Orienteringsnotat om sager på RIA-området under hollandsk formandskab
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det nederlandske formandskab (2. halvår 2004).
Vedlagt sendes et orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det hollandske formandskab (2. halvår 2004), idet Justitsministeriet skal anmode Udenrigsministeriet om at sende notatet til Folketingets Europaudvalg.
Tidspunktet for fremsendelsen til Folketingets Europaudvalg bedes meddelt Justitsministeriet (kontorleder Tove Rune, ministerens forkontor, lokal 22703), idet notatet herefter vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.
/
Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det hollandske formandskab (2. halvår 2004)
Formueret
1. Forbrugerkredit – forslag til ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (87/102/EØF)
Kommissionen fremsatte den 11. september 2002 et forslag til direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002) 443 endelig).
Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).
Der er tale om et meget omfattende direktivforslag, som bl.a. indeholder regler om annoncering, rådgivning mv. forud for indgåelse af en låneaftale, databeskyttelse, udformning af låneaftaler, herunder fortrydelsesret, afgivelse af en række kreditoplysninger, urimelige kontraktvilkår, opfyldelse af låneaftaler, herunder misligholdelse, og kautionsforhold.
I modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv omfatter forslaget lån, der sikres ved pant i fast ejendom, såfremt lånet er bestemt til andre formål end køb af fast ejendom eller om- eller tilbygning af ejerboliger.
Direktivforslaget indeholder – i modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv – ikke nogen minimumsklausul, og der er således med forslaget lagt op til totalharmonisering af området for forbrugerkredit.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 1. november 2002. På rådsmødet (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 præsenterede Kommissionen forslaget. Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse om forslaget den 23. september 2003. Parlamentet har forkastet Kommissionens forslag og opfordret Kommissionen til at stille et nyt forslag. Parlamentet henviser i sin udtalelse blandt andet til, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad er samordnet med eksisterende og kommende EU-regler, herunder persondatadirektivet, konkurrenceretten og Basel II, som omhandler kapitaldækningskrav for pengeinstitutter.
Europa-Parlamentet har i forlængelse heraf afgivet endnu en udtalelse om forslaget den 2. april 2004, hvor der stilles 50 ændringsforslag til direktivforslaget.
På denne baggrund forventes det, at Kommissionen vil fremsætte et revideret direktivforslag i september 2004 med henblik på at imødekomme Europa-Parlamentets holdning.
Det forventes, at det hollandske formandskab vil arbejde for, at det reviderede forslag fremmes i løbet af 2. halvår 2004. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 med henblik på politisk drøftelse.
Vejtransport
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (ny køre- og hviletidsforordning)
Ved forordningsforslaget fastsættes regler for køretid, pauser og hviletid for førere, der udfører godstransport og passagerbefordring ad vej, med det formål at harmonisere vilkårene for konkurrencen mellem de forskellige former for landtransport, navnlig vejtransporten, og at forbedre arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden.
Trafikministeriet, hvorunder køre- og hviletidsområdet hørte på tidspunktet for fremsættelsen af forslaget, har oplyst, at der blev udarbejdet et foreløbigt grundnotat om Kommissionens forslag. Grundnotatet blev imidlertid – på grund af folketingsvalget den 20. november 2001 – ikke sendt til Folketingets Europaudvalg. Alle Folketingets partier blev i stedet orienteret om forslaget ultimo november 2001, idet trafikministeren gav partierne et eksemplar af det aktuelle notat til brug for rådsmøde (Telekommunikation og Transport) den 6. – 7. december 2001, hvor forslaget var på dagsordenen til orientering.
Efter regeringsskiftet blev det ved kongelig resolution besluttet, at opgaver og regelfastsættelse om bl.a. køre- og hviletid skulle overføres til Justitsministeriet.
Den 14. januar 2003 afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af Kommissionens forslag, hvorefter Kommissionen fremsatte et nyt revideret forslag (KOM(2003) 490 endelig) den 2. september 2003. Grundnotat om det reviderede forslag er sendt til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 og til Folketingets Retsudvalg den 1. december 2003.
Folketingets Europaudvalg, Retsudvalg og Trafikudvalg blev senest orienteret om sagen forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 10. – 11. juni 2004, hvor der blev opnået politisk enighed om forordningsforslaget.
Fælles holdning om forslaget forventes vedtaget og forelagt Europa-Parlamentet i 2. halvår 2004.
