Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om Den Europæiske Fiskerifond

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

13. august 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat vedrørende forslag til Rådets forordning om den Europæiske Fiskerifond.

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Rådets forordning om den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Resumé

Forslaget omhandler etablering af den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for strukturpolitikken på fiskeriområdet i perioden 2007-2013. Forslaget indeholder rammer og målsætninger for EU’s strukturpolitik på fiskeriområdet, regler for EU’s støtte, herunder støttesatser samt regler for implementering og forvaltning. I store træk er de gældende støtteordninger indeholdt i forslaget, dog er tilskud til nybygning af fiskerfartøjer og eksport af fartøjer ikke en del af forslaget. De væsentlige nye elementer i forhold til de nuværende instrumenter er en støtteordning rettet mod bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder med stor fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5 årige aftaler om forpligtelser.

Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den øgede integration af bæredygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 497 endelig af 14. juli 2004 fremsendt et forslag til Rådsforordning om den Europæiske Fiskerifond. Forslaget er oversendt til Rådet den 16.juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik. Anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet vil løbende skulle overvejes i forbindelse med fastlæggelse af de fremtidige støtteprincipper og beslutningen om fordelingen af strukturfondsmidler.

Formål og indhold

Forordningen skal afløse FIUF-forordningen, Rådsforordning nr. 1263/99 om Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet samt Kommissionens Forordning 366/2001 (gennemførelsesbestemmelser til 2792/1999).

Den nuværende program- og finansieringsperiode for FIUF og de øvrige strukturfonde dækker årene 2000-2006. Forslaget betyder, at FIUF fra 1. januar 2007 erstattes af et nyt finansieringsinstrument, den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for den væsentligste del af strukturudviklingspolitikken på fiskeriområdet i den kommende 7-års periode, dvs. 2007-2013. Den Europæiske Fiskerifond (herefter EFF eller Fonden) vil teknisk set ikke som FIUF være en del af strukturfondene og derfor indeholder forslaget tillige generelle gennemførelsesregler, der erstatter de nuværende fælles regler for strukturfondene i rådsforordning nr. 1260/99.

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:

  • en strategisk ramme og målsætninger for EU’s strukturudviklingspolitik på fiskeriområdet
  • regler for EU’s støtte til strukturudvikling i fiskerisektoren, herunder for støttesatser og medfinansiering og om præmiefastsættelse
  • regler for implementering og forvaltning, herunder programmering, samarbejde, evaluering, finansiel styring, overvågning, kontrol og revision.

Målsætninger og strategisk ramme for strukturudviklingsindsatsen

Trods indsatsen i forudgående og indeværende programperiode forbliver overkapacitet i Fællesskabets flåde en af årsagerne til overudnyttelsen af visse bestande. Den Europæiske Fiskeri Fond skal bidrage afgørende til den nødvendige reduktion af kapaciteten, særligt i forhold til flåder der fisker på ovennævnte bestande. Fonden skal ledsage den nødvendige rekonstruktion af fiskerisektoren med et system af sociale og økonomiske foranstaltninger, der kan begrænse virkningerne af nedgangen i fiskeriaktiviteterne eller af begrænsende foranstaltninger pålagt af hensyn til bevaringspolitikken for fiskeressourcer.

Det overordnede formål med den nye fiskerifond er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i fiskerisektoren, inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning af fiskerressourcerne og i overensstemmelse med den reviderede fiskeripolitik, som vedtaget i december 2002.

Indsatsen rettes mod følgende hovedmålsætninger:

  • at opnå en bæredygtig balance mellem fiskerikapacitet og -indsats og fiskerimuligheder.
  • at styrke miljødimensionen i alle fondens interventioner, bl.a. gennem fremme af frivillig anvendelse af selektive redskaber og metoder
  • iværksætte en integreret, lokalt forankret, udviklingsindsats for kystfiskerizoner, baseret på en relevant territorial strategi
  • at målrette støtten til forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren med henblik på tilpasning til markedsforholdene samt miljømæssige og andre krav
  • at give incitamenter til erhvervet, bl.a. ved at fremme pilotprojekter for alternativt fiskeri og udvikling af nye markeder

Som nøglemål for implementering og forvaltning fremhæves forenkling og øget subsidiaritet. I øvrigt skal implementeringen af den strukturpolitiske indsats på fiskeriområdet som hidtil hvile på grundprincipper om komplementaritet og konsistens i forhold til medlemsstaternes egen politik, programmering, partnerskab, proportionalitet, subsidiaritet, lighed, samhørighed, og ligestilling mellem mænd og kvinder. Sidstnævnte agtes tillagt øget vægt, bl.a. i forhold til en integreret indsats i kystfiskerizoner. Princippet om delt ansvar for forvaltningen træder tydeligere frem i og med, at det administrative set up nærmer sig reglerne for Landbrugsfondens garantisektion.

