Henvendelse fra Forbrugerrådet vedr. EUU-møde 17/9 04

På Europaudvalgets møde den 17. september 2004 behandles bl.a. Rådsmøde (konkurrenceevne) den 24. september 2004. Forbrugerrådet vedlægger 2 notater samt brev til Europaudvalget af 14. maj 2004 vedr. følgende punkter på dagsordenen:

Pkt. 6. Revideret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om salgsfremmende foranstaltninger i Det Indre Marked. KOM (2001) 0546 og KOM (2002) 0585. Politisk enighed.

Pkt. 10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 22. ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (phthalater).

KOM (1999) 0577.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl Villy Dyhr

Direktør Chef for Politisk Afdeling

Revideret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om salgsfremmende foranstaltninger i Det Indre Marked. KOM (2001) 0546 og KOM (2002) 0585. Politisk enighed.

Forbrugerrådet anbefaler Europaudvalget at stemme imod forordningen om salgsfremmende foranstaltninger, da:

• Kommissionen har på én gang fremsat 2 markedsføringsforslag - en forordning og et direktiv - som modarbejder hinanden. Direktivet har til formål at harmonisere markedsføringsreglerne i EU og indføre en slags god skik-regel, som vi kender fra den danske markedsføringslov. Dette initiativ er godt. Forordningsforslaget stiller derimod krav om at ophæve nationale beskyttelsesregler på et tidspunkt, hvor direktivet ikke er endelig fastlagt. Vedtages forordningen, er der risiko for, at direktivet aldrig bliver vedtaget.

• I øvrigt hører markedsføringsregler om gratis gaver, konkurrencer, markedsføring mod børn og erhvervsdrivendes oplysningspligt naturligt hjemme i det brede rammedirektiv og ikke i forordningsforslaget. Under alle omstændigheder bør samme emner diskuteres i forbindelse med fastlæggelse af direktivets indhold, og derfor kan forordningen ikke vedtages nu.

• forordningens konsekvenser ikke kan gennemskues

• Da direktivet om urimelig markedsføring ikke er endeligt fastlagt, er det uklart, om markedsføringsmetoder både kan være omfattet af direktivet og forordningen. Det er uklart, om enhver markedsføringsmetode, som er omfattet af forordningen, aldrig kan være urimelig, så længe den erhvervsdrivende blot opfylder sin oplysningspligt, som kræves efter forordningen.

• selve indholdet svækker forbrugerbeskyttelsen på flere punkter

• Erhvervsdrivende får fri adgang til at sløre pris og kvalitet på deres varer ved hjælp af gratis gaver. Herhjemme vil begrænsningen på en værdi af 2-3 kr. blive ophævet, så kunder fremover vil blive mødt med tilgift og rabatkuponer af forskelligartet værdi. Det vil for alvor flytte fokus fra det reelle behov, tilgift vil blive et konkurrenceparameter frem for pris og kvalitet, og regningen for de gratis gaver vil blive pålagt forbrugeren.

• Forordningen stiller krav til erhvervsdrivendes oplysningspligt, men kravene er løbende blevet lempet af hensyn til de erhvervsdrivende. Derfor er det uforsvarligt at erstatte forbrugerbeskyttelsen med informationskrav.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 22. ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (phthalater). KOM (1999) 0577.

• I praksis er det umuligt for forbrugeren at skelne mellem legetøj, der er indkøbt til børn over og under tre børn, og det giver derfor særdeles god mening at udvide forbudet aldersmæssigt.

• Forbrugerrådet så gerne, at der på linje med forsigtighedsprincippet blev indført EU-forbud mod alle seks phthalattyper i legetøj op til 14 år.

• Såfremt dette ikke er muligt, er det helt centralt, at effektive overvågningsmekanismer prioriteres højt med henblik på at sikre, at der skrides til forbud, såfremt videnskabelig viden peger på risici ved andre phthalattyper.

Udkast til direktiv om urimelig handelspraksis og udkast til forordning om salgsfremmende foranstaltninger har været behandlet på flere ministerrådsmøder, og denne gang er de begge på dagsordenen med henblik på at opnå politisk enighed.

Siden vedtagelsen af direktivet om vildledende markedsføring i 1984 har de europæiske forbrugere presset på for at få et direktiv om urimelig markedsføring svarende til bestemmelsen i den danske markedsføringslovs § 1, men modstanden har været stor - også i Kommissionen, hvilket resulterede i, at Kommissionen den 1. oktober 2002 barslede med 2 meget forskellige tiltag på samme område.

Forbrugerrådet og vores europæiske organisation BEUC har stedse været imod en sammenkædning af de 2 dokumenter og finder fortsat, at direktivet bør gennemføres først. Derefter kan det afgøres, om - og i hvilket omfang - der er behov for forordningen.

Denne holdning er blevet yderligere bestyrket af, at det irske formandsskab senest har foreslået en særlig tidsbegrænset undtagelse fra forordningen (artikel 3 bis). Denne indebærer, at medlemsstaterne kan afvige fra artikel 3, stk. 2, hvis der opstår urimelig konkurrence (unfair competition). Det er muligvis positivt, men viser, at forordningen slet ikke er gennemarbejdet. Disse tilfælde kunne formentligt bedre dækkes af direktiv om urimelig handelspraksis / markedsføring.

I øvrigt omfattes hele området kommerciel kommunikation også af det nyligt publicerede udkast til direktiv om tjenesteydelser, og Forbrugerrådet og BEUC finder derfor, at det må være oplagt at drøfte forordningens regler i forbindelse med de kommende drøftelser om et indre marked for tjenesteydelser. Dette peger også i retning af, at udkastet til forordning om salgsfremmende foranstaltninger skrinlægges for nærværende.

Specielt vedr. udkast til direktiv om urimelig handelspraksis, er der efter det oplyste på det seneste sket væsentlige forbedringer, bl.a. ved, at den såkaldte indre markeds klausul skulle være fjernet. Det er meget vigtigt, at dette fremskridt opretholdes, da det er en forudsætning for opretholdelsen af et rimeligt beskyttelsesniveau.

Til gengæld er det uforståeligt, at man ikke samtidigt har fjernet bestemmelsen vedr. minimumsdirektiver. Der er ingen, der har overblik over, hvorledes dette vil påvirke de enkelte landes lovgivning på de områder, hvor man er gået videre end de eksisterende minimumsdirektiver. Det ligger tæt på lovsjusk at gennemføre regler, hvis konsekvenser man ikke har overblik over.

Forbrugerrådet finder det særdeles positivt, at den ’asociale’ definition af en gennemsnitsforbruger er fjernet fra teksten, men finder, at henvisningen hertil ligeledes bør fjernes i præamplens pkt. (13). I stedet kunne denne omformuleres til at dække det faktum, at forbrugerbegrebet fastlægges over tid gennem udviklingen i retspraksis.

---------------------

-----------------------

Med venlig hilsen

Villy Dyhr Benedicte Federspiel

Chef for Politisk Afdeling Chefkonsulent