Den 4. december 2003 fremsatte Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsbetingelser for gennemførelse af direktiv 2002/15/EF (arbejdstidsdirektivet) og af Rådets forordninger 3820/85 (køre- og hviletidsforordningen) og 3821/85 (takograf-forordningen) (KOM(2003) 628 endelig).
Med dette direktivforslag sætter Kommissionen fokus på håndhævelsesindsatsen i medlemsstaterne for så vidt angår bestemmelserne i henholdsvis køre- og hviletidsforordningen (som for tiden er under revision, jf. punkt 2 ovenfor), takograf-forordningen samt arbejdstidsdirektivet.
Kommissionen foreslår overordnet, at medlemsstaterne skal gennemføre en omfattende og repræsentativ kontrol af personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle transportkategorier, der er omfattet af de nævnte regelsæt.
Med henblik på at målrette kontrolindsatsen og danne sig et overblik over udviklingen inden for Unionen sætter Kommissionens direktivforslag endvidere fokus på behovet for øget samarbejde mellem medlemsstaterne.
Europa-Parlamentet afgav den 20. april 2004 sin udtalelse om forslaget. Udtalelsen indeholder en række ændringsforslag.
Grundnotat om direktivforslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 21. maj 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 24. maj 2004.
Folketingets Europaudvalg, Retsudvalg og Trafikudvalg blev senest orienteret om sagen forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 10. – 11. juni 2004, hvor der blev opnået politisk enighed om forordningsforslaget.
Fælles holdning om forslaget forventes vedtaget og forelagt Europa-Parlamentet i 2. halvår 2004.
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (3. kørekortdirektiv)
Kommissionen fremsatte den 5. december 2003 et forslag til tredje kørekortdirektiv (KOM(2003) 621 endelig), som skal afløse det eksisterende direktiv om kørekort.
Formålet med Kommissionens forslag er bl.a. at mindske muligheden for forfalskninger af kørekortet. Det foreslås, at der fremover kun skal være én EF-kørekortmodel, og der skal være mulighed for at indsætte en mikroprocessor i kørekortet.
Det foreslås også, at gyldighedstiden for kørekort og hyppigheden af lægekontrol harmoniseres. Kørekort, der udstedes eller fornyes efter direktivets ikrafttræden, skal efter forslaget have en begrænset administrativ gyldighed, således at kørekort jævnligt opdateres.
Forslaget indeholder regler om at indføre kørekort for knallerter. Endvidere foreslås visse af kørekortkategorierne ændret, og kategorier, der tidligere var valgfrie, gøres obligatoriske. Som eksempel kan nævnes, at kategorien ”lille bus” foreslås indført i alle medlemslande. Endvidere foreslås det, at alderskravene for erhvervelse af kørekort til nogle kategorier ændres. Alderskravet for erhvervelse af kørekort til større busser foreslås f.eks. hævet til 24 år.
Herudover indføres der mindstekrav til køreprøvesagkyndiges grund- og efteruddannelse.
Grundnotat om direktivforslaget er den 20. juli2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og den 21. juli 2004 til Folketingets Retsudvalg.
Det forventes, at det hollandske formandskab vil arbejde for, at forslaget fremmes i løbet af 2. halvår 2004. Direktivforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. oktober 2004 med henblik på fælles tilgang (”general approach”).
Dyrebeskyttelse
5. Forslag til direktiv om beskyttelse af slagtekyllinger
Det forventes, at Kommissionen i september eller oktober 2004 fremsætter et forslag til direktiv om beskyttelse af slagtekyllinger. Der er ikke i forvejen fastsat specifikke EU-retlige regler om beskyttelse af slagtekyllinger. Forslaget afventer imidlertid vedtagelse i Kommissionen.
Det hollandske formandskab har sat direktivforslaget om beskyttelse af slagtekyllinger på dagsordenen for et arbejdsgruppemøde den 17. september 2004 under forudsætning af, at Kommissionen på det tidspunkt har fremsat forslaget. Formandskabet forventer herefter, at der bliver afholdt ét månedligt arbejdsgruppemøde.
Det er uafklaret, om forslaget forventes vedtaget under det hollandske formandskab.
Civilretligt samarbejde (retlige og indre anliggender)
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”)*
Kommissionen fremsatte den 22. juli 2003 et forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (KOM(2003) 427 endelig).
Forslaget til forordning har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes på en forpligtelse uden for kontraktforhold.