Den strategiske ramme skal udfyldes gennem Rådets vedtagelse af overordnede strategiske retningslinier for udvikling af fiskeripolitikken. Dette skal ske senest tre måneder efter forordningens ikrafttræden. Inden for rammerne af Rådets retningslinier skal medlemstaterne inden tre måneder efter Rådets vedtagelse udarbejde en national strategiplan for fiskerisektoren. Programmeringen skal ligge inden for rammerne af de nævnte strategier.

Støtteordninger

Forslaget indeholder i store træk de gældende støtteordninger, dog vil støtten til nybygning, blandede selskaber og eksport af fartøjer, som forventet, ikke kunne ydes. Væsentlige nyheder er en støtteordning efter LEADER-model rettet mod bæredygtig udvikling af særligt udpegede kystfiskeriområder med stor fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5-årige forpligtelser på linje med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Førstnævnte kan blive interessant i relation til flere af de mindre fiskeriafhængige områder i Danmark. Foranstaltninger i sammenhæng med genopretningsplaner gives prioritet. Investeringsstøtte til fiskeindustrien og akvakultursektoren forbeholdes små og ultra-små virksomheder. Mulighederne for at støtte selektivt og mere miljøvenligt fiskeri forstærkes, bl.a. vil forberedelse eller afprøvning i en begrænset periode af nye tekniske foranstaltninger på fiskefartøjer kunne dækkes som en del af et pilotprojekt. Pilotprojekter, der muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedrørende fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, vil ligeledes kunne støttes.

Det foreslåede støttebudget til regioner og lande, der ikke er omfattet af konvergensmålet (herunder Danmark) svarer nominelt nogenlunde til det afsatte budget under FIUF i nuværende programperiode. Kommissionen lægger op til at fordele dette på basis af følgende kriterier:

  • fiskerisektorens størrelse i den relevante medlemsstat
  • størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig
  • andelen af beskæftigede i fiskerisektoren

Hovedvægten lægges på en beskrivelse af væsentlige ændringer eller justeringer af de gældende rammer og følger den foreslåede inddeling i 5 akser:

  1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden
  2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter
  3. Foranstaltninger af kollektiv interesse
  4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder
  5. Teknisk bistand

Fortolkninger af forslagets rækkevidde er foreløbige og vil afhænge af Kommissionens nærmere præsentation af forslaget.

Oversigt over akser og støtteordninger i den nye fiskerifond

Akser

Mulige støtteordninger

Maksimale offentlig støtte i % i områder uden for konvergensmålet

Akse 1: Foranstaltninger til tilpasning af Fællesskabets fiskeriflåde

Permanent ophør (ophugning). Artikel 25, jf. 23-24

Præmiefastsættelse: Offentlige udbud eller indkaldelse af forslag kan anvendes.

Midlertidigt ophør (oplægning). Artikel 26, jf. artikel 23-24

Støtteniveauet kan også fastlægges udfra et eller flere af følgende kriterier:

  • Fartøjets pris på det internationale marked
  • Fartøjets omsætning
  • Fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft(kW)

Investeringer på fiskefartøjer samt selektivitet. Artikel 27

Investeringer på fiskerifartøjer og selektivitet (artikel 27): op til 30 %.

Kystfiskeri af mindre omfang. Artikel 27a

For foranstaltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet til privat medfinansiering (70 %) med 20 %.

Socio-økonomisk kompensation i relation til flådeforvaltningen, herunder uddannelse og uddannelsesincitamenter til Yngre Fiskere. Artikel 28.

 

Akse 2: Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter

Investeringer i akvakultur. Artikel 29-30

"Produktive investeringer" i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34) max. 30 %.

Akva-miljø foranstaltninger. Artikel 31

"Ikke produktive" investeringer " i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34), samt akva-miljø foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende offentlig sundhed og dyrevelfærd: op til 100 %.

Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed. Artikel 32.

 

Investeringer i forarbejdning og afsætning (forarbejdningsordningen). Artikel 33 og 34.

 

Akse 3: Foranstaltninger af kollektiv interesse

Kollektive foranstaltninger. Artikel 35 og 36

Op til 100 % dog vil pilotprojekter, der gennemføres af andre end offentlige organer højst kunne støttes med 60 % og "produktive" afsætningsfremmeprojekter højst med 30 %.

Foranstaltninger til beskyttelse af den akvatiske fauna. Artikel 37 og 35.

 

Investeringer i fiskerihavne. Artikel 38 og 35

 

Afsætningsfremme. Artikel 39 og 35

 

Pilotprojekter. Artikel 40 og 35

 

Anden anvendelse af fiskefartøjer. Artikel 41 og 35.

 

Akse 4: Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder

Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder. Artikel 42-44

Op til 100 % for "ikke produktive" investeringer. Op til 30 % for "produktive investeringer".

Akse 5: Teknisk bistand

Teknisk bistand. Artikel 45

 

Akse 1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

Aksen omfatter "offentlig støtte til endeligt ophør", "offentlig støtte til midlertidigt ophør", "investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet", "kystfiskeri af mindre omfang" samt "socio-økonomiske kompensationer i sammenhæng med flådeforvaltningen". Sidstnævnte omfatter foranstaltninger, der træder i stedet for Yngre Fisker-ordningen.

Endeligt og midlertidigt ophør (artikel 23-26). Indsatsen under akse 1 er central i forhold til at forfølge et af hovedformålene med fiskeripolitikken: En bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Den skal derfor ledsage flådeforvaltningspolitikken, der stadig er præget af overkapacitet, med særligt sigte på fiskerflåder, der fisker efter bestande, der uden for sikre biologiske grænser.

Indsatsen skal være forankret i planlægning, herunder strategisk planlægning i det operationelle program m.v.

Fonden vil inden for rammerne af tidsbegrænsede nationale planer for justering af fiskeriindsatsen kunne yde støtte til fartøjsejere og besætning, der er berørt af:

  • genopretnings- eller forvaltningsplaner vedtaget af Rådet
  • hasteforanstaltninger vedr. bevaring vedtaget af Kommissionen eller medlemstaterne
  • ophør af en international fiskeriaftale eller ordninger/arrangementer
  • flådeafgangsplaner vedtaget af medlemstaterne på frivillig basis

Foranstaltninger i relation til genopretningsplaner skal tillægges prioritet. Planerne for tilpasning af kapaciteten vil skulle omfatte endeligt ophør (ophugning) og kan omfatte midlertidigt ophør (oplægning). Oplægningsforanstaltninger knyttet til genopretningsplaner, flerårige forvaltningsplaner eller hasteforanstaltninger i henhold til artikel 7 og 8 i rådsforordning nr. 2371/2002 kan støttes i max. et år med mulighed for forlængelse i endnu et år. Disse skal ledsage en plan for tilpasning af fiskeriindsatsen som inden 2 år sikrer en permanent reduktion af fiskeriindsatsen, der mindst svarer til reduktionen som følge af oplægningen. Øvrig oplægning (naturkatastrofer eller anden exceptionel hændelse) kan max. støttes i 6 måneder.

Modernisering og selektivitet (artikel 27).Støtte kan ydes til foranstaltninger, der sigter på øget sikkerhed ombord, forbedret hygiejne, arbejdsforhold eller produktkvalitet eller mod at kunne opbevare fangster om bord eller formindske virkningen af fiskeriet på det marine miljø. I tilknytning til genopretningsplaner kan første udskiftning af et fiskeriredskab støttes, bl.a. på betingelse af at fartøjet omstilles til et andet fiskeri, for hvilket ressourcetilstanden muliggør fiskeri. Herudover vil Fonden kunne støtte første udskiftning af fiskeredskaber, forudsat at det nye redskab er mere selektivt og opfylder anerkendte miljøkrav og krav til god fiskeripraksis, der ligger udover eksisterende lovkrav.

Inden for rammerne af pilotprojekter kan tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger støttes.

