade, hvor brikker i det fælles europæiske hus kun skaber et bygningsværk i respekt for de brikker vi hver især repræsenterer som folk og nationer. Derfor skal EU-Forfatningstraktat vedtages.
For det andet skal vi nu til at trække den geografiske grænse for Europa. Mod syd er Middelhavet grænsen. Nordafrika og Mellemøsten kan aldrig blive medlem af EU. Mod Sydøst er Tyrkiet den yderste grænse. Mod øst er det på sigt Ukraine og måske Hviderusland. Og så skal EU have et tæt og tillidsfuldt samarbejde mod syd (Nordafrika) og med Rusland, som er hovedleverandør af olie og gas til fremtidens Europa.
Jeg ved godt, at tiden lige nu er restriktiv og indadvendt i landene i Europa og måske i EU, men vi er nødt til at holde os det historisk-politiske perspektiv for øje, og være forudseende, have udsyn, og ikke blot af indenrigspolitiske årsager løbe efter umiddelbare folkelige bølger. Der er brug for et Europapolitisk lederskab og udsyn i alle lande. Også i Danmark. Jeg tror og håber at stats- og udenrigsministeren efter begivenhederne i Ukraine ser dette perspektiv og vil genoprette ambassadørposten i Ukraine, siger Claus Larsen-Jensen, MF(S) Formand for Folketingets Europaudvalg.
Claus Larsen-Jensen kan kontaktes på tlf. 3337 4033