Forslaget indeholder bl.a. regler om lovvalget for forpligtelser uden for kontraktforhold, der udspringer af en retsstridig handling. For sådanne forpligtelser foreslås loven i det land, hvor skaden er opstået eller truer med at opstå, anvendt som hovedregel. Derudover giver forslaget særlige regler for lovvalget for visse forpligtelser, eksempelvis forpligtelser forårsaget af et defekt produkt (produktansvar), illoyal konkurrence, miljøskader og krænkelse af privatlivet og individets rettigheder. Desuden fastsætter forslaget regler om lovvalget for forpligtelser, som udspringer af andet end en retsstridig handling, f.eks. overskridelse af en fuldmagt eller indfrielse af en anden persons forpligtelser. Forslaget indeholder endelig regler om parternes mulighed for at aftale lovvalg.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 3. december 2003. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.
Det forventes, at sagen vil være højt prioriteret under det hollandske formandskab, der har sat forordningsforslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004.
7. Indgåelse af mellemstatslige aftaler vedrørende fællesskabsretsakter, der er omfattet af
det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som ikke vedrører udbygning af Schengen-reglerne (parallelaftaler)
Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der vedtaget en række fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som Danmark ikke har mulighed for at tilslutte sig efter den særlige Schengen-procedure i artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. En eventuel dansk tilknytning til disse retsakter vil derfor alene kunne ske ved konkrete mellemstatslige aftaler mellem Danmark og EU om de enkelte fællesskabsretsakter.
På det civilretlige område har Danmark efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg indtil videre anmodet om sådanne ”parallelaftaler” i relation til Bruxelles I-forordningen (forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000), forkyndelsesforordningen (forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000), konkursforordningen (forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000) og Bruxelles II-forordningen (forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000, der nu er afløst af forældreansvarsforordningen (forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003), der trådte i kraft den 1. august 2004).
Den 2. juli 2002 anmodede Kommissionen Rådet om bemyndigelse til at forhandle parallelaftaler med Danmark for så vidt angår Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen. Rådet vedtog den 8. maj 2003 at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Danmark om indgåelse af disse parallelaftaler. Derimod har Kommissionen ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at søge at indgå parallelaftaler med Danmark vedrørende konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen.
Sagen er senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003 samt ved fremsendelse af et notat af 1. marts 2004 om status for indgåelse af parallelaftaler.
Forhandlinger om indgåelse af parallelaftaler vedrørende Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen søges afsluttet under hollandsk formandskab.
8. Indgåelse af aftale mellem EU og Lugano-staterne om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område*
Den såkaldte Lugano-konvention blev indgået i 1988 mellem de daværende 12 EU-stater og 6 EFTA-stater. Lugano-konventionen vedrører jurisdiktionskompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af domme mv. afsagt i en EFTA-stat og omvendt. Lugano-konventionen svarer i det væsentlige til EF-domskonventionen, der indtil Bruxelles I-forordningen trådte i kraft, regulerede de samme forhold mellem EU-medlemslandene. Lugano-konventionen gælder for de hidtidige 15 EU-lande samt Polen (men ikke de øvrige 9 nye medlemslande), Norge, Island og Schweiz.
Med henblik på at opnå parallelitet mellem Lugano-konventionen og Bruxelles I-forordningen, der med virkning fra den 1. marts 2002 erstattede EF-domskonventionen for 14 EU-landes vedkommende (dvs. eksklusiv Danmark), og siden den 1. maj 2004 også gælder for de 10 nye medlemslande, traf Rådet den 14. oktober 2002 afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en ny Lugano-konvention. Rådet besluttede samtidig at anmode EF-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt EU som sådant eller både EU og medlemsstaterne har kompetence til at indgå den nye Lugano-konvention.
Sagen er forelagt Europaudvalget og Retsudvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14.-15. oktober 2002.
Det er endnu usikkert, hvornår EF-Domstolens udtalelse foreligger. Forhandlingerne om en ny Lugano-konvention forventes dog indledt i løbet af efteråret 2004.
9. Forordning om betalingspåbudsordre*
Kommissionen fremsatte den 19. marts 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure (KOM(2004) 173 endelig).