Socio-økonomiske kompensationer (artikel 28) kan ydes til fiskere, der er berørt af udviklingen i fiskeriaktiviteterne. Støtten kan ydes til omstilling, diversificering, førtidspensionering eller tidlig tilbagetrækning fra sektoren. Under denne ordning vil fonden desuden kunne støtte uddannelse eller incitamenter hertil, rettet mod yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang.

Kystfiskeri af mindre omfang (artikel 27a).Fonden kan yde støtte til præmier til ejere og besætning på kystfiskerfartøjer med en samlet længde på mindre end 12 meter, som ikke benytter slæberedskaber, med henblik på

  • forbedring af forvaltning af og kontrol med adgangsbetingelser til visse fiskeriområder
  • fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskæden for fiskeriprodukter
  • fremme frivillige tiltag med henblik på at reducere fiskeriindsatsen
  • anvendelse af tekniske innovationer (selektivitet ud over lovkrav) der ikke forøger fiskeriindsatsen.

Kravene til privat medfinansiering af øvrige foranstaltninger under akse 1 reduceres i nogle tilfælde.

Præmier og støttesatser. Med henblik på at lette implementeringen af nationale planer vedrørende tilpasning af fiskeriindsatsen kan medlemsstaterne anvende offentlige udbud eller opfordring til forslag. Niveauet for offentlig støtte kan også fastlægges udfra et eller flere af følgende kriterier under hensyn til at opnå den bedste kosteffektivitet:

  • fartøjets pris på det internationale marked
  • fartøjets omsætning
  • fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft(kW)

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige medfinansiering af investeringer på fiskerifartøjer (artikel 27) kunne være op til 30 %. For foranstaltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet til privat medfinansiering (70 %) dog med 20 %.

Akse 2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter
Støtte til investeringer i akvakultur samt i forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter (artikel 29, 30, 33 og 34) foreslås forbeholdt små og ultra-små ("mikro") virksomheder, dvs. virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €. For begge ordninger gælder desuden, at investeringer vedr. miljø, sundhed, hygiejne, dyrevelfærd eller -sundhed ligesom nu vil kunne støttes. Hvis det drejer sig om opfyldelse af nye lovmæssige krav, kan der dog kun ydes støtte inden for tidsfrister fastsat i lovregler udstedt af Kommissionen. Gældende krav om teknisk og økonomisk bæredygtighed er ikke udtrykkeligt nævnt.

Investeringer i forarbejdning vil kun kunne støttes, hvis de bidrager til at øge eller fastholde beskæftigelsen i fiskerisektoren. Som nu kan de vedrøre opførelse, udvidelse, udstyr og

modernisering af virksomheder, men skal desuden bidrage til at opfylde et eller flere af en række bredt formulerede formål. Disse formål omfatter ikke "ren" produktionsforøgelse, men bl.a. forbedring af produktkvalitet, anvendelse af ny teknologi, udvikling af IT-baseret handel, bedre brug af mindre anvendte/kendte arter, afsætning af produkter hidrørende fra lokale fangster samt investeringer vedrørende arbejdsforhold og faglig uddannelse. Største reelle forskel er formentlig de ændrede grundbetingelser.

I god overensstemmelse med grundlaget for den seneste ændring af FIUF-forordningen kan investeringer i akvakultur, som forøger produktionen af produkter, der ikke kan afsættes ad sædvanlige kanaler eller som kunne virke imod EU’s politik for bevaring af fiskeressourcer, ikke støttes. Investeringerne skal bidrage til at opfylde et eller flere af en række relativt bredt formulerede formål, der bl.a. omfatter diversificering af produktionen, nye arter og arter med gode markedsudsigter, reduktion af miljøpåvirkningen, faglig uddannelse/skoling og støtte af traditionelle akvakulturaktiviteter som er vigtige for at bevare den økonomiske og sociale struktur og miljøet. Støttebegrænsninger relateret til krav i VVM-direktiv.

Akva-miljø foranstaltninger (artikel 31).Med sigte på EU’s målsætninger vedr. fiskeri og miljø og på mere konkret at fremme økologisk og miljø- og naturvenlig akvakulturdrift giver en ny MVJ-lignende ordning mulighed for at yde finansiel kompensation for brug af natur- og miljøvenlige metoder i akvakulturproduktionen. Projektmagere skal i minimum 5 år påtage sig akva-miljø mæssige forpligtelser, der ligger udover sædvanlig, god akvakulturpraksis. De gavnlige virkninger af sådanne forpligtelser skal på forhånd vises i en vurdering gennemført af et organ udpeget af medlemsstaten. Den maksimale årlige offentlige støtte fastsættes hvert år af medlemsstaten på grundlag af tre kriterier: påført indkomsttab, forøgede omkostninger og nødvendigheden af finansiel støtte for gennemførelsen af projektet.

Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed (artikel32).Indholdsmæssigt svarer forslaget til den seneste ændring af FIUF-forordningen, dog med tilføjelse af en mulighed for at støtte fjernelse af patologiske risici i akvakultur, hvis en plan om slagtning er godkendt af Kommissionen i henhold til betingelserne i Kommissionens beslutning nr. 90/424/EEC.

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige støtte til produktive investeringer i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34) ikke kunne overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger, medens tilsvarende "ikke produktive" investeringer samt akva-miljø foranstaltninger og foranstaltninger ved offentlig sundhed og dyrevelfærd vil kunne støttes med op til 100 %.

Akse 3 Foranstaltninger af kollektiv interesse
Aksen omfatter "kollektive aktioner", "foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna", "havne"(-investeringer), "ændret anvendelse af fiskerfartøjer", "pilotprojekter" og "afsætningsfremme". Grundbetingelserne svarer i store træk til de gældende for kollektive foranstaltninger.

Fonden vil kunne støtte"kollektive aktioner"(artikel 36), der sigter på

  • fremme af partnerskabet mellem videnskabsmænd og de professionelle aktører i fiskerisektoren.
  • at bidrage til en vedvarende bedre forvaltning eller bevaring af ressourcerne, eller til gennemsigtighed på markederne for fiskeri- og akvakulturprodukter (f.eks. sporbarhed)
  • kollektive investeringer i udvikling af opdræt, i affaldsbehandling (spildevand) eller i køb af udstyr til produktion, forarbejdning eller afsætning.

Mulighederne for at støtte til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske faunavurderes at svare nogenlunde til FIUF-ordningen, inklusive støtte til genopretning af vandløb, herunder ynglepladser og vandringsveje for migrerende arter, jf. seneste ændring af FIUF-forordningen. Projekter vil positivt skulle bidrage til at forstærke det akvatiske miljø. Udsætning vil fortsat ikke være omfattet.

Under afsætningsfremmeordningen (artikel 39) åbnes op for at støtte gennemførelse af tværnationale (og nationale) markedsføringskampagner.

Pilotprojektordningen(artikel 40) svarer stort set til den gældende, men med fremhævelse af projekter, der muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedr. fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, samt forsøgsudsætning. Artikel 40 skal læses sammen med artikel 27 (modernisering), der fremhæver, at tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger støttes inden for rammerne af pilotprojekter. Ved pilotprojekter udført af andre end offentlige organer, vil den samlede offentlige støtte kunne udgøre op til 60 %, jf. nedenfor.

Foranstaltningen vedr. ombygning/omdannelse/anden anvendelse af fartøjer (artikel 41) omfatter offentlige eller halvoffentlige organers omdannelse af fartøjer til uddannelse eller forskning inden for fiskerisektoren (p.t. pilotprojekter) samt permanent overgang til ikke-kommercielle aktiviteter uden for erhvervsmæssigt fiskeri.

Med hensyn til havne (artikel 38) svarer beskrivelsen af de investeringer, der vil kunne støttes, nogenlunde til den gældende ordning med (udtrykkelig) tilføjelse af investeringer vedrørende IT-baserede systemer til forvaltning af fiskeriaktiviteter.

Støttesatser. I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige støtte til projekter under akse 3 kunne udgøre op til 100 %. Dog vil pilotprojekter, der gennemføres af andre end offentlige organer højst kunne støttes med 60 % og "produktive" afsætningsfremmeprojekter højst med 30 %.

Akse 4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder
Aksen omfatter en støtteordning efter LEADER-model målrettet mindre kystfiskeriområder med høj fiskeriafhængighed. Ordningen vurderes at kunne blive relevant i Danmark. Der sigtes på, at Fonden skal kunne spille en større rolle i udvikling og vedligeholdelse af de økonomiske og sociale strukturer i lokalsamfund involveret i fiskeri, samtidig med at traktatens målsætninger for den fælles fiskeripolitik forfølges.

