Svar på spm. 82 om økologi, forskning, til udenrigsministeren, kopi til videnskabsministeren.
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
3. august 2004 |
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 22. juni 2004 vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling besvarelse af spørgsmål 82 (Alm. del – bilag 1022).
|
Folkektingets Europaudvalg sendes via Udenrigsministeriet |
Hermed fremsendes i fire eksemplarer besvarelse af spørgsmål 82 (Alm. del – bilag 1022) stillet af Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2004.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Spørgsmål nr. 82 stillet af Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2004 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del – bilag 1022)
Spørgsmål 82
I forlængelse af Europaudvalgets møde den 18. juni 2004, hvor fødevareministeren redegjorde for Kommissionens meddelelse om en Europæisk Aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug (KOM(04) 415) og oplyste, at det har prioritet for regeringen at sikre EU-midler til forskning i økologi, anmodes videnskabsministeren om at oversende et notat, der redegør for, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at der i det 7. rammeprogram øremærkes midler til forskning i økologi.
Svar
Allerede nu åbner sjette rammeprogram (2002-2006) mulighed for at få støtte til forskning i økologi, nemlig under det prioriterede område "Fødevarekvalitet og –sikkerhed" med et budget på 685 mio.Euro. Det kan nævnes, at Forskningscenter for Økologisk Jordbrug deltager i fire projekter om økologisk jordbrug finansieret via dette program.
Regeringen har endnu ikke taget stilling til det præcise indhold af syvende rammeprogram, men vil arbejde for, at der afsættes midler i EU’s 7. rammeprogram til forskning i økologi. Det er planen, at den endelige danske holdning afleveres til Kommissionen i begyndelsen af 2005, når den nye Kommission er trådt i funktion og på det tidspunkt, hvor Kommissionen forbereder sit forslag til 7. rammeprogram.