Forslaget sigter mod at fastsætte fælles europæiske regler, der skal tjene til hurtig og effektiv inddrivelse af ubestridte krav. Efter forslaget kan en kreditor anmode en domstol om at sende en betalingspåmindelse vedrørende et forfaldent pengekrav. Betalingsmeddelelsen forkyndes for sagsøgte, idet denne anmodes om enten at efterkomme kravet eller at bestride kravet inden for en bestemt tidsfrist. Hvis sagsøgte undlader dette, udstedes en betalingspåbudsordre, hvorefter kravet vil kunne tvangsfuldbyrdes. Gør sagsøgte indsigelse mod kravet, fortsætter sagen som udgangspunkt som en almindelig civil sag. Efter forslaget skal proceduren, der er frivillig for fordringshaveren, kunne anvendes både på grænseoverskridende og rent interne sager.
Forslaget tillige med et grundnotat herom er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 5. juli 2004.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden (som muligt punkt) for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober og 2.-3. december 2004 med henblik på en orienterende debat.
10. Direktiv om småkravsprocedure*
Som opfølgning på konklusionerne fra rådsmødet i Tampere i oktober 1999 udarbejdede Kommissionen en grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi (KOM(2002) 746 endelig). Grønbogen blev den 20. december 2002 sendt i høring blandt medlemslandene og andre interesserede parter.
Regeringen afgav den 13. juni 2003 et høringssvar til Kommissionen, som er sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 16. juni 2003.
I fortsættelse af grønbogen har Kommissionen udarbejdet et foreløbigt udkast til forslag til en europæisk småkravsprocedure, der blev drøftet på et uformelt arbejdsgruppemøde i Kommissionen den 16. marts 2004.
Forslaget forventes at ville indføre en særlig forenklet procedure for behandlingen af sager om krav af mindre værdi (småkrav). Der forventes bl.a. foreslået en regel om skriftlig behandling af sager om småkrav, medmindre retten i det enkelte tilfælde finder, at der skal ske mundtlig forhandling. Det forventes endvidere foreslået, at retten skal have ansvaret for bevisførelsen, og at der ikke skal være krav om advokatrepræsentation. Endelig forventes forslaget at indeholde en regel om, at domme i sager vedrørende småkrav afsagt i én medlemsstat skal kunne tvangsfuldbyrdes i de øvrige medlemsstater uden mellemliggende procedurer i disse medlemsstater (de såkaldte eksekvaturprocedurer).
Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til direktiv i løbet af 2. halvår 2004.
11. Direktiv om alternativ konfliktløsning (mægling)*
Som opfølgning på konklusionerne fra rådsmødet i Tampere i oktober 1999 udarbejdede Kommissionen en grønbog om alternativ konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område (KOM(2002) 196 endelig). Grønbogen blev den 19. april 2002 sendt i høring blandt medlemslandene og andre interesserede parter.
Regeringen afgav den 5. marts 2003 et høringssvar til Kommissionen, som er sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 27. maj 2003.
Kommissionen har udarbejdet et foreløbigt udkast til forslag til direktiv om regulering af visse aspekter af mægling i civile- og handelssager, der blev drøftet på et uformelt arbejdsgruppemøde i Kommissionen den 12. maj 2004.
Det forventes, at forslaget vil omfatte enhver proces, hvor to eller flere parter bistås af en tredjemand med henblik på løsning af en konflikt (mægling). Forslaget forventes at indeholde visse minimumsstandarder for de enkelte medlemslandes regulering af mægling, herunder f.eks. regler om de muligheder en ret skal have for at kunne henvise parterne i en retssag til mægling, om fortrolighed af indholdet af mæglingsforhandlinger og om tvangsfuldbyrdelse af forlig, der er resultatet af mægling.
Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til direktiv i løbet af 2. halvår 2004.
12. Forslag til Rådets forordning om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas *
Kommissionen fremsatte den 18. februar 2004 et forslag til Rådets forordning om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas (KOM(2004) 116 endelig).
Formålet med forslaget er at gøre passet mere sikkert ved at pålægge medlemsstaterne pligt til at indføre minimumsstandarder for harmoniserede sikkerhedselementer for de pas, de udsteder, og samtidig fastsætte de biometriske identifikatorer, der skal anvendes for at etablere en pålidelig sammenhæng mellem dokumentet og dets indehaver. Den praktiske gennemførelse, herunder behandlingen af de biometriske data, overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som fastsættes af et særligt udvalg.