Ordningen vil kun kunne anvendes i kystområder udpeget af medlemsstaterne i det operationelle program på grundlag af bl.a. følgende følgende kriterier:

  • Geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt sammenhængende områder mindre end NUTS III
  • Lav befolkningstæthed
  • Betydelig andel beskæftigede i fiskerisektoren
  • Nedgang i fiskeriet
  • Ingen kommuner med flere end 100.000 indbyggere

Udviklingsindsatsen skal gennemføres af lokale aktionsgrupper ("coastal action groups"/ "CAG" eller kystaktionsgrupper) sammensat af lokale, offentlige eller private partnere, etableret med dette formål og udvalgt af medlemsstaten ved offentlig indkaldelse af forslag. Den direkte lokale forankring i projektudvælgelsen og –gennemførelsen kaldes "bottom up" tilgangen.

To tredjedele af de aktioner, der gennemføres, skal hidrøre fra den private sektor. Sigtet med ordningen er bredt og omfatter foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af den økonomiske og sociale udvikling, fremme af værdiskabelsen i forbindelse med fiskeri- og akvakulturaktiviteter, støtte til diversificering, til økonomisk omstilling og til fremme af kystområdemiljøet. Der kan ikke ydes støtte til fornyelse eller modernisering af fiskeflåden. Målgruppen går ud over fiskere, fartøjsejere og andre i fiskerisektoren og omfatter også beskæftigede i følgeindustrier eller -erhverv. Også mindre aktioner kan støttes.

Støttesatser. I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige støtte til projekter under akse 4 kunne udgøre op til 100 % for "ikke produktive" investeringer, medens den for "produktive investeringer" vil kunne udgøre op til 30 %.

Akse 5. Teknisk bistand

Fonden vil som hidtil kunne yde støtte til teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med forberedelse, forvaltning, evaluering, kontrol og revision i medlemsstaterne i relation til de operationelle programmer. Til teknisk bistand på initiativ af medlemsstaterne kan anvendes op til 5 % af det samlede beløb vedrørende programmet. På initiativ af Kommissionen eller på vegne heraf kan anvendes op til 0,80 % af dens årlige allokering.

Regler for implementering og forvaltning

Reglerne for det administrative set-up kommer i overvejende grad til at ligne reglerne på garantiområdet, herunder med hensyn til regnskab, kontrol og revision.

Finansielle regler. Princippet om, at et års bevilling skal være udnyttet senest 2 år efter udløbet af det pågældende budgetår fastholdes (N+2), dog med lempelse bl.a. ved forsinket ikrafttræden af forordningen.

Forenkling. Programmeringstillæg forsvinder, krav til detaljeringsgrad i programdokument bliver muligvis mindre, betalinger og medfinansiering gennemføres på akseniveau i stedet for som nu på støtteordningsniveau. Krav til partnerskab muligvis øget. Ansvaret for gennemførelse, kontrol og revision, herunder finansiel, lægges i øget omfang over på medlemsstaterne. Rapporteringskrav ændres på nogle punkter, men synes ikke formindskede.

Medfinansiering (artikel 52 og bilag II). Fondens vil som minimum skulle yde 20 % og som maksimum 90 % af den samlede offentlige støtte. I forbindelse med genopretningsplaner kan Kommissionens medfinansiering gå op til 65 % i medlemsstater, der ikke er omfattet af konvergensmålet. På andre områder, f.eks. forarbejdning, stiger kravene til national medfinansiering for samme lande.

Kumulering (artikel 53). Fondens indsats skal supplere og komplementere indsatsen under landdistriktsfonden og strukturfondene, men overlapning skal undgås. Et projekt eller en prioritet må, i den periode, hvor den er støtteberettiget, kun modtage støtte fra en fond ad gangen. Et projekt må ikke modtage støtte under mere end et operationelt program ad gangen.

Finansiering

I følge Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004 foreslås FIUF overført til den nye budgetkategori 2 for forvaltning af naturressourcer. FIUF hører i dag under strukturfondene.

Det af Kommissionen foreslåede samlede budget for Den Europæiske Fiskerifond vedrørende programperioden 2007-2013 udgør 4.963 mio. €. 75 % af budgettet eller 3.717 mio. € koncentreres i regioner og lande omfattet af konvergensmålet (mål 1 regioner med udviklingsefterslæb), heraf 1.702 mio. €. til de 10 nye medlemsstater og 2.015 mio. € til konvergensregioner i de 15 gamle medlemsstater.

