Hjælpemenu

Hovedmenu

PØ-udvalgets bemærkninger til grønbog om ligestilling

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Claus Larsen-Jensen

Formand for Europaudvalget

9. september 2004

J.nr. alm. del – bilag 81

Kommissionens grønbog om ligestilling og ikke-forskelsbehandling (KOM (04) 379)

Kære Claus Larsen-Jensen

Under henvisning til at Europaudvalget på sit møde den 2. juli 2004 besluttede at sende grønbogen til høring, bl.a. til Det Politisk-Økonomiske Udvalg fremsendes hermed Det Radikale Venstres skriftlige bemærkninger som bidrag til udvalgenes fælles høringssvar til Kommissionen.

Med venlig hilsen

Margrethe Vestager

formand

Christiansborg d. 3. september 2004

Kommissionens grønbog om ligestilling og ikke forskelsbehandling (KOM (04) 379)

Høringssvar fra Det Radikale Venstre på baggrund af spørgeskemaet, der er vedlagt grønbogen.

En "grønbog" er betegnelsen for et dokument fra Komissionen, der analyserer spørgsmål og angiver mulige foranstaltninger i EU-regi. Grønbogen fungerer som en slags diskussionsgrundlag. Formålet er at skabe debat og starte en høringsprocedure på området. Det er i den forståelse det radikale høringssvar er afgivet.

Betydningen af ligestillingsarbejdet på europæisk niveau er stor. Det fremgår også med al tydelighed af Kommissionens redegørelse for de hidtidige tiltag på området – bl.a. direktiv om etnisk ligestilling, direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, handlingsprogrammet for at bekæmpe forskelsbehandling samt EQUAL-initiativet, bidrag fra Den Europæiske Socialfond og handlingsprogrammet til bekæmpelse af social udstødelse for at fremhæve enkelte resultater.

Blandt de fremtidige udfordringer for ligestillingsindsatsen i EU fremhæver Kommissionen:

  • udfordringer i forbindelse med udvidelsen af EU.
  • faktisk gennemførelse af de lovmæssige rammer (bl.a. direktiv om etnisk ligestilling og ligebehandling m.h.t. beskæftigelse)
  • bedre indsamling, overvågning og analyse af data
  • EU-støtte til praktiske forholdsregler mod forskelsbehandling; videreførelse af handlingsplanen til bekæmpelse af forskelsbehandling på baggrund af evaluering og beretning forelagt Rådet og Europa-Parlamentet.
  • styrkelse af samarbejde med interessenterne, dvs. de nationale myndigheder, Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og NGOer, de specialiserede organer i medlemslandene, regionale og lokale myndigheder, eksperter samt Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad.
  • integrering af princippet om ikke-forskelsbehandling i andre politikområder (mainstreaming) fx social-, beskæftigelse- og forskningsområdet.

Det Radikale Venstre kan kun tilslutte sig ovennævnte punkter. Kommissionens oplæg ligger i forlængelse af den hidtidige indsats, idet man forsøger at sikre sig gennemførelsen og færdiggørelsen af igangsatte initiativer.

Det Radikale Venstre så imidlertid gerne at følgende initiativer også blev fremmet på europæisk niveau. Det er initiativer, vi også har talt for i andre sammenhænge:

  • Fremme af ligestilling inden for uddannelse og forskning – fx gennem udveksling af studie- og forskningsophold ml. medlemslandene. EU-gennemsnittet for andelen af kvindelige forskere er 26%. Andelen i Danmark er 22% mod henholdsvis 36% og 33% i Sverige og Finland.
  • Højne de europæiske minimumsregler i forbindelse med barsel samt kønsspecificering af dele af den samlede barselsorlov for begge køn i anerkendelse af barselsorlovens betydning for ligestilling på arbejdsmarkedet samt for at sikre begge køns deltagelse i familielivet. EU-lovgivningen angiver ret til 14 ugers sammenhængende barsel som minimum, med 2 uger før og efter fødslen for moderen.
  • Fremme indsatsen mod vold mod kvinder. Nogle undersøgelser har vist, at 98% af ofrene for vold i hjemmet er kvinder, og en femtedel af alle kvinder i medlemslandene har været udsat for vold fra sin partner. De kvinder, der bliver udsat for vold, har ofte en mindre privilegeret social baggrund. Indsatsen bør både være oplysning, støtte og hjælp til ofrene samt lovmæssig beskyttelse af kvinden bl.a. i f.t. mulighed for at fjerne voldsudøveren fra hjemmet.
  • Fremme indsatsen over for trafficking (handel med kvinder). Man skønner at omkring 500.000 har været ofre for kvindehandel alene i EU. De fleste kvinder kommer fra Thailand samt de Øst- og Centraleuropæiske lande. Bekæmpelsen af handel med kvinder hænger tæt sammen med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og dermed det retslige og politimæssige samarbejde. Samtidig relaterer problemet sig til medlemslandenes asyllovgivning. EU har allerede igangsat det såkaldte STOP-program for bekæmpelse af handel med kvinder og seksuel udnyttelse af børn.
  • Fremme kvinders ret til abort. Polen forbød fx abort i 1997. I andre katolske lande er abort heller ikke tilladt.
  • Styrke indsatsen over for tvangsægteskaber.
  • Fremme indsatsen for at integrere etniske minoriteter på det europæiske arbejdsmarked.
  • Styrke indsatsen over for omskærelse og lemlæstelse af kvinder. I dag er omskæring af kvinder udbredt i mere end 28 afrikanske lande samt nogle lande i Mellemøsten og dele af Asien, og dermed også hos nogle europæiske borgere med oprindelse i de pågældende lande.
  • EU må diskustere, hvordan vi kan sætte ind over for forfølgelse på grund af køn. Visse former for forfølgelse går kun ud over kvinder som massevoldtægt, omskæring, brudebrænding, forfølgelse pga. formodet udsvævende seksualliv etc.
  • Fremme mainstreaming af ligestillingshensyn og –målsætninger i udviklingspolitikken, som det blev besluttet i EU i 1995 efter Beijing-konferencen.