Herudover vil en fælles strategi ifølge Kommissionen også være nødvendig af hensyn til den amerikanske lovgivning, der bl.a. kræver indførelse af biometriske pas som forudsætning for indrejse til USA fra visumfritagne lande efter den 26. oktober 2004. Det bemærkes i den forbindelse, at den amerikanske regering i april 2004 anmodede Kongressen om at tilvejebringe lovgivning, der kan udskyde den amerikanske frist for krav om biometri i pas som forudsætning for indrejse til USA fra visumfritagne lande til den 30. november 2006. En sådan lov er imidlertid endnu ikke vedtaget.
På et møde om bekæmpelse af terrorisme den 25. – 26. marts 2004 vedtog Det
Europæiske Råd en erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at Rådet skal vedtage
Kommissionens forslag om standarder for sikkerhedselementer og biometriske
identifikatorer i EU-borgernes pas inden udgangen af
2004.
Ved forordningsforslaget fastsættes dels sikkerhedsstandarder, der vedrører passet som helhed (materiale, trykteknikker, nummerering og udfærdigelsesprocedurer), dels forskrifter for de data, der skal optages i persondatasiden i pas. Ifølge forslaget skal passet indeholde et maskinlæsbart lagringsmedium, som kan indeholde en biometrisk oplysning i form af et ansigtsbillede. Herudover kan medlemsstaterne frit vælge, om de vil medtage en sekundær biometrisk oplysning, som kan være fingeraftryk. Hvis medlemsstaterne vælger at medtage fingeraftryk, skal de gøre det i interoperable formater, således at de kan anvendes af alle medlemsstater.
Herudover skal medlemsstaterne installere registreringsudstyr på det sted, hvor dataene skal produceres, og installere verifikationssystemer ved grænseovergangsstederne.
Forordningsforslaget er fremsat under henvisning til artikel 62, nr. 2), litra a) i afsnit IV i TEF og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, jf. TEF artikel 67, stk. 2, 1. led.
Grundnotat vedrørende forslaget er sendt til Europaudvalget den 19. maj 2004 og til Retsudvalget den 24. maj 2004. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg blev senest orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004, hvor der blev opnået enighed om, at forslaget skal indeholde et obligatorisk biometrisk kendetegn i form af et ansigtsbillede.
Det forventes, at forslaget vil blive sat på dagsordenen for et af de kommende rådsmøder (retlige og indre anliggender) med henblik på vedtagelse.
Politimæssigt og strafferetligt samarbejde
Indledning
Det hollandske formandskab vil videreføre arbejdet med gennemførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med de konklusioner og arbejdsprogrammer, der er vedtaget af henholdsvis Det Europæiske Råd og Rådet for retlige og indre anliggender.
En væsentlig opgave for det hollandske formandskab vil desuden være at færdiggøre den såkaldte Tampere II-proces, som blev igangsat af stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004. Dette forventes bl.a. at ville ske i lyset af Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om retlige og indre anliggender samt gennemførelsen af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Tampere den 15.-16. oktober 1999 (KOM(2004) 401 endelig).
Herudover forventes Det Europæiske Råds enighed om udkastet til den nye forfatningstraktat også at ville præge aktiviteten på området, idet man naturligvis i første omgang vil fortsætte det lovgivningsmæssige arbejde på grundlag af den eksisterende traktat. Ikke mindst Tampere II-processen og udarbejdelsen af et flerårigt program for retlige og indre anliggende vil blive præget af forventningerne til samarbejdet på grundlag af den nye forfatningstraktat.
Der vil under det hollandske formandskab blive afholdt rådsmøder (retlige og indre anliggender) den 19. juli, den 25.-26. oktober, den 19. november og den 2.-3. december 2004. Der afholdes endvidere et uformelt justits- og indenrigsministermøde den 30. september og 1. oktober 2004.
13. Politisamarbejde
Det hollandske formandskab forventes på baggrund af forslag fra Kommissionen at prioritere spørgsmålet om videreudviklingen af Cepol, herunder ikke mindst vedrørende Cepols fremtidige struktur.
Herudover vil man fra hollandsk side skulle fortsætte bestræbelserne på at styrke det operative samarbejde inden for rammerne af Task Forcen af europæiske politichefer, idet Rådet senest i december måned 2004 bl.a. vil skulle tage stilling til Task Forcens fremtidige struktur.
Det hollandske formandskab vil samtidig prioritere drøftelser om videreudviklingen af Netværket for beskyttelse af fremtrædende personer, ligesom Holland vil fremme drøftelser om udarbejdelsen af etiske retningslinjer for politiet. Holland vil tillige fremlægge et forslag om oprettelse af et netværk for politimyndigheder inden for forskellige former for trafik på de europæiske hovedfærdselsårer.