Det foreslåede budget til regioner og lande, der ikke er omfattet af konvergensmålet, svarer nogenlunde til det afsatte budget under FIUF i nuværende programperiode. Med i vurderingen skal dog indgå evt. indfasning i løbet af 7-årsperioden af tidligere mål 1 områder, der heller ikke på grundlag af den statistiske effekt ville kunne forblive under mål 1/konvergensmålet, jf. note 10.

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem lande uden for konvergensmålet, lægger Kommissionen op til, at den skal ske på basis af følgende kriterier:

  • fiskerisektorens størrelse
  • størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig
  • andelen af beskæftigede i fiskerisektoren
  • kontinuitet i relation til igangværende aktioner

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den bedre integration af bæredygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

Der kan blive tale om ændring af lov nr. 483 af 12. juni 1996 om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Ændringerne vil bl.a. kunne vedrøre gennemførelsen af foranstaltninger, som ikke er omfattet af den gældende lov.

Ud over konsekvenserne for EU’s budget vil forslaget have statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering af foranstaltningerne. Størrelsen heraf vil afhænge af de finansielle rammer, som godkendes af Kommissionen i forbindelse med programmering af foranstaltningerne.

Fordeling af udgifter til fiskerifonden 2007-2013

Mio. €

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2004-priser

655

678

701

713

726

738

752

De finansielle rammer for den Europæiske Fiskerifond er endnu ikke fastlagt, men vil skulle vurderes i sammenhæng med de øvrige strukturfondsforhandlinger samt forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §5-udvalget. Dansk Fisk finder det afgørende, at selektiviteten i fiskeriet opprioriteres, og har med tilfredshed noteret, at det i forslaget indgår, at selektiviteten i fiskeriet skal styrkes og opfattes som et centralt element i den fælles fiskeripolitik. Dansk Fisk finder det uheldigt, at forslaget vil medføre, at virksomheder med mere end 50 ansatte og en omsætning på over 10 mio. Euro ikke kan opnå støtte fra forarbejdningsordningen eller akvakulturordningen. Det er Dansk Fisk’s principielle opfattelse, at virksomheder med flere ansatte har samme behov for midler, der kan styrke udviklingen, og påpeger samtidig at det er centralt at være opmærksom på, at de landbaserede fiskevirksomheder som følge af reduktionerne i EU’s fiskerflåder og landinger skal gennemgå en omstilling fra regionale leveranceforhold til globale leveranceforhold. Forarbejdningsordningen er central i denne omstillingsproces som man forventer branchen skal gennemgå.

Endelig finder Dansk Fisk, at EU bør sikre, at der er parallelitet mellem de støtteordninger og støtteniveauer der tilbydes EU’s virksomheder og de virksomheder der eksporterer til EU-markedet. De danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at de ovennævnte problemstillinger løses.

Dansk Akvakultur er enig i, at støtten til enkelt virksomheder bør reduceres til fordel for brancherelaterede indsatser, undtagen investeringsstøtte til forædling, hvor organisationen forudser et stigende behov, dog mener man at tilskud motiveret alene af ønske om produktionsudvidelser bør fravælges. Dansk Akvakultur er ikke enig i, at støtten forbeholdes små og ultra små virksomheder. Specielt inden for forædling finder Dansk Akvakultur, det er vigtigt, at der sker en konsolidering og øget investering i udvikling og innovative tiltag, og mener ikke at det er realistisk at tro, at det vil ske gennem små og ultra små virksomheder.

Danmarks Fiskeriforening har fremsendt sine foreløbige overordnede bemærkninger, hvori man vurderer, at forslaget indeholder alle de indsatsområder som foreningen kunne ønske at tage i anvendelse i Danmark.

Danmarks Fiskeriforening mener at Den Europæiske Fiskerifond klart skal prioritere udvikling og innovation i sektoren. Endelig påpeger foreningen, at det vedrørende støttesatserne er væsentligt at få en klar oversigt over hvilke regioner (målområder) der er omfattet af konvergenskriterierne og dermed hvorledes Danmark er stillet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM 2004) 497 blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.