Herudover forventes det hollandske formandskab at prioritere afslutningen af forhandlingerne om forslaget til Rådets afgørelse om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet med køretøjer, ligesom formandskabet vil udarbejde konkrete forslag med henblik på at lette det praktiske politisamarbejde over de interne grænser.
Endelig vil det hollandske formandskab inden for det politimæssige samarbejde prioritere gennemførelsen af Det Europæiske Råds handlingsplan med tilhørende køreplan om bekæmpelse af terrorisme.
13.1. Terrorisme
Det kommende hollandske formandskab vil ligesom tidligere formandskaber prioritere de halvårlige opdateringer af trusselsvurderingerne og listen over terrororganisationer til brug for medlemslandenes retshåndhævende myndigheder med ansvar for bekæmpelse af terrorisme.
Herudover vil området i høj grad blive præget af gennemførelsen af Det Europæiske Råds handlingsplan med tilhørende køreplan om bekæmpelse af terrorisme. Generalsekretæren for Rådet og højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solana vil på ny skulle rapportere til Det Europæiske Råd i december måned 2004 om gennemførelsen af anbefalingerne vedrørende integrering af en efterretningskapacitet i Rådet, ligesom drøftelserne af forslagene fra Rådets antiterror-koordinator, Gijs de Vries, vedrørende henholdsvis evalueringsmekanismen og overvågning af gennemførelsen af retsakter vil fortsætte. Det hollandske formandskab vil tillige fokusere på en styrkelse af samarbejdet om udvekslingen af oplysninger om terrorisme. Kommissionen forventes i øvrigt under det hollandske formandskab at fremsætte forslag om udveksling af oplysninger om tidligere straffedomme og rettighedsfrakendelser.
Herudover vil det hollandske formandskab prioritere forslag om udveksling af oplysninger mellem medlemslandene og Interpol om tabte og stjålne pas samt forventede forslag fra Kommissionen om grænseoverskridende forfølgelse og beskyttelse af vidner i straffesager vedrørende terrorisme. Endvidere vil Kommissionen formentlig fremlægge forslag om henholdsvis at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation, om databeskyttelse inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde samt om udveksling af passageroplysninger mellem medlemslandenes retshåndhævende myndigheder.
Endelig fortsætter arbejdet med evalueringerne af medlemslandenes foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme med henblik på udarbejdelse af en foreløbig rapport, som vil skulle forelægges for Rådet inden udgangen af 2004. Evalueringerne af de nye medlemslande fortsætter i øvrigt i 2004/2005.
13.2. Europol
Det hollandske formandskab vil fortsætte bestræbelserne fra tidligere formandskaber med at udvikle Europol.
Formandskabet vil prioritere drøftelser om Europols relationer til tredjelande, idet der må forventes en drøftelse af mere generel karakter om behovet for at ændre procedurerne for Europols indgåelse af samarbejdsaftaler med tredjelande og eksterne organisationer. Herudover vil det hollandske formandskab – ligesom tidligere formandskaber – skulle sikre Rådets godkendelse af en række samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande, idet det særligt må forventes, at der vil blive fokuseret på samarbejdsaftaler med Ukraine og Moldova. I den forbindelse vil listen over tredjelande, Europol kan indgå samarbejdsaftaler med, skulle revideres.
Herudover vil der under det hollandske formandskab være fokus på forholdet mellem Europol og Task Forcen af europæiske politichefer samt Europols rolle i forbindelse med gennemførelsen af Generalsekretæren for Rådet og højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solanas anbefalinger om integrering af en efterretningskapacitet i Rådet.
Det hollandske formandskab vil tillige skulle løse spørgsmålet om udnævnelse af Europols direktør.
14. Straffeprocessuelt samarbejde
Samarbejdet i straffesager vil blive prioriteret højt, og formandskabet vil fremme forhand-lingerne om Kommissionens forslag til rammeafgørelse om den europæiske bevisordre. Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 19. juli og 15. juli 2004.
Det hollandske formandskab vil tillige prioritere forhandlingerne om forslaget til rammeafgørelse om opbevaring af trafikdata. Grundnotat vil snarest blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Det hollandske formandskab vil desuden skulle videreføre forhandlingerne med Norge og Island om indgåelsen af en samarbejdsaftale med EU om udlevering.
Herudover har Kommissionen fremlagt en grønbog om tilnærmelse, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i EU. Drøftelserne mellem Kommissionen og medlemslandene fortsætter under det hollandske formandskab. Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 27. juli 2004 og den 26. juli 2004.
Under græsk formandskab godkendte Rådet to aftaler mellem EU og USA om henholdsvis udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som efterfølgende er undertegnet af parterne. Aktuelt notat er senest sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 14. februar 2002. Under det hollandske formandskab må det forventes, at arbejdet med koordinering af de bilaterale aftaler om udlevering og retshjælp, der skal indgås mellem de enkelte medlemsstater og USA som opfølgning på aftalerne, vil blive fortsat.
Herudover vil Kommissionen under det hollandske formandskab fremlægge en rapport om medlemslandenes gennemførelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.
Kommissionen vil desuden fremkomme med en hvidbog om styrkelse af udvekslingen af oplysninger mellem medlemslandenes retshåndhævende myndigheder, ligesom Kommissionen forventes at fremkomme med et forslag til afgørelse om udveksling af oplysninger fra nationale strafferegistre samt et forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af straffedomme med henblik på mulighed for at tillægge udenlandske straffedomme gentagelsesvirkning. Der henvises til pkt. 13.1. ovenfor.
Der vil under hollandsk formandskab på sædvanlig vis blive afholdt møde i Det Europæiske Retlige Netværk med henblik på at styrke samarbejdet mellem anklagemyndighederne i medlemslandene.
14.1. Eurojust
Det hollandske formandskab vil videreføre arbejdet med udviklingen af Eurojust. Der vil i den forbindelse særligt blive fokuseret på gennemførelsen af relevante dele af Det Europæiske Råds handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme samt Eurojusts oplæg med henblik på en styrket indsats mod terrorisme.
15. Materiel strafferet
Det hollandske formandskab forventes at igangsætte arbejdet med det allerede fremlagte forslag til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i EU. Grundnotat vil snarest blive oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Herudover vil det hollandske formandskab prioritere forslaget til rammeafgørelse om en styrkelse af strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe ikke mindst i lyset af, at der nu er konstateret politisk enighed om forslaget til direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for ulovlig forurening. Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 22. og 26. september 2003.
Kommissionen forventes i øvrigt i løbet af det hollandske formandskab at fremlægge en grønbog om strafferetlig jurisdiktionskompetence, ligesom Kommissionens rapport om medlemslandenes gennemførelse af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme forventes behandlet i Rådet. Kommissionen forventes også at fremlægge en grønbog om alternativer til varetægtsfængsling.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2003 blev der opnået politisk enighed om et udkast til rammeafgørelse om definitioner og mindstestraffe vedrørende narkotikakriminalitet. Grundnotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 8. april 2002 og aktuelt notat blev fremsendt forud for rådsmødet den 27.-28. november 2003. Forslaget forventes vedtaget under hollandsk formandskab.
På et rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27. februar 2003 blev der opnået politisk enighed om et udkast til rammeafgørelse om strafferetlige regler om angreb på IT-systemer. Grundnotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 8. og 7. november 2002. Forslaget forventes vedtaget under hollandsk formandskab.
16. Forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende, herunder organiseret, kriminalitet
Det hollandske formandskab forventes at prioritere udarbejdelsen af et strategisk koncept med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Holland vil samtidig videreføre arbejdet med henblik på gennemførelsen af den handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev godkendt af Rådet den 27. marts 2000, ligesom Holland forventes at fortsætte gennemførelsen af strategien om organiseret kriminalitet i det nye årtusinde.
Herudover vil formandskabet prioritere afslutningen af evalueringen af medlemslandenes udveksling af oplysninger med Europol. Evalueringen vil tillige indgå i de mere generelle drøftelser om gennemførelsen af Det Europæiske Råds handlingsplan med tilhørende køreplan om bekæmpelse af terrorisme.
Holland vil tillige prioritere samarbejdet om efterforskning og strafforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, ligesom man vil prioritere EU-samarbejdet om forhandlinger i internationale fora, herunder ikke mindst inden for rammerne af Europarådet.
Herudover forventes Kommissionen i tilknytning til forslaget til direktiv om ændring af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge at fremsætte et forslag til rammeafgørelse om et fælles system til bekæmpelse af hvidvaskning af penge ved hjælp af betaling med større kontantbeløb.
Endelig vil det hollandske formandskab som led i gennemførelsen af Det Europæiske Råds handlingsplan om bekæmpelse af terrorisme prioritere et svensk forslag til rammeafgørelse om udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes retshåndhævende myndigheder samt Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om en styrkelse af udvekslingen af oplysninger om terrorisme.
16.1. Narkotikakriminalitet
Holland vil prioritere afslutningen af drøftelser om udarbejdelse af en EU-narkostrategi for 2005-2012. Det forventes, at det hollandske formandskab som led i udarbejdelsen af den nye strategi vil lægge særlig vægt på Kommissionens evaluering af strategien for 2000 – 2004, idet strategien på den baggrund formentlig vil fokusere på spørgsmål vedrørende koordination mellem medlemslandene, efterspørgsels- og udbudsreduktion, internationalt samarbejde, forskning samt overvågning. Strategien vil skulle forelægges for Rådet og Det Europæiske Råd senest i december måned 2004.
Holland vil tillige i samarbejde med kommende formandskaber og Kommissionen udarbejde et oplæg til en ny EU-handlingsplan til bekæmpelse af narkotika for perioden 2005-2008.
Herudover forventes det hollandske formandskab at videreføre drøftelserne af fremlagte forslag, idet Holland vil prioritere afslutningen af forhandlingerne om forslaget til Rådets forordning vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt forslaget til Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye narkotiske stoffer og nye syntetiske stoffer. Grundnotat om forslagene er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 2. april 2004 og den 16. december 2003.
Endelig forventes det hollandske formandskab at fremme drøftelserne om gennemførelsen af implementeringsplanen vedrørende efterspørgsels- og udbudsreduktion på narkotikaområdet.
17. Schengen-samarbejdet
Det hollandske formandskab vil fortsætte evalueringen af medlemslandenes gennemførelse af Schengen-reglerne, ligesom der vil være særlig fokus på udviklingen af SIS II. Det forventes i øvrigt, at Holland vil fremlægge et forslag til nyt arbejdsprogram for evaluering af medlemslandenes gennemførelse af Schengen-reglerne.
Samtidig vil Rådet skulle vedtage en række retsakter med henblik på Schweiz’s deltagelse i Schengen-samarbejdet, herunder Rådets afgørelse om undertegnelse af associeringsaftalen med Schweiz, en forretningsorden for Det Blandede Udvalg med Schweiz samt Rådets afgørelse om definition af Schengen-reglerne med henblik på at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne (en tilsvarende retsakt er vedtaget for så vidt angår Norge og Island ved Rådets afgørelse af 20. maj 1999), ligesom forhandlingerne med Schweiz om indgåelsen af en samarbejdsaftale om bekæmpelse af svig vil skulle afsluttes.
Evalueringen af Storbritannien og Irland med henblik på disse landes delvise inddragelse i Schengen-samarbejdet, der blev indledt under græsk formandskab, vil fortsætte under hollandsk formandskab. En rådsafgørelse om Storbritanniens delvise deltagelse i Schengen-samarbejdet forventes vedtaget under hollandske formandskab.
Herudover forventes forhandlingerne om forslaget til forordning om adgang til Schengen-informationssystemet for de tjenester i medlemslandene, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer afsluttet under det hollandske formandskab. Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 22. december 2003.
Endelig forventes det hollandske formandskab at igangsætte drøftelserne vedrørende en fælles holdning om medlemsstaternes overførelse af data vedrørende stjålne og forsvundne pas til Interpols database, jf. også ovenfor under pkt. 13.1.
18. Eksterne relationer
Som led i de eksterne relationer i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde vil det hollandske formandskab fortsat lægge særlig vægt på relationerne til de vestlige Balkan-lande og de transatlantiske relationer.
Arbejdet under handlingsplanerne for Balkan-området og for EU’s samarbejde med henholdsvis Rusland og Ukraine om bekæmpelse af organiseret kriminalitet forventes at blive fortsat.
Herudover vil der som nævnt ovenfor blive lagt vægt på afslutningen af de igangværende forhandlinger med Schweiz om samarbejde om bekæmpelse af svig og om tilknytning til Schengen, ligesom der vil blive lagt vægt på arbejdet med koordinering af de bilaterale aftaler om udlevering og retshjælp, der skal indgås mellem de enkelte medlemsstater og USA.
* Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
* Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
* Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
* Forslaget forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
* Forslaget forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
* Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.